Baggrund
Læsetid: 8 min.

Når mændene flygter, betaler de efterladte kvinder prisen

Mens mandlige flygtninge strømmer mod Europa, efterlades kvinderne tilbage i traditionelle islamiske samfund. Her har det høje omkostninger at være alene som kvinde
Det er kun få mænd, der er tilbage i de kurdiske områder.

Det er kun få mænd, der er tilbage i de kurdiske områder.

Ivor Prickett

Indland
9. oktober 2015

»Det mest bekymrende er, at de unge mænd, der flygter, er dem, der tror på kvinderettigheder og lighed mellem mænd og kvinder, mens dem, de overlader samfundet til, er den anden gruppe, der tror på, at kvinder skal undertrykkes og landet islamiseres.«

Sådan beskriver den unge kvindelige journalist Zaytoon Kamal fra den kurdisk-irakiske by Erbil en af de konsekvenser, det har for et samfund at blive forladt af dets unge mænd. Mens verdens flygtninge samlet set består af cirka lige mange kvinder og mænd, er Europas aktuelle flygtningekrise særlig derved, at langt de fleste, der i disse måneder flygter mod Europa, er mænd. Ifølge FN’s flygtningeagentur UNHCR’s løbende opgørelse over de godt 500.000 flygtninge, der foreløbig er ankommet til Europa over Middelhavet i år, har hele 69 procent af dem været mænd mod 18 procent børn og blot 13 procent kvinder.

Der findes endnu ikke megen forskning i konsekvenserne af en så høj udvandring af mænd fra usikre områder, der i forvejen mister mange mænd til kampe og krig. Men ifølge nogle af de kvinder, der sidder tilbage, er konsekvenserne store.

Khanim Rahim Latif, kurdisk kvindeforkæmper, siger: »Som i alle andre lande i verden betaler kvinder den højeste pris i krisetider. Økonomisk rammes de hårdt, og den aktuelle flygtningestrøm væk fra deres lande efterlader dem som ofre.«

Sådan er det i Irakisk Kurdistan, som ifølge Iraqi Federation of Refugees forlades af op mod 300 irakiske kurdere om dagen – på højde med den store udvandring i 1990’erne. Op mod 75 procent af dem er ifølge organisationen mænd. Og det er ikke bare, fordi flugten er farlig, at det primært er mændene, der flygter. Det er også, fordi det er dem, der kan.

»Kvinder bliver ikke i Kurdistan, fordi de er tilfredse og taknemmelige, men fordi de ikke har mulighed for at rejse,« siger Khanim Rahim Latif, som bor i den kurdiske by Sulaimaniyai, hvor hun er direktør for organisationen Asuda, som bekæmper vold mod kvinder.

»Hvis det gælder for mændene, at de er under økonomisk pres og mangler frihed og sikkerhed, gælder det oveni for kvinderne, at de tillige er under socialt pres. Den måde, piger bliver opdraget på i Kurdistan, betyder, at de ikke kan rejse afsted alene og overgive deres skæbne til en menneskesmugler. Kvinder betragtes ikke som ligeværdige individer i vores samfund, og det er både lovgivningens, religionens og kulturens skyld,« siger Khanim Rahim Latif.

De kurdiske områder i Irak er langt fra dem, der er ramt hårdest af krigene i Irak og Syrien, og Syrien og Afghanistan leverer endnu flere mandlige flygtninge til Europa. Imidlertid forlader mændene også Kurdistan. Blandt forklaringerne er ifølge Zana Abdulrahman, formand for kontaktudvalget for den kurdiske diaspora i det irakisk-kurdiske parlament, at økonomien er knækket: »Vi har ikke kunnet betale løn til offentligt ansatte de sidste tre-fire måneder, samtidig med at IS og krigen i Syrien skaber usikkerhed i samfundet.«

Det betyder, at unge kurdere i stigende grad er begyndt at rejse væk – men det er primært mændene, der kan. Ifølge de islamiske love og traditioner, som dominerer området, må kvinder ikke rejse alene. Selv om alle over 18 har ret til at få et pas, skal et mandligt familiemedlem følge med, når en kvinde skal bestille et, hvis hun ikke skal udsættes for pres og chikane. Samtidig er der ikke tavshedspligt for dem, der behandler pasansøgningerne, og de fortæller det ofte videre, når en kvinde ansøger om et pas.

Bnar Chomany bor i provinsbyen Choman i et af de landdistrikter, der normalt er mere konservative end storbyerne. Hun føler sig presset af både regeringen og religionen til at fokusere på at passe hus og børn.

»Vi kvinder har ikke ret til at rejse til et land med fred og ro og få en bedre fremtid. Vi har ikke engang ret til at rejse alene mellem Erbil og Sulaimania. Vi kvinder er nr. to, og vi er opdragede til, at det vigtigste er, at folk ikke snakker om os.«

Enlige forsørgere

Det er svært at finde solide statistikker i det hærgede Irak, men allerede før den nye udvandring mente man, at der var 60 procent kvindelige indbyggere i Irakisk Kurdistan mod 40 procent mandlige. Det skyldes de mange års krig og 90’ernes store udvandring, som også var domineret af mænd. Mange af dem forlod dengang kone og børn og kom aldrig tilbage.

En af dem, der dengang blev forladt, er Saimira, der ikke ønsker at optræde i artiklen med sit rigtige navn. Hun fortæller, at hun var gravid med sin søn, da hendes mand flygtede en dag i september 1994, og at hun ikke har hørt fra ham siden.

»Det var ikke nemt. Jeg blev nødt til at bo hos min mor og lillebror og arbejde hårdt, for at min søn skulle overleve. Alle snakkede om mig og sagde, at hvis jeg var en god kvinde, ville min mand ikke have forladt mig. Og spurgte, hvordan jeg forsørgede mig selv og mit barn uden at sælge mig selv. Men mit største mareridt startede, da min mor døde. Min svigerinde smed min søn og mig ud af huset mange gange, men jeg havde ikke andet valg end at bede hende lukke mig ind og komme tilbage i huset.«

Internationalt Røde Kors udgav i 2011 en rapport om de op mod en million kvinder, der lever i Irak som enlige forsørgere for deres familier.

»Kvinderne er en af Iraks mest sårbare grupper,« skrev organisationen, både fordi landet er så fattigt, voldeligt og ustabilt, og fordi kvinderne samtidig i det »dybt patriarkalske samfund har ringe muligheder for at arbejde uden for hjemmet«. Samtidig er der få sociale strukturer, og kvinderne er derfor afhængige af uformelle netværk som familie for at overleve.

Uden for arbejdsmarkedet

Ifølge en anden rapport om de enlige kvindelige forsørgere fra FN-organisationen International Organization for Migration samme år har langt de fleste af kvinderne ingen adgang til arbejde. 66 procent af de interviewede kvinder svarede, at de »ikke var i stand til at arbejde på grund af samfundsmæssige normer, der forhindrer kvinder i at arbejde uden for hjemmet.«

I Erbil, som IOM også besøgte, gik det igen, at kvinderne klagede over deres afhængighed af naboer og familie og den byrde, det pålagde dem. Mange følte sig også presset til at gifte sig igen for at kunne skaffe mad til deres børn.

Den udfordring har også givet folk gode ideer. Flere af de islamiske partier i Kurdistan er begyndt at argumentere for nye former for »ægteskaber« til at håndtere de mange kvinder, for eksempel gennem tilladt polygami for mænd eller indførelsen af de såkaldte misyar-ægteskaber, en slags bekvemmelighedsægteskaber, som ikke giver kvinden nogen rettigheder eller forsørgelse.

Arbejdet med den nye kurdiske forfatning er sat næsten i stå af urolighederne og krisen, men ifølge den eksisterende forfatning må ingen love stride imod sharia – ligesom det også er gældende i den irakiske grundlov. Det er i sharialovene, især islamiske politikere henter argumenter for ny lovgivning, som vil øge mænds rettigheder over for kvinder. I dag er tre islamiske partier repræsenteret i det kurdiske parlament, og to af dem i regeringen.

»Vi har jo mange enker i samfundet, som skal have den kærlighed de har brug for,« forklarede en tidligere rådgiver for det kurdiske kulturministerium ved navn Sharr Aryan f.eks. i det populære TV-program »Med Renj« på TV-kanalen Rudaw sidste år. Han henviste til den voksende mængde af seksuelle billeder og film på moderne medier og forklarede: »Sexbehovet i samfundet vokser, og det er nødvendigt at finde en islamisk tilladt måde at tilfredsstille det på.«

Med Sharr Aryan i studiet var Doktor Magdit Kerim Taha, som er muslimsk lærd og imam i en moské i Erbil, og som forklarede, at han så misyar-ægteskab som en af de adskillige former for flerkoneri, som er tilladt i koranen.

»Skilsmisseprocenten er steget meget i vores samfund, og hvad skal vi gøre med alle disse enker, hvis vi ikke bruger misyar?« uddybede doktoren og hævdede, at »Irak er det land i verden, der har næstflest gammeljomfruer, og 38 procent af dem bor i Kurdistan«. I et samfund, hvor kvinder har få rettigheder og æresdrab er udbredte og en af de største unaturlige dødsårsager for kvinder, har den slags ideer en dyster klang.

At politikerne anerkender problemet, har foreløbig ikke gjort den store forskel. Hayat Majed, partiet PDK’s medlem af kvindeudvalget i det kurdiske parlament, siger til Information: »Vi ved godt, at det er et stort problem at mændene udvandrer, men på grund af den politiske situation og alle uenighederne mellem partierne om præsidentposten kan vi ingenting gøre lige nu.«

Chikaneret

Razan Salah (som ikke ønsker sit rigtige navn i avisen) er gymnasielærer i Erbil. Hendes mand rejste til Tyskland i 1990’erne. Efter to år kom en bekendt tilbage til Erbil og fortalte, at hun boede i samme by som Razan Salahs mand, og at han uden at fortælle det var blevet gift med en bosnisk kvinde. Efter nogle år gik hun til retten og blev skilt.

»Det holder mig vågen om natten, når jeg tænker på, hvor mange kvinder der bliver ofre for mandeflugten,« siger Razan Salah. »Man bliver chikaneret og får at vide, at man ikke kan være en god kvinde, siden ens mand ikke vil have en. Jeg er nu 52 år gammel og bor hos min søster og hendes familie. Men fordi jeg er enlig kvinde, kan jeg ikke gå klædt som jeg vil og skal altid passe på, at folk ikke taler om mig. Jeg må heller ikke bo alene eller have mit eget privatliv.«

Også 42-årige Talar, som heller ikke ønsker sit rigtige navn i avisen, bebrejder politikerne: »Det er ikke sjovt at leve i et samfund, hvor man ikke respekteres som menneske. Mit hjerte bliver såret mange gange om dagen, når jeg bliver kaldt gammeljomfru, uden at nogen tænker over, hvorfor jeg er det. Jeg bebrejder politikerne, som ikke gør noget for at få de unge mænd til at blive i landet og forhindre, at flere og flere kvinder bliver ofre ligesom mig.«

Zaytoon Kamal, den unge journalist i Erbil, har ikke drømt om at flygte. Men hun har drømt om, at hun en dag kunne få lov til at gå en tur med sine drengevenner om aftnen, siger hun. »Vi kvinder betaler en høj pris. Flere og flere kvinder gifter sig med en mand, som allerede har en eller flere hustruer eller er meget ældre end dem, fordi der ikke er nok mænd. Jeg ville ønske, at de unge lod være med at bruge deres penge på den farlige rejse væk og i stedet tænkte på at vi, kvinder og mænd, hånd i hånd kunne kæmpe for et bedre liv for alle i Kurdistan.«

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Charlotte Aagaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lasse Reinhold

Så må vi jo bare få familiesammenført alle kvinderne dernede også, bring it on \o/

Kristian Rikard

Det kunne faktisk være interessant, dels at kende kønsfordelingen og dels udstedelsen af opholdsattester (hvis det hedder det?) blandt flygtninge, der ankommer til Danmark over f.eks. de seneste 3 år?

Vibeke Rasmussen

Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt interesse der hidtil har været for de mange kvinder og børn, der indlysende må være ladt tilbage, når enhver – selv om det på det nærmeste har været helligbrøde, at påpege det faktum – med egne øjne har kunnet observere, hvordan flygtninge- og migrantstrømmen, der bevæger sig op gennem Europa, i langt overvejende grad har bestået af unge og yngre mænd. Det er forståeligt, at de ønsker at flygte fra en skæbne som potentiel 'kanonføde', eller søger et bedre liv i Europa, men det er ganske uforståeligt, og utilgiveligt, både at de for-/efterlader kvinderne, og at medierne i så ringe grad har vist interesse for at beskæftige sig med problemet: 'Hvad med kvinderne, der er ladt tilbage?'. Og med spørgsmålet: 'Hvorfor er de blevet ladt tilbage?'

De to nævnte rapporter er fra 2011, men hvordan er situationen for de efterladte enlige kvinder/mødre i dag; i Syrien, i flygtningelejrene?

Michael Reves, inger margrethe thora møller, David Zennaro, Hans Aagaard, Tina Sommer, Kristian Rikard, Bjørn Pedersen, Jørn Andersen, John Fredsted, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Sascha Olinsson, Ole Olsen, Anders Barfod, Jonathan Smith, ellen nielsen, Mihail Larsen, Karsten Aaen, Marianne Rasmussen, Jan Weis, Estermarie Mandelquist, lars abildgaard, Vivi Rindom, Josephine Lehaff, Benjamin Bach og Torben Skov anbefalede denne kommentar

De svage efterlades tilbage. Det har jeg skrevet så mange gange. Tænk over den opstandelse for en måneds tid siden over flygtningestrømmen, hvor er folk henne i Rødby og i Padborg nu? Nå nej nu handler det om Tibets flag og Carl Holst ( som også er tæt på at blive glemt).
Nøj hvor er vi oprørte!!!! Je suis selvfed hykler!

