Nyhed
Læsetid: 3 min.

Stribevis af hackersager må opgives

To forskellige internationale efterforskninger af hackersager, der udspringer fra USA, har ført til en række sigtelser i Danmark. Men størstedelen af sigtelserne er opgivet igen. En af årsagerne er, at hackerværtøjer kan bruges til både lovlige og ulovlige formål
Den amerikanske anklager for New Yorks sydlige district, Preet Bharara, kunne på et pressemøde i maj sidste år fortælle om aktionen mod firmaet BlackShades, der også havde tråde til Danmark. Størstedelen af de danske sager er dog siden blevet opgivet. 
 Andrew Burton/Getty Images
Indland
30. oktober 2015

Dansk politi har som led i to forskellige internationale efterforskninger af hackersager sigtet i alt 10 danskere. Men sigtelserne er i de fleste tilfælde blevet opgivet. Kun én af sigtelser har indtil videre senere ført til en relativt mild dom på tre måneders betinget fængsel. Det viser en rundspørge, som Information har foretaget hos fem lokale politikredse og aktindsigt i retsdokumenter.

Læs også: ’Dem, de får fat i her, er bestemt ikke masterminds’

Den ene af de to efterforskninger handler om organisationen BlackShades, der blandt andet solgte et program, som gjorde det muligt at inficere en computer og fjernstyre den uden et offers viden. Sagen stammer fra USA, hvor det amerikanske forbundspoliti, FBI, har tippet Danmark og en række andre lande om personer, der angiveligt har købt eller på anden måde erhvervet sig programmer fra firmaet. På fælles aktionsdage i maj sidste år ransagede landenes myndigheder så mere end 350 steder i 16 forskellige lande verden over. Og det var i den forbindelse, at dansk politi ligeledes ransagede en række lokaliteter og sigtede otte personer.

Årets sag

Vicepolitiinspektør Johnny Lundberg fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center udtalte i den forbindelse, at der var tale om »et godt stykke« internationalt politisamarbejde: »Aktionen her viser, at det ikke er risikofrit at begå denne type kriminalitet,« udtalte han. Hos Eurojust, den EU-myndighed, der koordinerer retligt samarbejde, er BlackShades-sagerne også blevet kaldt »årets sag«.

Men af de i alt ni personer, som dansk politi endte med at sigte, har kun én person altså foreløbig fået en dom. Derimod er sigtelsen mod fem af personerne blevet opgivet. Desuden er der sket såkaldt tiltalefrafald mod to, fordi de var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet.

Efterforskningen mod én person pågår dog stadig. David Schmidt Hvelplund, der er specialanklager hos Nordjyllands Politi, siger, at sagerne i BlackShades-komplekset hos den lokale politikreds »i sidste ende ikke har båret så megen frugt«.

»Sagerne handler jo om software, der kan bruges til kriminalitet, men det kan også bruges lovligt. Bare fordi, at nogle af de danske sigtede har købt dette program eller på anden måde erhvervet det – hvilket jo har været baggrund for sigtelserne – betyder det jo ikke, at de nødvendigvis har brugt det til noget kriminelt,« siger han.

EU-myndigheden Eurojust beskriver da også i en evalueringsrapport af de internationale aktioner, at nogle lande var »begrænset af, at besiddelse af softwaren alene ikke var tilstrækkelig til indlede en retssag mod den mistænkte«.

Slog til mod forum

Den anden internationale efterforskning, som dansk politi har været en del af, handlede om et hackerforum på internettet ved navn Darkode.

Europol har kaldt det for »det mest produktive engelsktalende forum for cyberkriminelle til dato«. Den sag udsprang ligeledes af en efterforskning, som FBI oprindeligt havde indledt.

I denne sag slog landenes myndigheder til på samme dag i juli i år og anholdt i alt 70 personer. I den forbindelse blev en dansker på Midtsjælland anholdt og sigtet. Politiets teori var, at mandens »rolle var at kvalitetssikre ondsindede programkoder – såkaldt malware – som skal inficere og gøre skade på andres computere«. Men også i denne sag er sigtelsen blevet opgivet.

»Personer i netværket (Darkode-forummet, red.) har brugt ham, men ikke nok til, at vi rejser en tiltale imod ham ud fra det materiale, vi har kunnet sikre fra hans computer,« siger politikommissær Niels Kristoffersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

»Det er jo ikke alle beviser, vi kan søge frem, hvis der er gået flere år. Derfor kan der sagtens være spor, vi er gået glip af,« tilføjer han. Darkode-forummet blev brugt af folk med vidt forskellige interesser og motiver. Der var folk, der blot interesserede sig for programmering. Andre brugte det til at opnå status i hackerkredse, men forummet blev også brugt til at handle med kreditkortoplysninger og få ulovlig adgang til andres computere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her