Ressourceforløb pressede Ewan til selvmordsforsøg

Den 53-årige tidligere pilot Ewan O’Nell havde årelange kroniske smerter efter et trafikuheld og følte sig så presset over at skulle i arbejdstræning 12-15 minutter om ugen, at han forsøgte at tage sit eget liv
53-årige Ewan O’Nell har haft kroniske smerter og været uarbejdsdygtig siden et trafikuheld i 2010. I stedet for førtidspension har Assens Kommune sendt ham i arbejdspraktik, selv om han kun havde en effektiv arbejdstid på 12-15 minutter om ugen. Da det skete anden gang, forsøgte den tidligere taxaflyver at tage livet af sig selv.

53-årige Ewan O’Nell har haft kroniske smerter og været uarbejdsdygtig siden et trafikuheld i 2010. I stedet for førtidspension har Assens Kommune sendt ham i arbejdspraktik, selv om han kun havde en effektiv arbejdstid på 12-15 minutter om ugen. Da det skete anden gang, forsøgte den tidligere taxaflyver at tage livet af sig selv.

Asbjørn Sand
20. oktober 2015

De såkaldte ressourceforløb, som kommunerne siden førtidspensionsreformen i 2013 med rund hånd tildeler borgere, der har ansøgt om førtidspension, gør af og til ondt værre. Det er budskabet i en udsendelse på DR2 i aften, hvor flere overlæger råber vagt i gevær.

»Vi oplever faktisk, at patienterne nogle gange er blevet mere syge af den måde, de er blevet behandlet på af Jobcentret, end de var i forvejen,« udtaler Rolf Petersen, overlæge ved arbejdsmedicinsk afsnit ved Slagelse Sygehus, således til programmet ’DR2 Undersøger’.

Den beskrivelse passer i hvert fald på 53-årige Ewan O’Nell, der bor i Tommerup på Sydvestfyn og er tidligere brandmand, butikschef, pilot, taxamand, lastbilschauffør m.m.

Information har haft adgang til akterne i hans årelange forsøg på at få førtidspension fra Assens Kommune. Side for side i bunken af sagsakter kan man følge forværringen af Ewan O’Nells psykiske og fysiske tilstand og ikke mindst hans stigende desperation.

Den foreløbige kulmination indtraf forleden, hvor Ewan O’Nell for anden gang blev henvist til en såkaldt sengepraktik, det vil sige en kommunal arbejdsprøvning, hvor han ville få stillet en seng til rådighed, hvor han efter 10-15 minutters arbejde kunne lægge sig og hvile.

Det fik den fortvivlede fynbo til at rundsende en mail, hvor han bl.a. skrev, at Assens Kommune var »skyld i at jeg nu forsvinder fra denne jord …«

Efter et selvmordsforsøg med tabletter blev Ewan O’Nell tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på Svendborg Sygehus, hvorfra han nogle dage senere blev udskrevet.

I slutningen af sidste uge har Ewan O’Nell fået tildelt en bolig under distriktspsykiatrien, så han ikke længere er hjemløs og må overnatte udendørs. Som et led i hans sociale deroute er hans tidligere kone og parrets fælles barn ifølge sagens akter for nylig udvandret til Indien.

Væltede med lastvogn

Ewan O’Nell har været vidt omkring på arbejdsmarkedet siden 1983. Først blev han udlært som elektriker, så arbejdede han som brandmand i nogle år, og senere var han i to år butikschef i Telekæden i Holbæk.

Derefter uddannede han sig til pilot og arbejdede med taxiflyvning bl.a. i Skive lufthavn, hvor han endte som lufthavnschef i 2005.

Senere blev han taxachauffør på Fur, men efter et overfald i 2008 blev han sygemeldt bl.a. med depression.

Tidligere havde Ewan O’Nell dyrket sport i sin fritid, eller som det udtrykkes et sted i dokumenterne:

»Han har tidligere haft et aktivt fritidsliv som håndboldtræner gennem mange år, ser sig ikke i dag i stand til at deltage i fritidsaktiviteter længere, dette især grundet den sociale angst samt svær smerteproblematik.«

To år senere indtraf den begivenhed, der siden har fyldt Ewans tilværelse med daglige smerter. I 2010 havde han på egen hånd skaffet sig en praktik hos en lokal vognmand, der bl.a. kørte med levende grise. Det fremgår af sagsakterne, at praktikken var gået »rigtig godt«. Vognmanden havde vurderet, at Ewan kørte »meget fornuftigt«, han forstod »at planlægge sin tid hver dag, således at han når at afhente de grise han skal på sin tur, og sådan nogenlunde inden for tiden«, og firmaet tilbød nu Ewan tre måneders ansættelse med løntilskud frem til udgangen af september 2010.

På den sidste dag, den 30. september kl. 07.40, væltede Ewan O’Nell med en lastbil med 105 levende grise på Frøbjergvej i Aarup. Ifølge sags-akterne havde han forsøgt at passere en modkørende lastbil, hvorefter hans tonstunge lastvogn var endt i grøften og væltet om på siden. Halvdelen af grisene måtte aflives på stedet. Inde i det væltede førerhus på lastbilen løsnede Ewan sit sikkerhedsbælte, men faldt ned på højre side. Herved fik han »et piskesmæld og en prolaps«, fremgår det af sagsakterne med tilføjelsen:

»Der er tale om en læsion i marven af nakken, således at smerterne er relle.«

Senere undersøgelser viste, at Ewan O’Nell ved uheldet havde fået forskubbet to nakkehvirvler og yderligere pådraget sig en skulderskade. Siden da har han været sygemeldt og gået til regelmæssige behandlinger for sine smerter foruden den omfattende daglige smertestillende medicin. Måned efter måned konstateres det nøgternt i Ewan O’Nells journal, at han vurderes som fortsat »fuldt uarbejdsdygtig«.

Sover 18 timer i døgnet

I august 2011 bad Ewan O’Nell første gang kommunens sagsbehandler om at få førtidspension.

»Jeg kan ikke klare dette psykisk og er meget langt nede. Har slet ikke lyst til at være her mere«, skrev han i en mail til sagsbehandleren.

I marts 2013 konstaterede kommunens socialrådgiver, at hans situation var »stationær«, og at der ikke var »behandlingsmuligheder ved distriktspsykiatrien og heller ikke i det private regi«.

To måneder senere beskrev Ewan O’Nell sin situation over for Job- og Kompetencecentret i Assens Kommune som »konstant smertepåvirket« og med en »dagligdag med et aktivitetetsniveau på et absolut minimum. Oplyser at han sover ca. 18 timer i døgnet, da han på grund af smerter aldrig opnår dyb søvn, og derved aldrig bliver udhvilet.«

I de følgende måneder blev han visiteret til individuelle samtaler med undervisere, der kunne fortælle om »smertehåndtering og praktiske redskaber til dette«.

I juli 2013 udarbejdede kommunen en kompetenceplan for ham med fokus på »kundeservice og salg«, som blev beskrevet som »et muligt beskæftigelsesområde fremover«, bl.a. fordi Ewan O’Nell kunne klare et sådant job hjemmefra, og på den måde kunne ligge ned, eller som det blev formuleret: få »indflydelse på sine arbejdsstillinger«.

Det fremgår også af dokumenterne i Ewan O’Nells omfangsrige sagsmappe, at han psykisk har været belastet af, at omgivelserne ikke har respekteret hans sygdom, »fordi man ikke kan se det på ham«.

»Ewan oplever mistro og skepsis alle steder og føler sig dømt som hypokonder, hvilket fratager ham lysten til at være sammen med andre mennesker.«

I september 2013 overgik Ewan O’Nell til et ressourceforløb, hvor han bl.a. blev henvist til et kursusforløb med overskriften ’Lær at leve med kroniske smerter’. Et af elementerne i forløbet var gentagne ophold i et varmtvandsbassin, men det var Ewan O’Nell stærkt afvisende overfor, fordi han ikke kan svømme.

»Det vurderes, at der ikke er noget til hinder for, at borgeren vil kunne deltage i de bevilgede aktiviteter«, skrev hans sagsbehandler og tilføjede, at det ikke kunne »udelukkes, at der vil være en udvikling i positiv retning«.

I november 2014 blev Ewan O’Nells ressourceforløb forlænget frem til maj 2016. I sommeren i 2015 blev han for første gang henvist til en sengepraktik. På et lokalt plejehjem skulle den tidligere pilot arbejde op til en time om ugen og deltage i »snapsetinget«, det vil sige være til stede og »hjælpe lidt til i en gruppe af mænd, der laver kryddersnapse«.

»Det oplyses, at Ewan har hjulpet de ældre med at få fat om glasset, hælde op i glasset, snakke med dem om snaps og andre ting, der rører sig,« som det senere blev noteret i hans journal.

Oprindelig var planen, at han kunne arbejde op til et kvarter, så hvile sig i en seng på plejehjemmet et kvarter, så op og arbejde endnu et kvarter og så hvile igen. Men så langt kom Ewan O’Nell aldrig.

Reelt kom han kun op på »en reel arbejdstid på 12-15 minutter pr. uge«, som det hed i et notat fra den virksomhedskonsulent, der havde kontakten til plejehjemmet.

Konklusionen levnede ikke håb om en bedring: »Der ses ikke yderligere udviklingsmuligheder, idet denne praktik vurderes at give et retvisende billede af Ewans arbejdsevne. Med en effektiv arbejdsuge på 12-15 minutter vurderes det, at Ewan har så betydelige funktionsnedsættelser, at det ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle hans arbejdsevne yderligere.«

Men det var ikke den konklusion, som den læge, der er tilknyttet regionen, nåede frem til efter at have læst sagens akter igennem.  Derimod mente lægen, at den gennemførte praktik ikke gav »et reelt billede af hvilken funktionsevne, der vil kunne opnås«.

Og derfor fik Ewan O’Nell brev fra jobcentret i Assens med endnu en henvisning til en virksomhedskonsulent »med henblik på, at der findes praktik. Dette med henblik på at øge en meget lav funktionsevne via længere tids praktik«.

Næste papir i Ewan O’Nells sagsmappe er en enkelt side fra Odense Universitetshospital dateret den 1. oktober 2015: »Selvmordsforsøg« på grund af »forgiftning med lægemiddel«.

Det nyeste dokument i Ewan O’Nells sag er et notat fra midt i oktober. Her lyder konklusionen, at den 53-årige fynbo har været »sygemeldt siden januar 2011 på grund af følger efter færdselsuheld i september 2010. Det er lægeligt vurderet, at tilstanden er varig og uden mulighed for yderligere behandling. Ewan er nu i sit andet ressourceforløb, uden at der er sket en udvikling af funktionsevnen siden sygemeldingen i januar 2011. Seneste tiltag gennem virksomhedspraktik påviser en væsentlig begrænset arbejdsevne.«

Lige nu afventer Ewan O’Nell så, hvad Assens Kommune nu vil gøre. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kommunen, der ikke ønsker at udtale  sig i enkeltsager.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard, der i dag skal i samråd i Folketinget netop om ressourceforløb, mener, at det er for tidligt at kritiserere ressourceforløbene. »Det hele er stadig under indfasning,« sagde ministeren således i går til DR.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for lars abildgaard
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Tak til de overlæger, der arbejder med de mennesker, der sendes i ressourceforløb, nu siger fra og giver beskrivelser af, at det i flere tilfælde gør syge og nedslidte mennesker mere syge og nedslidte.

Skal vi fortsætte dette "cirkus" og hvad vil det ikke koste samfundet både menneskeligt og økonomisk????
Giv dog i stedet mennesker med oplagt kronisksygedom deres førtidspension - hvorfor skal disse mennesker ydmyges og endda med besked på at det er af hensyn til dem, så de ikke skal parkeres uden for arbejdsmarkedet.
Hvorfor bruges ikke den gamle regel om, at folk der har fået tilkendt førtidspension har den mulighed, at hvis de får det bedre kan få en udsættelse af deres førtidspension og i stedet komme i arbejde hos en arbejdsgiver , der giver personen plads. Den mulighed var der allerede i den gamle ordning - hvorfor ikke gøre den mere synligt i stedet for dette cirkus med 5 års ressourceforløb???????????

Brugerbillede for Herman Hansen

Jo men, da hele øvelsen går ud på "cost benefit" og besparelser er det politiske mål jo nået. Det eneste sted hvor et menneskeliv i Danmark efterhånden har værdi er på papiret. Det ses tydeligere dag for dag. Senest med den begyndende snak om hvem det kan betale sig at behandle i vores sundhedsvæsen.

...Fra velfærdsstat til klamhedsstat.

Brugerbillede for lone bording

Samfundsskadelig virksomhed og forræderi mod alle skatteydere - vores penge smides som perler for svin - der burde være offentligt ledede praktikcentre med autoriseret lægefagligt personale - i denne sag udstiller lægen fra den hellige kliniske funktion både sin almagt og sin universelle afmagt - så stop da

Brugerbillede for lone bording

Er det i orden st vores folkevalgte parkerer både socialpolitik og vores helbred hos Beskæftigelsesministeren?? Det virker som et sammenstød af værdier der kun skaber kaos og afmagt - så længe beskæftigelsespolitikken bygger på flere pisk mere kontrol mere tvang og mere sanktion - hvordan kan sådan et system understøtte syge og socialt udsatte borgeres helbred og livskvalitet?? Stemmer dette med danskernes selvforståelse?? Eller stemmer det kun med de få der bestemmer??? Danmarkshistoriens største mitch match

