Læsetid: 3 min.

Ny rapport: Transkønnede har markant dårligere fysisk og psykisk helbred

Transkønnede er mere stressede og har dårligere fysisk helbred end andre grupper i befolkningen, viser ny rapport
Transpolitisk formand i LGBT Danmark, Linda Thor Petersen, håber, at en ny rapport vil bane vejen for forbedrede forhold for transpersoner i Danmark.

Sofie Amalie Klougart

16. oktober 2015

Transpersoner har et markant dårligere fysisk og psykisk helbred end øvrige grupper i samfundet.

Det tyder en ny rapport, der udkommer i dag, på. Rapporten er bestilt af Københavns Kommune og lavet af Statens Institut for Folkesundhed.

Den omhandler helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT-personer) og sammenligner deres helbred med sundhedstilstanden i den øvrige befolkning. Ifølge rapporten oplever transkønnede en eller flere af følgende trivselsproblemer: negativ selvopfattelse, depression, angst, selvmordstanker og selvmordsforsøg.

»Når det handler om transpersoner, scorer de lavt på stort set alt. Rapporten viser, at det her er en gruppe, der har det rigtig skidt,« siger Nina Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

»40 procent af transkønnede har langvarig sygdom og stærke smerter. Det er rigtig høje tal,« siger borgmesteren.

Konklusionerne skal dog tages med forbehold, siger Knud Juel, der er professor og statistikker ved Statens Institut for Folkesundhed og har været med til at udarbejde rapporten.

»Man skal bruge besvarelserne med det forbehold, at de ikke er tilfældigt udvalgt i befolkningen, men besvarelserne er indholdsmæssigt ligeså gode som de andre,« siger han og forklarer, at »selvom der ikke er foretaget en tilfældig stikprøve, kan man stadig godt forholde sig til besvarelserne i undersøgelsen«.

Unge transpersoner dårligst

Rapporten viser, at unge transpersoner er den gruppe med dårligst selvvurderet helbred, ligesom en stor andel har et dårligere mentalt helbred. Blandt tranpersoner i undersøgelsen føler 67 % sig ofte stressede, hvilket er højere end alle andre grupper. Blandt transpersoner under 35 år gælder det 76%. De helbredsmæssige problemer, rapporten peger på, kan skyldes den stigmatisering, som rapportens kvalitative analyse viser, at størstedelen oplever, da stigmatisering kan være en årsag til minoritetsstress.

Ifølge Ninna Thomsen bør der gøres mere for de transkønnede.

»Den her rapport er en løftestang for at handle. Vi kan som kommune gøre noget med den rådgivning, vi har, som i højere grad skal beskæftige sig med fysiske sygdomme. Det er en erkendelse af, at fysisk og psykisk helbred går hånd i hånd,« siger Nina Thomsen.

Ifølge Helle Jacobsen, kampagneleder fra Amnesty International er rapporten vigtig, fordi det vil gøre det sværere for Sundhedsministeren at ignorere, at der er et problem.

»Den måde, systemet er bygget op på i Danmark, hjælper ikke de transkønnede. De føler sig stigmatiserede og sygeliggjorte i mødet med sundhedssystemet,« siger hun.

»De lange ventetider på hormonbehandling har eksempelvis enormt dårlig indflydelse både på fysisk og psykisk helbred.«

Linda Thor Petersen, transpolitisk formand i LBGT Danmark, håber, at rapporten kan skabe forbedringer for transkønnede.

»Vi har nu tal, som vi kan henvise til og på den måde nemmere få myndighederne til at forholde sig til os,« siger hun.

Hun mener, at rapporten viser tydelige tendenser blandt de transkønnede, og fortæller, at det mentale helbred blandt andet påvirkes af manglen på behandlingstilbud, lange ventetider og den manglende accept i samfundet.

»Det fysiske følger i høj grad det mentale. De sover ikke godt og spiser ikke godt, fordi de er stressede og kede af det, og det giver en masse fysiske følgevirkninger,« siger Linda Thor Petersen.

Arbejder på forbedring

Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, præciserede de retningslinjerne for behandling af trans-kønnede, fordi det kræver specielle faglige kompetencer at arbejde med dem.

»Formålet med vores vejledning fra 2014 har været at sikre et højt fagligt niveau i behandlingen til transkønnede i Danmark. At en praktiserende læge eller speciallæge sidder alene uden tværfagligt miljø lever ikke op til den standard,« siger han og uddyber:

»Jeg er rigtig ked af, at der er lange ventetider. Vi har godkendt ét sted, fordi det er den eneste ansøgning, vi har fået. Kommer der flere, vil vi kigge på det. Det er regionerne, der har ansvaret for, at behandlingen er god nok. Hvis ventelisterne er for lange, må de ansætte flere specialister,« siger han.

Ifølge Anna Maria Giraldi professor og overlæge på Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center København, gør sundhedspersonalet, hvad de kan.

»Vi sørger for ordentlig behandling – synes vi – efter de retningslinjer, vi har, og den praksis, der er på området, og vi arbejder så hårdt, vi kan, på at nedbringe ventetiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu