Nyhed
Læsetid: 3 min.

Nødløgne er lagt i graven

Kun i helt ekstraordinære situationer, hvor rigets sikkerhed eller menneskeliv er på spil, kan ministre og embedsmænd lyve ustraffet. Nødløgn er der – juridisk set – ikke noget, der hedder, konkluderer udvalg efter Christiania-sag
Pia Kjærsgaard (DF) på tur med Folketingets retsudvalg til Christiania efter et oprindeligt besøg blev aflyst med en løgnagtig forklaring.

Pia Kjærsgaard (DF) på tur med Folketingets retsudvalg til Christiania efter et oprindeligt besøg blev aflyst med en løgnagtig forklaring.

Khan Tariq Mikkel

Indland
3. oktober 2015

Om ministre eller embedsmænd har gjort brug af nødløgne er ikke relevant, når man skal bedømme, hvorvidt de har begået brud på den såkaldte sandhedspligt.

Det konkluderer et udvalg bestående af tre juridiske eksperter og et nuværende og tidligere folketingsmedlem i en ny betænkning efter den såkaldte Christiania-sag, hvor tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) løj over for Folketingets Retsudvalg i forbindelse med et planlagt besøg på fristaden.

»Nødløgn forstået som en forklaring, man kan bruge, når det vil være for problematisk at sige sandheden, er lagt i graven. Betænkningen lægger megen vægt på, at sandhedspligten over for Folketinget i alle normale situationer er fuldstændig uden undtagelser,« siger Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret på Københavns Universitet.

Nødløgnsbegrebet blev genstand for stor offentligt debat efter en tjenstlig undersøgelse af to top-embedsmænd fra Justitsministeriet i forbindelse med Christiania-sagen.

På baggrund af den tjenstlige undersøgelse skrev en forhørsledelse med højesteretsdommer Per Sørensen som formand, at de to embedsmænd kun havde gjort sig skyldige i en »nødløgn«. Men selv om Christiania-udvalget underkender nødløgn som juridisk begreb, betyder det dog ikke, at sandhedspligten er absolut.

»Betænkningen beskriver også, at der kan tænkes situationer – hvor man af hensyn til at sikre menneskeliv eller statens sikkerhed – kan være tvunget ud i en såkaldt nødretssituation, hvor man ikke kan sige sandheden – og eventuelt kan være nødt til at sige noget, der er forkert,« siger Jens Elo Rytter.

Men Christiania-udvalget konkluderer, at det i så fald vil være helt ekstraordinære og atypiske situationer.

Som eksempel nævner udvalget en situation, hvor »danske efterretningsofficerer er sendt på en hemmelig operation i et fremmed land, og hvor en minister for at beskytte de pågældende i strid med sandheden er nødt til at benægte, at de er udsendt af den danske stat«:

»I en sådan situation vil en usand benægtelse – som også kan siges at have de udenlandske myndigheder som adressat og have til formål at påvirke deres handlinger – være af overordentlig stor betydning for de pågældende enkeltpersoner, som den danske stat har et ansvar for,« skriver udvalget.

Bødskovs løgn

Udvalget bemærker dog samtidig, at antallet af sådanne sager formentlig vil være få. Og så anbefaler udvalget, at der oprettes en ordning, hvor ministre i sådanne situationer kan orientere eksempelvis Folketingets Præsidium. Selve Christiania-sagen begyndte, da Folketingets Retsudvalg ville besøge den københavnske fristad i slutningen af februar 2012.

Besøget var blandt andet arrangeret for, at udvalgsmedlemmerne kunne diskutere kriminalitets- og sikkerhedsniveauet i fristaden. Men kort før besøget advarede Politiets Efterretningstjeneste (PET) den daværende justitsminister Morten Bødskov og de omtalte to topembedsmænd om, at der var et »skærpet« trusselsbillede i forbindelse med besøget.

Den daværende chef for PET, Jakob Scharf, anbefalede derfor, at mødet blev udskudt. Men chefen for PET mente ikke, at det var muligt at dele oplysningerne om trusselbilledet med de menige medlemmer af Folketingets Retsudvalg. Videregivelse af oplysningerne om den konkrete trusselsvurdering ville kunne kompromittere PET’s virke, mente han.

Løsningen på det problem fandt Morten Bødskov i samråd med de to topembedsmænd. En af embedsmændene aftalte derefter med daværende politidirektør Johan Reimann, at han skulle foregive, at han alligevel ikke kunne deltage i et møde, som lå forud for besøget på Christiania.

Dermed kunne hele arrangementet aflyses. Og således blev Folketingets Retsudvalg stukket en løgn, som Morten Bødskov senere erkendte og som konsekvens forlod sin ministerpost på baggrund af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

georg christensen

Når nu "nødløgne" lægges i graven har jeg stadig et problem: Hvem skal så bestemme hvad ordet "nødløgn" så ønskes defineret som?. Landets sikkerhed bør ikke opretholdes med "nye nødløgns bestemmelser". Et lands sikkerhedsfornemmelse styres af "Folket" og ikke af magtbegærets forskellige "nødløgne".

Et folks sikkerheds fornemmelse bør bygges på ubetinget ærlighed og åbenhed. De hemmelige værelser, bør overvåges, på lige fod som fodgængeren i storbyen, i lyset og ikke lade mørket regere.

Peter Sterling

Et større og vigtigere problem er at hvis man sætter nogen til at sikre sandhedspligten over for folket, samt at styre og straffe når ministre og embedsmænd lyver, bliver folketingssalen jo hurtigt ryddet, og hvem skal så regere Danmark?

Hvorfor er det blevet forbudt, at sige "ingen kommenterer", og så stå ved det. Hvis Pia Kjærdsgaarf og Johanne havde accepteret, at der var ting PET ikke kunne oplyse om, var nødløgnsdiskussionen ikke kommet. Så må det være op til det politiske kontrolorgan at bedømme, om der er tale om magtmisbrug eller ej.

Grethe Preisler

@Vibeke Hansen,

Der er ikke noget, der hedder "ingen kommentarer" når en minister bliver kaldt i samråd for at besvare spørgsmål fra medlemmerne af et folketingsudvalg (in casu Retsudvalget) med tavshedspligt. Her i landet er det justitsministeren, som er øverste chef for politiets efterretningstjeneste (PET). Og det er hans ansvar at medlemmerne af rigets lovgivende forsamling (Folketinget) ikke vildledes af hans underordnede om retsgrundlaget for de metoder, tjenesten tager i anvendelse under udøvelsen af sine bevogtningsopgaver.

Papa la Pap

Har lige erfaret, at PET er en særlig scanning, en nuklearmedicinsk teknik til fremstilling af snitbilleder ved røntgenundersøgelser, som anvendes til afbildning af samfundets stofoptagelse og stofomsætning af knippelsuppe og fartbøder – den lovgivende og den udøvende magt, og især det sidstnævnte tilfælde, har det vist sig en yderst relevant og nødvendig forbyggende teknologi af hensyn til den sociale fredsommelighed befriet for 'nødløgne' og andet utøj katten har slæbt ind – slut med jydesvendenes ’er’et nu a skal slå, do?’ – dén går altså ikke længere i en demokratisk oplyst dansk population – for øvrigt et nyt fremmedord den nye arbejdsgiverleverede arbejdsløshedsmedister bruger om de såkaldt arbejdsløse – hans hele eksistensgrundlag – et begreb brugt, når man diskuterer arten menneske, men er talen om dyr kaldes det bestand – så manden siger én ting, men tænker sikkert på noget andet, som sædvanen er i de kredse og deres lovgivning til enhver tid dokumenterer ved selvafsløring … ;-)