Når patienter med kroniske smerter henvises til behandling på Rigshospitalets tværfaglige smertecenter, bliver de rutinemæssigt bedt om at angive, om de har et forbrug eller misbrug af rusmidler.
I flere år har den nu 54-årige overlæge Tina Horsted og hendes kolleger på smertecentret på den måde konstateret, at mellem 10 og 15 procent af patienterne på egen hånd mener at kunne lindre deres smerter ved at ryge cannabis eller indtage små doser af såkaldt cannabisolie. Patienterne bliver bedt om at ophøre med deres misbrug inden behandlingen på smertecentret.
»Vores patienter må ikke have en misbrugeradfærd, så de f.eks. ikke kan overholde aftaler og dermed indgå i behandlingen,« som Tina Horsted udtrykker det.
Først da overlægen for nogle år siden på en international konference om smertebehandling i den hollandske by Maastricht hørte et indlæg om erfaringer med smertebehandling med cannabis i USA og Storbritannien, begyndte hun at spekulere dybere over problemet.
Det blev en »øjenåbner«, som hun siger, og siden har hun ændret opfattelse.
»For mig blev det uacceptabelt, at patienterne med voldsomme kroniske smerter blev overladt til fortsat at kriminalisere sig selv, fordi vi ikke ville hjælpe dem, så længe de havde et misbrug.«
Får mere livskvalitet
Tina Horsted begyndte derfor at tilbyde de pågældende patienter, at hun som læge kunne søge Sundhedsstyrelsen om en udleveringstilladelse til cannabistabletten Marinol.
Den syntetisk fremstillede tablet var i forvejen godkendt til behandling i Danmark, men kun til terminale cancerpatienter, hvor tabletten for nogle kunne modvirke kvalme og øge appetitten.
I alle andre tilfælde kræves en særlig udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen, der for smertepatienter dog først kom på tale, hvis de i forvejen og uden et tilfredsstillende resultat havde prøvet seks-syv traditionelle medicinske behandlinger mod kroniske smerter.
Adskillige af Tina Horsteds patienter var dog ifølge hende stærkt utilfredse med, at de skulle bruge mange måneder på først at prøve en masse andre stærke præparater med mulige ubehagelige bivirkninger, når de nu allerede havde fundet ud af, at illegalt indkøbt cannabis uden videre kunne hjælpe dem.
Læs også: Overlæge: Sundhedsstyrelsen må have dårlige rådgivere
Siden har Tina Horsted behandlet omkring 20 patienter med Marinol, og heraf har halvdelen vist sig at have fordel af behandlingen.
»Generelt har patienterne nok vanskeligt ved at beskrive, om cannabissen hjælper på smerterne, men de sover bedre, og de får dermed mere overskud til at deltage i sociale aktiviteter. De får kort sagt mere livskvalitet af Marinol-behandlingen i forhold til en traditionel behandling.«
Aldersmæssigt strækker patienterne sig fra 19 til 78 år. Halvdelen har kroniske rygsmerter f.eks. som følge af diskusprolapser, andre har fibromyalgi (som tidligere hed ’muskelgigt’) eller kroniske nervesmerter.
Eufori er en bivirkning
Sammen med sine kolleger er Tina Horsted næsten færdig med en artikel til et internationalt videnskabeligt tidsskrift, som de er blevet bedt om at skrive. Artiklen gennemgår 18 internationalt beskrevne forsøg med cannabisbehandling mod smerter.
»Vi fandt 39 forsøg, men skar det ned til 18, da vores krav var, at forsøgene skulle være kliniske, blindede og randomiserede, og de skulle desuden vare længere end to uger og omfatte flere end syv patienter. Konklusionen er kort fortalt, at cannabis kan være lige så effektivt som den gængse behandling,« siger hun og tilføjer:
»Det er stort set samme konklusion, som jeg har draget efter selv at have behandlet 20 patienter med Marinol. Jeg er overbevist om, at cannabis virker for visse patientgrupper inden for det smertestillende område. Det iøjnefaldende er især, at mange patienter oplever god søvnkvalitet og et deraf følgende mentalt overskud til at kunne håndtere en besværlig tilværelse med kroniske smerter.«
Læs også: ’Hvem vil forske i en plante?’
Men en behandling med cannabis er ikke uden bivirkninger, selv om der kun er en enkelt af de flere end 2.800 patienter, der har deltaget i de 18 beskrevne forsøg, der har fået svære bivirkninger, nemlig selvmordstanker.
Den hyppigste bivirkning er, at patienterne kan opleve humørændringer, fordi de bliver euforiske og »skæve«.
»For os som læger er det absolut en uønsket bivirkning, at patienterne bliver skæve. Vi er ikke interesserede i den euforiske virkning, men derimod i cannabissens smertestillende, søvndyssende og muskelafslapende effekt,« siger Tina Horsted og fortæller om en af sine patienter, en 78-årig mand, der havde god lindring af Marinol-behandlingen, men som om eftermiddagen fik nogle timer med depressive tanker.
»Enhver behandling mod smerter har en virkning og en eller flere bivirkninger. Den kraftige medicin, der anvendes mod kroniske smerter, kan være skadelig for nyrer, lever og hjertefunktionen. Og vi stopper altid behandlingen, hvis bivirkningerne viser sig større end virkningen.«
Derfor blev Marinol-behandlingen af den 78-årige mand indstillet, hvorefter hans depressive tanker forsvandt.
Styrelsen spænder ben
Tina Horsted vil gerne igangsætte et større videnskabeligt forsøg med i alt 60 smertepatienter, hvor hun vil teste tre forskellige typer cannabisbehandling. Det skal ske efter alle kunstens regler, hvor hverken lægerne eller patienterne ved, hvem af patienterne der får uskadelige kalktabletter, og hvem der får tabletter med cannabis.
Det kræver tilladelse fra en videnskabsetisk komité og fra Sundhedsstyrelsen at udfærdige et sådant forsøg, som formentlig vil beløbe sig til knap 2 million kroner.
»En behandling med Marinol er en ret dyr behandling. 60 tabletter koster omkring 3.600 kroner, så jeg har lavet en aftale med Glostrup Apotek om, at de for omkring 2.000 kroner kan lave såkaldt magistralt fremstillede cannabistabletter. Det vil sige, at de efter min lægeanvisning vil lave de tabletter, vi skal anvende.«
Det tager lang tid at forberede et medicinsk forsøg, så i mellemtiden tænkte Tina Horsted, at det ville være rentabelt for både samfundet og patienten at få udleveret medicinsk cannabis fra Glostrup Apotek. Men det blev afvist fra Sundhedsstyrelsen.
Læs også: I Glostrup laver de cannabispiller på apoteket
»Da jeg så ringede til Sundhedsstyrelsen, fik jeg den besked, at det ville svare til at lave hash i et laboratorium, så det ville man ikke give. Jeg svarede, at jeg var overlæge på en smerteklinik, hvor vi behandler vores patienter med medicin, der er noget ud over det sædvanlige, blandt andet med cannabis, og at det ville give rigtig god mening at få behandlet patienterne til en billigere penge end det dyre Marinol. Men det var Sundhedsstyrelsens medarbejder ligeglad med,« fortæller Tina Horsted.
Det irriterer hende, at embedsværket »kan være så bureaukratisk, at de gerne vil give en tilladelse til et middel, der koster mange penge, bare fordi det er det middel, som de kender i forvejen«.
