Læsetid: 6 min.

Det økonomiske menneske er ikke, hvad det har været

Homo Economicus har det skidt. I sidste uge medgav Dagpengekommissionen, at vi måske ikke altid tænker så endimensionelt, som vi forestiller os. Information tegner et portræt af det økonomiske menneske og dets udfordringer i dag
Nina Smith fremlægger Dagpenge-kommissionens anbefalinger. Under sit arbejde har kommissionen erkendt, at mennesker ikke kun handler rationelt – hvilket har betydning for økonomiske modeller.

Joachim Adrian

27. oktober 2015

Anders Meyer og Monique von Appen er i gang med at vinde realityprogrammet Paradise Hotel 2015. De to deltagere står på en ponton i hotellets pool, ansigt til ansigt med en glaskugle hver i hånden. På et bord lægger programmets vært løbende penge, som Anders Meyer og Monique von Appen kan gå hjem med. Hvis de begge vælger at blive stående med kuglen intakt, kan de gå derfra med 500.000 kr. til deling. Men hvis en af dem smadrer kuglen inden den anden, får personen hele beløbet.

På trods af at de spiller mod hinanden, giver hverken Monique von Appen eller Anders Meyer slip på kuglen. De ender dermed med at dele de 500.000 kr.

»Det er klart, at jeg gjorde mig rigtig mange overvejelser om at smide kuglen, for jeg anede jo ikke, om jeg kunne stole på Monique. Men jeg følte virkelig, jeg kunne se i Moniques øjne, at hun ville gå hele vejen sammen med mig. Derfor tænkte jeg, at jeg ikke ville ændre min person for at smide kuglen og være egoistisk,« sagde Anders Meyer efter sejren til realityportalen.dk.

Ved at holde fast i kuglen til det sidste fravalgte Anders Meyer således muligheden for at få dobbelt så mange penge, som han endte med at tage med hjem. Men det er ikke sådan, man optimerer sin egennytte, som økonomerne vil sige, vi lever for. Spørgsmålet er derfor, om Anders Meyer og Monique von Appen har misforstået konceptet bag neoklassisk økonomi, eller om vi har bevæget os væk fra den opfattelse, det forrige århundredes filosoffer lagde til grund for, hvordan vi ville handle over for andre mennesker i en økonomi: Homo Economicus.

Thomas Hobbes beskrev begrebet med ordene: Homo homini lupus – en mand er en ulv mod en anden mand. Men hvis ulven er tam i ego’ernes Valhalla, Paradise Hotel, hvordan ser det så ud ude i den virkelige verden?

En farverig fætter

I sin levetid er Homo Economicus blevet kaldt alt fra kedelig over psykopatisk til det pure opspind – alt imens det har været en teoretisk repræsentant for det gennemsnitlige menneske, når der er blevet skrevet lærebøger om økonomi. Den rationelle mand kaldes han også, for rationalitet er udgangspunktet for, hvad han gør. Han er sine egne interesser højest. Han vil have mest ud af mindst muligt arbejde. Han er egennyttemaksimerende, som teoretikerne kalder det. Alle handlinger er cost – omkostning – vejet op mod benefit – fortjeneste. På grund af ønsket om altid at maksimere sin egennytte har han ikke øje for andres behov. Desuden er han ikke kun en han, men bestemt også en hun, hin og hen samt vigtigst af alt: den teoretiske basisborger i de økonomiske modeller, som skaber samfundet omkring os.

Sådan har han dog ikke altid været. Karaktertræk fra Homo Economicus kan spores tilbage til den moderne økonomis fader, Adam Smith. Men da den britiske filosof og økonom skabte det økonomiske menneske, var det mere i sit eget billede end den simple karakter, vi kender det som i dag.

»Uanset hvor selvisk en mand er, ligger der i ham en interesse for andres velbefindende og lykke, som han intet tjener på,« skrev Adam Smith.

John Stuart Mill fortsatte i det 18. århundrede beretningen om Homo Economicus som et rundet menneske, der tænkte på andre, og hvis maksimering af egennytte ikke kun handlede om at tilegne sig mest mulig mammon.

Psykologerne og amerikanerne

I det 20. århundrede tog amerikanske økonomer over, hvor briterne slap. Ad flere omgange forsvandt de føromtalte menneskelige træk i Homo Economicus, i takt med at han blev en hjørnesten i opbyggelsen af den kapitalistiske del af verdensøkonomien.

»Visse af hans træk blev overdrevet, da man skabte den fiktionelle økonomiske mand,« skrev Mary S. Morgan, professor i økonomi og filosofi på London School of Economics, i 1996. Disse overdrivelser medførte, at Homo Economicus blev hyperrationel, så han kunne spille sin tildelte rolle i de matematiske teorier, som neoklassiske økonomer skabte.

Der var flere, der tvivlede, strittede imod og prøvede at nuancere ham, men i takt med at kapitalismen og Homo Economicus viste sin styrke, stilnede debatten, skrev Mary S. Morgan.

»Der er ingenting tilbage fra psykologien. Vi har nøgternt konkluderet, at vi foretrækker mere frem for mindre,« diagnosticerede Mary S. Morgan Homo Economicus’ tilstand til at være i tiden omkring Anden Verdenskrig.

Mennesker tænker kortsigtet

Senest har Dagpengekommissionen prøvet at nuancere Homo Economicus’ gøren og laden i deres reformforslag. Kommissionens medlemmer har således kigget mod andre områder af socialvidenskaben for at hente inspiration. Det er nyt. Grunden til, at man designede den rationelle mand, er, at han gør det muligt at sætte tal på, hvilke valg vi træffer. Irrationalitet kan ikke måles. Hvis man forsøgte, ville man fjerne det videnskabelige grundlag for at kalde økonomi en videnskab, der kan bygges samfundsomspændende modeller på.

Sammen med Jehova, Allah, Gud og Buddha er Homo Economicus en af de personer, der har haft størst indflydelse på, hvordan verden ser ud i dag. Men modsat guderne er Homo Economicus’ tilhængere – økonomerne – begyndt at kritisere hans fejl. Verden er en mere kompliceret størrelse end som så, og det er ikke altid muligt at træffe de mest rationelle beslutninger. Et mere kompliceret system var noget af det, Dagpengekommissionen forsøgte at bringe på banen, da de indlemmede adfærdsøkonomiske teorier i deres forslag til en ny reform af dagpengesystemet.

»Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd,« sagde økonomiprofessor Nina Smith ved fremlæggelsen af kommissionens anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Den gren af psykologien, som mikser sociologi og økonomi, kaldes adfærdsøkonomi, og i de seneste år har dens teoretikere været nogle af de fremmeste kritikere af Homo Economicus.

Adfærdsøkonomisk opbakning

Dan Ariely, professor ved Massachussetts Institute of Technology og forfatter til tre bøger om adfærdsøkonomi, har længe plæderet for at raffinere Homo Economicus. Der kan adfærdsøkonomisk teori være behjælpelig.

»Adfærdsøkonomisk tænkning er nødvendigvis ikke et opgør med den neoklassiske økonomiske tankegang, men det er også mere end en fintuning,« siger Dan Ariely.

»I dag har vi nogle modeller, der fanger noget af variansen i vores handlinger, og det giver os en smule indsigt. Problemet er, at vi har skabt vores systemer ud fra den indsigt. Den indsigt er baseret på, at vi alle tænker som Homo Economicus. Men det gør vi ikke,« siger Dan Ariely.

Han efterspørger en smule mere ydmyghed i skabelsen af disse modeller. Den ydmyghed skal gøre, at man tænker flere variabler ind, når man designer et bedre økonomisk system. Til at opnå det mål foreslår Dan Ariely netop at implementere teorier fra psykologi, sociologi, osv. for at give Homo Economicus et mere nuanceret verdenssyn.

Mennesker i modeller

Dirk Helbing er professor i socialvidenskabelig databehandling ved Eidgenössische Technische Hochschule (ETZ) i Zürich, Schweiz. Han har skrevet en guidebog til, hvordan vi overlever den tekniske revolution, og i den forbindelse har han set på vores evne til at samarbejde ud fra spørgsmålet: ’Hvor selviske er folk egentlig?’

»Homo Economicus repræsenterer ideen om, at vi alle er selviske,« siger Dirk Helbing.

Mod sin egen forventning endte Dirk Helbing dog med at konkludere, at mennesket i dag ikke kun vil maksimere sin egennytte, men også er interesseret i gode forhold og nære relationer. Det er derfor naturligt, at man i dag baserer sit samfund på nogle nye principper, mener han.

»Verden er blevet for kompleks til at blive forstået af én hjerne alene. I dag kræver det samarbejde at forstå en kompleks verden,« siger Dirk Helbing.

Thomas Hobbes’ ulv er ikke en vinder i dag. Men det er ikke nødvendigvis, fordi vi er blevet irrationelle:

»Når det bliver sværere at få mættet de rationelle behov, søger vi efter nye behov. Det være sig nære relationer, bløde værdier osv. Vi har fået nye incitamenter, som bliver anerkendt som drivkraft,« siger Dirk Helbing, der foreslår, at Homo Socialis skal erstatte Homo Economicus.

Hos Anders Meyer i Paradise Hotel var et incitament til at dele pengene håbet om ikke at blive set som egoistisk. Han falder dermed ned i Dirk Helbings kategori af Homo Socialis – fremtidens model for design af økonomiske systemer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Sten Jakobsen
  • Philip B. Johnsen
  • Liliane Murray
  • Carsten Mortensen
  • Freddy Andersen
  • Jakob Lilliendahl
  • Ejvind Larsen
  • jens Holstvig
  • Lise Lotte Rahbek
Finn Sten Jakobsen, Philip B. Johnsen, Liliane Murray, Carsten Mortensen, Freddy Andersen, Jakob Lilliendahl, Ejvind Larsen, jens Holstvig og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

En guldklump har mange egenskaber, der kan bestemmes med videnskabelige metoder: masse, kemiske egenskaber, elektriske og mange andre.
Kan jeg også bestemme dens værdi f.eks. ved at veje den?
Men værdien er jo ikke den samme næste år.
Det er fordi værdi ikke er en egenskab ved guld men ved betragteren.
Vores økonomiske system er ikke et naturvidenskabeligt baseret system, men et gigantisk rollespil, der kun eksisterer i kraft af vores accept.
En af de usagte regler er, at det skal følge de matematiske principper. Det gør så, at økonomi kan fremtræde som en benhård og uomgængelig talverden, men det hele er det pure opspind.
Helt galt går det, når man forsøger at forstå den maginære verden som klimaet ud fra "økonomisk nødvendighed".
Vores pengeleg har intet med den videnskabelige virkelighed at gøre ud over, at vi må lege med for at få rum til at dyrke videnskaben.

Kurt Nielsen, Liliane Murray, Carsten Mortensen, morten Hansen, Jonas Pedersen, Ole Henriksen, Ove Junne, jonas larsen, Ejvind Larsen, Jørn Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Menneskets mål har hele tiden været at bevæge sig væk fra denne optimering og tilbøjelighed for i stedet at erobre friheden. Man skal være økonom for at tro noget andet.

Liliane Murray, jonas larsen, Torben Skov og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Det er på tide at indføre Ubetinget Basisindkomst som et nyt paradigmeskift overalt i det økonomiske system. Læs mere her - http://basisindkomst.dk/

På det globale plan bør man overveje en ens valuta og ens lønninger - og regulere børsspekulationerne på diverse basisvareområder.

Lise Lotte Rahbek

Godt emne.

Jeg vil angribe forudsætningen for de økonomiske menneskemodeller, som hvis man trykker de de rigtige knapper, opfører sig som økonomer og politikere har forudset.

Det er jo kun en nydigtning af de græske og romerske forestillinger om, at guderne sad i himlen og styrede menneskene som marionetdukker.

Nu er det bare økonomerne og politterne, der har en ide om, at hvis de rykker i de rigtige tråde, så vil menneskene opføre sig på en bestemt måde, som økonomerne og politterne synes er formålstjenlig.

Men.. er det nu også sådan, at vi ønsker at økonomer og politikere skal ophæve sig til sådan en slags græske guder, som programmerer befolkningen til at gøre "det rigtige"
eller ønsker vi ikke nærmere,
at VI, menneskene, allesammen har forskellige liv at leve,
og at det er politikerne, som skal med deres mandat sørger for at der er trygge rammer for de liv, vi skal leve,
og at økonomerne højest danner een side i disse rammer.

Tanken om økonomer som dukkeførere giver mig kvalme.

Grethe Preisler, Liliane Murray, Carsten Mortensen, morten Hansen, Ole Henriksen, Bill Atkins, jonas larsen, Arne Kruse Nielsen, Robert Grandt, Ejvind Larsen, Heidi Larsen, Peter Knap, Helene Kristensen, Torben Skov, kjeld jensen, Jørn Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det "politiske menneske" har det endnu dårligere i det umenneskelige Danmark. "Homu Economicus" er blot gammel vin på nye flasker, absolut ikke en ny opfindelse inden for økonomi eller økonomiske modeller (bortset fra at fejlene er systematisk "skæve" og ikke, som antaget, ender i et gennemsnitligt nul i de store tals lov). Den rationelle virksomhed og forbruger findes kun i de teoretiske modeller og ikke i virkeligheden. Det er banal viden i fagøkonomiske kredse og kan føres helt tilbage til de klassiske økonomer i 1800-tallet. Fagkritikken handler om at diskutere forudsætningerne i de økonomiske modeller, som anvendes af regeringer, vismænd og andet godtfolk.

Liliane Murray, jonas larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

»Vi økonomer er først for nylig blevet opmærksomme på, at der inden for psykologien er sindssyg meget forskning, som viser, at mennesker tænker kortsigtet, men at en lille smule tilskyndelse kan få dem til at ændre fuldstændig adfærd,« sagde økonomiprofessor Nina Smith.

"Gad vide om venstre regeringen osse er omfattet af den forskning."

Liliane Murray, morten Hansen, Jonas Pedersen, jonas larsen, Ejvind Larsen, Heidi Larsen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Økonomer skal ikke give sig af med at ændre folks adfærd, de skal bare sørge for, der er penge til, at folk kan udleve den.

Liliane Murray, Carsten Mortensen, Arne Kruse Nielsen, Flemming Berger, Heidi Larsen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Og så er alle faldet lige ned i det sort hul, den fælde som forræderisk blev sat op, alt bliver bortforklaret, atomiseret, abstraheret og befolkningen bliver udsat for hjernevask. Alle de politiske partier klistrede maniskt medierne til med en ide om at det drejede sig om 3 eller 8 karensdage.

LO forsøgte af udråbe de massive nedskæringer som en sejr for fagforeningen, men i virkeligheden var de med til at sanktionere de ekstreme forringelser, som var gået ud over 60.000 mennesker, og yderligere tusinder rammes hvert år.

Teleselskaberne atomiserer regningerne til kunderne i håb om at de ikke kan finde ud af at der betales 50% oveni. På samme måde bortforklarer regeringen nedskæringerne samt abstraherer dem: "Der er ikke nogle penge, vi må indføre reformer" osv, på samme tid gives tocifrede milliard beløb til de 10 % øverst i samfundet.

Dagpengekommissionens medlemmer var bestilt og betalt, medløberne LO var en del af den, den kompulsive kliptomaniske Venstre Bande hærger landet som den sorte pest, velfærden bliver udsat for motorsavsmassakren, men oprøret fra bunden er på vej.

Liliane Murray, Pernille Elholm, Carsten Mortensen, morten Hansen, Ove Junne, Flemming Berger, jonas larsen, peter fonnesbech og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese. Pengene er grundlæggende ligegyldige. Opgaven er at behandle jordens resourcer forsvarligt også selv om det betyder vi ikke alle kan udleveres vores ønsker og drømme.
Livet her på jorden er ikke et projekt, der er opstået på grund af en langsigtet investeringsstrategi. Vi er her, fordi der har været mulighed for gennem en hårfin balance at udvikle de organismer, der har været her på planeten. Det er ikke økonomi eller penge. Sætter vi de økonomiske principper over, om jeg så må sige, de naturgivne, er der kun et resultat muligt. En katastrofe.

Liliane Murray, morten Hansen, Ove Junne, Flemming Berger, Anne Eriksen, Freddy Andersen, jonas larsen, Marianne Christensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Hvad med at transportere de rigeste 5% en til Bloksbjerg, sætte en nytårsraket i måsen på dem og fyre dem af nytårsaften. Herefter kan befolkningen konfiskere deres aktiver i Danmark.
Det vil da være en adfærd økonomerne kunne forstå:)
Dagpengekommisionen skulle naturligvis have den ære at blive sendt til himmels først..

Kurt Nielsen, Liliane Murray, Flemming Berger og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Knap, jeg er selvfølgelig grundlæggende enig med dig; men jeg tror, at der er endnu mere grundlæggende interessemodsætninger, som vi så må forholde os til: at det ikke er i den almindelige befolknings interesse at arbejde så meget, som arbejdsgiverne ønsker, fordi deres reelle materielle behov kan opfyldes med mere tid til sig selv til følge.

Liliane Murray, Jonas Pedersen, jonas larsen, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Altså - der er intet nyt i, at der ikke foretages rationelle beslutninger.

Det nye er, at man nu analyserer grundene. Og de har ikke blot vist sig at være forskellige fra person til person afhængig af uddannelse og baggrund. Men også er forskellige alt efter situationen.

Men i det hele taget kræver en rationel beslutning, at beslutningstager har fuldstændigt indsyn omkring alt - også indsyn i konsekvenserne. Og fuldstændigt indsyn kræver at alt omkring beslutningen er helt transparent, og det er det jo sjældent. For både det offentlige, med den nye offentlighedslov, samt private virksomheder, gør næsten alt for at hindre netop indsynet.

Jeg er hverken akademiker eller særlig belæst, blot ville jeg ønske at syge, arbejdsløs, handicappede ikke bliver kaldt GØGEUNGE af vores politikere.

Nej, det er for galt at komme med slige påstande i det offentlige rum!

Men desværre kan jeg dokumentere det.

Dokumentere at der er syge mennesker der bliver tvangs bevilget fleksjob ned til 900 senkunder om ugen, fastsat af embedsmænd trods folketingspolitikere i det offentlige rum påstår at det ikke var det vi aftale under lov-forhandlingerne og det skal vi have gjort noget ved.

Men intet sker!

"Homo Economicus"?.... ja, hvad skal jeg sige andet end at Danmark er delt i 2.

Med venlig hilsen

Michal Bagger, Liliane Murray, jonas larsen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Saa laenge folk bliver betragtet some en vare eller bare noget man skal see hvor meget man kan faa ud af "det"... saa laenge alt bliver gjort op I penge / maalt I penge .... den gamle dans om guldkalven er her stadig... bliver det ikke anderledes... og sjovt nok er de 'kristne" nok de vaerste
dvs dem der kalder sig.. men ikke er det... HVOR ER MEDMENNESKELIGHEDEN ??????

