Læsetid: 3 min.

Politikere: Bekymrende, men hvad er alternativet?

Det er stærkt bekymrende, hvis den irakiske hær ikke er i stand til at udføre sin rolle, men hvad er alternativet, lyder det fra manden, der indledte den danske indsats i Irak, Martin Lidegaard. Fra andre sider af det politiske landskab lyder et krav om en strategiændring
5. oktober 2015

At den irakiske hær tilsyneladende er så dårlig til at levere sin del af indsatsen mod Islamisk Stat (IS), kommer ikke som en decideret overraskelse for Martin Lidegaard (R), manden, der startede den danske indsats i Irak.

Læs også: Dansk oberstløjtnant: Iraks hær vil ikke slås mod IS

Men at samarbejdet fungerer så skidt, at en højtstående dansk officer i den internationale koalitionsstyrke føler det nødvendigt at råbe vagt i gevær, bekymrer til gengæld den forhenværende udenrigsminister.

»Det er en kæmpe udfordring, hvis ledende officerer i koalitionsstyrken har mistet tiltroen til irakerne i denne operation og stiller spørgsmålstegn ved samarbejdet med dem. Det er et kæmpe problem, hvis den danske hærs vurdering er, at det ikke er muligt at gennemføre de operationer, der er planlagt på grund af irakerne,« siger Martin Lidegaard, der til gengæld ikke overordnet er overrasket over udfordringerne. Han mener, at man gik ind i operationen med åbne øjne.

»Det er svært at vurdere, om det er mangel på vilje eller mangel på evne, der er problemet på irakisk side, men vi var på forhånd godt klar over, at det ville blive utrolig svært, og at en meget væsentlig del af opgaven var at uddanne og ændre en hær, der ikke fungerede særlig godt, og hvor mange officerers loyalitet lå et andet sted – nemlig hos Iran,« siger den radikale forsvarsordfører, der i de kommende dage vil henvende sig til forsvarsministeren for at høre hans version af samarbejdet.

Betænkeligt

Samme melding lyder fra Socialdemokraterne, hvor forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen dog er noget mere overrasket over, hvor galt det tilsyneladende står til på irakisk side i indsatsen.

»Jeg synes, vi har hørt ret forskellige meldinger om, hvordan det går. For nylig fik vi en briefing i Forsvarsudvalget, hvor meldingen var, at indsatsen går godt, og at samarbejdet med irakerne er udmærket og ubureaukratisk. Vi har brug for mere fast grund under fødderne, og mere diskussion af, hvordan indsatsen går. Hvis det her passer, er det en vigtig pointe og meget betænkeligt,« siger S-ordføreren.

Kritikken af den irakiske hærs indsats, våben der forsvinder, og soldater, der ikke vil deltage i kampene, men kun hæve deres løn, er dog ikke ny, men fremført en del gange af iagttagere, eksperter og af kilder inden for den irakiske hær selv.

Støtter undertrykkerne

Derfor har blandt andre Enhedslisten da også været kritiske over for den danske indsats i koalitionen og i bombekampagnen i Irak.

»Jeg har længe været meget bekymret over indsatsen. Vi støtter et undertrykkende regime, og jeg tror ikke, det er den rigtige måde at bekæmpe Islamisk Stat ved at understøtte et regime, som selv i vid udstrækning har været med til at skabe opbakningen bag IS,« siger partiets forsvarsordfører, Eva Flyvholm.

»Vi har ikke fået konsistente tilbagemeldinger om indsatsen eller fået sandsynliggjort, at indsatsen skulle hjælpe, og derfor overrasker denne udmelding mig ikke, selv om den er markant. Der er behov for politisk handling og for at lægge en ny strategi, tegne nogle nye linjer i politikken og i stedet i højere grad sætte foden ned over for Tyrkiet og støtte kurderne i deres kamp mod IS,« siger forsvarsordføreren.

For Martin Lidegaard er det imidlertid svært at få øje på et alternativ til samarbejdet med det irakiske militær.

»Det er et kæmpe problem, hvis irakerne ikke leverer deres del, men man er hele tiden også nødt til at holde sig for øje, hvad alternativet skulle være. Hvis ikke, vi havde støttet den irakiske hær, var den ophørt med at eksistere, og IS havde løbet resten af Irak over ende,« siger eks-udenrigsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Andressen

Er der ret mange der er overraskede over den utaknemmelighed man møder i fremmede kulturer, når man kommer med våben i hånden, slår sønner, venner og familie ihjel og forsøger at bestemme hvordan man skal fortsætte med at leve??

Bygger hele vor politik i området på en naiv overbevisning på en til os uddelt guddommelig ret??

Philip B. Johnsen

Penge lugter ikke, penge har deres værdi uanset hvorfra de stammer, eller hvordan de er tjent og solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed.

Pointen er selvfølgelig ikke at vores allierede er som os, men tværtimod at Vesten ikke forstår krigen og vores allierede, på trods af de tilsyneladende opføre sig som Vesten, har de andre forholdsregler som f.eks., at de skal leve i landet når Vesten er rejst hjem.

Først og fremmest har den internationale koalitionshær - aldrig helt brugt tid og kræfter på, at sætte sig ind i, hvad og hvorfor - den er så massivt tilstede i området. Er der eksempelvis brugt tid på, at sætte sig ind, hvor forskelligartet og mangfoldig Islam i grunden er med opdeling i henholdsvis Sunni og Shia-musliske trosudlægninger?

Peter Sterling

Hvad skal vi nu finde på, hvem skal vi nu gå i krig med, vi må finde på en ny strategi, vi må finde på flere afledningsmanøvrer, for ellers kommer opgøret med krigsforbryderne.

Den sidste bombe er kastet, de sidste mennesker er dræbt, men der vil gå mange generationer før rædslerne er glemt, før angsten for gengældelse er faldet.

Vi er nødt til at tage det første skridt, ellers vil vores børn aldrig komme til at mærke freden igen, den fred som vi andre kan huske, vi er nødt til at sige nej til krigsmagerne. Fortæl her politikerne at alternativet er fred.

Når krigspropagandaen igen kommer tordnende hen over vores land, og al modstand forsøges trumlet ned må vi sige stop, vi må stoppe de journalister som er købt og betalt.

Det går galt hver eneste gang, dette er bevist, men hvad er det som gør at vi ikke vil lære at sige nej over for disse voldshandlinger, denne vedvarende vold.

Hvilke ikke-mennesker er det som sidder bag krigsmaskineriet, lad os få navnene på bordet, hvem er det som er de centrale bag disse krige, hvem er det som trækker i snorene bag politikerne?

Flemming Berger, Benjamin Lau Jensen og Frede Andressen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Alternativet er, at IS, Assad og kurderne er forhandlingspartnere, og at nye graenser muligvis skal drages. At fortsaette den sekteriske krig goer kun ondt vaerre.

Benjamin Lau Jensen

Er det ikke særdeles problematisk, at Forsvarsudvalget, ifølge Henrik Dam, har fået den briefing, "at indsatsen går godt, og at samarbejdet med irakerne er udmærket og ubureaukratisk."? Det er jo en direkte løgn!

Hvem har leveret den briefing?