Nyhed
Læsetid: 2 min.

Spillet om pengene i satspuljen

’Det er at fodre hunden med sin egen hale,’ lyder kritikken af omstridt pulje til de svageste borgere
Statspuljen for 2016 har afsat godt 54 millioner kroner til at udbedre behandling af unge misbruger.  Rådet for Socialt Udsatte kritiserer Satspuljeordningen for at udhule de forskellige overførselsindkomster. 
 Arkiv

Ulrik Hasemann

Indland
29. oktober 2015

Den er blevet kaldt de svagestes finanslov. Men mens politikere fra partierne bag det såkaldte satspuljeforlig i disse dage rundhåndet uddeler milliongaver til gode sociale formål, tiltager kritikken af puljen. Ikke alene betaler de svage selv regningen for deres finanslov. Efterhånden står de ofte tomhændede tibage, når pengene i satspuljen udbetales.

»Det er at fodre hunden med sin egen hale, for pengene kommer jo ved gradvis at udhule forskellige overførselsindkomster,« siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen og fortsætter:

»Samtidig har der været en tendens gennem de senere år til, at færre og færre penge faktisk går til det oprindelige formål, så man kan efterhånden dårligt kalde det for de svagestes finanslov. I stedet er satspuljen blevet en finansieringskilde for finansministeren i forhold til at få finansloven til at hænge sammen.«

Pengene i satspuljen stammer nemlig fra et politisk forlig i 1990 om at alle overførselsindkomster hvert år skal reguleres med den såkaldte satsreguleringsprocent. Den udregnes på basis af lønudviklingen i samfundet minus 0,3 procent. De 0,3 procent overføres til satspuljen, som hvert år fordeles af partierne bag forliget til sociale formål.

Puljen udgjorde knap 13 milliarder kroner i år, men de fleste af milliarderne lever et liv i skjul, fordi de går til permanente udgifter som for eksempel to milliarder kroner, der siden førtidspensionsreformen i 2003 er gået til »merudgifter til førtidspension«. I år kunne politikerne derfor kun uddele en halv milliard kroner, og fordi lønudviklingen, som satspuljen følger, har været beskeden, har det i en lang periode knebet med ekstra penge ud over dem som stammer fra projekter, der stopper.

Kritikken af satspuljen er ikke ny, og rigsrevisorerne har i sommer været efter administrationen af puljen: Den er unødigt kompleks, bureaukratisk, og der mangler et samlet overblik over, hvad pengene går til.

Alligevel har alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, efterhånden tilsluttet sig forliget om satspuljen og dermed fået medbestemmelsesret over millionerne.

Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, kan imidlertid ikke lukke øjnene for, hvor pengene kommer fra.

»Der er ikke noget i vejen med de projekter, som får penge. Det er kun godt, at der kommer penge til fixerum og unge hjemløse og anbragte børn. Tager man skyklapper på og kun fokuserer på, hvor pengene lander, så er det nemt at forsvare. Men man er jo nødt til at se på, hvor pengene kommer fra,« siger Pernille Skipper.

Senest har Alternativet og Dansk Folkeparti (som i en periode har stået uden for) efter folketingsvalget tilsluttet sig satspuljeforliget, selv om begge partiers socialordførere understreger, at de er modstandere af finansieringen og hellere så, at pengene til puljen fandtes på finansloven.

»Men vi mener, at det trods alt er bedre at være med og kunne påvirke udviklingen, end at stå uden for og ikke kunne gøre det,« siger Dansk Folkepartis Karin Nødgaard.

»Vi vil gerne se på, hvordan satspuljen kan komme over på finansloven, og derfor er vi gået med: For at gøre det bedre,« lyder det fra Alternativets Torsten Gejl.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) afviser dog, at satspuljen efterhånden har udspillet sin rolle:

»Satspuljen kan ses som en katalysator for, hvordan de cirka 44 milliarder kroner, som kommunerne bruger på området, kan bruges bedre, så de i højere grad skaber resultater for dem, det handler om – nemlig de mest udsatte.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Man tager penge fra overførselsindkomsterne
og omfordeler dem til mennesker, som politikerne synes skal have pengene.
Og det er sjovt nok ofte ikke menneskene på overførselsindkomster, men andre formål som får politikerne til at vådte lidt i øjenkrogen over egen ædelhed.

Hykleri.

Rasmus Kongshøj, Steen K Petersen, Flemming Berger, Tue Romanow, Michal Bagger, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Heidi Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

S og SF's valgløfte i 2011 var en halvering af hjemløse i Kbh.på ca 1150 - Det er nu fordoblet eller mere.

Der er så kommet en ny rapport i sommeren 2015 fra Socialstyrelsen:


"I denne kortlægning er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.138 personer i uge 6, 2015. Det er 318 personer flere end ved den forrige kortlægning i 2013, svarende til en stigning på 5 pct. Sammenholdt med 2009, hvor tallet var 4.998 personer, er der siden 2009 sket en stigning på 23 pct.

Antallet af hjemløse er steget betydeligt i aldersgruppen mellem 25 og 29 år, hvor der i 2015 blev registreret 797 personer i denne aldersgruppe mod 616 personer i 2013."

kilde: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=4826&PID=...

Hvis vi ikke kan løfte et løfte med hjemløse i DK - hvad har vi så at byde ind med ifm. med en dansk flygtningekommisær?

Rasmus Kongshøj, Flemming Berger, Tue Romanow, Michal Bagger, lars abildgaard, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

***** for fotoet.