Læsetid: 4 min.

Regeringen underfinansierer uddannelse i stor stil

Universitetsuddannelserne er alle voldsomt underfinansierede, viser konsulentrapport bestilt af ministeriet. Studerende og rektorer undrer sig over, hvordan regeringen samtidig kan argumentere for, at der sagtens kan skæres ned med flere milliarder
12. oktober 2015

Offentliggørelsen af den meget omdiskuterede taxameterrapport druknede hurtigt i regeringens udmelding om, at der nu skal laves et nyt taxametersystem, sidste fredag. Uddannelses- og Forskningsministeriet mente ikke, at kortlægningen af, hvad ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser koster, kunne bruges, men set fra de studerendes og rektorernes side er rapporten endnu et bevis på, at uddannelserne generelt er underfinansieret.

Underfinansieringen går igen på alle uddannelsesområder, men især på de sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser, der mangler 37.000 kroner om året per studerende, ifølge beregninger lavet af Danske Studerendes Fællesråd (DSF). DSF har taget de generelle omkostninger per studerende fra rapporten og sammenlignet dem med, hvad staten giver uddannelsesinstitutionerne per studerende. Resultat er et stort minus, og det kan kun hentes hjem ved at tage af forskningsmidlerne, forklarer formand for DSF Yasmin Davali.

»Det er sigende, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke kan bruge rapporten. Det er jo også nogle irriterende tal, der tegner et noget andet billede af universiteterne, end at de er kornfede,« siger Yasmin Davali med henvisning til og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) udtalelse i forbindelse med de udmeldte besparelser på uddannelse på 8,7 mia. kr. de næste fire år.

Læs også: ’Kvaliteten af danske uddannelser er god nok’

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter, savner konklusioner i Deloitte-rapporten. At der reelt er tale om, at støtten til uddannelse giver universiteterne et vældigt underskud, undrer ham dog ikke.

»Det er slående, at man varskoer besparelser på uddannelse på to procent om året i fire år, når rapporten viser, hvor underfinansierede uddannelserne er,« siger Anders Bjarklev.

Især på universiteter med få forskningsmidler som Roskilde Universitet (RUC) og Copenhagen Businness School (CBS) skaber underskuddet på uddannelserne store problemer.

Fyringer er konsekvensen

Underfinansiering i gennemsnit pr. studerende om året

Kilde: Danske Studerendes Fællesråd

På RUC er en af de synlige konsekvenser, at universitetet havde endnu en fyringsrunde i foråret, forklarer rektor Hanne Leth Andersen.

»Der er slet ikke noget fedtlag, når halvdelen af vores indtægter kommer fra taxameteret. Så enhver kan vel regne ud, at vi ikke kan skære over 100 mio. kr., som de kræver nu, uden at miste medarbejdere. Vi vil fastholde kvaliteten af uddannelserne, men vi står i en situation, hvor der ikke er mere at tage af,« siger Hanne Leth Andersen.

At ministeriet vil lave taxametersystemet om, så det i højere grad belønner kvalitet og beskæftigelse, ændrer ifølge rektorer og studerende ikke på, at der er underskud. Og det nye system skal som udgangspunkt være udgiftsneutralt.

»At vi skal have et nyt system betyder ikke, at der kommer flere penge, men at de bliver fordelt på en anden måde. Problemet er bare, at det her ikke handler om fordeling, men om at der er underskud over hele linjen,« siger Hanne Leth Andersen, der håber, at rapportens dokumentation ikke bliver begravet i, at ministeriet vil lave et nyt taxametersystem.

De studerende ser det som en måde at lægge røgslør ud over, hvor underfinansierede uddannelserne i virkeligheden er. Da den seneste taxameterrapport kom, var der et ramaskrig, der betød, at især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fik flere penge.

