Stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere

Selv om antallet af kontanthjælpsmodtagere er stabilt, er andelen af de allersvageste kontanthjælpsmodtagere stigende. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Gruppen af kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet er steget med 2.800 personer siden december 2014 og udgør nu cirka 120.000 personer ud af 157.000 fuldtidspersoner – det vil sige tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere.

»De svage kontanthjælpsmodtagere har typisk andre problemer end ledighed: Det kan være misbrug, helbredsproblemer, psykiske problemer eller kriminalitet. Og det er en gruppe, der ikke reagerer særligt meget på ændrede økonomiske incitamenter,« siger chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted med henvisning til det kontanthjælpsloft, som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) fremlægger sit bud på i dag.

Regeringen ønsker med loftet over ydelser at motivere kontanthjælpsmodtagere til at tage et arbejde. Den effekt tvivler Erik Bjørnsted dog meget på. Sidst man havde et kontanthjælpsloft fra 2001 til 2011, indført af VK-regeringen, viste en række analyser, at loftet ikke havde nogen som helst effekt.

»Man kunne ikke påvise en statistisk effekt af kontanthjælpsloftet, og da Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet for nylig lavede en analyse af, hvad det ville betyde at genindføre kontanthjælpsloftet, kom man frem til, at det ville løfte beskæftigelsen svarende til 100 personer. Det vil jeg kalde en meget beskeden beskæftigelsesvækst,« siger Erik Bjørsted.

Han frygter, at et nyt loft nærmere vil føre til, at flere i gruppen vil blive fanget i fattigdom. Det så man i forbindelse med det tidligere kontanthjælpsloft. Og det vil blandt andet ramme børnefamilier, påpeger han.

Anders Bruun Jonassen, økonom ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd forventer, at dagens udspil ikke alene vil indeholde et loft over kontanthjælpen, men også en gulerod i form af et højere beskæftigelsesfradrag.

»Jeg vil tro, regeringen argumenterer med, at det godt kan være, at loftet sidste gang ikke virkede, så derfor vil man spille på to heste og ud over at sænke hjælpen, også indføre et fradrag, for dermed at komme kritikken i møde,« siger Anders Bruun Jonassen.

Selv om de seneste tal for beskæftigelsen i Danmark viser, at det går den rigtige vej, mener han, at »beskæftigelsen stadig er underdrejet, ikke bare i forhold til da det gik allerbedst, men også før overophedningen.«

»Og man kan godt stille spørgsmålstegn ved, hvor fornuftigt det er at presse de ledige i en situation, hvor beskæftigelsen ikke er højere,« siger Anders Bruun Jonassen.

Han peger også på, at kontanthjælpsmodtagerne ikke nødvendigvis kan matches med de brancher, som typisk mangler arbejdskraft i perioder med opsving i beskæftigelsen.

Under opsvinget fra 2006 til 2008 lykkedes det at få flere af de tungeste kontanthjælpsmodtagere i arbejde, men siden har krisen gjort arbejdsmarkedet langt mindre rummeligt over for den gruppe, der døjer med andre problemer end ledighed.

En stor restgruppe

Formanden for Danske Socialchefer og social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune, Helle Linnet, mener, at kontanthjælpsloftet kan få positiv betydning for nogle i gruppen.

»Der vil være en gruppe, som bliver motiveret, og som vil synes, at det gør en forskel, at det økonomiske råderum er større. Men der vil være en stor restgruppe, hvor økonomien ikke er afgørende for, om de kommer i job. Nogle af dem har meget komplekse problemer. Der er både økonomiske, sociale, fysiske og psykiske barrierer, der gør, at de ikke bare kan tage et arbejde,« siger Helle Linnet, og fortsætter:

»Derfor skal man arbejde langt bredere med at gøre dem jobparate. Det handler jo ikke kun om at søge et job, men også om at fastholde det,« siger hun.

Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er enig. Hvis de svage grupper skal ind på arbejdsmarkedet, er der i stedet brug for målrettede tiltag, der kan knytte dem tættere til et rigtigt arbejde:

»Alt for ofte har man benyttet aktivering, men det er ikke målrettet nok i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor skal man i langt højere grad benytte sig at virksomhedsrettede forløb. Man har for eksempel gode erfaringer med voksenlærlingeordningen. Det er den slags, der skal til,« siger Erik Bjørnsted.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren.