
»Supermarkedernes hylder med økologisk mælk, æg og grønt bliver tømt hurtigere, end landmændene kan nå at fylde dem op. Derfor er der plads til endnu flere danske økologiske landmænd.« Sådan skriver fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i forordet til et nyt tidsskrift som bliver udgivet af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Forordet blev publiceret søndag, bare to dage efter at Eva Kjer Hansen valgte at droppe målet om at fordoble det økologisk dyrkede areal i 2020. Og det sender nogle blandede signaler, mener formand for Økologisk Landsforening Per Kølster:
»Man siger med den ene hånd, at man gerne vil fremme økologien, men med den anden hånd vælger man ikke at fastholde målet om at fordoble arealet. Det er modstridende.« ICROFS er den enhed, der koordinerer og faciliterer forskning i økologi. Og i forordet til tidsskriftet, som præsenterer den forskning, der er blevet lavet de seneste år, roser ministeren specifikt forskningen:
»Økologien stortrives i Danmark, og danske økologer er foran de fleste af deres kolleger i udlandet. Målrettet forskning er en væsentlig del af forklaringen,« skriver Eva Kjer Hansen.
På finanslovsforslaget er der imidlertid ikke øremærket penge til forskning i økologi, selv om de nuværende bevillinger udløber. Dog er forskningsreserven endnu ikke blevet forhandlet, så pengene kan stadig nå at komme:
»Der er brug for et særligt fokus på økologi. Derfor er det ærgerligt, at pengene ikke er øremærket i finanslovsforslaget. Jeg håber, at de løfter det ind igen,« siger Kirsten Lund Jensen, som er formand for ICROFS programkomité og økologichef i Landbrug & Fødevarer. De seneste tre år er der årligt givet mellem 55 og 60 millioner kroner til forskning i økologi. Men da pengene ikke er øremærket i finanslovudspillet, og der forventes at blive hård kamp om de kun 670 millioner, der ligger i forskningsreserven, er intet endnu sikkert, og det er med til at skabe usikkerhed, mener Per Kølster:
»Vi har brug for, at regeringen klart siger: Det er dén vej, vi skal med dansk landbrug. Det går jo godt – flere og flere lægger om til økologi. Så det er det helt forkerte tidspunkt at sende blandede signaler og skabe usikkerhed.«
Samme holdning har René Christensen, der er landbrugsordfører i regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti: »Førhen har det stået meget tydeligt, hvad vi ville med økologien. Nu dropper man målsætningen om at fordoble arealet, men hvorfor dog ikke have sådan en målsætning?« spørger han.
Fin økologi
Det går rigtig godt med økologien. Det kommer Eva Kjer Hansen også ind på i sit forord: »Danske økologiske landmænd eksporterer nu for over halvanden milliard, og salget herhjemme er steget til over seks milliarder. Det er en imponerende stigning på over en milliard både ude og hjemme,« skriver ministeren.
Også René Christensen fremhæver de gode tendenser:
»Økologien er noget af det, der kan skabe merværdi. Det går godt med eksporten af økologiske varer, og økologien er en vigtig del af historiefortællingen om det danske køkken og de gode råvarer.«
Men netop fordi det går så godt, bør regeringen signalere klart, at man vil have mere økologi, mener han. Og som et led i det bør forskningen prioriteres: »Vi anerkender, at der har været kasseeftersyn, og at der ikke er lige så mange penge til rådighed som forventet. Men hvis man ender med at fjerne pengene til forskning fuldstændig, så er det virkelig dumt. I det mindste må man gå ned på et lidt lavere blus, så man fastholder den viden, vi har opbygget – og så kan man så skrue op igen på et senere tidspunkt,« siger René Christensen, som mener, at ministeren med de smukke ord i tidsskriftet »forpligter sig til at finde nogle penge til området. Men det skal da blive interessant at se, hvem der så ikke skal have nogen«.
Information prøvede søndag at få en kommentar fra fødevareminister Eva Kjer Hansen, men hun er på efterårsferie.
På efterårsferie, javel - men normalt betegnes det som at tale med to tunger!
Det må virkelig, virkelig, være svært, at være minister i en regering, som gør noget andet ind det man selv tror på...
...Virkelig svært.
"Regeringen kritiseres for at tale med to tunger om økologi"
This is nothing. In which domain are they talking with a tongue only? Their whole politics is based on two tongues. Let's keep things in the right perspective.
Eva Kjer Hansen er sat på denne post fordi man skal have er pænt ansigt der ikke laver for meget ravage mens man fortsat fedter videre for de VIRKELIGE spillere i landbruget: BANKER og KAPITALFONDE.
Der er stærke kræfter som gerne ser pesticid og overgødningslandbruget fortsætte. Disse kræfter ser også gerne den enkelte landmands konkurs således at gårdene kan opkøbes og lægges sammen til kæmpebedrifter som så styres af ansatte mens kassen scores af ejerne: Kapitalfondene.
Ved at sætte et fjols til at bestyre landbrugsministerposten slipper man for utidig indblanding i denne proces.
Desværre kommer det økologiske salgsboom lidt på tværs, så det må man se at få bremset. Det sørger papegøjen så for.
Ved at skabe den nødvendige forvirring forstås...
Regeringen har travlt med at holde hånden under den konventionelle landbrugsproduktion som til stadighed taber penge http://landbrugsavisen.dk/svin/landm%C3%A6nd-taber-81-kr-p%C3%A5-hvert-s... istedet for at bakke op om økologisk produktion som der er stor efterspørgsel på fra mange lande, herunder Kina og Storbritanien som er nogle af vores største eksportmarkeder.
Forresten tankevækkende at man holder ferie få dage efter folketinget åbnede.......
Køb økologisk, støt de rigtige landmænd, hvis du har råd, 'boykot det billige svinekød', det er alligevel ikke egnet til menneskeføde, fyldt med sygdom og medicin, den ikke økologiske svineproduktionen skader folkesundheden og klimaet.
Læs mere om klima og dansk svineproduktion.
Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."
Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...
Statens støttemidler bør i overvejende grad bruges på vitale områder, der har brug for støtte for at få tingene til at hænge sammen .
Hvis økologien "buldrer frem", fordi forbrugerne river varerne ned fra hylderne, så er der vel ikke brug for støtte i det hidtidige omfang ???
- der er vel andre samfundsvigtige områder eller opgaver , der så kan tilgodeses - f eks sygehussektoren eller en genopbygning af SKAT (der vist er stærkt nødlidende) eller udvikling af den grønne energiforsyning af hensyn til klimaet o s v.
Hvis man accepterer økologenes synspunkt , at fordi det går godt, så skal man have endnu flere statslige støttemidler - så er kriteriet for om man er berettiget til statsstøtte altså, at man skal kunne dokumentere , at DET GÅR GODT, at MAN TJENER GODT MED PENGE ( og ud fra den model , så bliver de primære statslige støttemodtagere vel Mærsk, Danfoss, NOVO, Danske Bank , bryggerierne m fl)
(Det er politisk ukorrekt og lidt firkantet sagt, men alligevel ?)
Løkkes mafia-stråmands-regering synes at studere Putins avancerede strategier.
Forskellen er, at der er trods alt er mere reel ytringsfrihed i Danmark.
Så manipulationerne kan afsløres.
"Hvis økologien "buldrer frem", fordi forbrugerne river varerne ned fra hylderne, så er der vel ikke brug for støtte i det hidtidige omfang ???"
At det offentlige finansierer forskning i produktionsformer som der både er stigende efterspørgsel efter og som anses politisk ønskværdig fordi den kan bidrage til reduktion af forurening - giver god mening.
Hvad ellers forestiller du dig? Vi taler jo ikke om subsidier til et erhvervsliv som ikke kan overleve på egne kræfter, men om et landbrug det eventuelt kan afløse produktionsformer som i vidt omfang kører med store underskud på trods af EUS støttekroner støttemidler og er en af de største forurenere af samfundet der skal skal samle regningen op.
Det kan måske vise sig at offentlig forskning i økologiske dyrkningsmetoder viser sig at være en god investering for samfundet. Pokker skulle undlade at foretage en god investering. Når man kan. Og at det skulle forhindre at man renoverer skat er det helt i skoven. Renovering af skat er vel den bedste investering man overhovedet kan forestille dig. Hvorfor skulle den ene gode investering forhindre den anden. Tror du ikke staten kan finansiere det? Jeg vil snarere tro at staten vil få problemer hvis den ikke gør det. Det kan hurtigt blive kostbart at spare på de gode investeringer, uddannelse, sundhed, social tryghed, vedligehold osv.
Ikke sandt?
"Hvis økologien "buldrer frem", fordi forbrugerne river varerne ned fra hylderne, så er der vel ikke brug for støtte i det hidtidige omfang ???"
At det offentlige finansierer forskning i produktionsformer som der både er stigende efterspørgsel efter og som anses politisk ønskværdig fordi den kan bidrage til reduktion af forurening - giver god mening.
Hvad ellers forestiller du dig? Vi taler jo ikke om subsidier til et erhvervsliv som ikke kan overleve på egne kræfter, men om et landbrug det eventuelt kan afløse produktionsformer som i vidt omfang kører med store underskud på trods af EUS støttekroner og er en af de største forurenere af det samfund der skal skal samle regningen op.
Det kan måske vise sig at offentlig forskning i økologiske dyrkningsmetoder viser sig at være en god investering for samfundet. Pokker skulle undlade at foretage en god investering. Når man kan. Og at det skulle forhindre at man renoverer skat er det helt i skoven. Renovering af skat er vel den bedste investering man overhovedet kan forestille dig. Hvorfor skulle den ene gode investering forhindre den anden. Tror du ikke staten kan finansiere det? Jeg vil snarere tro at staten vil få problemer hvis den ikke gør det. Det kan hurtigt blive kostbart at spare på de gode investeringer, uddannelse, sundhed, social tryghed, vedligehold osv.
Ikke sandt?
"Hvis økologien "buldrer frem", fordi forbrugerne river varerne ned fra hylderne, så er der vel ikke brug for støtte i det hidtidige omfang ???"
At det offentlige finansierer forskning i produktionsformer som der både er stigende efterspørgsel efter og som anses politisk ønskværdig fordi den kan bidrage til reduktion af forurening - giver god mening.
Hvad ellers forestiller du dig? Vi taler jo ikke om subsidier til et erhvervsliv som ikke kan overleve på egne kræfter, men om et landbrug det eventuelt kan afløse produktionsformer som i vidt omfang kører med store underskud på trods af EUS støttekroner og er en af de største forurenere af det samfund der skal skal samle regningen op.
Det kan måske vise sig at offentlig forskning i økologiske dyrkningsmetoder viser sig at være en god investering for samfundet. Pokker skulle undlade at foretage en god investering. Og at det skulle forhindre at man renoverer skat er helt i skoven. Renovering af skat er vel den bedste investeringer man overhovedet kan forestille dig. Hvorfor skulle den ene gode investering forhindre den anden? Tror du ikke staten kan finansiere det? Jeg vil snarere tro at staten vil få problemer hvis den ikke gør det. Det kan hurtigt blive kostbart at spare på de gode investeringer, uddannelse, sundhed, social tryghed, vedligehold osv.
Ikke sandt?
Jeg ser man ikke kan editere i afsendte indlæg.