Læsetid: 3 min.

Overlæge: Sundhedsstyrelsen må have dårlige rådgivere

Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinsk cannabis er unuanceret, uaktuel og langt fra fyldestgørende, lyder det fra forundret overlæge
19. oktober 2015

»Jeg tror, at Sundhedsstyrelsen har dårlige rådgivere, som ikke er opdaterede om den rivende udvikling, som er i gang i en række lande om medicinsk anvendelse af cannabis.«

Det er overlæge Tina Horsteds bud på en forklaring på, at Sundhedsstyrelsen ikke i løbet af de seneste 19 måneder har opdateret den vejledning om medicinsk brug af cannabis, som styrelsen i februar sidste år lagde ud på sin hjemmeside.

Konklusionen i det 25 sider lange notat er, som tidligere beskrevet i Information, at styrelsen ikke ser et sundhedsfagligt grundlag for at fravige de almindelige regler for godkendelse af medicin, eller at læger skulle kunne ordinere cannabis i rå form til patienter.

»Hvis man laver en vejledning, bør den være opdateret, men det er styrelsens vejledning ikke,« siger Tina Horsted.

Vejledningen er ifølge overlægen uaktuel, når der står, at »der er meget lidt medicinsk forskning om de gavnlige effekter i mennesker«. Eller når den henviser til en seks år gammel gennemgang af de videnskabelige studier af cannabis i behandlingen af sclerosepatienter.

»Vejledningen mangler at omtale en lang række kliniske undersøgelser, som er tilgængelige. De kan bare gå ind på databasen PubMed og søge, så vil de finde væsentligt flere studier. Selv har jeg og mine kolleger fundet 39 beskrevne kliniske forsøg med cannabis alene til smertestillelse,« siger Tina Horsted og fortsætter:

»Og hvorfor henviser styrelsen ikke til den håndfuld canadiske læger, der bl.a. med Mary E. Lynch i spidsen har lavet mange kliniske forsøg om cannabis og så sent som i marts i år publiceret en større gennemgang? Hvorfor skriver styrelsen, at der i Holland, hvor en legal anvendelse af rå cannabis til medicinsk anvendelse har været praktiseret i mere end 15 år, ikke er ’tilstrækkelig forskning’, der godtgør, at fordelene er større end bivirkningerne af cannabis?«

På den baggrund undrer Tina Horsted sig over, hvem der egentlig er Sundhedsstyrelsens rådgivere, når det drejer sig om medicinsk anvendelse af cannabis.

»Jeg vil gerne mødes med dem, så deres vejledning kan blive mere nuanceret, mere aktuel og frem for alt mere retvisende. Styrelsen vil også gerne mødes med mig, har de sagt, bare jeg forinden indsender en dagsorden for, hvad vi skulle tale om,« fortæller hun.

Et stivnet bureaukrati

Op af sin skrivebordsskuffe tager Tina Horsted et afslag fra Sundhedsstyrelsen dateret i august. Det drejer sig om en ansøgning om enkelttilskud til en behandling af en sclerosepatient med sprayen Sativex, der er lavet på baggrund af dyrket cannabis. Patienten har tidligere prøvet tabletten Marinol, men ønsker ikke at blive hallucineret.

Nederst i afslaget skriver styrelsen, at afslaget ikke kan indbringes til anden administrativ myndighed, men kun for domstolene.

»Det er efter min mening et meget arrogant svar. De bremser mig i mine bestræbelser på at tilbyde mine patienter den bedst mulige behandling. Forklaringen må være, at styrelsen er stivnet i et bureaukratisk regelsæt. Afslaget respekterer i hvert fald ikke min lægefaglige vurdering i behandlingen af den pågældende patient. Det er simpelthen for langt ude, at jeg som læge skulle gå til domstolene for at få lov til at give mine patienter den bedst mulige behandling,« siger Tina Horsted.

Hun har modtaget flere standardafslag på behandling med Sativex til smertepatienter.

