Læsetid: 2 min.

Sausan Kanaan Berg

Sausan Kanaan BergCand.mag.Syrisk palæstinenser

Sausan Kanaan Berg
Cand.mag.
Syrisk palæstinenser

9. oktober 2015

Sausan Kanaan Berg, cand.mag.
Syrisk palæstinenser

Den nye regering er det bedste, der er sket for Danmark i lang tid. Ja, selvom det kom som et chok for nogle af os, så vakte det rigtig mange følelser blandt befolkningen. For eksempel følelsen af at ville gøre noget! Deltage! Den voksede. På tre måneder er der sket så meget. Og jeg vil så gerne være en del af det. Det var skønt at se, hvor mange der tog ud og mødte flygtningene, der kom over grænsen til Danmark, tog i lufthavnen og ind til Hovedbanen for at hjælpe, så godt som de kunne. Vi kan bare ikke se på tv-skærmene, hvor slemt det er at gå igennem Europa med sit barn.

Jeg er selv dansk syrisk-palæstinenser og kom til Danmark for 25 år siden, i august 1989. Min familie kom til Sandholmlejren fra Cypern som politiske flygtninge.  Min far var aktiv i PLO og ’blacklistet. Og vi kunne ikke længere leve i Syrien.

Min familie var statsløse palæstinensere, og vi rejste meget på grund af mine forældres job. Men vi havde ikke nogen pas, og med med tiden blev det sværere og sværere at rejse med de dokumenter, vi havde fra Syrien. Først var mine forældre udstationeret som lærere for FN i Libyen,  derefter flyttede vi til Abu Dhabi, hvor min far åbnede en forretning, og så flyttede vi til Cypern, så min mor kunne være tættere på sin familie i Syrien. Men vi måtte kun bo på Cypern i fem år, og mine forældre ville finde et sted, hvor hele familien havde en fremtid. Min far ville egentlig til Sverige, men vi blev stoppet i Danmark.

Vi fløj fra Cypern til København. Vi var heldige. Og vi var vant til en europæisk livsstil fra Cypern. Vi børn forstod ikke helt, at det var her, vi skulle bo. Jeg havde på det tidspunkt ikke boet i ét land længere end 5 år. Vi boede en måned i Sandholmlejren, indtil vi blev flyttet til en familie-flygtningelejr, der var meget bedre. Det tog halvandet år at få opholdstilladelse, og så begyndte vores rigtige liv i Danmark. Vi fik en god velkomst. Det var en naturlig proces, hvor vi lærte danskere at kende – og det virkede ægte. Dengang var der ikke nogen frygt over for flygtninge som os, sådan som der er i dag. Sådan var det bare ikke for 25 år siden.

Jeg meldte mig til medieskolen her på avisen, fordi jeg gerne vil være aktiv i den identitetsdebat, der foregår i Danmark. Debatten mangler et vigtigt aspekt, nemlig at der er flere lag, når vi taler om identitet: ens identitet forandrer sig løbende, hvadenten man er hvid dansker eller nydansker – så er man også så meget mere.

- Sausan Kanaan Berg, fortalt til Maria Skov. Foto: Sigrid Nygaard

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Sørensen
Poul Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Lad os håbe den danske identitet også ændre sig fra at være så panikslagen over at verden forandre sig og til at have selvtillid nok til at indse, at der altid vil være kriser i verden som vi må være med til at løse og at kriserne ikke altid bare kan holdes ude på flere armeslængder.