Brugerbillede for Liliane Murray

Alle førtidspensionister har i dag mulighed, for at arbejde lidt ved siden af pensionen, og må tjene op til 70 - 75 tusinde om året, uden at det påvirker pensionen. Og som brøkførtidspensionist, vil jeg sige, at havde jeg den mindste smule mulighed for det, så ville jeg gerne arbejde lidt ved siden af, Det har jeg desværre ikke, jeg har ellers med kun en brøkpension, godt have brug for en lille ekstra indtægt. Og det er jeg sikker på der er i titusinder andre førtidspensionister, der ville gøre, for førtidspension er absolut ingen fed fidus. Jeg møder førtidspensionister overalt, der gerne vil og på mange skøre måder forsøger at finde måder at forbedre økonomien på, om det er med salg af hjemmestrikkede sokker, eller om det er to ugentlige timer flaskesortering i brugsen. Men for de allerfleste er kræfterne der simpelthen ikke, og selv hvis de var der, så er jobbene der heller ikke.

Og så kan man jo overveje det (u)rimelige i, at sunde raske arbejdsløse skal konkurrere med nogle af Danmarks mest syge mennesker om de samme efterladenskaber af skodjob der er blevet tilovers for bunden af Danmark.

Brugerbillede for Heidi Larsen

Jeg så et indslag i TV-Avisen i går aftes omkring den her problematik, med syge der bliver mere syge af at være i systemet og blive sendt i ressourceforløb. Hvad der slog mig, var, at en lægekonsulent stod og utalte sig. Jeg mener, blev de ikke afskaffet (og erstattet med noget andet) tilbage i 2013 med de nye reformer?

Det var så absurd at høre en lægekonsulent udtale sig stik modsat af en overlæge... og dernæst Beskæftigelsesministeren med sit sædvanlige bavl. Der bliver jo for fanden ikke lyttet! De tænker kun i tal og kolonner!

Endvidere, de beskæftigelsesministre vi har haft de sidste mange år, har været så flintrendeligeglade med om folk bliver mere syge eller får det bedre, det handler KUN om at få vredet de sidste blodsdråber ud af folk. Det handler om penge og ikke livskvalitet. Hvornår er nok nok? Hvor lidt livskvalitet skal vi ned på? Nul? Hvor mange mennesker skal knækkes før de er tilfredse?

Alt alt for mange ting ligger under Beskæftigelsesministeriet, som bare skaber interessekonflikt, for det handler kun om at piske folk. Personligt kan jeg ikke se hvad BM har at gøre med fx boligsikring, boligydelse og folkepension. Hvad fanden laver det der?!

Jeg synes mit forløb med systemet var absurd hårdt og det drev mig derud hvor jeg var parat til at hoppe ud over kanten. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange der nu rent faktisk hopper! Det er så umenneskeligt det her, at det er mishandling!

Brugerbillede for Robert  Kroll

Ressourceforløbene synes da i udgangspunktet at være en god ide - at de involverede sagsbehandlere i den konkrete sag har vist sig "fagligt utilstrækkelige" ( for at sige det ekstremt høfligt) ændrer ikke på dette.

Der er en masse gode tiltag og gode gerninger , som kan ende med en tragiske ulykker, hvis de ansvarlige ikke er "fagligt kompetente" og ikke er deres ansvar bevidst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er psykedelisk vanvid af værste slags - igen er tirade af ord, forklaringer som ikke holder en meter, men som accepteres som et fornuftigt valg til fremme af arbejdsevnen!
Det er arbejde til dem, der skal eksekvere disse planer og mon der afføder en begejstring over at skulle gennemtvinge dette nonsens?
Får folk i 50´ne arbejde med mindre de er chefer, bogholdere eller tidligere politikere?
Er læger ansat i regionerne heller ikke modtagelige for realisme?

Der må handles på dette - kom så, aviser og TV - vis hvad der kan gøres!
Det plejer at hjælpe, selvom det er svært at man skal udskamme offentligt, før nogen får hænderne op af lommen...

Brugerbillede for peter fonnesbech

Hele lovgivningens intention her bygger på hypotetiske sandsynligheder så langt fra realiteternes verden at det må betegne som MAGISK REALISME, og så er Jesus ikke en gang inden over.

Og hvor er den virksomhed som vil ansætte en flexjobber 15-20 minutter om ugen , som får medbragt sin egen seng, hver gang vedkommende skal på arbejde.

Det mangler vi endnu at se .

Brugerbillede for Can  Øzcen

Lise Lotte Rahbek:
"Gad vide hvor mange flere mennesker som skal miste livet og livsmodet i ressourceforløb ,
før ministeren mener det er nok?"

Rigtigt mange! Målet for døde smågrise er lige blevet ændret - så mit bud er, at V kopierer den lov over på dette område indtil alle er døde! Race towards the bottom: menneskeheden er gået fra flodstat til konkurrencestat...

