Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sprog læres bedst på arbejdspladser

Det danske sprog er en stor barriere for asylansøgere og flygtninge, når de skal i arbejde. Sprog-, integrations- og arbejdsmarkedseksperter peger på, at asylcentre og skoler ikke er det optimale sted at lære dansk. Praktik og sprogundervisning er langt mere effektivt og vil kunne lette vejen til et job for de nyankomne
Selv om de seneste statistikker viser, at 2.300 asylansøgere er omfattet af retten til at arbejde, var kun 22 asylansøgere i arbejde i efteråret 2015. Mohammed Anowar her på billedet er en af de ganske få asylansøgere, der har fået et lønnet job.
Indland
9. oktober 2015

»Det ville være bedre, hvis integrationsprocessen begyndte allerede den dag, vi ankom til asylcentret. På et halvt år burde vi asylansøgere sikres så gode sprogkundskaber, at de kvalificerer os til at komme ud på det danske arbejdsmarked. Så vil vi også som asylansøgere kunne betale for vores logi, madudgifter, elregninger, vandregninger og samtidig blive skatteydere, der bidrager til den danske statskasse.«

Kommentaren stammer fra en anonym asylansøger, der er utilfreds med danskundervisningen på asylcentrene. Sprogkundskaberne rækker ikke til beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, selv om asylansøgeren har fået ret til at arbejde.

Siden 2013 har asylansøgere, der har opholdt sig i Danmark i mindst et halvt år, kunnet arbejde lovligt. Men selv om de seneste statistikker viser, at 2.300 asylansøgere er omfattet af retten til at arbejde, var kun 22 asylansøgere i arbejde i efteråret 2015.

Morten Goll, direktør for Trampolinhuset, hvis mission er at hjælpe asylansøgere med at finde fodfæste i det danske samfund, pointerer, at der er brug for, at flere asylansøgere kommer ud af centrene og lærer sproget på reelle arbejdspladser i stedet for at være henvist til at vente, indtil deres ansøgning er færdigbehandlet – en proces, der i værste fald kan strække sig over år.

»Hvis Venstre-regeringen lyttede til vores forslag, burde den blive begejstret. Vi taler jo netop ikke om at udbetale velfærdsydelser til asylansøgere. Vi taler om, hvordan man kan give disse mennesker en platform, så de bliver i stand til at tage vare på sig selv,« siger Morten Goll.

Siden 2010 har han forsøgt at få skiftende regeringer til at indse vigtigheden af at forvandle asylansøgere og flygtninge i Danmark til et aktiv frem for en byrde. En af de vigtigste skridt er at ændre de bureaukratiske bestemmelser i asylsystemet, som udelukker asylansøgere fra at lære dansk på danske arbejdspladser og tage del i det danske samfund, så de hurtigere og nemmere kan integreres, når eller hvis de får asyl i Danmark.

»Men sprogkurserne i asylsystemet er ikke effektive nok til at forberede kommende flygtninge på det danske arbejdsmarked,« siger Morten Goll. Efter Morten Golls mening er den bedste måde at lære dansk på ved at arbejde blandt danskere: »Men som det er nu, er det næsten blevet en regel, at man skal kunne tale perfekt dansk og først derefter kan påtage sig et job.«

Mere effektiv læring

Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder inden for serviceerhvervene, er enig:

»Hidtil har kommunerne haft stort fokus på at få flygtninge igennem det treårige integrationsprogram i stedet for på at få dem ud på arbejdsmarkedet. Vi har her at gøre med en gruppe af mennesker, som hverken har et netværk i Danmark eller kender det danske arbejdsmarked, og derfor er det helt afgørende, at jobcentre i højere grad end i dag træder til og formidler kontakten mellem arbejdsmarkedet og asylansøgere og flygtninge,« siger Stine Pilegaard Jespersen. Også Martin Ågerup, direktør for tænketanken Cepos, tilslutter sig:

»Mange mennesker ville lære mere og bedre dansk af at være i beskæftigelse end af at sidde i et klasseværelse. Det er et meget mere effektivt, at folk kommer i beskæftigelse, for så kan de være sammen med dansktalende i praktiske situationer.«

I de virksomheder, som er repræsenteret i Dansk Erhverv, har man gjort sig erfaringer, der ser ud til at bekræfte sammenhængen.

