Læsetid: 1 min.

Senioren: Politikerne har opgivet mennesker over 50 år

Martin Dam Hansen, 58 år, er skuffet over dagpenge-kommissionens forslag. Efter mange år på dagpenge er han netop gået i gang med en uddannelse til socialrådgiver
20. oktober 2015

Martin Dam Hansen har fulgt dagpenge-balladen intenst, efter en bekendt blev ramt af ledighed og tog sit liv efter otte måneder.

Manden var 58 år. Som Martin selv.

»Der gøres intet for at hjælpe den gruppe, som vi ved er hårdest ramt. Dem, der er over 50 år.«

Martin Dam Hansen er skuffet over dagpengekommissionens forslag. Det er alt for uambitiøst, når det kommer til den gruppe, som er hårdest ramt af ledighed.

»Jeg tror på demokratiet, jeg tror på at tale åbent og ærligt om tingene. Hvorfor siger vi det ikke bare, som det er: Politikerne bag dagpenge- reformen såvel som dagpengekommisionen har opgivet mennesker over 50 år med over seks måneders ledighed bag sig.«

Han havde håbet på et tre-måneders genoptjeningskrav til dem over 50 år. Men det er ikke, hvad kommissionen lægger op til. Martin Dam Hansen ser ikke et eneste tiltag målrettet seniorerne.

Information besøgte første gang Martin Dam Hansen i 2013.

Siden 2010 har Martin, som er uddannet sygeplejerske og har en master i offentlig ledelse, været på dagpenge bortset fra et enkelt år i en såkaldt videnpilotordning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er faktisk kun i Folketinget, at alder tilsyneladende ikke har nogen betydning?
Ej heller erhvervserfaring eller solide kompetencer - du har måske dyrket sport, været ungdomspolitiker eller du har en eksammen med teoretisk baggrund?
Man nedlægger efterløn, udsætter pensionsalderen, men udelukker erfarne mennesker over 50+ til jobs via en hær af jobansøgere og jobtilskudsordninger som billig arbejdskraft.

Hvor asocialt kan det blive? Og hvorfor fortsætter det bare trods den indlysende ufornuft?
Men søg ind i Folketinget, venner - der mangler udskiftning!

Sven Elming, Steffen Gliese og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I 90erne indførte Nyrup-regeringen en efterløn-før-efterlønnen: overgangsydelsen, ligesom man sikrede, at folk over 55 ikke kunne ryge ud af dagpengene.
Det er tydeligt, at man ikke skulle have afskaffet disse ordninger - men det er endnu mere mærkeligt, at samfundet ikke forstår at gøre brug af den ledige arbejdskraft fra folk med netop meget erfaring: nedskæringerne i den offentlige sektor er reelt set en underskudsforretning for samfundet, for sagsbehandlingen og de sociale ydelser overstiger ofte lønindkomsten, der skulle have været til udbetaling for et arbejde.

Anne Eriksen, Finn Andersen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar

I min verden er det samfundet som skrotter den ældre generation. De unge vil til, og er chefen 40, så er hans medarbejdere 30. Derfor er det katastrofalt for mange på 50 år at ryge ud, for er man først ude, så er det næsten umuligt at komme tilbage. Her savner man en politisk udmelding. I dag gælder det for alle som falder ud, for ens kompetencer bliver forældet på 2 år eller mindre. Nu har politikerne så fået noget, som løser et politiker problem, men det løser ikke en dyt, slet ikke for de 50 årige, de selvstændige og personer uden tilknytning til en a-kasse.

Lidt trist at Martin Dam Hansen stadig tror på demokratiet og politikerne.

Det fører frem til at fordre hunden med egen hale , mere del og hersk, og separation af grupper der kan rammes så som seniorer.
Hvis ikke 58 år er nok til at blive klog nok til den erkendelse, så er det nok mest overtro.

Prøv at hør lovsangen fra alle politikere om et forbedret system , hvor "KUN" 6700 om året vil falde ud af dagpengene. Incl. den lille mands beskyttere??

Philip B. Johnsen

Husk på hvem der er beskæftigelsesminister:

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Kampflypolitikkerne der støtter udgifter på DKK 30 mia. plus de løbende omkostninger til at sprede død og ødelæggelse, ønsker alle borgere 'sultne nok' til, at arbejde for håndøre, det er derfor uligheden stiger.

Diskrimination, sparken nedad, at få de udsatte til at hade de fattige, er kampflypolitikkernes værktøj til, at sælge politik der svækker sammenhængskraften i samfundet, hvilket kun i den sidste ende, skal kommer eliten i Danmark tilgode.