Nyhed
Læsetid: 4 min.

Støjberg kan ikke dokumentere udtalelser på samråd

På et samråd for nylig tilkendegav udlændinge-minister Inger Støjberg, at debatten om FN’s statsløsekonvention, der giver statsborgerskab til personer, selv om de er i PET’s søgelys, også kendes fra andre lande. Men hverken FN eller en førende ekspert kan genkende det billede, og ministeren kan ikke komme med eksempler
Ifølge udlændingeminister Inger Støjberg er det til diskussion i flere andre lande, om statsløsekonventionen skal ændres. Men UNHCR har ikke kendskab til, at sådan en diskussion skulle finde sted.

Jakob Jørgensen

Indland
6. oktober 2015

Da udlændingeminister Inger Støjberg (V) på et samråd for nylig annoncerede, at hun »ret hurtigt« agter at sende et brev til FN’s Flygtningehøjkommissær for at få indledt drøftelser om udformningen af statsløsekonventionen fra 1961, gav ministeren flere gange udtryk for, at man også i andre lande diskuterer, om der skal laves ændringer i konventionen.

»Det er også, hvad jeg har kunnet følge med i i forhold til debatten i andre lande, at det her er til diskussion andre steder også,« sagde ministeren, der med et brev til højkommissæren nu vil lægge op til at få ændret en politisk uønsket konsekvens af statsløsekonventionen, nemlig at også unge, der er født statsløse, kan få dansk statsborgerskab, selv om de er eller har været i PET’s søgelys.

Men nu viser det sig, at ministeren har vanskeligt ved at dokumentere, at en lignende kritik af 61-konventionen også kendes fra andre lande.

Information har spurgt UNHCR i Genève, om de kender til den slags diskussioner fra lande, der har tiltrådt statsløsekonventionen. UNHCR har fra FN’s Generalforsamling mandat til at holde øje med, om konventionen overholdes. Svaret er nej, oplyser højkommissariatets pressetalsmand, Leo Dobbs, i en mail:

»Jeg har kontaktet vores statsløseenhed desangående. De siger, at de ikke har kendskab til denne diskussion og ikke har fået nogen henvendelse om den. De siger også, at dette vil være noget, vores juridiske eksperter i 1961-konventionen vil skulle underrettes om, hvis sådanne diskussioner vitterligt finder sted.«

Heller ikke Danmarks førende ekspert på området, seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, kan erindre en sådan diskussion i forhold til FN-konventionen om statsløshed. Hun deltager ofte i internationale konferencer med andre jurister, der arbejder med statsborgerskab.

Læs også: Støjberg tager statsløse-konvention op i FN

»Beskyttelsen mod statsløshed ved fratagelse af statsborgerskab følger jo også af den nyere europæiske konvention om statsborgerskab, og jeg husker ikke, at der har været kritik af dette aspekt af statsløsekonventionen fra 1961,« siger hun.

På samrådet afviste Inger Støjberg helt at nævne konkrete lande, for som ministeren sagde: »Jeg kan allerede nu sige, at jeg ikke kan fremlægge breve, der kører frem og tilbage mellem ministre, fordi de eksisterer ikke, men derfor kan tingene godt være til debat i de enkelte lande,« som ministeren sagde.

Men i en mail til Information nævner Inger Støjbergs ministerium to af de lande, som ministeren angiveligt havde i tankerne under samrådet.

»Ministeren gav udtryk for, at der også i andre lande end Danmark pågår en diskussion om forholdet mellem statsløsekonventionen og nutidens trussel fra terrorister. Der kan i den forbindelse peges på Norge og Storbritannien, hvor der har været diskussioner om at fratage terrorister deres statsborgerskab, også selv om det efterlader disse personer som statsløse.«

Som illustration heraf har ministeriet sendt link til en engelsk avis og til en norsk avis. Men i de to avisartikler kan Eva Ersbøll ikke finde en kritik af 61-konventionen, selv om de belyser problemet ved at give statsborgerskab til en formodet terrorist.

»Så vidt jeg kan se, er der ikke noget i de to avisartikler, der kan læses som en kritik af 61-konventionen,« siger hun.