»Ved at sige, at vi nu skal have et helt nyt system, kan debatten om underskuddet på uddannelse jo forekomme irrelevant, men det klinger hult, at man vil lave noget nyt, som kan tage flere år at gennemføre, hvis der over hele linjen er for få penge til uddannelse,« siger Yasmin Davali.

Forsknings- og Uddannelsesministeriet er flere gange blevet mistænkt for at holde rapporten tilbage. Sidste fredag kom udkastet til rapporten så sammen med en pressemeddelelse fra ministeriet om, at de vil lave et nyt system.

Deloittes kortlægning skulle netop være grundlag for et nyt tilskudssystem, men ministeriet konkluderer, at »resultaterne ikke kan bruges direkte i udformningen af et nyt tilskudssystem«. I stedet vil ministeriet nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til et nyt system.

Ubrugelig?

Anders Bjarklev undrer sig over, at rapporten ikke kan bruges. Rektorformanden er overbevist om, at kortlægningen vil være udgangspunkt for de diskussioner, ministeriet og uddannelserne skal have om en fremtidig indretning af taxametersystemet. Anders Bjarklev har dog svært ved at forestille sig, hvordan man kan måle kvalitet og beskæftigelse og lægge det ind i et nyt støttesystem til uddannelse.

»I sidste ende tror jeg ikke, det er noget, man kan regne sig frem til. For hvordan skal man sammenligne gode læger, gode ingeniører og gode antropologer? Det her handler om politisk prioritering, men det er da ikke det bedste bud på fremtidens uddannelsesfinansiering, at man samtidig skærer ned,« siger Anders Bjarklev.

Kontorchef i ministeriet Mikkel Leihardt forklarer, at informationerne i rapporten ikke er brugbare i forhold til at lave et nyt system.

»Håbet for rapporten var, at man ud fra et stort datagrundlag kunne uddrage de ideelle modeller for tilskud, men konklusionen af den her rapport har ikke en karakter, der gør, at vi kan lave et nyt tilskudssystem på baggrund heraf,« siger Mikkel Leihardt.

Han mener ikke, det er korrekt, at omkostninger til uddannelse langt overstiger det, staten betaler.

»Nogen uddannelser koster mere, og andre koster mindre. Kortlægningen bruger en metode, der gør, at hvis man f.eks. på sundhedsvidenskab bruger nogle dyre laboratorier i undervisningen, som er betalt af private fonde, så tæller det også med i opgørelsen af, hvad uddannelsen koster,« siger Mikkel Leihardt og forklarer, at ministeriet i stedet for at bruge en ren empirisk omkostningsmodel, vil se på, hvilke incitamenter et nyt tilskudssystem skal understøtte.

Ifølge ministeriet kommer den endelige taxameterrapport først om et par uger, selvom udkastet har ligget færdigt siden april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvor skal man ende og hvor skal man begynde? Hele ideen om belønning og straf i den offentlige sektor er uværdig! Det er ikke børneopdragelse eller dyretæmning, vi er ude i, selvom vore politikere over en bank synes at mene det. Jeg troede, at vi nedkæmpede kadaverdisciplinen i fyrrerne, men den sniger sig åbenbart tilbage.

Peter Hansen, Anders Barfod og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er det ikke "bare" yderlige besparelser Venstre-regeringen lægger op til, når de ønsker - "At ministeriet vil lave taxametersystemet om, så det i højere grad belønner kvalitet og beskæftigelse" - med omlægningen vil endnu færre penge skulle gives til universiteterne, da kvaliteten i uddannelserne vil falde med de færre undervisere som de nedskårede bevillinger vil føre til.

Jens Jørn Pedersen

Lars Løftebryder Luskefis Rasmussen og Claus Hjorten har den opfattelse, at de har fået en uddannelse, og hvad skal andre med en uddannelse? Det er kun spild!

Der er kun en vej ud af suppedasen valg eller oprør!

peter fonnesbech

Lad os få væltet den Molbo regering inden de får "trampet al kornet ned".

Peter Hansen, Jens Jørn Pedersen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar