Læsetid: 3 min.

Reformationen vender tilbage

Uddannelses- og forskningsministeren kritiseres for at ville bruge penge på at forske i Reformationen, samtidig med at netop forskningen står over for store besparelser
’Der er næppe mange, der vil være uenige i, at Reformationen, som tog fart for snart 500 år siden, har haft betydning for og har påvirket det danske samfunds udvikling på en lang række parametre,’ siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.

Tine Sletting

12. oktober 2015

Fem år efter at den daværende VK-regering droppede en bevilling på 54 millioner kroner til fejringen af 500-året for Reformationen i 2017, afsættes der nu alligevel penge til begivenheden.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) vil nemlig afsætte fem millioner kroner på næste års finanslov til forskning i forbindelse med jubilæet, som har »til formål at skabe forståelse for Reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke og dansk identitet og bevidsthed«.

Selv om de fem millioner kroner er meget langt fra de oprindelige 54 millioner, er Esben Lunde Larsen dog »tilfreds« med beløbet, i lyset af at regeringen til næste år vil spare 1,4 milliarder kroner på uddannelse og forskning. Venstre skiftede da også hurtigt holdning til den lukkede pengekasse efter regeringsskiftet i 2011, og siden har netop Esben Lunde Larsen, som er uddannet cand.theol., efterlyst flere penge til reformationsjubilæet.

»Der er næppe mange, der vil være uenige i, at Reformationen, som tog fart for snart 500 år siden, har haft betydning for og har påvirket det danske samfunds udvikling på en lang række parametre i forhold til vores stats- og senere folkekirke, kultur, vores sprog, udviklingen af vores retsfilosofi, vores måde at fordele magten og ressourcerne på og så videre. Men den forskningsmæssige belysning af disse sammenhænge er fattig. Og det er det, der nu bliver rettet op på med denne bevilling,« siger uddannelses- og forskningsministeren.

Markant fejring i Tyskland

Jubilæet vil blive markeret ved talrige arrangementer i lande verden over, hvor Reformationen har sat sit aftryk på ikke blot kirken, men også kulturen, politikken og samfundet. Mest markant bliver fejringen af Reformationen, som resulterede i en deling af den katolske kirke og en række protestantiske kirkeretninger, i Tyskland. I Martin Luthers hjemland har man været i gang med forberedelserne til reformationsjubilæet det seneste årti, og forbundsregeringen afsætter årligt fem millioner euro til fejringen. Dertil kommer de penge, delstatsregeringerne bruger på begivenheden.

I Danmark er formanden for præsidiet for reformationsjubilæet 2017, Jens Oddershede, dog glad for, at der trods alt bliver afsat fem millioner kroner.

»Der er behov for, at man bliver klar over, hvilken betydning Reformationen har haft for det liv, vi lever i dag, og der er stadig en del spørgsmål, som trænger til at blive afklaret. Enhver kan jo altid ønske sig flere penge, men givet at der er mange andre steder, hvor man må klare sig med mindre, er det positivt, at man har fundet penge til det her område. Så vi er glade for, at det er fem millioner kroner i stedet for at være kede af, at det ikke er mere. Det næste er, at vi må se, om det overlever finanslovforhandlingerne,« siger Jens Oddershede.

Senest afviste den daværende SR-regering ellers at øremærke penge til forskning i Reformationen med den begrundelse, at der burde være »penge nok i systemet til at prioritere Reformationen«, hvis universiteterne eller forskningsrådene mente, at der var behov for det.

’En meget detaljeret bevilling’

I dag kritiserer Enhedslistens uddannelsesordfører, Eva Flyvholm, af samme årsag Esben Lunde Larsens beslutning.

»Jeg har principielt ikke noget imod at bruge penge på at forske i Reformationens betydning for Danmark. Men vi bør have lidt mere armslængdeprincip i forhold til forskningen. Det virker som en meget detaljeret bevilling på et tidspunkt, hvor der netop i dette finanslovforslag bliver skåret sindssygt meget på forskningen, hvilket får konsekvenser. Forskningsministeren burde i stedet koncentrere sig om at få nogle af de penge tilbage til sit eget ministerium, så der kunne blive forsket i for eksempel miljøet og andre ting, som er vigtige for samfundet,« siger Eva Flyvholm.

Til gengæld er Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, anderledes venligt stemt over for at bruge pengene på Reformationen: »Det lyder som udgangspunkt udmærket.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forskningen kunne måske give os et svar på, hvordan det kan gå til, at et parti som Venstre får regeringsmagten over en rimeligt veluddannet befolkning som den danske.

Vibeke Hansen, morten Hansen, Torben Skov, Poul Anker Sørensen, lars abildgaard, Per Jongberg, Bill Atkins, Herdis Weins, Benta Victoria Gunnlögsson, Morten Melbye, bo thomsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Forskningen kunne måske give os et svar på, hvordan det kan gå til, at et parti som Venstre får regeringsmagten over en rimeligt veluddannet befolkning som den danske.

Helene Kristensen

Rimelig simpelt Olaf Tehrani - ved at bestikke den øverste 3-del af befolkningen til at være ligeglade med resten. Om partiet i toppen hedder Venstre eller Socialdemokratiet er det samme - mere magt til pengene og mere magt til EU.

Flemming Berger, Jørn Andersen, Søren Andersen, Janus Agerbo, Torben Skov, Poul Anker Sørensen, Per Jongberg, Lars Bo Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget underligt i, at en religiøs forskningsminister interesserer sig for religionsforskning. Det bemærkelsesværdige er, at han benytter sin magtstilling til at få bevilget penge til sine egne interesser.

Vibeke Hansen, Søren Andersen, Torben Skov, Thomas Petersen, Sascha Olinsson, lars abildgaard, Hanne Ribens, Lars Bo Jensen, Anne Eriksen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Olaf Tehrani:
Frygt, mistro, og bestikkelse udi fornægtelseskultur.
Danskerne har kronisk hukommelses tab krydret med åndsfortabthed- (Apati). Så ordene skal bare gentages igen, igen, igen, og igen.

Mange veluddannede i dette land ? Ja men, desværre er det ikke altid det samme som logik og visdom. Se bare på vores folkevalgte politikere. Deres "opskriftbog" -uddannelse, bygger på noget der var engang. Kapitalismen virker ikke ikke mere som den skal. Men jo mere skal der klemmes.
Spørgsmålet er hvor langt De og deres vælgere vil gå for, at holde fast i denne "nødvendighedens politik".

Store dele af det borgerlige Danmark har desværre ikke fantasi til andet end det De ser.

Læs her højreorienteret visdom: Dagen i dag, skal ligne dagen i går, og dagen i morgen, skal ligne dagen i dag. Herfra min verden går.

Derfor er vi endt med en dansk light udgave af en Sarah Palin regering.
Dette totalitære politiske fænomen kan forøvrigt ikke lide forskning og universiteter.
Af religiøse årsager.

Og så er drengen vistnok kreationist, siger vistnok sædvanligvis upålidelige rygter - så opdaterede Reformationsstudier er sikkert lige, hvad der er behov for til hans oplysning - det næste forskningsprojekt vil sikkert handle om englenes transkønnethed - eller noget deromkring ... ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Alt det jubilæumshurlumhej ville næppe have passet reformatoren.
Det ville heller ikke passe ham, at han er nævnt i Danmarks Riges Grundlov og at hans kirke understøttes af staten, og at dens forhold endnu ikke er ordnet ved lov.
Hvad nu hvis forskningen kommer til at vise, at danskernes kultur slet ikke lever op til reformationen, så bliver pengekassen nok smækket i igen.

Michael Kongstad Nielsen

En ud af kroppen oplevelse?
Nej, ud over hvidkalkningen af kirkevæggene gav reformationen ikke meget forandring, når bortses fra bemægtigelsen af kirkegodset. Haps, sagde det, og så var 1/3 af Danmarks jord konfiskeret. Den handling smagte godt for en prangerkultur in spe, spørgsmålet om, hvordan "gaven" skulle fordeles, gav dog ikke de mange gudfrygtige småkårsfolk et ben til jorden.

»til formål at skabe forståelse for Reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke og dansk identitet og bevidsthed«.
Et oplæg til en kanon, som man kan proppe "os" ned i?

Michael Kongstad Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

ELL er blevet kaldt mange ting, men jeg er bange for at idiot er det mest rammende, skidt for Uddannelses- og Forskningsministeriet, men værre for uddannelsen og forskningen.
Surt at hedde Kurt, men ikke i nærhenden af farcen at kalde forskningsministeren for Esben Lunde Larsen.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Der er ikke brug for mere forskning i Reformationen, men for mere refleksion over, hvad den var for noget.
Hvis jeg skal vove et bud på Reformationens essens, kunne det være, at præsterne lærte at nøjes med at SIGE 'Evangelium!' i stedet for også at døje med at GØRE Evangelium.

Det ville ihvertfald være en velkommen overraskelse hvis E.L.Larsen foreslog noget smart eller kom med en begavet udtalelse. Vi må nok holde vejret i spænding.. de der kan.

”Reformationen har sat sit aftryk på ikke blot kirken, men også kulturen, politikken og samfundet” Heldigvis er der ikke meget tilbage af dette aftryk – velfærds samfundet blev skabt af arbejderbevægelsen på trods af kirken! Men bevares reformationen gav os enevældet af guds nåde og det varede et par hundrede år – før folket vågnede. Det forargelige er at vi skal dyrke denne forræderiske nationalisme ud i det ekstreme!

Jens Falkenberg, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Janus Agerbo, Torben Skov, Søren Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Den røg afsted præmaturt..

Ikke fordi romerpapisterne gjorde meget evangelium før Reformationen. De var travlt optaget af købmandsberegninger og prokuratorindlæg i deres juridiske forhandlingsforum mellem Gud og mennesker. Men Luther leverede et nyt, solidt teologisk (hm!) grundlag for at nøjes med at snakke..

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

En russisk munk, arkimandrit Hilarion, skrev kort før Lenins bolshevikker gjorde ham til martyr: - Protestantismen er et fuldstændig ægte, men fuldstændig ulydigt barn af katolicismen. -
Begge er filtret ind i en juridisk tankegang, som effektivt blokerer for sandhed og forståelse af det kristne forhold mellem Gud og menneske.

Jens Jørn Pedersen

Demokrati betyder normalt, at man forsøger sig med at nå frem til enighed.
Nu er det blevet til, at 19% kanøfler flertallet føj for F.....!

Keld Albrektsen

Det er sikkert valgt at fejre de 500 år for Luthers teser, fordi det er alt for svært at forholde sig til, at reformationen i DK for alvor begynder 1525 med Hans Tausen, der vendte tilbage efter et par år i Wittenberg.
Vi lærte ganske rigtigt i skolen, at det var i 1536 at kirken blev protestantisk og dens besiddelser blev konfiskeret, men så skulle vi jo 'fejre' reformationen mindst 10 år, og det er der jo ingen der orker. :-)

Michael Kongstad Nielsen

Jeg fornemmer, at forskningen gerne skulle vise, hvordan vi er bedre end andre, hvad enten det gælder andre kristne, eller andre religiøse retninger. Jf. Torben Skovs henvisning til kanonprojektet. Kultur-Brians første kanons fremhævede allerede Jellingestenene som et toppunkt i dansk kultur, men de er jo før reformation. Og ærlig talt var middelalderen temmelig sort de første år efter Jelling og Gorm og Thyra. Men så kom biskop Absalon og kong Valdemar og gav Jyske Lov, og så lysnede det. Den var rigtig god, sand sammenblanding af sund fornuft, djærv almuemoral og et stænk romerret på tilpas afstand. Fra fortalen: "Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred".

Bedre kan det ikke siges.
Senere kom Christian d. V. Danske Lov fra 1683, altså godt og vel efter reformationen, og så kan man jo sammenligne. Jeg tvivler på, at reformationen gav en markant højere rets standard, efter at Europa havde bekæmpet hinanden i en pseudo-religionskrig gennem 30 år, - for eller imod reformationen, og Danske Lov tog meget med sig fra Jyske Lov, blandt andet hævdsbegrebet, der lever endnu. Måske også behandling af tyende, og andre personretlige spørgsmål.

Jeg nævner dette, fordi ministeren fremhæver "udviklingen af vores retsfilosofi, vores måde at fordele magten og ressourcerne på og så videre." som eksempler på reformationens betydning.

Men altså, igen tilstræbes en kanonagtig selvpromovering af egne fortræffeligheder, der næppe holder vand.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Jørn Andersen - Hvis din vankundighed er så meget mindre, så fortæl os kort og koncist: Hvad var "Reformationen"?