Liliane Murray, jonas larsen, Arne Kruse Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Husk i den lidt højpandede debat at talen om fordeling KUN omhandler fordeling af hvad LØN-arbejdere har fået i arbejdsfortjeneste - ALTSÅ andel foder til nederste lag af slaveskibet - er blevet tildelt af lag på lag af overstyringer. Samfunds debat entydig går på og omhandler LØN-andele udførende lag ikke fair. Værdien af det forældede TALES der ikke en DYT om. Tænk hvad bare en bolig, tog eller bro - skovler ind ved siden af, i forvejes hårdt beskattede arbejdere - der af deres tildelte FODER-penge (løn) skal bekoste kanon afgifter, ofte Stats- kommunale tvangs ordninger - der ALLE skal afregnes med kropsarbejde og timer, æder livsandele langt ind i pensions alderen. Hvor en 1/3 danskere ikke opleve bare 65. leveår. Ren aktuar statestik.

Arne Kruse Nielsen

@peter fonnesbech THI-HI ... Læste lige dit indlæg. Som økonom ved du jo alt om - arbejdernes .. sølle arbejds indtjening (flået af afgifter og modregning) har svært at sikre alderdom - incl. ny fåfund om fordelings tilskyndelse) Nødvendig må arbejdere overveje ethvert tiltag - arbejdsværdi må (hvis ikke HELT negliceret akkumulering i en vare) vejet betydelig lavere end (synet på) og hermed samfundsbeskatning på udførte arbejde (værdi) påstået eller pålangt af samfundet, svært at indse da minimum 25 % forædling af en vare / tjeneste ydelse (moms af både varen + løn-arbejderes timeløn + andel drift herre løntillæg) at en vare fra ene til anden hånd. Nok om det, Men er ting der gør arbejdere trykkes i motivation til fortagsomhed.

»Når det bliver sværere at få mættet de rationelle behov, søger vi efter nye behov. Det være sig nære relationer, bløde værdier osv. Vi har fået nye incitamenter, som bliver anerkendt som drivkraft,« siger Dirk Helbing

En noget besynderlig udtalelse i en ellers udmærket artikel. Behov er behov - der er næppe nogle behov der er mere rationelle end andre, men der er nogle der er vigtigere end andre. Om man er rationel, handler om hvordan man forsøger at handle for at få opfyldt sine behov i størst mulig grad. Rationalitet (eller det mere dagligdags synonym sund fornuft) definerer ikke i sig selv hvad ens behov er.

Olaf Tehrani, Ove Junne, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Ministre og embedsmænd optimerer egennytten
via embedsmisbrug og forsømmelse,
når der er noget at komme efter, som de ikke ønsker at tage ansvar for.

Her kan for eksempel nævnes Lars Løkke Rasmussen, der har dækket over Troels Lund Poulsen, Kristian Jensen og Peter Loft.

Dette viser fakta bare.

Retten til irrationalitet.
Problemet er vel, irrationaliteten, der, i følge artiklen ikke kan måles og derfor heller ikke sættes ind i en model, opstår og vokser, når dækningen af subsistensbehovene (tag, mad, job, uddannelse, og læge) trues eller begrænses. Det er her grænsen mellem politik og økonomi (demokrati og videnskab) forefindes - og den grænse bør økonomerne respektere.

Philip Roscoe: "Økonomividenskaben beskriver - den skaber ikke. "

Altså "nødvendighedens politik" er en udemokratisk økonomividenskabelig opfindelse, eller rettere en politisk løgn.

Bill Atkins,

"nødvendighedens politik" opfatter jeg som et 100 % politisk begreb, som f.eks. kan bruges i den politiske debat til tider. At det skulle være en "økonomividenskabelig" opfindelse, tvivler jeg på - hvem (med nogen indsigt i sagen) siger at det er det?
Økonomisk tankegang handler ikke mindst om at afklare de reelle valg og afvejninger man (politikere som vælgere og enkeltpersoner) står overfor.

Freddy Andersen

Det kan godt være pengemaskinen er opfundet, men evighedsmaskinen er det ikke, og bliver det nok heller ikke, så mon ikke økonomerne skulle bede om at få deres skolepenge tilbage.

Poul Schou, jeg retter det jo også til "...en politisk løgn" - men når det er sagt, så ser det ud til, at økonomerne, i rollen som embedsmænd, er lidt for behjælpsomme ind i maskinrummet:

Corydon kritiseres for manglende åbenhed om ministeriets regnemaskine
http://www.information.dk/450385

Forskning og teorier kan inspirere på to måder. Man kan enten bruge dem som et redskab i planlægning og design, eller man kan hive dem frem, som en retfærdiggørelse for de valg man har truffet.

Den sidstnævnte anvendelsesform hører nok med til Dagpengekommissionens arbejde. I hvert fald er den ikke særlig konsekvent i sin brug af incitamenter i dagpengestrukturen. En bonus med en ekstra portion dagpenge, skal give incitamenter til at tage småjobs undervejs i et ydelsesforløb. Men har den ledige først opbrugt dagpengeretten, ophører denne tankegang om incitamenter fuldstændigt. Det ville i følge denne tankegang ellers være nærliggende, hvis småjobs også i højere grad kunne bruges til at genoptjene dagpengeretten. Men her stopper spøgen åbenbart, eftersom kommissionen helt ubetinget har fastholdt det hårde genoptjeningskrav, på 12 måneders fuldtidsarbejde.