Espen Bøgh, Ole Andersen, Anne M. Lassen, Torben Lindegaard og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Myter og kendsgerninger bør skilles ad når vi undersøger hvorfor kvinderne ikke er med i flugten, mener jeg.

Hvis hovedårsagen viser sig at være disse mandlige flygtninges nedarvede ringeagtelse af kvindekønnet, så bør de ikke tilbydes integration her - men skal retur når de har lært at behandle kvinder ligeværdigt.

Absurd at kvinder ikke kan rejse alene, men godt kan efterlades alene. Der er noget der ikke stemmer?

Vigtigere end at lære det danske sprog er det derfor, at gøre flygtninge klart at her gælder helt andre normer og værdier.
Vi respekterer her under ikke Sharia.
En kvindes nej skal respekteres ellers giver det alvorlige problemer.
Vi tolerere ikke religiøs sekterisme, og deres konflikter må de lægge bag sig, ellers slutter vores velvilje.

Der må jo oparbejdes en del frustrationer i asylcentre med stor overvægt af mænd, og det skal ikke være på bekostning af - danske kvinders komfort og sikkerhed.

Bliver så trist af at læse den slags ting som artiklen gør rede for, og håber på at debatten om emnerne kan foregå i en ordentlig tone, og uden at stigmatisere alle over en kam.

Vi ved formentlig meget lidt om hvorfor de mange unge mænd har så travlt med at komme væk.
Håber at det vil blive undersøgt dybere.

Oplagt at flygte fra at blive indrullet i krig.
De ældste ønsker vel at deres sønner (først og fremmest!) får en bedre fremtid end der er udsigt til der hvor de kom fra, og rejsen er så dyr så prioritering af rejsedeltagere er nødvendig.

Hvis mændene flygter alene - altovervejende, på grund af deres middelalderlige syn på kvinder, så tror jeg vi står med et alvorligt problem.
Så må de "have med kulturkanonen" for at lære vores grundlæggende samfundsværdier og hvilke forventninger vi har til dem, hvis de ønsker et godt ophold.

Går ud fra, at vi under alle omstændigheder kun accepterer familiesammenføring med en kone.

God dag der ude

Anne Koed Westergaard, Tina Sommer, Lars Jensen, John Fredsted, Anne Eriksen, Sascha Olinsson, Dorthe Mortensen, ellen nielsen, Mihail Larsen og Lasse Reinhold anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

John Christensen, det er jo kultur - og kultur må der ikke stilles spørgsmålstegn ved. For at sikre, at flygtninge/indvandrere ikke løsriver sig fra den kultur de kom fra, rådfører vore politikere sig med imamerne, ikke med flygtninge/indvandrerne men med de præster der selvfølgelig ønsker at bevare den magt de havde over samfundet i hjemlandet.
Ydermere har vort erhvervsliv - iflg. Stine Bosse - brug for store mængder unge mænd, gerne veluddannede, så de kan gå ind i industrien uden den store oplæring, men selvfølgelig stadig til en meget lavere løn og med tilskud fra staten.
Så uanset hvad du og jeg mener og tror, er der intet der ændrer sig, så længe nogen har fordel af at det er unge stærke mænd der kommer hertil, ikke besværlige kvinder med medbragte børn, som ikke giver profit. Når disse flygtninge/indvandrere opdager, at de miljøer de har adgang til, er de samme som dem de flygtede fra, og at der er kraftigt underskud af kvinder (og de iflg. imamerne ikke må gifte sig med ikke-muslimer) bliver det nødvendigt at hidkalde kvinderne, enten dem man forlod eller ny-tilkøbte.

Sabine Behrmann

Orientalismen lever åbenbart i bedste velgående.

Flugten til Europa er dyr, så man sender den af sted, der forventes at klare sig bedst. Desuden kan man regne med, at der findes familiemedlemmer, der ikke kan klare flugten og skal vente på familiesammenføring. Disse mennesker har måske behov for pleje og omsorg, og det er noget, som kvinderne også i Danmark tit hænger på.

De steder, hvor infrastrukturen endnu ikke er totalt smadret, er der faktisk også skolegang og eksaminer, så mange ved, at flugten vil koste deres børn dyrt mht. deres uddannelse, fordi de kan risikere at kommer bagud i flere år, før de kan gå i en rigtig skole i Europa.

At der så er nogle kønsideologiske forhold i Mellemøsten, der gør, at det er suboptimalt overhovedet at være kvinde, er en anden sag. Men på de kanter er det så sandelig heller ikke sjovt at være mand.

David Zennaro, Britta Hansen, Christel Gruner-Olesen, Espen Bøgh, Morten Jespersen, Anne Eriksen, Peter Hansen, Karsten Aaen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Alle de kvindeliv ingen taler om …

Michael Reves, Anne Eriksen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Tak til Information for at stille spalteplads til rådighed for alternative skribenter.
Jeg begynder mere og mere at se paralleller tilbage til behandlingen af Sovjetunionen og den virkeligtgjorte socialisme tilbage i firserne, hvor der efterhånden dukkede flere og flere beretninger op om hvordan en forherliget ideologi viste sig at dække over et kleptokratisk og undertrykkende diktatur.
De første der råber op bliver som de første dissenter i sin tid udskreget som reaktionære agenter for Vesten.

I dette tilfælde har vi så at gøre med både en ideologi, en religion og gud hjælpe mig også en formørket kultur, som det er nødvendigt at få et opgør med.

Tak til Lawja for denne øjenåbner af en artikel, som jeg formoder har været ualmindelig svær at skrive.
Det er stort at kunne tage et opgør med 'sin egen' kultur, oven i købet i et fremmed land, hvor halalhippierne og diasporaen vil falde en i ryggen, mens DF vil omfavne en og tage synspunkterne til indtægt for egne lige så formørkede ideer.
Ingen af delene må være særligt rare, men det er vigtigt at oprøret kommer.

Respekt !

Anne Koed Westergaard, Hans Aagaard, Jørn Andersen, hans lemming, Jonathan Smith og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det ville være passende hvis danske politikkere forklarede offentligheden, hvilke positive resultater fortsat dansk krigsførsel, kan forvente at bringe kvinderne.

David Zennaro, Britta Hansen, Michal Bagger, Anne Eriksen, Espen Bøgh, Carsten Mortensen, Lasse Reinhold, Helene Kristensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Kultur og kultur

Er selv én af de få, der i nærværende spalter, dvs. i organet for den højeste oplysning, bl.a. har nævnt dette usympatiske kulturfænomen, som modarbejder alle modernitetens humane projekter – og modtog prompte en nedladende belæring fra ’gode’ kommentatorer …

Forhåbentlig kan man herefter håbe, at der fremover vil blive bortskaffet færre kritiske og oplysende indspark om denne fremmedartede og konfliktskabende kulturinvasion, som allerede i Tyskland har skabt debatter i hidtil uset omfang …

Bedre sent end aldrig, min kære gamle avis …

Hans Aagaard, Lasse Reinhold, ulrik mortensen, Jørn Andersen, Vibeke Rasmussen, John Fredsted, Anne Eriksen, Dorthe Mortensen, Ole Olsen, Mihail Larsen, Troels Ingvartsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Det er helt sikkert ad Helvede til at være kvinde i både rent muslimske og blandede muslimsk/kurdiske områder.

Men med al respekt................det er trods alt langt værre at være en af de unge mænd, der kan blive tvangsudskrevet til militærtjeneste hos ISIL, Bashar al-Assad, al-Nusra Fronten eller en af de andre muligheder.

Man kan selvfølgelig nægte militærtjeneste under henvisning til sin samvittighed, som vi altid har kunne gøre det i Danmark; men......................

Anne Koed Westergaard, Poul Sørensen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Munk Molke Rediin, Morten Jespersen, Mads Jakobsen, Klavs Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Philip. Hvilken krigsførelse tænker du i grunden på?
Så vidt jeg ved fører vi ikke krig nogen steder i øjeblikket.

Philip B. Johnsen

Kaj Jensen
På dette kort kan du få et overblik over de steder i verden, hvor det danske Forsvar er indsat lige nu.

Link: http://www2.forsvaret.dk/viden-om/opgaver/kort/Pages/kort-over-opgaver.a...

Philip B. Johnsen

PS. Kaj Jensen du må nok affinde dig med kortet er lidt misvisende, at der sikkert en eller flere steder, hvor danske elite soldater uden offentlighedens kendskab er aktive, med vores allierede rundt omkring i verden.

Torben Lindegaard

@Philip B. Johnsen

Spændende link - i hvert fald ukendt for mig.

Jeg er dybt bekymret over, at der er 5 FN markeringer på kortet.

Vi burde for alt i verden trække troppene hjem fra disse håbløse FN missioner, som skader mere, end de gavner.

Sascha Olinsson

Tja, den med at man sender den stærkeste afsted holder jo ikke rigtigt eftersom der er mange flere børn blandt flygtningene end kvinder. Og ganske vist er kvinder ikke ligeså stærke som mænd men de er dog stadig meget stærkere end børn.

Hans Jørgen Vodsgaard

Tror ikke at artiklen giver et retvisende billede. Der er sikkert gifte mænd, der vælger at "glemme og efterlade" deres koner og børn.
Men en stor del af de unge mænd må være ugifte, og de fleste med kone og børn ønsker familiesammenføring. Når de fleste er Unge eller yngre mænd, så skyldes det vel, at familien har sparet sammen til deres rejse i håb om, at de senere kan blive familiesammenført eller få tilsendt økonomiske bidrag fra den flygtede.
Fx fravælger mange Danmark og søger mod Sverige, fordi reglerne for familiesammenføring er bedre.

Britta Hansen, Christel Gruner-Olesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Hans Jørgen Vodsgaard

For en god ordens skyld: artiklen er interessant ved at give nye vinkler på den undertrykkelse og diskrimination, som den muslimske kultur indebærer for kvinder. Og det er absolut ikke nogen kulturberigelse, vi skal støtte med de "åbne hjerters" politik.
Men jeg tror ikke på, at det er et særligt kendetegn ved den muslimske kultur, at den ikke værner om og værdsætter familiesammenhold. Tværtimod.

Patriarkat er ikke det samme som familiesammenhold

Det er nok lidt misvisende at hævde, at islam "ikke værner om og værdsætter familiesammenhold". Faktisk er det modsatte nok tilfældet - så meget, endda, at det mange gange er for meget. Fænomener som æresdrab ville ikke eksistere, hvis der ikke netop var et særdeles bastant ønske om 'familiesammenhold'.

Nej, problemet ligger i den mandchauvinisme, som også er udbredt i 'den muslimske kultur', og som holder kvinder fanget i slaverilignende ægteskaber. Og som hel konkret viser sig i, at der åbenbart ikke bliver set med foragt på den unge mand, der løber fra sit familieansvar, men at hele den sociale fordømmelse vælter ned over kvinden. Tilmed ikke kun i forbindelse med splittelsen af familien, men også i al fremtid som en synd, der ikke kan afvaskes og et nyt liv begynde.

Beskrivelsen af, hvor lidt bevægelsesfrihed kvinder har, er rystende. Måske endda så rystende, at det kan få øjnene op på de mest naive multikulturalister.

Anne Koed Westergaard, Anne Eriksen, Jonathan Smith, David Zennaro, Hans Aagaard, ellen nielsen, John Fredsted, Jan Weis, ulrik mortensen, Espen Bøgh, Bjørn Pedersen, Vibeke Rasmussen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Sikke en fin artikel om de "glemte kvinder og børn, der er overladt til sig selv, når "krysterne"(mændene) frelser sig selv og stikker af fra familierne, og nok i flere tilfælde end vi er klar over, skaber sig en ny tilværelse med familie i Europa.

Hvor mange gange har vi ikke i medierne set indslag og artikler med fine billeder til, der fortæller de historier som mændene kan diske op med, om hvor meget de savner deres kvinder og børn.

Mængden af KUN mænd i disse artikler indslag har ikke fået én eneste redaktør eller skribent til at ryste på hånden i deres iver for at pleje deres selvforståelse om deres store humanisme og menneskelighed for disse stakkels "flygtninge", - og ikke én eneste gang stillet sig selv spørgsmålet om hvorfor alle disse mænd er alene i flygtningecentrene.

Nu har kvinderne og børnene endelig fået et "ansigt" som er tydeligt og synlig her i Europa, eller i hvert fald i Informations nyhedsspalter, for det er en grusom skæbne disse "hæderværdige" stakkel flygtningemænd lever med, - i hvert fald taler de gerne om hvor meget de savner deres koner og børn, og ikke kan leve uden dem, - men alligevel har efterladt den enten til krigen og dens rædsler, eller den ikke status kvinderne har.

Som det fremgår af artiklen er disse efterladte kvinder og børn overladt til deres egen skæbne, som ikke indeholder nogen reelle muligheder for dem, at ændre på deres skæbne fordi de reelt er ikke eksisterende, som hverken Allah eller Muhammed hjælper, eller har givet nogen rettigheder.

Det lader til disse kvinder når de er uden pas, eller identitets papirer og nogen egen ret til at få disse uden deres mænd tilladelse, må betragtes som henholdsvis ikke eksistenser i eget land, og må betragtes som identitetsløse uden noget land ganske som æsler der bliver brugt som trækdyr.

