Læsetid: 3 min.

Styrelse forhåndsorienterede Løkkes advokat om aktindsigter

Ikke kun Statsministeriet har forhåndsorienteret Lars Løkke Rasmussens advokat, når medier under den tidligere regering søgte aktindsigt i dokumenter vedrørende venstreformanden. Nu viser det sig, at Moderniseringsstyrelsen har fulgt samme praksis. Det møder skarp kritik fra ekspert i offentlighedsloven
22. oktober 2015

Den 21. oktober 2013 søgte Berlingske aktindsigt hos Moderniseringsstyrelsen i den dengang tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens eftervederlag som minister. To dage efter var styrelsen færdig med et udkast til besvarelse, og den 25. oktober blev svarudkastet sendt til Nicolai Mallet, som er advokat for Lars Løkke Rasmussen.

I styrelsens aktlister blev denne mail til advokaten journaliseret som »TIL DRØFTELSE MED ADVOKAT – UDKAST til svar til Berlingske«.

Først den 30. oktober – altså efter Nicolai Mallet havde fået styrelsens svarudkast »til drøftelse« – modtog Berlingske svar på sin aktindsigt.

Et lignende forløb fandt sted, da Jyllands-Posten i samme tidsrum søgte aktindsigt i akkurat samme emne: To dage, før avisen fik svar på sin aktindsigt, modtog Nicolai Mallet kopi af de akter, som styrelsen agtede at udlevere.

Information har søgt aktindsigt i andre mediers aktindsigter hos Moderniseringsstyrelsen, og det fremgår heraf, at styrelsen også i 2014 og i 2015 har orienteret Lars Løkke Rasmussen eller hans advokat om de dokumenter, styrelsen agtede at udlevere i aktindsigt.

Det fremgår også, at advokat Nicolai Mallet har haft en løbende aktindsigt hos Moderniseringsstyrelsen i alle sager vedrørende hans klient:

»Blot for en ordens skyld vil jeg gerne bekræfte min anmodning om at modtage aktindsigt i enhver pressehenvendelse, som direkte eller tydeligvis indirekte knytter sig til min klient. Denne anmodning gælder ethvert forhold, som vedrører min klients eftervederlag,« skriver advokaten således i en mail den 24. oktober 2013 til chefkonsulent i Moderniseringsstyrelsen, som behandler Lars Løkke Rasmussens sag.

»Ud over selve aktindsigtsbegæringen har jeg også udtrykt ønske om at blive hørt i spørgsmålet om, hvorvidt der efter min opfattelse skal gives aktindsigt, idet der kan være tale om forhold af så personlig karakter, at de efter loven er undtaget,« fortsætter Nicolai Mallet.

Advokaten understreger også hvorfor, han på sin klients vegne ønsker denne løbende aktindsigt:

»Helt på linje med, hvad der gælder for pressens aktindsigtsbegæringer, er min begæring udtryk for et ønske om hastebehandling, således at det er muligt at forholde sig til pressehenvendelserne.«

Det fremgår af Moderniseringsstyrelsens sagsakter, at styrelsen i oktober 2013 sendte et udkast til svar på en aktindsigt i Lars Løkke Rasmussens ministereftervederlag til ‘drøftelse’ hos statsministerens advokat, inden Berlingske fik svar. Information har fået aktindsigt hos Moderniseringsstyrelsen, og den viser, at advokaten fem gange fik mulighed for at få indflydelse på styrelsens svar på mediernes aktindsigter.

God forvaltningsskik?

Tidligere har Information afdækket, at Statsministeriet på tilsvarende vis orienterede Nicolai Mallet, når f.eks. Ekstra Bladet i foråret 2015 søgte aktindsigt i udskænkning af vin og øl i Lars Løkke Rasmussens tid i ministeriet. Også her kunne Information beskrive, hvordan advokaten i flere tilfælde fik mulighed for at få indflydelse på, hvilke dokumenter Statsministeriet agtede at udlevere.

Det fik offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole til at kritisere Statsministeriet for at bedrive ikke neutral sagsbehandling.

»Statsministeriet agerer ikke neutralt, når ministeriet med orienteringen om udkastet til afgørelse giver Lars Løkke og hans rådgivere mulighed for at forhåndsspinne om det journalistiske arbejde,« lød kritikken dengang fra Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen.

Moderniseringsstyrelsen henviser til »god forvaltningsskik«, når den skal forklare, hvorfor styrelsen yder advokat Nicolai Mallet som repræsentant for Lars Løkke Rasmussen en udstrakt service. Styrelsen henviser desuden til offentlighedslovens paragraf 41 om aktindsigt i enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentlige. Her gælder det, at den offentlige ansatte skal underrettes om, hvem der har søgt aktindsigt i vedkommendes ansættelsesforhold, og når der så er truffet en afgørelse, bliver den offentlige ansatte underrettet om, hvilke oplysninger der er udleveret i aktindsigten. Ifølge Moderniseringsstyrelsen har Lars Løkke Rasmussens sager om vederlag som tidligere minister nemlig »lighed« med reglerne i paragraf 41.

Men det afviser Oluf Jørgensen. Han peger på, at ifølge paragraf 41 bliver den offentlige ansatte netop ikke inddraget i eller får indflydelse på, hvilke oplysninger der skal udleveres. Det bliver den offentligt ansatte først underrettet om, når afgørelsen er truffet.

»Det er rimeligt at orientere om, at der er søgt aktindsigt. Når oplysningerne er udleveret, er det også rimeligt at orientere om, hvilke det handler om. Det svarer til indholdet af offentlighedslovens paragraf 41. Men der står intet sted i offentlighedsloven, at den offentlige ansatte skal have mulighed for at få indflydelse på, hvad der skal udleveres, eller på forhånd orienteres om, hvad en myndighed vil udlevere, så her går Moderniseringsstyrelsen altså et væsentligt skridt videre,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Det springende punkt er for mig at se, om i dette tilfælde Lars Løkke Rasmussens advokat får en orientering, inden aktindsigten besvares, så denne har mulighed for at påvirke resultatet.«

Moderniseringsstyrelsen afviser at oplyse, om Nicolai Mallet har haft indflydelse på, hvilke oplysninger medierne har fået om Lars Løkke Rasmussens eftervederlag.

»Moderniseringsstyrelsen kommenterer ikke på konkrete sager,« som styrelsen oplyser i en mail til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Jensen
  • Benno Hansen
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Jens Jørn Pedersen
  • Steen Sohn
  • Kurt Loftkjær
Peter Jensen, Benno Hansen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Jens Jørn Pedersen, Steen Sohn og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Advokater, spindoktorer og embedsmænd danner ring om tvivlsomme politikere

Vi er på vej mod yderligere udhulning af den ynkværdige offentlighedslov - "mørkelægningsloven".

Det er en beklagelig udvikling vi er vidende til. De fulde konsekvenser af hensynet til Lars Løkke Rasmussens usikre håndtering af skattebetalte penge er uoverskuelige. Men andre regeringsmedlemmers og offentlig ansattes ret i tilsvarende situationer vil formentlig åbne en givtig forretning for advokater samtidig med, at offentlighed mister en del af retten til at kontrollere om alt går rigtig til i den offentlige forvaltning.

Korruption og korrumpering får bedre muligheder, når journalister nu også mødes af advokater. Som om spindoktorer ikke er belastende nok for jura, politik og troværdighed.

Mon det vi oplever, er er en del af det, som det overvældende flertal af Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af offentlighedsloven kalder et frirum.

Vi afventer næste afdækning af glidebanen. Tak til Information.

Thorbjørn Thiesen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Søren Bro, Anne Eriksen, Peter Hansen, Torben Skov, Tue Romanow, peter fonnesbech, Jens Jørn Pedersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Tak, til Information.

Vi får hvad vi stemmer på!

Hvis vi kunne løsrive os fra underholdningsprogrammer i TV var der en mulighed for at befolkningen, vi, os, dig og jeg kunne begynde at forstå demokratiet, er og bliver en skrøbelig ting, som vi alle skal værne om,........... hver dag!

Se hvor mange kindkys der bliver uddelt imellem journalister, ca 200 stk der er tilmeldt Folketinget, og forskellige politikere.

Så også journalisterne, generelt, bør være med, i den daglige kamp for at bevare demokratiet.

Kys kys fra mig.