Er man først sluppet af med folk i dagpengesystemet, skal det helst undgås, at de får mulighed for at vende tilbage igen. Dette er en ren politisk prioritering, og så kan man godt glemme al snak om incitamenter og rationelle valg.

Kurt Nielsen, Michal Bagger, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Bill Atkins,

rent principielt bør man skelne meget klart mellem embedsmænd og videnskabsfolk - uanset hvilken uddannelse de pågældende måtte have. Det er du formodentlig ikke uenig i.

@Steffen Gliese

En tanke om din tanke... "Menneskets mål har hele tiden været at bevæge sig væk fra denne optimering og tilbøjelighed for i stedet at erobre friheden. Man skal være økonom for at tro noget andet."

Selvom jeg er økonom ville jeg faktisk ønske du havde ret, men i virkeligheden ser det desværre anderledes ud. Lønmodtagerne vil have mere i lønposen. Den sidste storstrejke vi havde i Danmark - sygeplejeskekonflikten in 2008 - handlede primært om hvor meget mere de skulle have i løn.

Der kan være mange årsager og forklaringer, men alle de idylliske idéer om at de fleste af os gerne går ned i tid og gladeligt acceptere lavere løn er desværre en and.

Begrebet "nytte" og det deraf afledte begreb "forventet nytte" blev udviklet for at forklare det såkaldte Sankt Petersborg paradox, som omhandler en spilstrategi i et kasino. Paradokset blev formuleret af Nicolas Bernoulli i et brev sendt til Pierre Raymond de Montmort den 9. september 1713, og det blev løst af hans bror Daniel Bernoulli i en kommentar fra det kejserlige videnskabsakademi af Sankt Petersborg i 1738.

Løsningen, som danner grundlaget for væsentlige dele af moderne økonomisk teori, indfører begrebet nytte, og det postuleres, at mennesker maksimerer deres forventede nytte og ikke udelukkende fokuserer på penge. Man kan naturligvis aflede nytte af at eje penge, men der kan være lige så stor nytte knyttet til at blive rost af en, som man holder af, eller at nyde den friske luft.

Det er præcis her at mange misforståelser om nyttemaksimerende agenter optræder. Hele ideen i nytteteorien er at skelne mellem penge og nytte. Fx maksimerer mange mennesker deres nytte ved at hjælpe andre og dermed fremtræde som gode i egne og andres øjne. Det hele afhænger af hvad man lægger mest vægt på. Nogle foretrækker en økonomisk gevinst, medens det for andre betyder mere at have et godt navn og rygte. For de fleste er det nok en kombination af mange hensyn.

Selv i problemstillinger, hvor nytte udelukkende afledes af penge, er der forskel på graden af nytte af penge. En hjemløs vil således formentlig aflede større nytte af en donation på 1000 kr end en milliardær (hvis vi ser bort fra muligheden af at beløbet bruges til en overdosis narkotika). Der er også en temporær komponent i nytte af penge. De fleste afleder større nytte af have penge i dag end i morgen, og det er præcis derfor de kræver renter for at låne penge ud.

Kun få mennesker begynder spontant at vædde med personer, som de møder på et gadehjørne. De foretrækker nemlig at modtage middelværdien af et spil frem for at deltage i det og udviser dermed hvad økonomer kalder risikoaversion. Med denne oplysning alene kan man matematisk bevise, at deres nyttefunktion er konkav.

Arne Kruse Nielsen

@Steffen Gliese Tjae kort og godt - ingen vision i at udveksle betragtning enkle vektorer eller tilstands rapport, når seneste 3 - 6 mdr. vælter lang række andre forudsætninger dansk velfærd flere generationer frem. Arbejdere betænkelige med satsning, når samfundets sikkerhedsnet svagere eller helt bortfalder til frit fald. Læser nu firmaer også overvejer om Danmark nu den rigtige adresse overfor deres investorer, med alt den overstyring og reformer, ofte reelt er suboptimering.

Arne Kruse Nielsen

@Frank Hansen Åhh ja - var lige ved at sætte anbefal kommentar ;-) Manglede lige begreb FRIHED (til at ånde) i omtalte friske luft .. hvor samfundets krav til den enkle borger aftog på endnu et begreb - livsaften - der tidligere var noget arbejdere kunne se frem til som en Helle - efter 50 års erhvers arbejde -OS der startede som 15 årige industriens hårde betongulve lige efter 45 timers arb. uge og 2 ugers årlig ferie - forbedret til 42½ times arbejduge og 3 ugers ferie.

Det ville være dejligt, hvis økonomien kunne give en entydig og udtømmende forklaring på nutiden, og ikke ustandselig forfalde til at rode rundt i en fremtid, der altid vil have andre præmisser end forudsigelserne.

Scenariet er: De to deltagere står på en ponton i hotellets pool, ansigt til ansigt med en glaskugle hver i hånden. ... og millioner af seere følger dem med tilbageholdt åndedræt.
Hvem vil påtage sig grådighedens grimme rolle i den situation...

Noget andet er, hvis det kan foregå skjult, på børsen, i investeringsforeningen - bare et par procent på våbenfabrikation eller kulbrinteindustrien?

Derfor er, naturligvis den private ejendomsret roden til al grådighed, men også det, at økonomiske dispositioner kan holdes skjult.

Samfundets pengestrømme er et samfundsanliggende. Ud af mørket, frem i lyset.

Det er uomtvisteligt, at ethvert individ altid handler rationelt (uanset hvor sindssygt det måtte forekomme udenforstående). Om de også (indimellem) handler økonomisk rationelt kan diskuteres. Irrationel adfærd er udelukkende forbeholdt grupper af individer (foreninger, bestyrelser, organisationer, samfund, partier etc.) - jvnf. vores eget samfunds (i øvrigt økonomisk urentable (læs (evt.): 'irrationelle') insisteren på at fastholde psykotiske institutioner som religion, militær og kongehus.

Arne Kruse Nielsen

@ Kurt Nielsen ... Mener også set artikler over økonomiske beregninger at selv nyfødte i tryk etnisk middelklasse i Danmark - der får opnår gns. lønarbejde - hele erhvervslivet. Dengang at regner fra 15 - 65 leveår fuldt ud til bedste for samfundet - ikke opnår at dække modydelserne fra samfundet. (Læs : Person der ikke modtager sær ydelse på noget tidspunkt fra samfundet) I øvrigt en arbejder middelklasse samfund åbenbart forsøger at skubbe en arbejder-klasse ned.

"Det er uomtvisteligt, at ethvert individ altid handler rationelt (uanset hvor sindssygt det måtte forekomme udenforstående). Om de også (indimellem) handler økonomisk rationelt kan diskuteres."

Som jeg ser de to begreber, er der ingen forskel på økonomisk rationalitet og "almindelig" rationalitet - det er samme sag. Men selvom menneskets handlinger meget ofte kan forklares med rationelle argumenter, peger adfærdsøkonomien og -psykologien også på situationer hvor man (vi) ret systematisk opfører os på en måde som er svær at forklare som rationel tankegang. Det er et interessant område, og implikationerne herfra vil givetvis i stigende grad blive indarbejdet også i samfundsøkonomiske tankegange.

Anna Sørensen

Kære Nina Smith.
Hvem tænker, kun, kortsigtet? Gør du? Jeg gør ikke!!! Vi er nogen, der har ekstra meget helheds-interesse / intelligens, så vi kan slet ikke lade være med at tænke dybere, længere, højere...
Vi er alle unikke, med hver vores intelligens-profil. Så lad være med at komme med den slags kortsynede overfladiske synspunkter, som ikke holder!

Hvis forbrugeren altid handler rationelt hvorfor så spilde milliarder og atter milliarder dollars på reklamebureauer istedet for blot at give nøgtern forbrugeroplysning?

Olav Bo Hessellund, Thomas Krogh, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Undrer mig over, hvad det er for et rationalitetsbegreb, økonomer arbejder med. Subjektivt oplevet - eller objektivt? Det sidste stiller så store krav, at det vil være svært/umuligt for de færreste såkaldt alm. mennesker at opfylde. Heller ikke politiske beslutninger med langtrækkende virkninger opfylder nødvendigvis kravene - de igangværende finanslovsforhandlinger viser det ret tydeligt.

@Olav

Det færreste økonomer arbejdet med et objektivt rationalitetsbegreb i ordet egentlige forstand. Den klassiske marxisme gør det indirekte og på modsatte fløj gør objektivismen det også indirekte, men der er ikke mange tilhængere af de to yderpoler længere.

At individer altid handler rationelt er ikke ensbetydende med, at hverken de selv eller andre altid har umiddelbar adgang til den konkrete rationalitet. Men den kan 'graves' frem, hvis der er behov for det.

Bill Atkins: Det korte svar: Fordi det virker.

Det lidt længere 'svar': Hvem eller hvad er en 'forbruger'? Hvordan skelner du mellem 'reklame' og 'nøgtern forbrugeroplysning'? Er det pr. definition altid irrationelt at handle efter reklamens intentioner?

I øvrigt mener jeg, at spørgsmål, der starter med 'hvorfor' burde forbydes ved lov. De fører kun til dårlige, uduelige og irrelevante svar. - Og nej, jeg ved ikke 'hvorfor' det er tilfældet, men det er det altså.

Når man siger at økonomiske agenter handler rationelt, så er det blot en omskrivning af, at de maksimerer deres subjektivt opfattede forventede nytte. Det udelukker ikke, at de har en fuldstændig fordrejet og urealistisk opfattelse af virkeligheden.

Derfor kan det også give god mening at afsætte midler til markedsføring. Derved gør man opmærksom på eksistensen af produktet og spiller måske også indtil mulige køberes subjektive opfattelse af nytte.

Hvis en mand tror, at det giver mere fisse på cafe Victor at bruge en bestemt type after shave, som også benyttes af James Bond, så er det absolut rationelt for ham at købe produktet og dermed også rationelt for sælger at markedsføre det på en attraktiv måde til dette segment.

Grethe Preisler

Yeah right, Frank Hansen
Og hvis ældre herrer med hentehår og repræsentationskonto er dumme nok til at tro, at de bliver lige så attraktive i unge pigers øjne som Sean Connery af at bruge den samme after shave som Agent 007, så fortjener de virkelig heller ikke bedre end at blive rullet af pigernes 'gorillaer' på vejen hjem fra Cafe Victor til dueslaget på kvisten.

Hvorfor skulle goe gamle fru Olsen med åreknuder og slidgigt finde det særlig rationelt, at hun skal blive længere på arbejdsmarkedet og skure skole-lokummer i Udkantsdanmark for at 'skaffe luft i Claus Hjort Frederiksens husholdningsbudget'- så han kan ansætte flere politibetjente i København til at passe på fjolserne fra segmentet med hentehår og repræsentationskonto på Cafe Victor?

(Nice try, Pinocchio - your nose is growing)

Frank Hansen, Olav Bo Hessellund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kurt Nielsen, det korte svar er, at måske bruges "hvorfor" mest der hvor spørgsmålet er retorisk og svaret derfor findes indlysende.

Det lidt længere svar er, at frimarkedsøkonmerne - med deres formelopbyggede maskiner, eksv. ADAM DREAM - bruger Homo Economicus, til at illudere det fri valg under indtryk af udspekulerede økonomiske incitamenter. Incitamenter der er så udspekulerede, at de gang på gang overrasker økonomerne selv, ved at fejlvurdere Homo Sapiens virkelige reaktionsmønster.

Poul Schou peger på at adfærdsøkonomien og -psykologien viser, at vi "ret systematisk opfører os på en måde som er svær at forklare som rationel tankegang."

Og her peger jeg, med mit retoriske spørgsmål i kommentaren ovenfor, på en diskussion der omhandler incitamenternes negative påvirkning - eksv. at Homo Sapiens æder sig fed, selv om det på alle måder er en irrationel handling. Altså markedsincitamenternes (reklamernes) bevidste nedbrydning af Homo Sapiens til en Homo Economicus.

Den udgave af incitamenternes indvirkning tror jeg vil blive vanskelige at "få indarbejdet også i samfundsøkonomiske tankegange." sådan som Poul Schou forudsiger.

Kurt Nielsen,
PS. Det helt korte svar er (efter at have genlæst din kommentar:13:59) at Homo Economicus er nødvendig drøm indtil Big Data bryder igennem...

...men, som jeg hørte en mand i kassekøen svare på kassedamens spørgsmål om vedkommendes postnummer? "Hva' rager det dig"

Kombinationen af økonomiske shamaner, mentale heksedoktorer og umådeholdne markedsskrigere ville være et optimalt mix for salget af det neoliberale tankegods til pøblen, samt fordummelsen og udplyndringen af samme oprindeligt rationelle menneskepark …

Jeg henholder mig i mine nærværende kommentarer til rationalitet som den er defineret i Den danske ordbog (netudgaven): styret af eller baseret på fornuft, logik og materiel virkelighed. Økonomernes rationalitet er - ligesom politikeres (og Informationsdebatørers :-)) baseret på en antagelse om, at der kun findes en virkelighed og dermed at virkeligheden ikke er subjektiv. Hvis den antagelse holder stik, ville der kun være behov for et parti i Folketinget.

Sådan er det dog ikke - tydeligvis - i virkeligheden, men fortalerne for en virkelighed(steorien) har en tydelig tendens til at forstå andre menneskers virkelighed som et resultat af manipulation og forførelse - og det, der er værre. På den måde kan vi så i fred og ro få lov til at nedgøre og udgrænse hinanden. For inkludering er da godt nok noget skidt. Det bliver ved med at forstyrre mit verdensbillede.....

Det er selvsagt også ubekvemt, at jeg hele tiden skal forholde mig til min påståede virkeligheds fornuft og logik....

Grethe Preisler,

Jeg forsøger blot på en forståelig måde at anskueliggøre hvad der menes med rationelle agenter. Det er fuldstændig ukontroversielt og er standard pensum på samtlige økonomiuddannelser i hele verden, og begrebet bruges på samme måde af både socialister og liberale.

Rationalitet i økonomisk forstand, som kan være vanskeligt at forstå for personer, der aldrig har læst økonomi eller økonomisk historie, har ikke noget med slutresultatet at gøre. Begrebet refererer alene til at agenten træffer det valg, som han tror er bedst for ham selv i det øjeblik valget foretages.

Kurt Nielsen du skriver: Informationsdebattører har en antagelse om, at der kun findes en virkelighed (hvilket du så afviser med et andet argument der heller ikke holder), og så fortsætter du: Sådan er det dog ikke - tydeligvis - i virkeligheden, mener du her, din virkelighed? eller virkeligheden som den er?

Sider