Alle de selvgode med deres falske omsorgsgen i disse flygtningetider burde skamme sig over deres lyst til ensidigt at udstille sig som beskyttere af flygtninge, når det kun er "Krysterne" af den mandlige art der kan få dem til skriveværktøjet og beskylde andre for umenneskelig i vore tanker om disse flygtninge, som kun frelser sig selv og efterlader koner og børn, og siden stiller sig om med krokodilletårer for disse - Åh, så forstående skribenter og omsorgsgen befængte kvinder, der stiller om med en hastighed, der nu kun efterlader indtrykket af, at det ikke er flygtningene der interesseret dem, men derimod chancen for eksponering i medierne for deres godhed og omsorg, for mennesker i nød, - når det er de efterladte de skulle gøre mere for end disse sande "krystere"!

Jan Kauffmann, Lars Jensen, Anne Eriksen, Hans Aagaard, ellen nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Hans Jørgen Vodsgaard

Ja, et familiesammenhold kan blive yderst undertrykkende, hvis sammenholdet sikres gennem patriarkalske og mandschauvinistiske værdier. Min anke var blot, at det ikke kan være hovedreglen, at de fleste at de nuværende mandlige flygtninge er ligeglade med deres familier derhjemme. At hævde det, virker som en nødig dæmonisering. For langt de fleste unge enlige ønsker at få deres forældre og søskende familiesammenført, og de gifte har som højeste ønske at få deres kone og børn familiesammenført.
Jeg skal medgive, at det er forbavsende, hvis der er "60 procent kvindelige indbyggere i Irakisk Kurdistan mod 40 procent mandlige". Men det kan som hovedregel ikke forklares med særlig "troløshed og ligegyldighed" hos gifte mænd, der lader deres koner og børn i stikken. Det tror jeg simpelthen ikke på. Det må primært skyldes, at de unge ugifte mænd flygter fra krigstjeneste og udsigtsløse vilkår, og det har de så korrekt nok mere frihed til at gøre end de unge ugifte kvinder.
I øvrigt taler vi om irakisk Kurdistan, som er meget forskellig fra de kurdiske Rojname enklaver i Nordsyrien, hvor de unge kvinder i YPJ kæmper side om side med mændene i YPK. Men ok, her den dominerende ideologi også en særlig verdslig "socialisme", hvor den islamiske ideologi og muslimske værdier ikke fylder så meget.

Christel Gruner-Olesen, Espen Bøgh og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tvivlens nådegave

Hvad nu, hvis alle disse ældgamle overleveringer nede fra ørkenen med udgangspunktet for de abrahamitiske religioner, altså jødedom, kristendom og islam, kunne vise sig at være pure opspind fra enden til anden, hvilket synes en nærliggende hypotese for det meste af våset, hvor især amerikanske fundamentalistiske arkæologer og uvidenskabelige godtfolk med en bestemt dagsorden febrilsk prøver at bilde os ind, at Moses bøger og yngre plagiater taler ’sandt’, og for de fleste af spekulationerne og lidet plausible fortællingers vedkommende viser sig at være magthaveres kyniske propaganda og løgne beregnet til undertrykkelse af anderledes tænkende, ligesom det praktiseres den dag i dag i disse religioner – i gradueret grad, naturligvis …

Gakkede historier udtænkte for et par årtusinder siden af en håndfuld såkaldt skriftkloge, om dagen overophedede og om natten kolde hjerner, i deres beduintelte uden de helt store intellektuelle adspredelser i øvrigt, ud over genfortællingens kunst, betragtning af stjernerne, astrologi og anden spådomskunst, men ikke mindst udøvelse af den søde magt over andre, herunder kvinder til en begyndelse og i øvrigt afvigende klanmedlemmer af alle køn, med denne monoteistiske og dermed dogmatiske tilgang til eksistensens største spørgsmål – ’still going strong’ …

Ville det ændre indvandrerdebatten herhjemme i mere oplysende retning og til enhver tid? – ikke umiddelbart, men ved anvendelse af en 'kritisk fornuft' for at holde den 'almindelige forstand' inden for moralens grænser - appellation d’Kant før deKantering - bl.a. herhjemme foretaget af det psykologiske fænomen Grundtvig og alle hans postmoderne disciple også inden for politik – og antage et mere ædrueligt udgangspunkt i humanisme og menneskerettigheder og ikke i noget menneskeligt fuldt forståeligt, med flakkende følelser over for et tilløbet mindretal på bekostning af et hjemligt etnisk flertal …

Da ville denne mulige åbenbaring af verdenshistoriens største svindelnumre i påkommende tilfælde være den sande succeshistorie og vores sekulære samfundsindretning ville intet have at skulle holde øje med i den retning, og uden fortsat religiøst føleri som opiat for alle de selvudnævnte ’gode’, må det formodes, at alle ’Brüder werden Menschen’, men det nok mere end tvivlsomt …

Poul Sørensen

Det vigtigste må være hvordan vi kan hjælpe de kvinder der efterlades.

Brian Rosberg og Hans Jørgen Vodsgaard anbefalede denne kommentar

Sandhed og virkning

Man kan godt blive frustreret, ja endog godt gal i skralden, over al den dårskab, undertrykkelse og vold, der i tidernes løb er udgået og fortsat udgår fra religiøs fundamentalisme. Lysten til at kyle det hele på historiens losseplads er derfor stor. Men jeg tror ikke, det er klogt.

Ikke fordi tosserne blot vil blive endnu mere ophidsede, idiotiske og voldelige, men fordi religion udgør et vigtigt led i menneskehedens kommen til sig selv. Det er ikke for ingen ting, at så forskellige tænkere som Hegel, Marx, Freud og Weber i religionen så den støbeform, som alle samfund har haft brug for i varierende grad - lige fra de mest primitive til de næsten moderne. Religion har været tidligere samfunds bud på en moral, en normativ orden, uden hvilken samfundet ville falde tilbage i anarki. Som tiden er gået er det lykkedes i de mest fremskredne samfund at udvikle moralske principper og retslige institutioner, som i samme bevægelse har overflødiggjort religionen. Vi - der regner os for at høre til de mest fremskredne samfund - har ikke længere brug for (en) Gud som garant for moral og ret. Vi kan stå på egne ben og begrunde retten med fornuftens hjælp; vi er trådt ud af forne tiders selvforskyldte umyndighed.

Betyder det så, at vi kan smide religionerne overbord? Næppe. For den er også blevet en del af vores kulturelle og civilisatoriske identitet. Deres urmyter rummer - uagtet de er historisk opspind - nogle almenmenneskelige sandheder; lige som de græske tragedier, Shakespeares skuespil og det absurde teater. Vores knudrede psykologi har med rette fået nogle betegnelser, som Freud hentede fra den antikke mytologi, herunder det Gamle Testamente. Ja, selv menneskerettighederne har nogle idéhistoriske rødder i den kristne humanisme - fusionen af jødedom, kristendom og græsk filosofi. Hvad ville den europæiske kunsthistorie være uden religion?

At frigøre sig fra religionens indflydelse er ikke det samme som at forkaste dens betydning. Det ville være lige så dumt, som hvis man gjorde oprør ved at glemme historien. Religionen er en del af os selv, også når vi tager livtag med den og river os løs. Det, der i dag gør den utålelig, er ikke dens sublime inderlighed, men dens anvendelse som redskab til fordummelse, social kontrol og undertrykkelse.

Anne Eriksen, Lars Jensen, Hans Aagaard og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Munk Molke Rediin

Jeg sidder lidt tilbage med en underlig fornemmelse af, at der smøres lige lovlig tykt på her - både i artiklen og hovedparten af kommentarerne.
Personligt vil jeg gerne se nogle tal for hvor mange gifte mænd med kone og børn som flygter uden på noget tidspunkt at se sig tilbage. Jeg føler mig overbevist om at de fleste unge mænd der flygter gør det, fordi de står i første linie til at miste livet. Som der henkastet og meget kortfattet formuleres i artiklen:

"Der findes endnu ikke megen forskning i konsekvenserne af en så høj udvandring af mænd fra usikre områder, der i forvejen mister mange mænd til kampe og krig"

Jeg synes at den bagatelisering af de unge mænds situation som ovenstående efter min mening udtrykker, taler sit eget sprog for det mandesyn bagkvinderne til artiklen har.
Så: Frem med statistikkerne, frem med interviewene med de krysteragtige mænd og anden dokumentation for at det er mere end et perifært billede af virkeligheden der tegnes her.

Karsten Aaen, Klavs Hansen, Mihail Larsen og Hans Jørgen Vodsgaard anbefalede denne kommentar

Erkendelsens æstetik

Ja netop, Mihail, ligegyldigt hvilken vej du vender dig, peger nakken bagud og næsen ikke nødvendigvis fremad – med overdreven religionstilbedelse i det åbne rum går det ikke godt for menneskeheden (Mellemøsten f.eks.) og helt uden går det åbenlyst slet ikke (Sovjetunionen og Nazi-Tyskland f.eks.) – det har historien om noget lært – så løsningen må være at blive enige om at holde de værste excesser i religionerne ude af samfundet og i øvrigt demokratisere så meget som muligt for at vi alle kan være her – det man kalder at være sekulær – så menneskeheden er næsten lige vidt bortset fra en smule såkaldt Oplysning fra slutningen af 1700-tallet og det efter mindst et par tusinde blodige år – godt gået kan man kun tilføje uden at blive religiøs … ;-)

Anne M. Lassen

Jeg bliver virkelig vred, når jeg læser det her. Hvad tænker de tøsedrenge på? Efterlader kvinder og børn til barbarerne i IS! De enlige mænd, der stiller ved grænsen og råber på asyl, burde have smækket 'døren' lige i deres kujonagtige fjæs. Hjem med dem, så de kan forsvare deres kvinder og børn og kæmpe for fred og frihed i deres eget land i stedet for at stå her og pive!

Så kan vi i stedet bruge pengene på at hjælpe de familier, der kommer her, og hvor hele familien har taget turen, og farmand på ansvarlig vis har bragt sin familie i sikkerhed. De fortjener virkelig asyl, og så kunne det være, at ydelserne til disse familier måske ikke skulle beskæres helt så meget.

Hans Jørgen Vodsgaard

Anne Lassen:
Din vrede er måske ubegrundet. For er der nogen dokumentation for, at de mange unge mænd, der flygter til EU for det første er gifte og har børn og koner derhjemme, og for det andet at de gifte mænd ikke netop er sendt i forvejen på den farefulde færd for derefter at kunne søge familiesammenføring og sørge for en sikker transport af deres familie til EU-lande.

I øvrigt, hvis man ønsker at mindske indvandringen - hvilket jeg af forskellige grunde gør - så kan man da kun håbe på, at det de unge mænd er så egoistiske, at de kun tænker på sig selv og ikke vil søge om asyl for deres familie.

Men ret skal være ret. der er ikke nogen grund til unødigt at dæmonisere en gruppe af mennesker, der flygter fra vanskelige livsvilkår. En anden sag er så om de skal have asyl og om den skal være permanent eller evt. midlertidig, og om man senere kan tvinge/hjælpe dem til at vende tilbage.

ulrik mortensen

Religion som et naturfænomen ...
skal man forstå religionerne, skal man også forstå udviklingen af den moderne ko!, ja læs selv: http://www.information.dk/139977

Lad mig slå lidt på tromme ...

for min egen publikation fra 2013, "De fire dimensioner", der blandt mange andre kapitler også rummer fire, der mere systematisk diskuterer de problemer, der drøftes her. Det drejer sig om "Tolerancens dilemma", "Følelser og 'følelser'", "Det offentlige rum" og "Det private rum". Dertil kommer andre kapitler med tilstødende interesse, bl.a. "Modernitet", "Kultur, dannelse og identitet" samt "Æstetik og erfaring".

Larsen,

For 10 år siden havde jeg ca. 100 bøger om filosofi osv. I dag har jeg smidt næsten alt ud. Jeg har 5 bøger tilbage. Og nu slukker jeg min computer og gemmer den i et skab på ofte en uge. Det kan anbefales !

Morten Jespersen

Et navn og et link til de forargede gynocentrikere: Srebrenica - http://www.rferl.org/fullinfographics/infographics/27114531.html

@ Anne M. Lassen
'Hjem med dem, så de kan forsvare deres kvinder og børn og kæmpe for fred og frihed i deres eget land i stedet for at stå her og pive!'

Ja, for kvinder kan ikke forsvare sig selv?
Fortäl det det til de kvindelige kurdiske partisaner.

Det ligger mellem linjerne i artiklen, og bliver sagt ligeud i kommentarerne, at det er mænds pligt at beskytte og forsørge kvinder. At hvis en mand dør i krig eller på flugt så er det mest synd for den kvinde der skulle have nydt frugten af hans arbejde. At hvis en mand forlader en kvinde så er han per definition et røvhul.

Prøv at byt om på kønnene i disse forestillinger.

Vi har at gøre med en så rendyrket traditionalisme at ISIS ville klappe hvis de læste dette kommentar spor.

Til Leo Nygaard

Jeg kan ikke se at der er nogen her der stiller etiske og moralske krav til disse tilbageblevne kvinder der bare minder om de forventninger der stilles til de omtalte mænd.

Grethe Preisler

Når 'de voksne' leger krig, betaler børnene prisen.

Bjørn Pedersen

@Mads Jakobsen

Når nu disse kurdiske mænd underkaster "deres" kvinder, at de ikke må færdes udenfor hjemmet uden ledsagere, at de skal sidde hjemme blandt kødgryderne, at de forventes at leve efter snævre kønsroller, er det mindste de som mand i sådan et samfund kan gøre da vel at blive og forsørge den kvinde de nu engang har indskrænket til alene en forsørgelsesrolle.

”Den etiske fordring”

Løgstrup beskriver, hvordan den etiske fordring på afgørende vis hænger sammen med forholdet mellem mennesker. Fordringen er det tavse krav om, at vi skal tage vare på hinanden. Det skal vi, fordi vi er prisgivet hinanden. Umiddelbart tror vi mennesker, at vi lever vort liv adskilt fra andre, og at vore liv kun rører ved hinanden momentant.

