Regeringen får hård kritik af sin egen klimarådgiver

Den grønne omstilling skal accelereres, ikke forsinkes, siger formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen: Det er dyrt og farligt at tøve med klimaindsatsen. Omstillingen skal være realistisk, svarer klimaministeren
Aarhusforstaden Lystrup blev ramt af oversvømmelse i sommeren 2012. Hvis vi skal bremse klimaforandringerne, er det vigtigt, at regeringen accelererer den grønne omstilling - og ikke forsinker den, mener regeringens eget klimaråd.

Aarhusforstaden Lystrup blev ramt af oversvømmelse i sommeren 2012. Hvis vi skal bremse klimaforandringerne, er det vigtigt, at regeringen accelererer den grønne omstilling - og ikke forsinker den, mener regeringens eget klimaråd.

Jan Dagø
15. oktober 2015

Nu advarer også regeringens egen rådgiver, Klimarådet, mod at svække klimamålene, sådan som klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har lagt op til under overskriften ’grøn realisme’.

Der er tværtimod brug for at skrue op for tempoet i den grønne omstilling, hvis målet om at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050 skal kunne nås på en omkostningseffektiv måde, siger Klimarådets formand, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, Peter Birch Sørensen.

»Jeg tror ikke, man har gjort sig helt klart, hvor stor en omstilling der faktisk er tale om, hvis vi skal tage 2050-målsætningen alvorligt. Der skal laves nogle store investeringer, og hvis vi udskyder dem for længe, skal de gennemføres i et meget forceret tempo senere, og så kan det blive urealistisk at nå målet, eller det kan blive uforholdsmæssigt dyrt,« siger Klimarådets formand.

Det nye råd blev nedsat af den forrige regering og skal mindst en gang om året gøre status over det klimapolitiske arbejde og give regeringen anbefalinger på vejen mod 2050-målet. Rådets første redegørelse ventes sidst i november, men allerede nu finder man det berettiget at gå ud med en advarsel mod regeringens kurs.

Siden regeringens tiltræden har klima- og energiministeren ikke blot sagt, at regeringen vil udøve ’grøn realisme’ og sænke et politisk flertals hidtidige mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020 til i stedet 37 procent. Regeringen vil også sløjfe delmål på vejen mod 2050 om udfasning af kul i 2030 og naturgas i 2035. Dertil er der med finanslovsforslaget lagt op til at beskære det succesrige Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) fra i år 375 mio. kr. til 52,6 mio. kr. årligt de kommende år.

Dansk Industri kaldte forleden amputeringen af det grønne forskningsprogram »den helt forkerte vej at gå«, mens det store energiselskab E.ON truer med ikke at investere mere i grøn energi i Danmark, hvis usikkerheden om kursen og målene fortsætter.

»Det er helt afgørende for investeringsklimaet i Danmark, at den nuværende regering holder fast i de eksisterende klimamålsætninger,« sagde E.ON’s direktør i Danmark, Tore Harritshøj, til Information.

Nu tager så også regeringens eget rådgiverorgan til orde. Rådet har analyseret, hvor stærkt det skal gå med at etablere ny grøn produktionskapacitet, for at målet om fossil uafhængighed i 2050 kan nås.

»Den udbygningstakt, vi har i øjeblikket, og som er fastlagt via energiaftalen fra 2012, er bestemt ikke speciel hurtig, i lyset af det der er behov for, hvis vi skal nå i mål med 2050-målsætningen,« siger rådets formand.

Konkret har Klimarådet set på et af de fire scenarier for vejen mod 2050, som Energistyrelsen fremlagde sidste efterår, det såkaldte ’vindscenarie’.

»Det ses ofte som et referencepunkt, fordi det betragtes som sandsynligt, at vindkraft kommer til at fylde forholdsvis meget i fremtidens energiforsyning,« forklarer Peter Birch Sørensen og understreger, at man også kunne have regnet på et af de andre scenarier, uden at det ville ændre på den overordnede konklusion.

»I øjeblikket udbygger vi vindkraften med en ny bruttokapacitet på 330 megawatt (MW) årligt i gennemsnit frem mod år 2022. Det er den udbygningstakt, der følger af energiaftalen, og de 330 MW er de nye møller, der opstilles – der er ikke modregnet de gamle, som bliver udtjent og skal pilles ned.«

»Efterhånden som den samlede vindmøllebestand bliver større og større, er der også et stadig større antal gamle møller, der bliver udtjent hvert år. Så blot for at opretholde uændret kapacitet skal vi opstille flere nye vindmøller hvert år. Samtidig er der altså behovet for at udvide kapaciteten løbende frem mod 2050.

Ifølge Klimarådets beregninger betyder det, at der i gennemsnit skal udbygges med 700 MW nye vindmøller hvert år i tiden fra ca. 2022 til 2050. Det skal ses på baggrund af, at vi som sagt i øjeblikket kun udbygger med i gennemsnit 330 MW om året.«

Sagt på en anden måde: Hvis det aktuelle tempo for vindkraft-udbygningen fastholdes fremover, vil Danmark i 2050 være nået op på en vindkapacitet til lands og til vands på i alt 8.250 MW, men ifølge beregningerne baseret på Energistyrelsens vindscenarie vil der være brug for mere end det dobbelte, nemlig 17.000 MW, for at nå fossil uafhængighed i 2050.

Fare for fordyrelse

På den baggrund finder Klimarådet det farligt, hvis der opstår væsentlige pauser i udbygningen.

»Skal vi nå 2050-målet på en omkostningseffektiv måde, er det hensigtsmæssigt at fastholde et jævnt tempo i omstillingen. Holder vi en pause nu med opstilling af vindmøller, skal der bare opstilles så mange desto flere senere. Men man skal huske, at det kan tage op til 10 år, fra man beslutter at etablere en ny stor havmøllepark, til den står færdig, og der er grænser for, hvor meget man kan øge indpasningen af ny kapacitet fra det ene år til det andet. Det er vores vurdering, at de samlede omkostninger frem mod 2050 vil blive mindre, hvis udbygningen foregår i et jævnt tempo.«

– Så hvad siger det om regeringens bud om at sænke det overordnede 2020-mål for CO2-reduktion fra 40 procent til 37 procent?

»Det konkrete spørgsmål om 40 procent-målet vender Klimarådet til. Mit budskab her er blot, at der ikke er plads til at sænke tempoet i den grønne omstilling,« svarer Klimarådets formand.

Han betoner, at energisektorens investorer har brug for et klart og fast signal at styre efter, sådan som også E.ON har påpeget.

»Der er ikke lang tid til 2050, når man tager i betragtning, hvor stor en omstilling vi faktisk skal igennem. For at nå i mål skal der foretages nogle store og langfristede investeringer, og hvis man skal lokke investorer på banen, skal de have stabile rammebetingelser og troværdighed om målsætningen. I forvejen er de udsat for ganske stor usikkerhed om de markedsøkonomiske vilkår for investeringerne i form af bl.a. de store udsving i prisen på fossilt brændsel og CO2-kvoter. Hvis der så oven i købet også skabes usikkerhed om de politiske rammevilkår, så kan dette føre til, at man er nødt til at give ekstra store subsidier for at holde udviklingen i gang.«

Altså en fordyrelse af den grønne omstilling.

»Stabilitet og troværdighed om de politiske rammevilkår vil givetvis gøre omstillingen billigere, end hvis der er stor politisk usikkerhed. For mange pauser i omstillingen svækker troværdigheden,« siger Peter Birch Sørensen.

Lilleholt: Realistisk omstilling

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt er enig med Klimarådets formand i, at der ikke er så langt til 2050.

»Jeg er også enig i, at der skal foretages meget store og langsigtede investeringer for at opfylde regeringens mål om at blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Jeg ser ikke Peter Birch Sørensens udtalelser som kritik af regeringens grønne realisme, og jeg tror, Klimarådet og regeringen ser ens på, at det gælder om at få en grøn omstilling, der er så realistisk og omkostningseffektiv som muligt,« siger ministeren.

– Men Klimarådets formand siger jo, at der ikke er plads til at dæmpe ambitionerne, og at vi faktisk skal skrue op for dem for at nå målet?

»Vi fører en meget ambitiøs klima- og energipolitik i Danmark på baggrund af brede aftaler. Danmark ligger milevidt foran de fleste.«

– Ikke desto mindre udbygges der ifølge Peter Birch Sørensen ikke nok med f.eks. vindkraft. Er du også enig i det?

»Nej. Vi har frem mod 2020 en massiv udbygning, og jeg har en forventning om, at den fortsætter efter 2020.«

– Men der er vel ikke planer om en øget udbygningstakt?

»Nej. I forhold til hvor store vi er, så er det et højt ambitionsniveau. Vi når op på, at 50 pct. af elforbruget i 2020 er baseret på vind. Det, synes jeg, er ganske meget,« siger Lars Christian Lilleholt med henvisning til den hidtidige takt.

– Klimarådet efterlyser et højere niveau for udbygningen?

»Sådan læser jeg det ikke nødvendigvis. Han efterlyser, at vi har øje for det her, og det har vi også. Men vi er også nødt til at tage hensyn til, hvad prisen er og til vores konkurrenceevne. Dansk enegang kan risikere at koste danske arbejdspladser.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det går for langsomt med CO2-reduktionen

Fra 1990 til 2015 er drivhusgasudledningen faldet med i gennemsnit 0,5 mio. ton årligt.

Fra 2015 til 2050 skal drivhusgasudsledningen falde med i gennemsnit 0,8 mio. ton årligt for at nå fossilfrihed.

Klimarådet har regnet på CO2-udledningen fra det danske energisystem, det vil sige centrale og decentrale elværker, kraftvarmeværker, fjernvarmeanlæg, vindmøller og solceller. Medregnet er også husholdningernes varmeproduktion ved hjælp af f.eks. olie- eller træpillefyr samt erhvervenes egenproduktion af varme og procesenergi.

Tempoet for CO2-reduktionen fra 1990 og frem til nu er for langsomt, hvis målet om at blive fri for fossil energi i 2050 skal kunne nås. Den gennemsnitlige reduktion skal øges fra hidtil 0,5 mio. ton CO2 årligt til 0,8 mio. ton hvert år frem til 2050, siger Klimarådet.

Kommentarer

Brugerbillede for anne bach

Og for at gøre historien værre, så kan man tilføje, at for Danmark er udledninger fra afbrænding af biomasse gået fra at udgøre 6% af de samlede udledninger i 1990 til at udgøre 29% af de samlede udledninger i 2012 ifølge Danmarks rapportering til Klimakonventionen. Det er en tendens som ses i de fleste EU lande. Afbrænding af biomasse regnes meget belejligt for CO2 neutralt, hvilket blandt andet har den konsekvens, at efterspørgslen efter biomasse er stærkt stigende og der sejles meget store mængder biomasse på tværs af Atlanterhavet, så EU kan få opfyldt sit biomassebehov. Biomasse er en god energikilde, men den udleder mere CO2 per produceret energienhed end mange fossile brændsler når den afbrændes, og på et tidspunkt må det gå op beslutningstagerne, at vi altså ikke kan trylle CO2 væk bare ved at sige, at det kommer fra biomasse.

Brugerbillede for Merethe Hansen

vi har ingen bilindustri at beskytte, så hvorfor ikke forbyde nysalg af alle privatbiler over 1ton.
På denne dag bruger vi 93mio tønder olie, det gjorde vi også i går. Og dertil kommer enorme mængder kul og gas. Det har vi i svært stigende grad tilladt os i 200år. Ret mange dage. De 93mio tønder er officielle tal. Mon ikke tallet reelt er større.
I husene skal vi have pendanten til det progressive skattesystem angående varme og strøm. Også i kontorhusene. De sidste kvadratmeter skal være sindssygt dyre at opvarme. Så vil folk enten spare, efterisolere, bo mindre, bygge mindre. Måske skulle man sige, at uopvarmede tilbygninger ikke regnes fuldt med. Så ville folk bygge og tilbygge mere i den retning, og bruge disse om sommeren, men trække sig sammen på den mindre plads om vinteren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Anne Bach
Når biomasse regnes for CO2 neutralt, er det fordi der er optaget den samme mængde CO2 under væksten som der frigives ved forbrænding. At der så, for at producere en joule, frigives mere CO2 i det øjeblik det afbrændes end for nogle fossile brændsler, ændrer ikke på det samlede CO2 regnskab.

At der så er mange andre problemer med at beslaglægge store mængder landbrugsjord til at producere biobrændsler, er lidt en anden diskussion end CO2 udledning.
En stor del af den biomasse der sejles fra Sydamerika til Europa er til dyrefoder, ikke at det gør det bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merethe Hansen

sidebemærkning: Da Øst og Vesttyskland blev lagt sammen, var allergi og astma vågne, og fulgte udviklingen. Fra stort set ikke at have allergiproblemer har de nu i øst samme høje procentsatser som vest. Pilen peger især på dieselbiler. Måske skulle man tvinge bilejere til en tur gennem en lungemedicinsk børneafdeling, med mange børn med apparater på ansigtet. At skulle forbyde nysalg af biler over 1ton, og minimum hybrid, er saftsuseme en lille del at skulle medgive, i lyset af ovennævnte børneafdeling, klimaforandringer etc. Og vi har sgu ikke engang en bilindustri og arbejdspladser at beskytte. Vi skal også se nærmere på speedbåde, ceesnafly etc. etc.
93mio tønder olie hver dag. Man skulle tro at bilejere får betydelige hjerneskader af dampene, så de bare fortsætter derudaf...hjernedøde er de i al fald, hævet over enhver tvivl...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merethe Hansen

problemet med brintbiler er platin, selvom danske forskere har fået mængden ned....
Hvis hele kloden bilpark skal over på brint, vil platinprisen stige og stige. Og platin er ekstremt sjældent, så det er ikke noget som vi bare kan hente op af miner. Ville være rart, hvis de kunne erstatte platin.....men...
Der er to mio biler i DK. Hvis man gradvist kunne barbere vægten ned, ville det faktisk. Også elbiler skal ned i vægt, da de kører på kulkraftværker som oftest.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan williams

Jeg mangler så at sige i hver eneste artikel Information bringer til torvs vedr. energi, klima og CO2, lidt mere snak om at vores energiforbrug ganske enkelt er alt for højt. Ja, det er som om (og især når journalist Jørgen Steen Nielsen svinger pennen), at bare vi får flere vindmøller så skal det nok gå altsammen.

Det er ærgerligt at denne den snak om vort enorme energiforbrug gang på gang tilsidesættes, for derved glemmes et af de vigtigste ben for at nå et fossiltfrit samfund i 2050. Eksempelvis forudsætter den plan som Ingeniøren for få år siden fremsatte, at skulle vi bare komme i nærheden af dette mål, så skulle vi nedsætter Danmarks samlede energiforbrug fra de nuværende 800 Pj årligt til cirka 450-500 Pj ... altså omkring en halvering af energiforbruget!

Ja, jeg kan jo også skitsere det på en anden måde, nemlig at skønt der bliver opsat det ønskede antal møller (17.000 MW), så ville disse møller kun i alt bidrage med omkring i alt 130 Pj ... altså kun en tredjedel af den besparelse som ifølge Ingeniøren er nødvendig! Muligvis lidt surt at skive sådan noget, men det er nu en gang fakta, desværre!

I øvrigt er det også pudsigt, at JSN bringer den tyske energigigant ind i snakken, for hvad de siger er så at sige ligegyldigt, for det drejer sig selvfølgelig om forretning for dem ... selskabet er i øvrigt ved at opføre et brunkulkraftværk i Tyrkiet:

http://www.greenpeace.org.uk/newsdesk/energy/news/eon-moves-european-lig...

Og for at få en renere profil i offentligheden, jamen, så har EON valgt at splitte selskabet op i to, og hvor det ene del med 20.000 ansatte blot fortsætter som før, altså med deres kerneområde kul, olie og gas:

http://energydesk.greenpeace.org/2014/12/01/qa-eon-really-just-ditched-f...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Peter Birch Sørensen:
Jeg tror ikke, man har gjort sig helt klart, hvor stor en omstilling der faktisk er tale om, hvis vi skal tage 2050-målsætningen alvorligt.

Lars Christian Lilleholt:
Jeg ser ikke Peter Birch Sørensens udtalelser som kritik af regeringens grønne realisme

Debatniveauet skruet ned på et absolut minimum. Ingen argumentation, ingen erkendelse af hvad man spørges om, ren fordrejning.

Respekten for Lars Christian Lilleholt må kunne være på et meget lille sted blandt de akademikere og erhvervsliv, som Klimarådet taler for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Jeg tror mennesket for fremtiden vil opdele sig i livsstil og ideologi frem for national stater. Forskellen på mennesker med en såkaldt højreorienteret (penge og magt er centrum) og venstreorienteret (mennesket og natur er i centrum - Lidt firkantet sat op - tilgang til livet bevæger sig længere og længere væk fra hinanden med radikal ulighed til følge, hvor systemet akkumulere alle ressourcer hos de få.

...Det vil før eller siden nå et punkt, som ikke er holdbar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for anne bach

Lars Bo Jensen
Grunden til at biomasse regnes som CO2 neutralt er fordi man bruger FN’s klimapanels retningslinjer, der siger, at tabet (udledninger) af biomasse skal medregnes i sektoren, der omhandler skove og jorder, hvorfra biomassen fjernes. Dermed undgår man at medregne de samme udledninger to gange. Det er i og for sig udmærket, men når vi importerer biomasse fra lande, der ikke er underlagt nogen klimaaftale, så fungerer systemet ikke. Og det gør vi i stor stil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Colding

Jeg kan tilføje, at biomasse i sig selv udleder 15% mere CO2 end kul, hvis det er det, man er bange for. Hvis man virkelig vil noget med sin veldædige angst for fossile brændstoffer udover angsten i sig selv, skal der satses målrettet på atom- og thoriumenergi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for anne bach

Lars Bo Jensen
Se under Q2-10 på http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/faq/faq.html

"Although direct CO2 emissions from biomass combustion used for energy are recorded as a memo item in the Energy sector these emissions are not included in the Energy sector total. This is to avoid double counting, because under IPCC guidelines carbon dioxide emissions and removals from the use of biomass for energy are included in the Agriculture, Forestry and Other Land-Use (AFOLU) sector (previously the LULUCF sector) as one of the factors that influence the losses (due to harvest) and any regrowth. "

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Keld Albrektsen

Merethe Hansen:
Det er ærlig talt uforskammet, at du bare uden videre kalder bilejere hjernedøde.
Hvis man ikke bor i en af landets større byer, så er bilen simpelthen en nødvendighed for at kunne komme på arbejde. F.eks. ville jeg ikke kunne arbejde i et job, hvor jeg skulle møde kl. 07 i den nærmeste by, som ligger 12-14 km fra min bopæl...
Brugbar offentlig transport er desværre ren fantasi herude. Vi har måske 5-6 daglige afgange. 5 dage om ugen - færre i weekenden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merethe Hansen

Ja Keld, jeg blev indebrændt da jeg tænkte på børn liggende med slanger på børneafdelinger pga bilejere, og jeg vil godt undskylde mit ordvalg Keld. Men du må samtidig medgive mig, at man i årtier har vidst, at fossile brændstoffer er farlige på en række punkter. Og hvilken motor er der i bilen Keld, og hvor meget vejer den? Min pointe var, at vægten skal tvinges langt ned i nysalg, og motorerne skal være minimum hybrid. Og hestekræfterne skal holds langt nede, og fartbegrænsninger skal også spille med. Men jeg vil godt medgive dig, at hvis man bor langt ude på landet, så kan et transportmiddel være nødvendigt, og også opladekapacitet begrænset. Så hybrid med få hestekræfter, og under et ton til dig, altså i nysalg, og kun indtil opladestationer en mass er etableret. Men hvis vi går skridtet videre: synes du, at folk skal have lov til at købe kæmpe speedbåde, privatfly etc.etc etc.......som f.eks sender børn på lungeafdelinger m.m?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan williams

Det slog mig lige, her denne blæsende eftermiddag hvor der heldigvis er god gang i møllerne (2345 MW ud af et forbrug på 4550 MW), at der desværre er rigeligt mange som ved hvordan man profiterer på at have de helt rigtige meninger, eksempelvis er følgende at læse på Al Gores Hjemmeside:

"Gore spends the majority of his time as chairman of The Climate Reality Project, a non-profit devoted to solving the climate crisis."

Tja, det der med non-profit er vist så som så, for skønt borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune var uhyre stolt over, at Al Gore lagde vejen forbi en kongres der blev afholdt i kommunen den 27. oktober 2014, så skulle Al Gore (hvor han skulle snakke i en times tid ud fra sin nye bog "The Future") have små 1.3 mio. kr. ud af kongressens samlede budget på cirka 1.4 mio. kr. for at komme på besøg ... den lader vi lige stå et øjeblik!

Og når dette øjeblik er gået, så vil jeg tillade mig at spørge hvad f..... er meningen. For hvad gavner det lige klimaet og miljøet, at en person kommer flyvende hertil i eget jetfly, kun med det ene mål at snakke om sin nye bog? Og at denne person så desforuden forlanger en horribel timeløn derfor, for da kæden set med mine øjne til at hoppe fuldstændig af.

Brugerbillede for Merethe Hansen

i keep in the ground kampagnen, på The Guardian, har de en tæller, som viser hvor meget der hentes op af jorden af olie, kul og gas, fra netop det øjeblik man åbner siden. Efter få minutter har man det fysisk dårligt. Man kan faktisk fysisk få kvalme af denne tæller. Det løb mig koldt ned ryggen når man så tænker fra et par minutter op til 200år.
Må man anbefale Information at have denne tæller i et hjørne? Den tid det tog mig at skrive denne kommentar vil jeg godt se tallet på. Og anfør gerne, hvor lille denne klode i omkreds.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merethe Hansen

enig keld, og vi ikke engang en bilindustri at beskytte,............ og skal måske også være lidt vakse ved havelågen da VW har åbnet denne låge.......som givet bare er toppen af isbjerget i verdens bilindustri. Hvorfor ikke udnytte, at de absolut intet pressionsmiddel har overfor os, da vi ikke har en bilindustri? Vi har vist heller ikke en flyindustri, motorcykelindustri etc., men måske laver vi speedbåde med kæmpemotorer? Det er jo et sejlerland? Men okay, motorerne er nok ikke lavet herhjemme?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merethe Hansen

Hvis man forestiller sig, at vi inden oliekriserne i 70erne havde konverteret til andre energiformer, ville regnskabet så ikke se anderledes ud? Og skal oliekrige med i regnestykket. De var vist ikke helt billige...... på utallige fronter. Skal alle bilindustriers, flyindustriers, skibsindustriers, og olieindustriers subsidier m.m. regnes med. Jeg vil tro, at sammenligningen mellem fossil og grøn energi er ret svært regnestykke. Måske nærmest absurd overhovedet at forsøge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Berger

Dette måske en anelse ved siden af - og så alligevel....
Jeg læste for en del år siden - hvornår og hvor er undsluppet min hukommelse - at der i Japan eksperimenteredes med sejldrevne skibe.
Man ville bruge moderne teknologi på styring af sejlene og forventede en gennemsnitsfart på ca. 18 knob,hvilket dengang var en pæn hastighed.
Kunne Jørgen Steen Nielsen kigge på,hvad der er sket med den forskning?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Fra 1959 og få år frem udgav Ejner Munksgaards Forlag et tidsskrift, primært for os sejlsportsfolk, som hed 'Søens Verden' - her i hefte #2, side 56 ff, fra 1960 er der en artikel 'Har vindskibet mulighed for en renæssance?' af kaj Lund - stikord: 10.000 tons lasteevne, 25 knobs tophastighed, den tyske ingeniør Wilhelm Prölss -

https://de.wikipedia.org/wiki/Dynaship
https://www.symaltesefalcon.com/design-concepts.php

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kronholm

Hvis det politiske flertal har et mål om 40% CO2 reduktion i 2020 må Lars Christian Lilholt arbejde aktivt for det. Og kan ikke tillade sig at sænke grænsen og gemme sig bag det han kalder "grøn realisme". Han har lyttet for meget til Eva Kjer Hansen med hendes reduktion af sit mål for en fordobling af økologiske landbrugsarealer. Under sidste regering blev det kaldt for løftebrud.
Det er ikke noget, der skaber tillid eller respekt .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kronholm

Hvis det politiske flertal har et mål om 40% CO2 reduktion i 2020 må Lars Christian Lilholt arbejde aktivt for det. Og kan ikke tillade sig at sænke grænsen og gemme sig bag det han kalder "grøn realisme". Han har lyttet for meget til Eva Kjer Hansen med hendes reduktion af sit mål for en fordobling af økologiske landbrugsarealer. Under sidste regering blev det kaldt for løftebrud.
Det er ikke noget, der skaber tillid eller respekt .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Merethe Hansen

det ville være skønt med flere sejl og mindre giftig bundmaling...........eller hybridskibe.......men skibsområdet over internationalt farvand er nok svært at regulere, når de er indregistrede de mest obskure steder......men vi kan prøve, og måske sige, at de sgu ikke får lov at anløbe.
Om 50-100år er olien slut, eller svært dyr at finde, og få op, og så vil skibsfarten nok selv kigge på moderne sejl, elektromotorer etc. , men lige nu kigger de vist mest på dieselsparende motorer, hvilket er bedre end ingenting, men langt fra nok..........Ville sgu være godt, hvis man kunne bliver enige om en sømilsskat globalt. Det forbyder ikke at vi køber noget langvejs fra, men gør det dyrt, så det bedre kan betale sig at lave det selv, i al fald inden for visse varegrupper.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Rolig nu. Så vidt jeg har forstået, så løser problemet sig helt af sig selv.

....når vi endelig når i mål og lykkes med at gøre planeten ubeboelig.

Det ser i øvrigt ud til at alt, hvad der måtte findes af 'intelligent' liv i universet, uvægerligt vil havne i præcis amme situation på deres respektive planeter, som vi andre: http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/objekter-omkring-mystisk-s....

Om ikke andet, så formindsker det vel risikoen for, at vi nogensinde kommer i rigtig kontakt med evt. andre 'intelligenser' end vore egen....

anbefalede denne kommentar