Brugerbillede for peter fonnesbech

Situationen her kan sidesstilles en hel del med debatten om fattigdom, dvs. om en tydelig økonomisk fattigdoms grænse, som kan udgøre et klart pejlemærke i denne debat.
Her vil regeringen ikke anerkende et præcist beløb eller en klar grænse, hvorefter debatten bliver diffus uden dette pejlemærke, upåagtet at fattigdom er en realitet i DK.

I forbindelse med godkendelse til førtidspension og flexjob, vil man heller ikke her anerkende klare grænser for procentvise helbredssvækkelser og hermed en procentvis nedsæt arbejdsevne, der kunne udgøre et klar og tydelig grundlag for en hurtig afgørelse.

Med sådanne tydelige procentvise grænser for arbejdsevne behøver proceduren her ikke at tage så lang tid.

Men i stedet gøres hver enkelt diagnose til et helt unik individuel særtilfælde, som næsten intet har med den pågældende diagnose og alle de statistiske kendsgerninger som faktuelt er tilstede her i form af videnskabelig rapporter, statistik mm. Man ignorerer simpelthen videnskabelige facts.

Dvs at forudsætningerne her hviler på en illusorisk løgn, som efterhånden har antaget grotesk absurde dimensioner jo mere påståelig dette forsøges fastholdt for enhver pris.

Vi er med andre ord vidne til et stats finasieret absurd teater i megaklassen.

Gad vide hvordan Eugen Ionescu ville anmelde denne forstilling , hvis han var i live.

Brugerbillede for peter fonnesbech

Og selvfølgeligt vil de allerfleste arbejdsløse mennesker ønske at kunne indgå i et meningsfyldt fællesskab, osse kaldet et arbejde.
Men hverken regeringen eller DA arbejder målbevidst på at etablere de arbejdspladser, der mangler her.

Bolden har hele tiden ligget på deres banehalvdel, men det har de helt bevidst forsøgt at sløre ved anbringe skylden hos den enkelte arbejdsløse, og mange førende medier har bevidstløst gentaget deres påstande i en uendelighed.

Nu må det bare stoppe !

Brugerbillede for David Wedege

@ Anne-Marie Krogsbøll,

Af de underskrivere, jeg kan finde på listen over kronikken i Ugeskrift, genkender jeg konkret en chef for socialmedicinsk enhed i Nordjylland. Manden lever af ressourceforløb, kan man roligt fastslå. Enheden modtager klienter, som det somatiske behandlingsvæsen ikke kan få i arbejde, og så kommer de ud på socialmedicinsk enhed og får en psykiatrisk diagnose og en god helbredsprognose.

Nordjyske kommuner betaler årligt millioner af kroner for, at socialmedicinsk enhed konverterer diagnoserne.

Det svarer lidt til en bil med en motor, der er brændt sammen. Men så siger autolakereren, at den da bare skal have en gang ny lak. Så kører den igen.

Brugerbillede for Steen Sohn

Her en beretning fra en anden, der har været i sengepraktik:

- I starten var det meningen, at jeg skulle sidde op i en time, men det gik hurtigt galt. Så i stedet skulle jeg ligge på en briks, som blev trukket helt hen til den person, jeg skulle lære noget. Så lå jeg der og forklarede en 85-årig, hvordan hun for eksempel skulle komme på Internettet og åbne et skriveprogram.

http://www.avisen.dk/kronisk-syge-hanne-i-sengepraktik-det-er-uvaerdigt_...

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

De forskellige læge konsulenter har en række bokse, som de lokale politikere har sagt, at der en mulighed for at proppe folk ind i og læge konsulenterne sidder så bevidst og forsøger at fordreje folks lidelser, så de kan masses ind i disse bokse - den slags håndtering gør folk mere syge... det vil også gøre raske mennesker syge hvis nogen bevidst sad og fordrejede deres kompetance for at skubbe dem ind i en bestemt boks..... det er mig mysterium, at de ansvarlige for resurse afprøvning og de ansvarlige politikere ikke kan forstå noget så simpelt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Sengepraktik. For mig dukkede ordet for første gang op i et 'facebookfeed' i sidste uge. Jeg slog en latter op, men gad ikke hele joken. Det var alligevel for langt ude. Først nu opdager jeg, at der faktisk eksisterer noget sådan. Snart rykker arbejdsprøvningen vel også ind på plejehjemmene.