»Det er frustrende at opleve disse standardafslag. Ofte er Tværfagligt Smertecenter sidste station for kroniske smertepatienter. Når vi ser patienterne, har de fleste kolleger givet op. Vi søger så typisk andre specialiserede og højt avancerede behandlingstyper som f.eks. indoperation af nervestimulatorer i rygmarven, infusioner med lokalbedøvelser under indlæggelse på intensivafdelinger eller medicinsk cannabis. Det er, som om at de, der sidder og giver afslag, ikke forstår vores behandlingsstrategier. Hvis vi kunne have en dialog med Sundhedsstyrelsen og forklare, hvorfor vi søger andre behandlingsmuligheder, kunne vi afprøve og forhåbentligvis hjælpe svært plagede kroniske smerterpatienter.«

Overlæge Jens Ersbøll fra Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen er ved at opdatere notatet om medicinsk brug af cannabis.

»Notatet er oprindeligt skrevet som generel information til borgere og er ikke tiltænkt forskere. I den kommende version af notatet har vi skrevet et kort afsnit, hvor vi har inddraget den seneste forskning i emnet. Vi er også åbne for kommentarer og for at lytte, hvis der er andre kommentarer og synspunkter til det opdaterede notat, så det kan blive så godt som muligt,« skriver Jens Ersbøll i en mail.

Han tilføjer, at styrelsen »godt kan forstå, at der er patienter med særlige behov, f.eks. mange smerter, som kan være svære at behandle. Derfor vil vi bede overlæge Tina Horsted om at sende mere information ind, så vi kan tage kontakt og diskutere problemstillingen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg var helt med indtil denne kommentar

»Jeg vil bare have, at mine patienter skal have den bedst mulige behandling, og derfor skal vi i den offentlige debat om medicinsk cannabis have sorteret alle de tågehoveder fra, der bare vil have ret til at være skæve.«

Hvem er alle de tågehoveder ? er det os som holder på at det skal være hele planten ?
Jeg bruger selv cannabis hver dag, bruger det i form af THCa og har haft en længere tur mod at finde ud af at det var det her der virkede for mig, og så skal det indskydes at du ikke kan få et skævt minut af THCa

Jeg kan godt forstå at hun ikke vil tages til indtægt og fremstilles som en Dr Cannabis men jeg syntes så at hun skal erkende at fordi vi er nogen der tror på hele planten og at man ikke kan pille div cannaboider ud og putte dem i en pille så gør det os ikke til tåge hovder ..

Tror hun det så mangler hun meget i sin forskning for at forstå cannabis planten og dens egenskaber ..

Læs evt den her (den er google oversat , så brug fantasien engang imellem ) :D

Hun har modtaget flere standardafslag på behandling med Sativex til smertepatienter.

Sundhedsstyrelsen vil åbenbart hellere, at man går ned på Stadens Apotek og køber medicin.

Liliane Murray

Hun skriver tydeligt at 'tågehovederne' er dem der 'bare' vil have en legalisering for at kunne skæve, altså nydelsesrygerne.

Sådan læste jeg det i hverft fald,

Jeg tror ikke, det har noget som helst at gøre med "dårlige rådgivere". Det er nok nærmere fordi sundhedsstyrelsen lever af medicinalindustrien, som igen lever af at sælge en række patenterede præparater, hvoraf rigtig mange kunne gøres overflødige ved en legalisering af cannabis. Smertelindring er kun en del af det, vi snakker også behandling af cancer, sclerose, epilepsi, parkinson, schizophreni og andre psykotiske lidelser, adhd og meget andet.

Men hvordan skal man tjene penge på medicin og symptomlindring, hvis kunderne dyrker et bedre alternativ i deres haver? Er det så ikke økonomisk uansvarligt ikke at gøre hvad man kan, for at holde det ulovligt? Vi har jo Sativex, som har patent og det hele - så skidt med, at det ikke virker særlig godt, og at der er enorme bivirkninger sammenlignet med naturproduktet. Penge er magt.

P.S. Kræftens Bekæmpelse er ikke et hak bedre og Julemanden findes heller ikke.

http://www.b.dk/nationalt/sundhedsstyrelsen-lever-paa-medicinalindustrie...
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/lager-styrelse-skal-vare-uafhangig-a...
https://www.180grader.dk/Videnskab/kraeftens-bekaempelse-fr-taesk-igen-d...
http://videnskab.dk/kultur-samfund/medicinalindustriens-forskningsfusk-o...