»I de virksomheder, som kombinerer praktik og sprogundervisning, lærer flygtningene dansk langt hurtigere end i den normale sprogundervisning, fordi de mærker relevansen. De kan bruge dansk i deres hverdag og lære sprog på arbejdsmarkedet, hvilket er glimrende,« forklarer Stine Pilegaard Jespersen.

Dansk Supermarked er en af de virksomheder, som har gode erfaringer med praktik, og de har sammen med fire andre store virksomheder lovet regeringen at oprette langt flere praktikpladser til de 12.000 flygtninge, der kommer til Danmark i år.

Bedre integration

Grunden til, at det er lettere at lære et nyt sprog i jobsammenhæng, er ifølge adjunkt Elina Maslo ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, at det bliver nemmere at etablere forbindelsen mellem aktiviteterne i klasseværelset og den virkelige verden. Alt for ofte undervurderer lærere deres studerende og prøver at behandle dem som børn.

»Voksne sprogstuderende skal have lov til at være en del af planlægningsprocessen og kunne reflektere over egen læring. Der er mange skoler i Danmark, hvor engagerede lærere sørger for at skabe forbindelse til den virkelige verden omkring skolen. Hvis de f.eks. underviser elever på sprogskolen, der gerne vil være buschauffører, etablerer de et samarbejde med kørelæreren. For det er, når man kører bus, at de konkrete behov for at kunne klare sig på dansk, melder sig. Og så kan man sideløbende arbejde i klasseværelset med det sproglige på et mere teoretisk plan,« siger Elina Maslo.

Lotte Ladegaard fra Venligboernes arbejdsmarkedsrådgivning er overbevist om, at hvis flere asylansøgere og flygtninge kommer i arbejde hurtigt, vil det føre til bedre integration.

»Med et job kommer der danskkundskaber, nye venner og mindre tid til at tænke over, hvad der sker i hjemlandet. Ensomhed og bekymring er et stort problem blandt flygtninge. At arbejde vil hjælpe voksne flygtninge til et bedre liv, og når voksne er glade, er deres børn også glade og mindre tilbøjelige til at komme i problemer,« mener Lotte Ladegaard.

Venstres integrationsordfører Marcus Knuth er enig i, at flere skal i praktik, men kun hvis de har fået opholdstilladelse.

»Derfor har vi også inkluderet en sprogbonus i den nye integrationsydelse. Statsministeren mødtes for nylig med såvel virksomheder som civilsamfund for at gøre integrationen på arbejdsmarkedet bedre. Det inkluderer selvfølgelig, at udlændinge lærer dansk, hvorfor vi lytter til alle parter i integrationsindsatsen,« skriver han i et mailsvar til Information.

Skrevet i samarbejde med Lise Richter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Marcus Knuth burde forholde sig til, at der er et ønske om deltagelse i samfundet og bidrage, hvilket jeg syntes at høre ofte, også fra mennesker der kommer til Danmark, men at de bliver efterladt til dem selv og det er deprimerede, viljen er der, men muligheden mangler.

John Christensen

Phillip......der mangler jobs.

Uden et tilstrækkeligt antal udbudte ledige jobs bliver det blot fine ord, og hvor skal jobbene komme fra?

De flygtninge som har god uddannelse og tidligere arbejdsmarkedserfaring får det lettest, men skal også konkurrere med andre - såvel danske som udenlandske arbejdstagere.
Vi har jo ikke fuld beskæftigelse og mange danskere er ledige, altså ramt af "krisen som ikke går væk".

Sprog læres bedst ved at lytte, tale, læse og skrive i nævnte rækkefølge. Det er min erfaring.

Steffen Gliese

Jeg har altid hørt, at det bedste læres i sengen.

Lise Lotte Rahbek

Det er sprængfarlig stof, dette her.
Hvis nogle i forvejen DFtilhængende ledige danskere bliver bekræftet i, at flygtningene kommer og tager de ledige jobs i Danmark... så bliver der ballade !

Karin Andersen

Problemet er vel i sin kerne, at vores politikere faktisk ikke ønsker, at flygtningene bliver integreret - for så er der jo "fare for", at de bliver her. At de kunne blive til meget mere gavn og ikke bare "tage arbejde" fra danskere, men være med til at skabe nye virksomheder, det ser man desværre bort fra.