Brugerbillede for Britta Hansen

Til alle, som kunne tænke sig at høre lidt om ministeren tanker om ressourceforløb og ikke mindst Finn Sørensens (EL) og andres skrappe spørgsmål (der i mange tilfælde ikke har kunnet/villet af ministeren, der i det hele taget synes, det er alt for tidligt, at bedømme ressourceforløb. Men det er jo ingen nyhed.

Se Abent samråd om reformen af i dag her (fra kl. 13.11):
http://www.ft.dk/webtv/video/20151/beu/td.1268196.aspx?as=1#pv

Brugerbillede for Keld Albrektsen

Hvis ikke det var så tragisk, så ville jeg føle mig fristet til at sige noget om, at vi har helt misforstået begrebet "ressourceforløb". Nå, pyt:
Det handler jo slet ikke om, at det skal afklares, hvilke ressourcer "klienten" har - næh, det handler om hvor mange ressourcer kan systemet bruge på sagsbehandlere, jobkonsulenter, rehabiliteringsteams, lægekonsulenter og ikke mindst dyre speciallægeundersøgelser!
Jeg er ikke i tvivl om, at de beregninger, der fortæller hvor mange skattekroner, alene sagsbehandlingen og de eksterne undersøgelser koster ALDRIG vil blive offentliggjort.
Systemet er hamrende absurd...
Jeg har vist nævnt det tidligere: Det kan da ikke være så svært at strikke et retfærdigt system sammen. Og hvis man absolut vil have mennesker med meget begrænset arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet, så lav det til et tilbud! Giv den enkelte et valg, så skal de, der magter det nok sige til, og de andre kan få hævet deres livskvalitet.
Hvis man har et arbejde, men mister det meste af sin arbejdsevne, så giv tilskud til at man kan blive på arbejdspladsen.
Som flere har nævnt: Der er jo ingen arbejdspladser, der tager en ny (måske meget syg/svag) medarbejder ind til 2 timers arbejde om ugen.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg

Keld Albrektsen
20. oktober, 2015 - 21:58

Beregninger er så sandelig offentliggjort og har været det i flere år, driften af lidt over hundrede jobcentre koster omkring 100 milliarder, den beskæftigelses rettede indsats koster omkring 11 milliarder om året. Den beskæftigelse rettede indsats består i tvangsaktivering af ledige og syge og strækker sig fra tvangsarbejde i supermarkeder, til pipfuglekurser og arbejdsprøvning med egen seng.

Man kunne få meget reel velfærd for 111 milliarder, men på grund af ideologiske grunde i både rød og blå stue, så får vi intet for dem.

Brugerbillede for Peter Sterling

Komunernes socialcentre er i dag bevidst opbygget med ledere som ingen skrubler har og ingen empati ejer. Samtidigt står en hel hær af sociopater parat, som intet problem ser i at udføre psykisk tortur overfor hjælpeløse syge mennesker. Dette senario gentager sig i over halvdelen af kommunerne i Danmark, og har desuden eksisteret i snart 10 år.

Nedskæringerne kommer fra folketinget over Kommunnernes Landsforbund ud til kommunnerne, til socialkontorernes chefer, som sender dem uhæmmet videre ud til socialrådgiverne. Politikerne er ikke i stand til at styre sig selv, det er op til os andre at stoppe dette vanvid, vi kan ikke tillade at det fortsætter, nu er det nok, vi må sætte foden ned. En landsdækkende kampagne er i gang.

En række udsatte grupper har betalt prisen i årevis, handikappede, kræftsyge og bla ansøgere til førtidspension. Omfordelingen fra fattig til rig, med tocifrede milliarder i skattelettelser i 2016 til de rige må ikke ske på baggrund af tortur. Socialkontorene er Danmarks Guantanamo, politikernes private tortureksperiment.

Det er nu at nedskæringerne også rammer middelklassen, her en tidligere pilot, middelklassen en klasse der hidtil har følt sig fredet, det er nu middelklassen må op på barikaderne. Mange siger at middelklassen er kold, kynisk og ligeglad med samfundets svageste, men er den ligeglad med sig selv?

Hvor mange skattelettelser skal der til før vi igen har råd til medmenneskelighed? Vi kræver et øjeblikkeligt stop for disse perverterede ressourceforløb.

Brugerbillede for Liliane Murray

Os på bunden af Danmark, føler os ikke sat udenfor arbejdsmarkedet, hvis vi ikke er i stand til at arbejde, men vi føler os sat uden for fællesskabet, føler os underlagt fordomme, fordømmelse, nedværdiget og sat udenfor, og kan det undre, med det ordvalg der bruges af politikerne, således vores beskftigelsesminimster om fleksjob og førtidspensionsreformen;-

"...et nødvendigt paradigmeskifte...som en gruppe borgere, som nemlig ikke skal parkeres på offentlig forsørgelse, men som i videst mulig omfang skal have et arbejde, og være en del af fællesskabet."

Du er altså dømt ude hvis du ikke har arbejde, så må du ikke lege med de andre, som er inde i varmen. Fordi i Danmark er arbejde blevet meningen med livet.

22.000 færre på førtidspension, har reformen angiveligt ført til, men det er jo ikke lig med 22.000 flere i arbejde, nej resten er på kontanthjælp (i årevis) eller i nedværdigende ressourceforløb.

Mit spørgsmål er, hvorfor må vi ikke være en del af fællesskabet, bare fordi vi ikke er i stand til at bestride et job.

Og med de ord der vælges til at beskrive 'underdanmark' med, så er det ikke underligt at det er let at manipulere den del af befolkningen der er inde i varmen, til at mene at det at vi er dømt ude, til ikke at ville have noget med os at gøre,det er vores egen skyld, og vi burde bare tage os sammen.

Vi er blevet et kastesamfund, hvor bunden af samfundet er blevet de urørlige.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det hele bygger på en opfattelse af arbejde, man kan genfinde i sydøstasiatiske genopdragelseslejre! Arbejdet er blevet religiøst, men det er altså bare spørgsmålet om at løse nogle opgaver og tilvejebringe et materielt grundlag for livet, og det kræver færre og færre timer.
Folk, der er syge, skal passe deres sygdom, de skal have førtidspension.

Brugerbillede for Helle Merete Norup

Det er rystende læsning, det kan vi være helt enige i. Nu må der så handles, fro det ikke nok med at bekræfte hinanden i vi lever i et 'Kastesamfund' - en god iagttagelse! Det er desværre blevet mere og mere tydeligt de seneste år. Glemmer aldrig i nullerne, da Hjorth sad og roste sig selv for at gå på arbejde, selvom han lige havde brækket benet - han sad dér på en stol med fokus på sit ben, godt iscenesat som en rigtig helt. Puh ha hvor var det pinligt at se denne selvforherligende politiker gøre sig til gode overfor de mange syge danskere, der nok har værre problemer at slås med og heller ikke lige en ministerbil til at hente og bringe dem på arbejde. :-(

Efterlysning: EMPATI uden medlidenhedsomklamring og UDFORDRING uden kold kassetænkning. Ja tak til dette, for jeg tror stadig danskerne flest står for en mere human arbejdsdeling - med de krav det også medfører til den enkelte. Men det skal være rimeligt!!! Så meld jer ind i partier, der prøver at ændre på disse forhold, og jeg mener ALTERNATIVET er det bedste valg, da det balancerer meget godt mellem empati og udfordring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Keld Albrektsen

Johnny har selvfølgelig ret i, at tallene ligger der. Problem er måske snarere, at det er umuligt at forholde sig til 111 mia.
Det kunne være interessant at få at vide, hvor mange penge er der brugt på f.eks. Ewans forløb/mishandling.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, f.eks. hvor mange års pension kunne han have fået, hvis det hele blev talt sammen. Jeg ved fra min egen fleksjobsag, at der genereres ikke ubetydelige papirmængder, og "man" bliver behandlet ved forskellige møder i årevis.
For mit vedkommende var det måske okay, skønt det kunne have gået hurtigere; men i Ewans tilfælde er det jo fuldstændig horribelt. Som skatteborgere har vi vel krav på, at vores penge bliver brugt fornuftigt - det er jo ikke tilfældet her.

Brugerbillede for Henrik Wagner

Mange problemer udspringer imø af, at man opererer med to grupper af arbejdsledige. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne på de noget lavere ydelser, hvilket er en blandet skare uden organisationer til at tale deres sag. Det kan virke lidt grotesk, at de fleste partier her synes at ville hjælpe dagpengemodtagerne, så de undgår at synke til den laveste kontanthjælpskaste, men at det ikke er dem i den værste situation, som man først og fremmest arbejder på hjælpe. Men også at så mange vælgere efter år med vellykket borgerlig/liberal markedsføring nærmest synes misundelige på kontanthjælpsmodtagerne og deres levevilkår. Og så som allerede påpeget, de mange administrative ressourcer, som systemet sluger på at administrere, fortolke og kontrollere samt på at opretholde grænserne mellem de to forskellige ledige kaster, som på deres side så ofte skal bruge en stor del af deres ressourcer på at sætte sig ind i nyttesløse regler blot for ikke at synke dybere. Er der over et par procents arbejdsevne tilbage skal denne også slides helt væk før der kan tilkendes førtidspension. Den tidligere regering blev beskyldt for at være røde, og snakkede da også med gru i stemmen om forgængernes spagehettitårne og pipfuglekurser, men da de kom til indførte de i stedet sengepraktik og strengere aktiverings krav også til syge mennesker. Årsagen til at man overhovedet bruger så mange kræfter på at opretholde og udbygge skel mellem kontanthælps- og dagpengemodtagere skyldes vel alene historiske årsager fra dengang socialdemokratiet var røde og kæmpede for noget andet end højrefløjen. Men de spørgsmål var selvfølgelig ikke kommissionens opgave.

Brugerbillede for Ditte Jensen

Hvad er prisen på et menneskes sjæl ?
De ansatte i jobcentrene har solgt deres sjæl til Fanden. Det "Nürnberg princip" der er indskrevet i de etiske regler for socialrådgivere/arbejdsmarkedsrådgivere er skrottet til fordel for et 'klap på skulderen' af afdelingslederen. Bonus er kodeordet.

Rehabiliteringsteamet er på niveau med torturbødler. Et rehabiliteringsteam består af mindst 5 personer samt den lediges sagsbehandler.
Rehabiliteringsteamet er kendetegnet ved at de aldrig tidligere har mødt den ledige (tiltalte) og jeg har kendskab til et tilfælde hvor mindst to i teamet end ikke havde læst LÆ 265 samt rehabiliteringsplanens forberedende del (regionslægen havde læst LÆ 265 og forspildte ikke chancen for at nedgøre den lediges praktiserende læge).

Og ansvarsplacering ? Det er en by i Rusland. På bekvem vis fortrænger den enkelte i
rehabiliteringsteamet deres egen rolle - og deler ansvaret op i sjettedele - og hvis nogen klager .?
- så sendes aben videre.

Ansvarsforflygtigelse på et ynkeligt plan. De skaber en karriere på at torturere, ydmyge og nedgøre syge og svage mennesker. Man væmmes.

Lønpres er en gensidigt indbringende 'forretningskontrakt'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herta Petersen

Det er så uværdigt-
Og så høre de to paphoveder gentage deres "besparingsmantra" i deadline tirsdag bagefter udsendelse. Tror de vi er dumme? Tror de danskere er dumme? Er det så svært at se, at det KUN handler om at få folk i resurseforløb for at spare på udgiften til dagpenge/sygedagpenge/pension i x antal år ved at spise syge mennesker af med det, der svarer til kontanthjælp.
Og deres evige mantra, at fastholde folk på arbejdsmarkedet - HVORFOR? Hvorfor er der denne hysteriske fanatiske indstilling til at man kun kan være lykkelig på arbejdsmarkedet? For at give borgerne livskvalitet!!! :-O Hvis den journalist ikke havde mundkurv på eller var dygtig nok, havde han spurgt hr. arrogantis om han ville finde det helt ok, at være så syg, at blive interviewet i en seng i studiet? De gentager i een uendelighed, at det handler om socialt løft, livskvalitet og ikke tabe folk på gulvet. Undskyld mig de herrer smartasses, stat og elite er fuldkommen ligeglad med folkets livskvalitet. Kun mammon og magt er interessant. Der skal små slavearbejdere til at holde de store tandhjul i gang og resten skal udsultes - for så ka de sgu lære det og der kan spares endnu mere. Om hvad bilder de sig ind at bestemme og vurdere hvad der er livskvalitet for den enkelte. Kan 2-3million lønningerne/politikerne mon forestille sig hvor meget livskvalitet, der er i at have konstante smerter, bliver presset og stresset dagligt, være under administration og blive helt og aldeles nedgjort på daglig basis? Bare en demonstrant viser bar røv til dem, klynker de til politi og laver nye love.
Hvor f.. bliver de besparelse af? Vi er ikke blevet flere i landet, ja vi kopulerer faktisk for lidt.
Synes man sammen skal melde regeringen til "luksusfælden" og se hvor f.. de penge bliver af og så bede om at få lavet et bæredygtigt budget, der ikke stiller den svageste endnu dårligere. Måske man skulle starte med at bede fx Ikea, Mc.Donalds og Mac om betale skat i landet!!

Brugerbillede for Peter Sterling

Information udstillede i juli/august det groteske i denne praksis:

28. juli 2015 Har Krølle udsigt til at få arbejde?
http://www.information.dk/540478

4. august 2015 Hvor mange indlæggelser endnu, før Christina får førtidspension?
http://www.information.dk/540992

6. august 2015 Kommer Carol på arbejdsmarkedet, før hendes øjne visner helt?
http://www.information.dk/541198

27. august 2015 Med stofbrugeren Krølle til møde med kommunen
http://www.information.dk/543231

anbefalede denne kommentar

Sider