Læsetid: 5 min.

Politi bryder visitationszone-reglerne

Københavns Politi visiterer folk efter visitationszone-regler, selv om de befuder sig uden for en visitationszone. Retshjælpsforeningen RUSK finder det ’meget problematisk’
Indland
8. oktober 2015

I en række tilfælde har Københavns Politi henvist til politilovens regler om visitationszoner, selv om politiforretningen ikke foregik i en visitationszone.

Det var f.eks. tilfældet i oktober 2009, hvor en person blev visiteret på Amager Landevej i Kastrup, selv om visitationszonen ikke strakte sig så langt ud på Amager. Eller i april 2010, hvor politiet gennemførte visitationer på Nordre Fasanvej, selv om visitationszonen på det tidspunkt kun omfattede den indre by.

Eller i maj 2013 i Nygade, hvor to personer blev visiteret med henvisning til politiloven, selv om det var mere end en måned siden, at der havde været visitationszone der.

Det godtgør DRís radioprogram P1 Dokumentar i eftermiddag. Udsendelsen kommer på ryggen af bl.a. Tibet-sagen, hvor Københavns Politi har givet fejlagtige oplysninger om, at politiet ikke gik efter demonstranter med det tibetanske flag under et kinesisk statsbesøg.

I P1 Dokumentaren er det atter Københavns Politi, der kommer under kritisk lup. Retshjælpsforeningen RUSK på Nørrebro har efter en hel del forhindringer hos Københavns Politi fået aktindsigt i en liste med ca. 6.000 journalnumre over sager om visitationer efter politilovens § seks om visitationszoner. De mange sager rummer omkring 20.000 visitationer, som Københavns Politi har gennemført i perioden 2008-13.

RUSK og P1 Dokumentar har udvalgt 55 af sagerne og bedt politiet om nærmere oplysninger. Sagerne blev udvalgt, fordi der umiddelbart så ud til at være noget galt. Efter en nærmere undersøgelse var resultatet, at i fire af sagerne havde politiet gennemført visitationer med henvisning til politilovens § seks, selv om der ikke var tale om en visitationszone. Det omfatter i alt 12 visiterede borgere.

I 18 sager var reglerne fulgt, men i de resterende 33 sager var der tale om fejlregistrering, fordi sagerne i virkeligheden var gennemført efter reglerne i retsplejeloven, selv om de hos politiet var registreret som værende foretaget efter politiloven.

Banal fejl eller ond tro?

Selv om fejlene er få, er de alvorlige, fordi borgernes retssikkerhed er ringe efter visitationszone-reglerne, siger jurist og frivillig i retshjælpen, Maria-Cecilie Bolvig Bay:

»Det er meget problematisk, at vi kan konstatere, at der er foretaget visitationer efter visitationsreglerne uden for zonerne. Specielt fordi der ikke stilles krav til politiet om, hvornår politiet må visitere, når det sker efter visitationszonereglerne, og specielt fordi man ikke har samme mulighed for at få prøvet rimeligheden af visitationen, som hvis den havde været foretaget efter retsplejelovens bestemmelser,« siger Maria-Cecilie Bolvig Bay og tilføjer:

»Når almindelige borgere, som går på gaden og ikke er under mistanke, kan blive stoppet og visiteret i en visitationszone, må borgerne som minimum kunne regne med, at det kun forekommer i en visitationszone, og at politiet oplyser korrekt om det.«

I et brev til RUSK skriver Københavns Politi 1. september om sagen:

»Københavns Politi finder det beklageligt, at der således forekommer eksempler på fejlagtigt foretagne visitationer.«
Adjunkt ved SDU Henning Sørensen understreger, at hvis en betjent er i ond tro og bruger henvisningen til visitationszonerne som en fiks måde at få en hjemmel til at gennemføre en visitation, som ellers ville være ulovlig, så er det temmeligt alvorligt.

»Skillelinjen går mellem, om de forkerte registreringer er eksempler på banale menneskelig fejl, eller om de tegner et billede af en bevidst tilsidesættelse af garantier. Hvis man skal afgøre det, er man nødt til at gå ned i de enkelte sager,« siger Henning Sørensen.

I virkeligheden kan de 6.000 sager, som RUSK har modtaget på listen, indeholde langt flere fejl end de allerede konstaterede. For ifølge politiet mangler flere end 1.500 af de udleverede sager et konkret vejnummer eller anden form for sikker angivelse af, hvor visitationerne har fundet sted. Det gør det i sagens natur svært at kontrollere, om en given visitation på længere vejstrækninger som f.eks. Nørrebrogade eller Jagtvej har fundet sted indenfor eller udenfor en visitationszone, eller sagt på en anden måde, om politiets visitation har været lovlig eller ulovlig. Desuden var de to personer, som i maj 2013 var blevet visiteret i Nygade med henvisning til politiloven, slet ikke med på listen.

Københavns Politi har over for RUSK forklaret, at de 6.000 sager er fundet i politiets database POLSAS, men at det ikke umiddelbart er muligt for politiet at skelne mellem de to forskellige former for visitationer uden en manuel gennemgang af sagerne.

»Disse omstændigheder medfører, at søgninger i POLSAS efter fx visitationer efter reglerne om visitationszoner er vanskelige at gennemføre, og de udfundne sammentællinger vil være forbundet med betydelig usikkerhed,« som politiet skriver i brevet til RUSK.

Kritiseret fra begyndelsen

Allerede fra de blev indført i 2004, var visitationszonerne omstridte, fordi de gav politiet tilladelse til at visitere alle forbipasserende uden i forvejen at have et konkret mistankegrundlag. Hvis visitationen derimod skulle gennemføres i forhold til retsplejelovens regler, er det en betingelse, at politiet har et konkret mistankegrundlag, før de går i lommerne på borgerne. Ellers er det ulovligt.

»Der skal være en hjemmel for at foretage visitation. Udgangspunktet er, at borgerne skal kunne gå i fred på gaden, så hvis der ikke er en hjemmel i politiloven, skal den findes i retsplejeloven. I så tilfælde har den pågældende en sigtets rettigheder, det har borgerne ikke inden for en visitationszone. Så det må ikke være sådan, at politiet bruger politilovens regler om visitationszoner til at gennemføre viseteringer uden for zonen, hvis de ikke har et konkret mistankegrundlag,« siger Henning Sørensen.

Zonernes lette adgang til visitation af alle borgere og biler i et afgrænset område blev indført som et vigtigt skridt hen mod at komme ulovlige knive og våben til livs. Senere betød bandekonflikterne, at en lang række visitationszoner poppede op i kortere eller længere perioder for derefter at blive nedlagt. Ifølge en oversigt på internettet har Københavns Politi siden december 2007 41 gange indført visitationszoner i dele af byen. Så sent som i maj fik et drab på en 19-årig i maj således Københavns Politi til at indføre en af de hidtil største visitationszoner fra Søerne til Tingbjerg og Husum, dækkende hele indre og ydre Nørrebro og Nordvestkvarteret.

Københavns Politis presseafdeling oplyser til Information, at det er »beklageligt«, hvis der er visitationer, som er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Politiet er ved at udarbejde svar på en række spørgsmål til Folketingets Retsudvalg og ønsker derfor ikke at gå dybere ned i sagen.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her