Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nyuddannede og private skal finde sammen

Mange flere nyuddannede skal arbejde i det private, hvis den høje dimittendledighed skal ned. Udfordringen er at få flere højtuddannede ind i de små og mellemstore virksomheder. Det vil ifølge internationale erfaringer gøre, at virksomhederne klarer sig langt bedre økonomisk
Hvis dimittendledigheden skal ned, må flere ansættes i det private. Signe Edsberg, der er nyuddannet akademiker, har netop været på kursus i fagforeningen med fokus på at søge job i små og mellemstore virksomheder.
Indland
12. oktober 2015

Der skal skabes flere end 10.000 nye job om året, hvis det stadigt stigende antal universitetsuddannede skal i arbejde, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Antallet af offentligt ansatte har i årevis været nedadgående, så det er private arbejdspladser, der er brug for. Problemet er imidlertid, at langt størstedelen af de danske virksomheder er små eller mellemstore, der hverken har råd, tid til eller tradition for at ansætte akademikere. Samtidig er ledigheden blandt nyuddannede stadig mange gange højere end i årene før krisen.

Ifølge en analyse fra Dansk Metal (DM) er der imidlertid gode økonomiske grunde til at ansætte flere højtuddannede i de små virksomheder. Hvis man hjælper flere små virksomheder til at vokse sig bare en smule større, så ville der potentielt kunne skabes 50.000 flere private job, forklarer cheføkonom i DM Allan Lyngsø Madsen.

»Men det kræver akademisk arbejdskraft med sprog og marketingskundskaber, hvis flere små virksomheder skal ud på eksportmarkederne,« forklarer Allan Lyngsø Madsen.

De fleste små virksomheder ligger imidlertid uden for storbyerne og har ikke det store overblik eller tiden til at finde akademiske medarbejdere, selvom de har potentialet til at vokse sig større, forklarer Allan Lyngsø Madsen.

Danmark er ikke alene med det problem, men et initiativ i Sverige viser, at det rent faktisk godt kan betale sig at hjælpe de højtuddannede og små virksomheder med at finde sammen. 1.100 ledige akademikere har her været i seks måneders eksportpraktik med løntilskud fra staten og virksomheden.

Resultatet er, at hver praktikant i gennemsnit har øget eksporten med fem mio. svenske kr. og skabt 2-3 nye job det første år. Hver tredje praktikant er blevet tilbudt en fast stilling efter praktikken, og programmet har været så stor en succes, at også Norge, Estland, Slovenien og Grækenland har etableret lignende ordninger. Også herhjemme er der netop sat et mindre eksportpraktikprogram i gang for private midler.

Økonomien halter

Finn R. Larsen, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), er enig i, at de mange nye akademikere, der bliver uddannet de kommende år, skal i arbejde i det private.

»Det problem kan ikke bare løses ved dimensionering,« siger Finn R. Larsen og påpeger, at Danmark i forhold til Sverige har langt færre akademikere ansat i det private.

Problemet er blandt andet, at de færreste små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan se, hvad de skal bruge akademikere til, mener AC-formanden.

»Ledelsen er fokuseret på at håndtere den daglige drift og den næste opgave, så de færreste af dem har tid til at tænke på, hvor virksomheden skal være henne om fem eller 10 år, men her kan akademikere være med til at udvikle virksomheden,« siger Finn R. Larsen.

Et andet problem er, at det offentlige beskæftigelsessystem ikke er gearet til at håndtere en landsdækkende formidling af medarbejdere. Den største udfordring er økonomisk.

»Der går måske 10-12 måneder, før en akademiker tjener penge ind og lærer virksomheden at kende, men mange mindre virksomheder har ikke råd til at ansætte folk og prøve lykken.«

Finn R. Larsen opfordrer derfor til, at de ledige og SMV’erne finder en mulighed for at prøve hinanden af ligesom i den svenske ordning.

»Det kan jo netop være en måde at få boostet landdistrikternes vækst på i Danmark, som regeringen ønsker,« siger Finn R. Larsen.

Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær, er enig i, at udfordringen for de små- og mellemstore virksomheder er, at det er dyrt at finde og ansætte højtuddannede. Han mener dog ikke, der er behov for en ordning som den svenske, da der både er mulighed for virksomhedspraktik og løntilskudsjob. For ham handler det meget om, at de nyuddannede akademikere ofte har for høje forventninger.

»Det ville give god mening, hvis flere ledige dimittender var mere mobile både i forhold til løn, geografi og faglige udfordringer. Hvis man kommer ind i en virksomhed og laver noget, man ikke er uddannet til, så vil man jo stadig lære noget nyt, og med tiden vil der jo komme åbninger, som gør, at man får bragt flere af sine kompetencer i spil,« siger Peter Halkjær, der dog også ser jobcentrenes kendskab til virksomhedernes behov som alt for mangelfuldt.

Signe Edsberg, der netop er blevet færdig med en kandidat i arbejdslivstudier og psykologi på Roskilde Universitet, har netop været på kursus i fagforeningen med fokus på at søge job i SMV’er. For hende er virksomhedens størrelse og placering ikke det store problem. Til gengæld vil hun nødigt arbejde et sted, hvor hun ikke kan bruge nogle af de ting, hun har lært og brænder for at komme til at bruge i praksis.

»Faktisk er det ikke så vigtigt, hvor virksomheden ligger, og hvor stor den er. Det, der betyder noget for mig, er, at det er en god arbejdsplads med nogle spændende opgaver,« siger Signe Edsberg.

Serie

Uddannet, men til hvad?

Seneste artikler

  • ’Så skal jeg fortsætte, som om intet var hændt’

    14. december 2015
    Efter knap tre måneders ledighed har den nyuddannede kandidat Signe Edsberg været til sin første jobsamtale. Jobbet gik til en med erfaring, men har bragt hende et skridt frem i forhold til de ubegrundede afslag. Men trætheden og usikkerheden er også sat ind
  • ’Hvad er din holdning til virksomheds-praktik?’

    2. november 2015
    Drømmejobbet som arbejdsmiljøkonsulent er ikke lige om hjørnet for den nyuddannede kandidat Signe Edsberg, der til sin første samtale hos anden aktør bliver opfordret til at søge i virksomhedspraktik for at få noget mere på cv’et
  • Eksperter: Mangel på arbejdskraft er overdrevet

    28. september 2015
    Arbejdsgiverne frygter mangel på arbejdskraft, men antallet af nyuddannede ledige er stadig dobbelt så højt som før krisen. Arbejdsmarkedsforskere appellerer til, at virksomhederne tager aktivt ansvar for de nyuddannede
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jeg tror, to ting står afgørende i vejen: 1) studerende er vant til at leve på en sten, 2) studerende har valgt deres fag for at beskæftige sig med det og blive gode til at skabe indsigt i verden.
Men andre fag henvender sig jo til erhvervslivet, hele handelsskolesystemet og ingeniøruddannelserne (selvom der også er ganske god brug for ingeniører i offentlige forvaltninger). Det er vel i det regi, at man skal uddanne folk, der også kender og forstår erhvervslivets behov.

Lise Lotte Rahbek

Deja vue
Nøjagtig det samme synspunkt kunne man læse i aviserne i 1990erne. Da var der forsøg med at få placeret nyuddannede kandidater i små og mellemstore virksomheder. Med tilskud, naturligvis. en slags tidlig udgave af tilskudsjobs, inden der gik ledighedsindustri i det.
http://www.dr.dk/nyheder/indland/giv-os-isbryderordningen-tilbage
Om det virkede.. det ved jeg faktisk ikke.

lars abildgaard, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hovedparten af Djøf'ernes hedeste drøm er et kaffe job hos det offentlige med en startløn på 35.000 kr. om måneden plus ca. 20% i pension og feriepenge...

"Dovne Robert" og "Kontant hjælps Karina" ærgrer sig gul og grøn over de aldrig fik en akademisk uddannelse, hvor "guldet" ligger begravet...

Jeppe Lykke Møller

Jobpilot-ordningen har vist sig at være en guldgrube for små og mellemstore virksomheder uden akademiske kompetencer. De seneste opgørelser viser også, at humanister og samfundsvidenskabelige akademikere skabet mere værdi i virksomheder i organisationer.
Det er faktuelt forkert at sige at akademikere ikke har kompetencer der er værdifulde for vores arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet er mere end nogensinde præget af et behov for omstilling samt ledelsesmæssige, kommunikative og analytiske færdigheder. Produktudvikling og produktion er på vej til andre lande med få undtagelser.

Jeppe Lykke Møller

Jeg kunne godt bruge en funktion, så jeg kunne redigere min sidste kommentar. Håber den giver mening.

I 'gamle dage' uddannede private virksomheder selv sine folk. De sidstenævnte kaldte man lærlinge. Det var meget billigere for samfundet. Så det system blev afskaffet.

Henrik Klausen

"Problemet er imidlertid, at langt størstedelen af de danske virksomheder er små eller mellemstore, der hverken har råd, tid til eller tradition for at ansætte akademikere."

Denne sætning er manipulerende, da antallet af virksomheder af en vis størrelse ikke oversættes til antal ansatte. Således kan ovenstående sætning få en til at tro, at de fleste i den private sektor arbejder i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og at det derfor er der, man skal bruge sine kræfter.

Er det rigtigt? Det ved jeg ikke. Men f.eks. halvdelen af de 300.000 aktive virksomheder i Danmark er enkeltpersonsvirksomheder, som nok ikke kan ansatte særligt mange akademikere.

Denne artikel er skrevet med input fra interesseorganisationer for akademikere (AC) og SMV'er (Dansk Metal m.v.). De arbejder for statsstøtte til ansættelse af akademikere i SMV'er.

Caveat emptor.

Grete Kerrn-jespersen

Arbejde, det skal kunne betale sig.
Statens, kommunens og regionens økonomiske gevinst når en borger arbejder er meget tydelig. Det er utroligt at de alle tre med så tydelige økonomiske incitamenter ikke er i stand til at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet. Måske er økonomiske incitamenter ikke så stærke, som vi tror.
De private arbejdsgiveres økonomiske incitament er altafgørende når de vælger at ansætte en ny medarbejder. Når der ikke er noget økonomisk incitament eller den ansatte ikke tjener penge ind til virksomheden, afskediges de.
Jeg tror ikke der er nogen der har svært ved at få øje på det rigtige i ovenstående.
Med disse stærke økonomiske incitamenter kan det være svært at forstå, at ikke alle borgere er i arbejde.
Staten, kommunerne, regionerne og de private virksomheder vil alle gerne have den billigst mulige og bedst kvalificerede arbejdskraft. Som arbejdsgivere, ved de alle, at det er deres ansatte, der skaber værdierne. Der er heller ingen der er uenige i at det er godt at få de bedste og billigste til at udføre et stykke arbejde. Der er fine økonomiske incitamenter i at få medarbejdere.
Sådan som loven er lige nu kan alle arbejdsgivere få gratis arbejdskraft. Det er utroligt med sådan et stærkt økonomisk incitament at der fortsat er arbejdsgivere der ikke ønsker arbejdskraft – bare 4 uger. Der må være noget galt med incitaments strukturen. Måske er det økonomiske incitament ikke så motiverende som vi alle tror? Helt gratis arbejdskraft -- og så alligevel -- nej tak.
Der er noget jeg ikke helt forstår med de økonomiske incitamenter. Jeg mener jo, at jeg med ovenstående har forklaret at der er en økonomisk gevinst for alle når en borger arbejder.
Er det muligt, at selv om alle arbejdsgivere har et økonomisk incitament til at hjælpe en borger i arbejde så vil de ikke deltage i denne fælles bedste indsats?
Jeg har været ude for at finde sådan en arbejdsgiver. En arbejdsgiver der ikke vil deltage i denne fælles indsats for vores alles bedste. En arbejdsgiver der ikke vil tage en gratis arbejder i 4 uger eller mere helt op til 12 måneder. En arbejdsgiver der ikke vil ansætte en kvalificeret medarbejder som er billigere end de fleste og som arbejdsgiveren får 70 kr. i timen for at ansætte.
Det er let at finde arbejdsgivere der ikke vil ansætte gratis arbejdskraft, men det er svært at finde en arbejdsgiver der er villig til at stå frem og være eksemplet. En arbejdsgiver der vil stå frem og fortælle at de ikke ønsker at deltage i den fælles indsats, at de ikke ønsker at tage en gratis arbejdskraft i 4 uger, eller ansætte en kvalificeret medarbejder som er billigere end andre fordi der følger økonomisk støtte med.
Ved middagsselskaber bliver arbejdsgiverne enige med hinanden om hvad der er rigtig godt. Alle skal i arbejde. Det er godt at vi giver den gratis arbejdskraft en mulighed for at komme ud på en arbejdsplads. Når jeg spørger hvornår der kan starte en hos dem så er det ikke lige hos dem det skal foregå. Så ender jeg igen der hvor jeg spørger, er det fordi de økonomiske incitamenter ikke er tilstrækkelige?
Der er nok mange arbejdsgivere der gerne vil give en gratis en plads men ikke vil betale for at annoncere efter en gratis arbejdskraft. De behøver ikke at betale for at annoncerer, det kan man gøre gratis på www.jobnet.dk her kan man også søge efter arbejdskraft med tilskud og sidst men ikke mindst efter arbejdskraft på helt almindelige vilkår med helt almindelig løn. Men ingen arbejdsgivere søger efter gratis arbejdskraft, kun enkelte søger efter arbejdskraft med tilskud. En fast kundekreds bruger www.jobnet.dk men det er ikke noget jeg vil omtale som en væsentlig del af Danmarks arbejdsgivere. Hvorfor ikke annoncere helt gratis, er det økonomiske incitament ikke tilstrækkeligt?
Gratis annoncering, gratis arbejdskraft, der er stadig mange arbejdsgivere der ikke vil deltage i indsatsen. Vi ved og forstår alle at det er en økonomisk fordel når vi alle arbejder. Vi har hørt politikerne tale hver dag om hvordan de forsøger med økonomiske incitamenter at forbedre vores verden. Hvorfor lykkes det ikke at give plads til alle de gratis arbejdere? Vil arbejdsgiverne ikke? Er de økonomiske incitamenter ikke gode nok? Er økonomiske incitamenter ikke det eneste der motiverer arbejdsgiverne?
Hjælp de danske arbejdsgivere, så de kan bruge de gratis ydelser, så de ansvarligt kan deltage i indsatsen for et bedre Danmark hvor flest muligt er i arbejde. Giv de gode ideer videre, så vi alle kan få det bedre.