Læsetid 2 min.

Regeringen vil slagte den grønne forskning

Med de bebudede nedskæringer på dansk energiforskning frygter branchen, at regeringen er ved at skære den gren over, de sidder på
Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, mener, at regeringen skader dansk energieksport.

Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, mener, at regeringen skader dansk energieksport.

Pressefoto
5. oktober 2015

Danmark tjente sidste år et tocifret milliardbeløb på eksport af energiteknologi, som er blevet en af Danmarks hurtigst voksende brancher. Den danske førerposition er skabt af årtiers målrettet satsning på forskning og udvikling af morgendagens teknologier, der skal understøtte den globale grønne omstilling. Men nu frygtes det i branchen, at den danske førerposition er under angreb fra regeringen, der i det fremlagte udspil til en finanslov for 2016 vil beskære forskningsbudgetterne med 1,4 mia. kroner. Foruden store nedskæringer på budgetterne til Det Frie Forskningsråd og Danmarks Innovationsfond vil regeringen skære 332 mio. kroner af samlet 385 mio. kroner af den pulje, der medfinansierer udvikling og test af ny energiteknologi.

Det drejer sig om programmet Energiteknologisk Udvikling og Demonstration, EUDP, der har til formål at støtte ny energiteknologi for at øge forsyningssikkerheden og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050.

Det ærgrer mildest talt direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, der mener, at regeringen skærer den gren, dansk energieksport er sprunget ud af.

»Det industriforskningsprogram, der skal hjælpe os igennem den grønne omstilling og sikre fremtidens eksportsucceser, skæres helt ned, hvis det ender, som Venstre ønsker det. I sidste ende betyder det, at vi svækker det led, der fører til den næste store kommercielle succes. Og det vil på sigt ramme vores eksport af teknologi,« siger Lars Aagaard, der slet ikke forstår regeringens prioriteter i det fremlagte finanslovsforslag.

»Jeg synes ikke, det er det oplagte sted at sætte sparekniven ind. Vi har brug for mere innovation, ikke mindre.«

Skader udviklingen

Nyvalgt bestyrelsesformand for EUDP, civilingeniør og administrerende direktør for Dansk Gasteknisk Center, Ann-Dorthea Larsen, siger ligeledes, at så markante nedskæringer naturligvis vil gå ud over udviklingen af det, der skulle blive til Danmarks kommende kommercielle succeser.

Men ikke nok med det. Lykkes det regeringen at få deres finanslovsforslag igennem, vil dansk forskning samtidig gå glip af den egenfinansiering på hele 50 procent, som industrien selv stiller, når den modtager midler fra EUDP. Skærer regeringen således 332 mia. kroner, mister forskningen tilsvarende 332 mia. kroner fra industrien. Og det ærgrer i høj grad bestyrelsesformand Ann-Dorthea Larsen.

»Jeg har stor respekt for, at man som politiker skal foretage nogle prioriteringer. Det, der er ærgerligt med de her nedskæringer, er, at vi også kommer til at sige farvel til virksomhedernes egenfinansiering,« siger bestyrelsesformand, Ann-Dorthea Larsen, der peger på, at det også er et meget smerteligt sted at spare i forhold til innovation og udvikling, da programmet netop stiler efter at bringe industrien tættere på den offentlige forskning.

»Meget af det, vi sikrer med vores pulje, er samarbejdet mellem industri og de danske vidensinstitutioner.«

Håber på oppositionen

Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, understreger, at slaget dog ikke er tabt. »Vi må videre,« lyder det:

»Vi kan jo ikke blive ved med at sidde og være sure på regeringen. Derfor er vores blik stift rettet mod oppositionen og de krav, de vil holde på. Vil de give prioritet til udvikling af fremtidens energisystem eller ej?.«

Lars Aagaard er særlig spændt på, hvad partier som Konservative og DF vil spille ind med i finanslovsforhandlingerne.

»Konservative kalder sig jo blå bloks grønne stemme, og DF har tidligere været meget optaget af, hvordan vi på anvendelsessiden bedre udnytter den vedvarende energi. Og det er præcis det, der forskes i med midler fra EUDP-programmet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Saxe Lomholt
    Saxe Lomholt
  • Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
    Jens Jørn Pedersen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
Saxe Lomholt, Jens Jørn Pedersen, Dorte Sørensen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Hvordan kan nogle politikere være så idiotiske? Har de overhovedet intet begreb om udviklingen?

Bent Gregersen, Liliane Murray, Preben Haagensen, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Saxe Lomholt, Jens Jørn Pedersen, Anne Eriksen, Roselille Pedersen, Dorte Sørensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tobias Torfing
Tobias Torfing

De ønsker jo et rent landbrugs-industri samfund. Hele Venstres eksistens er jo ved at falde bort, i og med at landbruget bliver overhalet som eksport erhverv af andre brancher: det må og skal stoppes. Hvis ikke landbrugets status som vigtigt eksporterhverv kan bruges som argument for gylle-spredning og overmedicinering, hvad skal man så gøre?

Bent Gregersen, Liliane Murray, Steffen Gliese, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Det bliver mere og mere klart, at Claus Hjort er den store elefant i glasbutikken. Problemet er, at LLLR følger med.
Danmark skal ned med nakken!
Den fremtidige industri vil i stor udstrækning ligge på vedvarende energi og grøn teknologi generelt.

Claus Hjort er tabt på gulvet for 50 år siden!

Liliane Murray, Steffen Gliese, Jens Kofoed og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Politikere høre fortiden til, i dag bør og skal de omtales som sjakaler der kun sider på Christiansborg for deres egen skyld.

Liliane Murray, Steffen Gliese og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Det er mindst lige så bekymrende Peter Hansen, hvis det kommer som en overraskelse for befolkningen, at de liberale og neo-liberale beskytter de privatøkonomiske interesser i fossilbrændstof sektoren.

Besparelser på Det Frie Forskningsråd og Danmarks Innovationsfond og programmet Energiteknologisk Udvikling og Demonstration, EUDP, der har til formål at støtte ny energiteknologi for at øge forsyningssikkerheden og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050, er i sagens natur, støtte til fossil brændstofbranches forældede, samfundsundergravende tankegang og visionsløse fremtid.

Det er bare sådan for de liberale og neo-liberale, at de riges økonomiske interesse og den fortsatte støtte til fossilbrændstof sektoren vigtigere end, at denne støtte som konsekvens skaber klimaforandringer, flygtninge og fattigdom, det er bare ærgerligt, for solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed.

Det er meget bekymrende, hvis der kommer som en overraskelse for nogen.

Bent Gregersen, Preben Haagensen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Og, Philip B. Johnsen, det er jo dér, at det bliver tydeligt, at kapitalismen ikke virker, fordi kapitalister er for dumme!
De burde bruge deres overskud på én teknologi til at investere i den næste - hvis det ikke sker, er lortet brændt sammen på forhånd.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Peter Hansen det er ikke sådan de folkevalgte arbejder og det er et problem, hvis nogen forestiller sig noget andet, når de stemmer på enten en liberal eller neo-liberal regering.
Det handler ikke om kapitalister er dumme eller deres investeringer er tåbelige, men om plutokratiets investeringer ikke må skades af de folkevalgte, plutokratiets økonomisk støttede vogtere, den ofte arvelige politiske elite i Danmark.

Hvis de liberale eller neo-liberale politikkere dikterede, hvad der er fornuftig investering, blot fordi investeringerne slår dine børn og børnebørn ihjel og direkte modarbejde fossil brændstofbranches forældede, samfundsundergravende tankegang og visionsløse fremtid, så blander de folkevalgte sig i det frie marked, skabe kunstige mure imod en, i de liberale og neo-liberales optik, sunde international konkurrence, derfor må dine børn og børnebørn må slås for sig selv, solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed.

Det kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse.

PS. Om kapitalister er dumme er irrelevant.

Kurt Nielsen, Bent Gregersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

"De ønsker jo et rent landbrugs-industri samfund"

Tobias,
landbruget er da også interesseret i bedre energiudnyttelse og nye og mere effektive energiformer. Derfor er regeringens forslag også en spand koldt vand i hovedet på landbruget.

Brugerbillede for Liliane Murray
Liliane Murray

Udviklingen truer hele Venstres eksistensberettigelse. Panik før lukketid.

I stedet for at forsøge på at hænge fast i gamle ideologier, dogmer og adfærdsmønstre, så burde da netop de brancher som Venstre så krampagtigt forsøger at beskytte, netop gribe fat i fremtiden, og være med til at skabe en bæredygtig verden.

Reel frihed eksisterer ikke, for vi er mange der skal leve sammen og det kræver gensidigt hensyn. Reel frihed eksisterer end ikke i anarki, som ellers er det ultimative demokrati, men netop det med hensynet til sine medmennesker, det er fint, så længe det ikke berører mig og mit liv, synes tesen at være,

Kapitalister bruge agerhønse logik. Men ofte oplever man at det der synes logisk, slet ikke er det, når det skal ses i den store sammenhæng. Men for kapitalisterne er deres 'logik' nærmest en naturlov.

Brugerbillede for Bent Gregersen
Bent Gregersen

I min barndom var der en venstremand der optrådte i Folketinget smed penge efter ” indianerstads”.

Partiet Venstre fortsætter blot sin politiske linie. De ansatte fx. Lomborg. Nu er han også forvist fra Australien, men bliver så finansieret af Brd. Koch -et par milliardær-brødre lang på den reaktionære amerikanske højrefløj.

http://www.desmogblog.com/bjorn-lomborg

Venstres energipolitiske linie er på lige fod som ovennævnte gamle venstremand og kan anvendes her og der og i harmoni med de kræfter som financierer partiet.

Det er jo en kunst at more folk, ikke mindst den hensygnende fossile industri.

Det morer nok ikke de, indtil nu, titusinde afrikanske kvinder/mødre som af et intelligent og uhørt billig indsats er trukket ud af analfabetismen. Sen ”Nordisk Folkecenter”. Eller deres Facebook:

https://www.facebook.com/nordiskfolkecenter?fref=nf