Læsetid: 3 min.

Stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere

Antallet af kontanthjælpsmodtagere, som står udenfor arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. For denne gruppe får regeringens kontanthjælpsloft, der præsenteres i dag, næppe betydning for deres chancer for at komme i job
De svageste kontanthjælpsmodtagere har typisk andre problemer end ledighed: Det kan være misbrug, helbredsproblemer, psykiske problemer eller kriminalitet. Og det er en gruppe, der ikke reagerer særligt meget på ændrede økonomiske incitamenter 
 Arkiv

Jacob Ehrbahn

2. oktober 2015

Selv om antallet af kontanthjælpsmodtagere er stabilt, er andelen af de allersvageste kontanthjælpsmodtagere stigende. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Gruppen af kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet er steget med 2.800 personer siden december 2014 og udgør nu cirka 120.000 personer ud af 157.000 fuldtidspersoner – det vil sige tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere.

»De svage kontanthjælpsmodtagere har typisk andre problemer end ledighed: Det kan være misbrug, helbredsproblemer, psykiske problemer eller kriminalitet. Og det er en gruppe, der ikke reagerer særligt meget på ændrede økonomiske incitamenter,« siger chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted med henvisning til det kontanthjælpsloft, som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) fremlægger sit bud på i dag.

Regeringen ønsker med loftet over ydelser at motivere kontanthjælpsmodtagere til at tage et arbejde. Den effekt tvivler Erik Bjørnsted dog meget på. Sidst man havde et kontanthjælpsloft fra 2001 til 2011, indført af VK-regeringen, viste en række analyser, at loftet ikke havde nogen som helst effekt.

»Man kunne ikke påvise en statistisk effekt af kontanthjælpsloftet, og da Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet for nylig lavede en analyse af, hvad det ville betyde at genindføre kontanthjælpsloftet, kom man frem til, at det ville løfte beskæftigelsen svarende til 100 personer. Det vil jeg kalde en meget beskeden beskæftigelsesvækst,« siger Erik Bjørsted.

Han frygter, at et nyt loft nærmere vil føre til, at flere i gruppen vil blive fanget i fattigdom. Det så man i forbindelse med det tidligere kontanthjælpsloft. Og det vil blandt andet ramme børnefamilier, påpeger han.

Anders Bruun Jonassen, økonom ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd forventer, at dagens udspil ikke alene vil indeholde et loft over kontanthjælpen, men også en gulerod i form af et højere beskæftigelsesfradrag.

»Jeg vil tro, regeringen argumenterer med, at det godt kan være, at loftet sidste gang ikke virkede, så derfor vil man spille på to heste og ud over at sænke hjælpen, også indføre et fradrag, for dermed at komme kritikken i møde,« siger Anders Bruun Jonassen.

Selv om de seneste tal for beskæftigelsen i Danmark viser, at det går den rigtige vej, mener han, at »beskæftigelsen stadig er underdrejet, ikke bare i forhold til da det gik allerbedst, men også før overophedningen.«

»Og man kan godt stille spørgsmålstegn ved, hvor fornuftigt det er at presse de ledige i en situation, hvor beskæftigelsen ikke er højere,« siger Anders Bruun Jonassen.

Han peger også på, at kontanthjælpsmodtagerne ikke nødvendigvis kan matches med de brancher, som typisk mangler arbejdskraft i perioder med opsving i beskæftigelsen.

Under opsvinget fra 2006 til 2008 lykkedes det at få flere af de tungeste kontanthjælpsmodtagere i arbejde, men siden har krisen gjort arbejdsmarkedet langt mindre rummeligt over for den gruppe, der døjer med andre problemer end ledighed.

En stor restgruppe

Formanden for Danske Socialchefer og social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune, Helle Linnet, mener, at kontanthjælpsloftet kan få positiv betydning for nogle i gruppen.

»Der vil være en gruppe, som bliver motiveret, og som vil synes, at det gør en forskel, at det økonomiske råderum er større. Men der vil være en stor restgruppe, hvor økonomien ikke er afgørende for, om de kommer i job. Nogle af dem har meget komplekse problemer. Der er både økonomiske, sociale, fysiske og psykiske barrierer, der gør, at de ikke bare kan tage et arbejde,« siger Helle Linnet, og fortsætter:

»Derfor skal man arbejde langt bredere med at gøre dem jobparate. Det handler jo ikke kun om at søge et job, men også om at fastholde det,« siger hun.

Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er enig. Hvis de svage grupper skal ind på arbejdsmarkedet, er der i stedet brug for målrettede tiltag, der kan knytte dem tættere til et rigtigt arbejde:

»Alt for ofte har man benyttet aktivering, men det er ikke målrettet nok i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor skal man i langt højere grad benytte sig at virksomhedsrettede forløb. Man har for eksempel gode erfaringer med voksenlærlingeordningen. Det er den slags, der skal til,« siger Erik Bjørnsted.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

PS: er dette forslag en af årsagerne til at regeringen flytter Rådet for socialt udsatte til Bornholm?????

Det virker også noget underligt at flytte 5 ansatte til Bornholm og tro at det giver vækst til øen. Hvad med at sænke færgepriserne mon det ikke ville give mere vækst.

lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Reinhold

For dem med psykiske eller helbredsproblemer findes der jo fleksjob, hvor man i dag kan arbejde fx 12 timer/uge og få tæt på fuldtidsløn. Man kan arbejde ned til 2 timer/uge for at holde en fod inden for arbejdsmarkedet.

Måske kunne virksomhederne gøre mere for at tage mod fleksjobbere?

Alan Strandbygaard

"Nå, du har depressioner, drikker for meget, sniffer en del?
Nu skal jeg hjælpe dig. Jeg tager dit eksistensgrundlag og tryghed. Man ser nemlig tingene helt anderledes, når man sover i et skur bag supermarkedet og roder efter mad i containeren. Tro mig, du bliver med et helt og aldeles frisk og fejdig."

Niels Erik Nielsen, Heidi Larsen, Bill Atkins, Jens Jørn Pedersen, Niels Duus Nielsen, Benny Larsen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis disse mennesker kunne TAGE et arbejde,
og ikke mindst BEHOLDE det,
så ville de gøre det.

Alle ved jo, at arbejde er kuren.

lars abildgaard og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

@Lasse Reinhold: Måske kunne virksomhederne gøre mere for at tage mod fleksjobbere?

Hvilke virksomheder forestiller du dig vil(har mulighed for) ansætte personer feks 1-2 timer om ugen, personer der kan yde så lidt, vil ofte være mødeustabile pga af sygdom mm. Så en fod på arbejdsmarkedet betyder ofte, "i klemme på arbejdsmarkedet".

Jørn Petersen

hvor er de job?

eliten og deres lakajer er isolerer en stor del af den danske befolkning og fratage dem rettigheder, det kommer til at ende blodigt når de ramte danskere ikke længere vil finde sig i at blive undertrykt.

nedergård og hans slags må hellere have et hul parat de kan gemme sig i lidt ligesom sadam.

Claus Jørgensen, Jens Jørn Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er erfaringsmæssigt flere faldlemme på vej ned af fattigdomstrappen. En af dem er efter sigende 'egen seng'. Uden den ingen jobfastholdelse.

Tvang kan så absolut være på sin plads. men man skal jo tvinge de uvillige hvis resultater skal opnås. Jeg formoder at alle i den nævnte pulje gerne vil indtage en lønnet stilling med en vis jobsikkerhed. At de ikke de uvillige i en arbejdsmarkedsmæssig stabiliseringsproces på dette punkt. Det er arbejdsgiverne.

Dog ikke på Fyn :
Jeg har hørt - blot fra pålidelig kilde - at man nu på Fyn aktiverer folk til at transportere andre, sengeliggende aktiverede frem og tilbage til arbejdspladser hvor de sengeligger i 12 minutter om dagen - som job-prøvning. 'Molboerne' er flyttet til Fyn så at sige..
Man kan starte med at nådje, eller hvad man nu vil kalde det, disse arbejdsgivende platpladser til selv at afholde udgiften til sådan udvisning af overvældende socialt engagement.
(det gør de næppe engang de 2 af 12 minutter...)
12 minutter om dagens færdig og solid, upåklagelig sengeligning til fuld 8 timers løn og pensionsordning.

Lasse Reinhold

@Benny Larsen: altså hvis virksomhederne, politikerne og hele Danmark er klar til særhensyn og særordninger til flygtninge, mon de så ikke også kan gøre det samme med fleksjobbere?