Desværre et totalt ukendt begreb syd for Skelbækken, og helt ned i de varme lande …

Touhami Bennour

En hurtig reaksion på den påstand om de varme lande, Irak krig, som Danmark var med dementerer den selvopfattelse de har om evigheden. Verden er immer og stadigvæk bygget af atomer og ikke af ord. Jeg vil gerne citerer Mohammed, der sagde: at dræbe en person er som at dræbe alle mennesker.
Irak er fuldstændig smadret med millioner af døde og lemlestede.

Jeg har længe tænk på om jeg skulle skrive noget her. Men nu har jeg tænkt og jeg bliver altså nødt til igen igen at sige dette her. De personer, der kommer hertil som flygtninge, uanset hvilket land, de er flygtet fra, hvordan de er flygtet og hvorfor, de er flygtet, ja de SKAL altså gå på sprogskole i mindst tre år. Og have mindst 9, eller 15 timers undervisning i dansk sprog og kultur om ugen. Her lærer de foruden at udtale de for udlændinge ofte svære vokaler og halvvokaler i dansk også at det er vigtigt at deres børn kommer til en børnefødselsdag, hvordan man taler sammen på en dansk arbejdsplads, om danskernes brug af ironi og når danskerne begynder at drille og mobbe en, ja så er man (først) accepteret som en af os (på arbejdspladsen, enten det er et kontor, et firma eller en skole). Flygtninge skal derudover også deltage i virksomhedspraktik eller andre integrations-projekter ude i kommunerne. Og følger de dem ikke, bliver de trukket i deres kontanthjælp. [Jeg har personligt set det ske - som lærer for flygtninge og indvandrere i mindst 12 og sikkert 15 år].

Eleverne på sprogskolerne lærer også om ligestilling mellem mænd og kvinder og hvad det betyder i en dansk kontekst og i den danske kultur. Og om hvorfor det er vigtigt i DK. Og de lærer at diskutere og udtrykke enighed og uenighed på dansk. Og sige deres mening. Om den danske skole, om det danske samfund, om kongehuset og om hvorfor folk stjæler og hvad deres straf skal være. Og deres mening er lige så valid som alle andre meninger er. Også den mening, som mener, at abort ikke skal være tilladt, eller at man ikke skal stemme til valg, fordi man har en religiøs overbevisning som siger, at det skal man ikke. Fordi i DK har vi et pluralistisk samfund, hvor alle holdninger kan diskuteres, også om sharia er en god ting eller ej, eller om det var godt eller dårligt, at Conchita Wurst vandt MGP 2014. Sålænge folk ikke bruger vold eller opfordrer til vold tillader vi her i DK alle slags holdninger at komme til udtryk. I DK kan selv nazisterne komme til orde; det kan de ikke i andre europæiske lande, f.eks Tyskland, Østrig eller Frankrig.

Nogle taler om fremmedartet og konfliktskabende kulturinvasion. Og så tænker og reflekterer jeg sådan; hvis man læser artiklens indledning og de første linjer af selve artiklens brødtekst, står der jo, at de unge mænd som flygter nu er de mænd, som vil have demokrati, ligestilling, og frihed og ret for alle. Og ja, det er kedeligt at de flygter. Men er det bedre at de bliver i det vi heroppe i DK kalder for nærområderne. Og bliver slået ihjel :( enten af Islamisk Stat, den syriske stat eller af diverse oprørsgrupper i det vi her i DK kalder for Mellemøsten. En anden vinkel på at det primært er de unge mænd som flygter er den her: Mange familier, fædre og især mødre, vil gøre alt for at deres børn, og ja, måske de unge mænd fra denne del af verden (Mellemøsten) ikke bliver slået ihjel. Derfor sender de dem i sikkerhed til Europa. Og mændene, de unge mænd, kommer først. Fordi mænd er stærkere fysisk (og mentalt) end kvinder er. Og derfor kan de unge mænd her bedre klare den ofte fysisk anstrengende rejse over havet til Grækenland, Italien, og videre op i Europa.

En ting til: Der er mellem 100.000 og 150.000 personer fra det vi gamle dage kaldte for Østeuropa i DK. Cirka 40-45.000 af disse personer kommer fra Polen. En del af dem kommer fra Rumænien også. Og de har altså også en anderledes tilgang til religion, ligestilling, abort, homoseksualitet og om kvinder er bedst til det med børn.[Cirka 90% af mine elever af fra Polen, hvis ikke mellem 95-99% af mine elever fra Polen mener at kvinder da bestemt er bedst til det med børn, og derfor bør stå for omsorgen af børnene, mens børnene er små, altså fra de er 0-5 år]. Pointen er igen den her: der er andre indvandrere og flygtninge end personer som er muslimer i DK. Selvom man ikke skulle tro det, hverken når man læser her, på Facebook eller på EB's Nationen. Nogle af mine familiesammenførte kvinder til danske mænd fra Brasilien, Portugal, Vietnam, Thailand eller Filippinerne har præcis de samme holdninger som mine polske elever har til abort, ligestilling, homoseksualitet og religion som visse muslimer også har. Verden, og udlændinge der kommer alle mulige steder fra mener altså ikke det samme, muslimer har ikke en hivemind mentalitet, der får dem til at mene det samme allesammen. Og polakker, rumænere og litauere har det heller ikke. Også selvom det kan se ud som jeg mener det, men pointen er såmænd bare den, at visse polakker mener det samme om f.eks. abort, homoseksuelle eller ligestilling som visse muslimer gør. Og visse mennesker fra US, Italien, Indien, Australien og ja, Danmark gør om de her ting.

ps: I Indien f.eks. er en muslim lige blevet slået ihjel, fordi han spiste oksekød. Og angreb på muslimer og kristne er blevet flere - og værre - siden BJP, det (ekstreme) nationalistparti vandt valget i Indien i 2014. Ingen af de sædvandlige personer i DK har bedt alle indere i DK om at tage afstand fra dette eller synes at tage afstand fra hinduismen som sådan. Men havde det været en muslim, der havde overfaldet en hinduist i Indien, ja så skulle I have set Kristen Thulesen Dahl, Michael Jalving, Kasper Støvring, Morten Uhrskov være dybt forargede.

Pointen er egentlig den samme som jeg startede med: Folk der kommer til DK, enten som migranter eller som flygtninge går på sprogskole. Og lærer om dansk sprog og kultur. Og pointen er også den her. Det var - og er, efter min mening, det som var -og er galt - med de indvandrere og flygtninge, der kom til DK, før 1998-1999, hvor vi her i DK vedtog, via et flertal i Folketinget, at det skulle være sådan, at alle skulle gå sprogskole, (flygtninge) eller have tilbud om at gå på sprogskole (migranter). Og derfor er der (mere) styr på integrationen af flygtninge og indvandrere her i år 2015.

Til Bjørn Pedersen
Dit indlæg er fyldt med formodninger. Du formoder at de mænd der flygter er medskyldige i undertrykkelse (eller du pålægger dem kollektivt ansvar). Du formoder at hvis de har undertrygt nogen, så er de derfor pligtige at forsørge dem resten af deres liv. Og endelig formoder du at det er mændene der har skabt og vedligeholder de traditionelle kønsroller, selvom kvinderne udgør over halvdelen af disse samfund, er dem som har tid (og lyst) til at mikroregulere andres adfærd og er dem der får fordelen af at blive forsørget.

Til Leo Nygaard
Ja, og det er kvinderne der bliver hjemme og gør ingenting. Det er ganske rigtigt at vi ikke kan læse deres tanker, men vi kan se på deres handlinger. At flygte er ulovligt, så at sige at kvinder ikke må giver ingen mening. Så tilbage står at kvinderne er klar til at høste frugten af mændenes desperate forsøg på at få et bedre liv, men at de ikke selv skal nyde noget af at bryde op.

Til Gunnar Rasmussen
Det er da helt politisk korrekt at kræve at mændene tager hele ansvaret. Det man ikke må, er at kræve at kvinderne udviser "courage". De må gerne være egoistiske og forvendte at blive passet.

Til Alle
Prøv at bytte kønnene om. Prøv at stille de samme krav til kvinder som I stiller til mænd. Prøv at vise den samme forståelse for mænds handlinger som for kvinder.

Ville I f.eks. kræve at en kvinde blev i et ægteskab som hun ikke havde lyst til at blive i?

Mikkel Nielsen

Det kan vel egentligt ikke overraske nogle, eller det burde ikke overraske nogle at det først og fremmest er mænd og især unge mænd der migrere til Europa. I de arabiske lande og Nordafrika er det stadigvæk mændende der i høj grad sidder på økonomien og arbejdet. Arbejdløsheden blandt kvinder er over dobbelt så høj end blandt mænd, når man ser på gruppen der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men realiteten er den at mange kvinder ikke står til rådighed, derfor er det også kun omk. 25% af arbejdstyrken der er kvinder. Dette spiller også en rolle når vi ser på migration til Europa eftersom det snildt koster 10.000kr. pr. næse. Penge som kvinder selvsagt ikke har eftersom de er afhængige af deres mands eller families indkomst. Dvs. de ikke selv kan tage beslutningen, eftersom de ikke er økonomiske uafhængige.

Så en stor del af problemet er også den afhængighed, som er med til at fastlåse dem, det samme så man hos kvinder i Europa for ikke voldsomt mange årtier siden.

Så den vinkel skal også lige med!

Philip B. Johnsen

Tak Karsten Aaen du behøver for min skyld aldrig være i tvivl og et indlæg som dette, kan tåle gentagelse, personlig er det en fornøjelse at læse en søndag morgen, det giver mig mod på den kommende uge, at der er gode mennesker i Danmark, der gider andre mennesker og skriver om det.

PS. Fra artikel:

»Det mest bekymrende er, at de unge mænd, der flygter, er dem, der tror på kvinderettigheder og lighed mellem mænd og kvinder, mens dem, de overlader samfundet til, er den anden gruppe, der tror på, at kvinder skal undertrykkes og landet islamiseres.«

Mads Jakobsen - det må have undgået din opmærksomhed, at vilkårene er forskellige.
Det er det, som problemet handler om...

Det er nemt at blive skilt:
http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/I-kun-tre-av-21-arabiske-stater-...

Til Anne Eriksen

Næh, jeg er fuldt ud klar over at der er ulige vilkår. Jeg kan bare ikke se hvorfor kvindernes privilegier og mændenes pligter skal ignoreres bare for at en flok vesterlændinge kan se omverdenen som en fantasy roman hvor mændene er orker.

Touhami Bennour

Det er svært at beholde proportionerne også her I Danmark, som nogle automatisk påberåber sig retten til at sige hvad som helst. Den forskel mellem mellemøsten og nord afrika på den ene side og Vesten (læs Danmark) på den anden side skyldes ikke lighed mellem kønnene, det er forkert, jeg skal nævner Irak igen For tusindgang, det kendt er totalt smadret, det er bare den Nye, men der er også historie siden den første verden krig (Syko og Picot ) aftale at dele mellemøsten mellem sig og de har gjordt. Verden har altid været ulig, den ene part har underkuet den anden, så var verden altid. Jeg er nysgerrig at vide hvad Europa følte da det er ¨blevet rendet over ende af araberne I (Korstogene) I 11 hundert tallet, det var stakkelse menneske dengang. Det kan ændres kursen hvis vi vil og vælge en anden vej for at løse problemer, tænk på verden hvordan den bliver om 20-30 år. Tilbage om det evige problem om araberne. Der er problemer som sagt kun med Irak og Syrien, Araberne I Golfen kommer aldrig her, hvad angår kvinder I nord afrika, jeg minder om at "formand for arbjdesgiver forening er en kvinde I Tunesien og hun har med andre tre organisationer fået(den berømte Nobel pris for fred forleden) jeg har ikke set en kvindelig formand for dandsk arbejdsgiver forening. Kvinder har fået mange rettiheder især I Tunesien, Libyen netop takket være den (Tunesiske model) også stor magter har bevæget sig sammen for at finde en løsning der I Libyen , efter den tunesiske exempel. Det er problemer , men de kan ikke løses ved at sige (vi har ikke Charia) det ved vi godt.

Leo Nygaard skrev: "Det er ikke dansk kultur og samlivsformer vi taler om, men muslimer o.a fra Syrien og omegn."

Det er dansk kultur vi taler om. Dansk debat kultur, lige her på Infromation, hvor debattører argumentere for at muslimske mænd skal tvinges til at opfylde deres muslimske pligt: at trælle for en ægteskabs arrangeret hustru til de går i graven.*

* Note: nogen her mener vist også at ugifte mænd skal tvinges tilbage for at forsørge "deres" kvinder. Gennem tvungen ægteskab måske? Det er lidt uklart.

Bjørn Pedersen

@Mads Jakobsen

Hvis alt du prøver at få mig til at give dig ret i, er at kvinder også selv kan deltage i deres egen undertrykkelse, jamen så har du da ret. Men når en samfundsstruktur er patriarkalsk, er det underordnet at der er kvinder, der underordner sig og retfærdiggør disse strukturer. En slave, der retfærdiggør sit slaveri, bliver heller ikke til mindre af en slave af at se sin position som "naturlig".

Bjørn Pedersen

@Mads Jakobsen
Og så er artiklens pointe jo også at det netop er samfundets stigma i de irakisk-kurdiske samfund af enlige kvinder, der gør det umuligt for dem netop at blive uafhængige af mænd. De må ikke arbejde selv, de må ikke tjene penge selv. Eksisterede disse tabuer i deres samfund ikke, ville der ikke være et problem i at mændene skrider af h. til.

Sider