»For mig er det vigtigste, at det altså faktisk er muligt at tilbyde et legalt produkt med et standardiseret indhold af cannabis, som vi forhåbentlig snart kan gå i gang med at teste og bruge i vores forsøg, så vi kan give en masse smertepatienter en bedre livskvalitet.«
Vil ikke være Dr. Cannabis
Siden Tina Horsted i forsommeren trådte frem i den offentlige debat som en af de første læger, der ikke er afvisende over for en medicinsk anvendelse af cannabis, er hun blevet taget til indtægt af kræfter, som arbejder for at legalisere cannabis, også til rekreativt brug.
»På sociale medier er jeg blevet afbilledet i hvid kittel på en baggrund af hampeblade som en anden Dr. Cannabis, men fra min side er der absolut ikke tale om et korstog. Og jeg vil ikke rodes ind i det,« siger overlægen.
»Jeg vil bare have, at mine patienter skal have den bedst mulige behandling, og derfor skal vi i den offentlige debat om medicinsk cannabis have sorteret alle de tågehoveder fra, der bare vil have ret til at være skæve.«
håber bare, at hun får lov til undersøge virkninger og bivirkninger videnskabeligt. Var ikke klar over, at Marinol var så dyrt.
Jeg har aldrig selv haft smerter over længere tid, men selv over kortere tid er det jo én tydeligt, hvor meget det kan betyde på kryds og tværs. Og når jeg bliver gammel, vil jeg gerne have alle muligheder afsøgt videnskabeligt forinden.
Man kunne jo næsten få den tanke, at det er med pres fra medicinalindustrien at forbuddet mod cannabis bliver opretholdt, for med den pris de tager for noget som vokser "in the dirt" er jo ganske voldsom.
Man kunne jo spørge Sundhedstyrelsen om, hvordan de så betragter medicinalindustriens fremstilling af morfin. Er det ikke værre end "at lave hash i et laboratorium"?
Jeg har selv været på Marinol i et halvt år nu mod nervesmerter. En klar succes i forhold til de præparater, jeg tidligere har brugt. Marinol holder mine smerter væk, og indtil videre har det ikke været nødvendigt at øge dosering.
Iøvrigt er virkning/bivirkning meget individuel. Jeg bliver f.eks. ikke skæv af Marinol.
Held og lykke til Tina Horsteds kamp mod bureaukraterne til gavn for patienterne.
Forstår ikke hvorfor sundhedsstyrelsen og flertallet af folketingets beslutningstagere, som regel mener det samme som medicinindustriens velbeslåede lobbyister.
Danmark er jo det land i hele verden hvor korruption sjældnest opdages.
Jeg var helt med indtil denne kommentar
»Jeg vil bare have, at mine patienter skal have den bedst mulige behandling, og derfor skal vi i den offentlige debat om medicinsk cannabis have sorteret alle de tågehoveder fra, der bare vil have ret til at være skæve.«
Hvem er alle de tågehoveder ? er det os som holder på at det skal være hele planten ?
Jeg bruger selv cannabis hver dag, bruger det i form af THCa og har haft en længere tur mod at finde ud af at det var det her der virkede for mig, og så skal det indskydes at du ikke kan få et skævt minut af THCa
Jeg kan godt forstå at hun ikke vil tages til indtægt og fremstilles som en Dr Cannabis men jeg syntes så at hun skal erkende at fordi vi er nogen der tror på hele planten og at man ikke kan pille div cannaboider ud og putte dem i en pille så gør det os ikke til tåge hoveder ..
Tror hun det så mangler hun meget i sin forskning for at forstå cannabis planten og dens egenskaber ..
Læs evt den her (den er google oversat , så brug fantasien engang imellem )
En ting der undre mig er, at når nu cannabis er så forbandet farligt, at folk skal miste kørekortet hvis de har spor efter det i blodet. Hvorfor er sundhedsvæsnet så bedøvende ligeglad med, om bloddonerer ryge hash? Blodbanken finder åbenbart ikke canabis for farligt siden alt doner blod ikke bliver testet for THC.