Læs også: DF ser frem til regeringens opgør med flygtningeregler

Forsker tvivler på opbakning

Af den norske avis fremgår det, at Norge vil tage det norske statsborgerskab fra nordmænd, der f.eks. har deltaget i hellig krig i Syrien, men kun, hvis de i forvejen har et andet statsborgerskab. I den britiske avisartikel belyses, hvordan Storbritannien vil fratage terrorister deres britiske statsborgerskab, selv om de bliver statsløse.

»Forholdene for Storbritannien er anderledes, fordi landet samtidig med ratifikationen af 61-konventionen benyttede sig af dens mulighed for, at et land ved afgivelse af en erklæring kan beholde eksisterende fratagelsesregler, uanset konventionens forbud mod fratagelse af statsborgerskab med statsløshed til følge. Så England har en særstilling efter statsløsekonventionen og har ikke ratificeret Europarådskonventionen om statsborgerret,« siger Eva Ersbøll.

Hun tvivler på, at Inger Støjberg kan få held til at få ændret stats- løsekonventionen.

»Jeg har ikke hørt, at andre lande skulle have planer om at ændre konventionen. Tværtimod er antallet af lande, der har ratificeret statsløsekonventionen, steget meget de seneste år, fra 37 i 2011 til 64 i 2015, og UNHCR har sat en udryddelse af statsløshed som et mål, der skal nås det næste tiår. På den baggrund tvivler jeg på, der vil være opbakning til at få ændret konventionen,« siger Eva Ersbøll.

Inger Støjbergs ministerium har ikke nogen kommentarer til, at UNHCR ikke kender til en diskussion af den type, som ministeren har omtalt på samrådet. »Ministeren gav ikke udtryk for, at andre lande skulle have kontaktet UNHCR med henblik på at ændre konventionen på det specifikke punkt vedrørende tildeling af statsborgerskab til personer, der vurderes af efterretningstjenester at kunne være til fare for statens sikkerhed. Ministeren har derfor heller ingen kommentar til, at UNHCR ikke har fået en sådan henvendelse,« har ministeriet skrevet i en mail til Information, som fortsætter: »Det vil UNHCR dog nu modtage fra Danmark.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

20% regeringen bruger alle midler

Og hvis midlerne ikke er eksisterende, så opfindes de til lejligheden. Støjbergs forhold til sandheden ligner det, som Lars Løkke Rasmussen præsenterede i FN i følge SF's annonce Folk II d.d. Han skulle angiveligt have udtalt om kampen mod fattigdom.

"We must make sure that we live up to our firm and collective commitment and Denmark I can assure you is willing to do its part".

Samtidig skærer Danmark udviklingshjælpen ned med 2 milliarder i følge annoncen.

Udfordringen for Løkkes politiske modstandere er, at Løkke leger med ordene på en måde, som gør det svært, at kalde ham det han præcist er.

Det næstbedste ord som jeg personligt kan hæfte på ham er "utroværdig". Nogen vil kalde ham retorisk dygtig. Desværre en evne, som svækker politikeres omdømme i befolkningen.

Hans Larsen, Calle Hansen, Flemming Berger, Janus Agerbo, lars abildgaard, Ida Faurholt Galle og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det bliver vist mere og mere rodet. Sandheden er lettest at huske.
Men det er jo ikke noget nyt i den nuværende regering, at sandheden er noget andre beskæftiger sig med.
Claus Hjort, der er chefideolog siger, at 2 + 2 = 5 og 10 - 8 = 15, og han siger, at vi alle ved, at 3 + 4 = 35. Så hvad er problemet?

Kurt Loftkjær

Ny bog om retorik kan gøre os klogere

Bogen er omtalt på:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/politikerlede-nar-politikeren-ikke-sv...

Anne-Marie Krogsbøll

Alle kneb gælder....

Ida Faurholt Galle

Måske "uvederhæftig" vil være dækkende ...

Jens Jørn Pedersen, lars abildgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Det skal kunne betale sig at have sine argumenter i orden, osse selv om man er venstre politiker.

Jens Jørn Pedersen, lars abildgaard, Dorte Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hjææællllppp, jeg vil have Gucci Helle tilbage...

Grethe Preisler

Er hotpants blevet moderne igen? Eller har statsmedister Lars Løkke Rasmussens lokkeand bare glemt at tage slacks eller nederdel på, før hun stillede op til fotografering til ære for Søren Espersen fra støttepartiet, der vil se lamselår og bare babser?

Traenger hun mon ikke til en udklaedningsraadgiver ?