Så mon ikke der er noget om snakken, når det postuleres, at modstanden mod en naturlig plantes positive effekter, netop er, at den er naturlig og ikke kræver et lukket laboratorium, men blot en altankasse.
For år tilbage brugte EU millioner på at nu skulle diskussionen om hash stoppes. Så de satte en kommission i gang. Resultatet blev en lille notits i aviser rundt om i EU. For konklusionen var klar. Lovlige nuværende rusmidler som tobak og alkohol var langt mere skadelige for mennesker end canabis og THC.
Så at det stadig er ulovligt, må være af en anden årsag end at det skulle være for vores, flertallets, bedste.
man kan også spørge sig selv hvorfor er det så slemt at stoffet giver en rus????
er rusen i sig selv farlig????
vi ( mennesket ) prøver da at beruse/underholde os på alle mulige måder f.eks sex, alkohol, litteratur, film, cirkus m.m
skal alt bare være livets barske realiteter, altså skal vi kun leve for at reproducerer os og overleve???
personlig undrer jeg mig over at det faktum at cannabis giver en rus bliver brugt som argument for at det skal være ulovligt. Skal vi så også til at forbyde alle andre adspredelser der gør det hele lidt sjovere/spændende????
det er en afstandstagen vi ser selv hos fortalere for cannabis som f.eks forfatteren af overstående artikel.
er rusen så slem???
For mit vedkommen er rusen for MIG slem, men alle andre der kan og vil have glæde af den skal være så hjertelig velkommen, og vi skal ikke glemme at for dem/os der bruger det som medicin der er der også en rus ved morfin som heller ikke er lige ønskværdig for os selv ..
Sundhedsstyrelsen har de sjoveste ideer om hvad, der er farligt og ikke - hash, planter/ urter er MEGET farlige - ligeledes hovedpinepiller i håndkøb. Alm. folk kan ikke forstå, at det er meeeget farlige stoffer.
Det samme hyper gælder andre smertestillende - mens diskoteksbesøgende...
At alkohol, rygning og de fleste receptordinerede mediciner med bivirkninger er betydelig farligere - både på kort og langt sigt.
Men plantemedicin kan man ikke tjene penge på i medicinalindustrien - så dem, der søger alternativ hjælp skal endelig stoppes, så producenterne og apotekerne ikke mister penge.
Jeg har ankylosing spondilitis i meget svær grad. Under et længere besøg i USA prøvede jeg den medicinske canabis. Mit morfinforbrug blev straks minimeret, sideeffekterne var ikke eksisterende (og der er mange med morfin). Jeg kunne sove ude zopyclone. Jeg fungerede bedre og klarere, magtede mere, kunne arbejde mere effektivt og i længere timer. Min hjerne var klarere. Min kone sagde at når vi kom hjem skulle jeg selvmedicinere til trods for at hun altid har været modstander af alle den slags ting med mindre det kom på recept. Det har jeg så valgt ikke at gøre da vi testes på mit job. Jeg havde ingen withdrawel problem, men jeh savner nu den fysiske og psykiske bedring jeg fik på medicinsk kanabis hvor jeg kunne droppe det meste af min morfin og sove tabletter og alle de problemer alle de piller medfører. Gid jeg kunne få det her.
Det er dels et moralsk problem, en rus er noget der bliver set ned på, endnu mere dem der har behov for en rus, uden så at det er en accepteret form for rus.
Hvorvidt det er accepteret har noget med tradition, kultur og viden at gøre, i tilfældet hash har den offentlige sandhed og dermed den viden der er skabt og formidlet overvejende været af propagandisk karakter, formålet har ikke været at oplyse men at retfærdiggøre politik, og traditionen er ikke rigtig kommet på plads.
De eneste til at forsvare brug har været "tågehoveder" som ingen lytter til eller tager seriøst.
Det er dels et problem med international politik, så længe der er internationale aftaler om at bekæmpe al fremstilling, salg og distribution af ulovlige rusmidler er det svært for et land at stå alene.
I Holland sagde de også at det største problem de havde med semi-legalisering af THC var at det stadig var forbudt i nabolandene. (Og i England var der to gange så mange THC brugere, trods forbud, som i Holland hvor brug var tolereret, ikke kun juridisk men også socialt)
Det er dels et økonomisk problem, der er både en pharmaceutisk industri, men også en industri der fremstiller lovlige rusmidler, primært alkohol selvfølgelig, de ønsker selvfølgelig ikke konkurrance
Der er også en aktør som har en "vested interest", med love mod rusmidler opnår politi, retsvæsen og fængsel en masse sjove beføjelser og resourcer, det er ikke så grotesk her, men i bla USA har de en stor privat industri der er milliarder af dollars værd og som er fuldstændig afhængig af kriminalisering af så mange rusmidler som muligt.
Men også i lille Danmark vil det være at tabe ansigt for politik og politi/retsvæsen at lave ændringer som legalisering, det er jo det samme som at sige at tidligere politik ikke kun var en fejl, men at staten også har forfulgt og skadet individer, har skabt en stor del af de problemer der er omkring hash, og selvfølgelig må tage ansvar for det... og det er ikke noget der kommer med det første, men når den folkelige opinion er kommet dertil, hvor det kan koste politisk at være mod, skal vi nok komme at se standhaftige og moralske størrelser i de øvre sfærer der pludslig skifter mening.
mvh
Hverken næser eller tabte ansigter synes at genere nogen, så længe det ikke koster penge...
Men selvfølgelig har der været mange domme og skader og dyre udrykninger, og måske nogen ville kræve erstatning.
Det er kun tilladt at være seriøs, sparsommelig, arbejdsom og stole på myndighederne - for borgerne altså.
hvad med alle mulige andre planter? Er det kun cannabis og opiater som er smertestillende? Hvad med svampe og kaktusser etc. Man skulle synes, at der ud af en trillion planter var flere smertestillende, måske også uden rus?
Og så glemte jeg selvfølgelig en aktør som har meget stærke interesser i at love ikke bliver ændret, de tunge kriminelle bagmænd (kvinder) i narkoverdenen der tjener på al den lidelse.
Med legalisering og rimelige priser forsvinder en stor del af deres market og indtæktspotentiale, så kan man eventuelt spekulere om noget af financieringen af "The War on Drugs" måske er der for at holde konkurrance ude.
Merethe,
Der er vistnok flere forskellige planter der er underlagt sanktioner og begrænsninger, bla forskellige svampe, og peyote kaktus.
Men hvis lovene sikrer farmaceuterne at de har ene adgang til disse planter, hvor stor interesse tror du så de har i at aflive deres guldæggslæggende gås?
mvh
j.jensen
ja, men universitetsforskningen kan vel godt foregå, hvis den ellers ikke er rodet alt for meget ind i medicinalindustrien...
Merethe,
Det skulle man tro, men det er nødvendigt at få dispensation for at kunne studere så vidt jeg ved, der er jo tale om ulovlige planter og stoffer.
Og hvad vil det gøre ved universitetets image hvis de forsker i hash, hvad vil det gøre med bevillinger fra farmaceuter?
Det er synd, men jeg tror ikke at den videnskablige verden er helt så uafhængig som den burde være.
mvh
Sundhedsstyrelsen vil gerne godkende syntetisk cannabis men ikke den naturlige. Hvorfor mon?
Nå jo hvem er det der producerer det syntetiske, det er skam vennerne fra medicinalindustrien. Straks giver det bedre mening og som sædvanlig har Big-money fingeren med.
Hos de patienter hvor cannabis udløser depressive tanker kunne man prøve med en kombi af cannabis og øl, som jo er kendt for at have en opstemmende effekt. Forudsat selvfølgelig, det bliver muligt at fremstille syntetisk øl. En anden mulighed er at holde op med presse syge til at skulle præstere og hvem ved da om man så kunne nøjes med kammille te og yoga?
"Rusen er også en del af det terapeutiske potentiale ved cannabis" Dr. F. Grotenhermen -
Således er rusen ikke i alle tilfælde en uønsket bivirkning, men tværtimod en del af virkningen.
Jeg giver Tina Horsted helt ret, kampen for den medicinske cannabis, bør holdes skarpt adskilt fra en kamp om en generel legalisering, hvis vi som patienter, og hun som læge, og også andre læger, vil tages seriøst. Men så længe vi som patienter, er lidt i begge lejre, så skyder vi os selv i foden.
Men når det er sagt, så ved man også, at den medicinske virkning af f.eks. Sativex eller Marinol, langt fra kommer i nærheden af virkningen af den naturlige cannabis.
Det er lidt som med vitaminer, du kan tage en tablet, eller du kan spise sundt (frugt, grønt, nødder, fisk, kød), ingen tvivl om at det sidste er det mest gavnlige.
Men dejligt at se en dansk læge komme på banen.
THC som er den psykoaktive komponent af cannabis, er også den vigtigste cannabinoid set ud fra et terapeutisk synspunkt, så ved at gøre alt hvad man kan for at fjerne rusen, så fjerner man også en stor del af, netop det terapeutiske potentiale.
Hvad overlægen dog ikke tager hensyn til, som f.eks. i tilfældet med den 78 årige, er at cannabis ikke bare er cannabis, der findes omkring 500 medicinske sorter, der hver især har deres eget særpræg, den ene lidt anderledes end den anden. Og at valget af den rette sort, kan have stor indflydelse på den enkelte patients oplevelse af virkningen, og hvis man f.eks. har noget man opfatter som en negativ bivirkning, så er det nok ikke den rette sort man får/har fået.
Er der f.eks. nogle psykiske bivirkninger, så kan det at skrue, bare en lille smule op for andelen af CBD gøre hele forskellen, da CBD i sig selv er anti-psykogent og nedsætter rusen, og jo højere andelen af CBD er jo mere nedsættes rusen. Det betyder ikke at det for alle, vil være bedst med et højt indhold af CBD, men for nogle er det relevant.
Jeg bruger helst cannabis med omkring 16-17% THC og 2½-3% CBD. Men hos dealerne er der sjældent et valg, hvilket så betyder at patienter kriminaliserer sig selv yderligere, ikke blot ved at bruge det, men også ved selv at begynde at dyrke den eller de sorter der hjælper dem bedst.
Det er virkelig bizart, det her. Sundsforstyrrelsen forbyder et stof, som der er solid dokumentation for virker smertelindrende. Det er ikke nok for bureaukraterne. Regler og principper skal overholdes, uanset hvad.
Til gengæld har Sundhedsforstyrrelsen ingen problemer med at frigive HPV-vaccine til unge piger, uden at der er sikkerhed for hvilke skadevirkninger der er. Og det har så vist sig, at der er betydelige skadevirkninger for nogle. Ups!, siger Sundhedsforstyrrelsen så blot.
Hvis det så var det eneste medikament, der alt for tidligt sendes ud på "markedet" fordi industrien ikke hurtigt nok kan få deres investeringer hjem igen.
Det kan også undre, at man botox, silicone og lign. præparater blive brugt af hvem som helst. Heller ikke her er der klarhed over skadevirkningerne.
Jeg, et tågehoved!
Den bedste smertelindrende effekt af cannabisplanten får man i øvrigt ved at fremstille at avkog af planteroden, og en brug av dette gir ingen "skævhed" eller andre bivirkninger.
Det er intet mindre end skræmmende hvor ringe ansvar det senmoderne samfund giver enkeltindividet overfor sin egen helse, og i hvor stor grad den profitjagende farmasiindustrien styrer den medicinske forskning og legestandens gøren og laden.