I maj i år afsagde Københavns Byret en usædvanlig dom: Ankestyrelsens og Københavns Kommunes afslag om at påbegynde en sag om førtidspension til en 57-årig boligløs kvinde blev underkendt:
»Ankestyrelsen skal anerkende, at [Susannes] sag skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension,« hed det i dommen.
Det usædvanlige er ikke, at en kvinde med hjælp fra en dygtig advokat får ret over Kammeradvokaten, der repræsenterer Ankestyrelsen. Det usædvanlige er derimod, at en sag om førtidspension overhovedet kommer for retten.
Rettens underkendelse af Ankestyrelsen afgørelse slår derved en breche ind i beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens (V) forsvar for kommunernes omstridte sagsbehandling i forbindelse med tildeling af førtidspensioner, nemlig at Ankestyrelsens egen undersøgelse af kommuners afslag på førtidspension viser, at sagsbehandlingen i kommunerne er i overensstemmelse med regler og praksis. Det har ifølge byretten altså ikke været tilfældet i Susannes sag, selv om Ankestyrelsen også i denne sag havde stadfæstet kommunens afslag.
Konkret betyder dommen, at Susanne frem over modtager et par tusind kroner mere om måneden end på kontanthjælp. Og frem for alt vil hun »få mere ro på sit liv, når jeg ikke længere skal til alle de møder«, som hun siger.
Men Susanne undrer sig også: »Hvorfor skal jeg rende til 117 specialister, når kommunen alligevel selv fejer det hele af bordet til sidst? Tænk på, hvad det må have kostet af eksperter. Dommeren gav jo mig ret på baggrund af akkuarat de samme lægeoplysninger, som kommunen bare ikke havde taget hensyn til.«
Ét gram heroin om dagen
Information har haft adgang til de mange akter i Susannes sag om førtidspension, og på baggrund heraf kan hendes tilværelse beskrives således:
Hun blev født i 1958 og blev som 11-årig udsat for seksuelle krænkelser af en af hendes fraskilte mors voldelige bekendte. Som 14-årig kom Susanne på ungdomspension, som 16-årig fik hun sit første barn, og sideløbende udviklede hun et misbrug af hash, som senere blev til kokain og heroin.
Efter 9. klasse kom Susanne i lære som materialist, men hun sprang fra lærepladsen. I begyndelsen af 1980’erne lykkedes det hende at gøre sig fri af hårde stoffer, og hun fik arbejde som visitationsbetjent i Københavns Lufthavn. I forbindelse med en galdesten, som blev for sent opdaget, begyndte Susanne at tage smertestillende medicin, ketoganer. Derfra var vejen til igen at blive stofbruger kort.
Midt i 1990’erne blev Susanne opsagt fra arbejdet i lufthavnen på grund af sygdom, og siden 1994 har hun været daglig intravenøs bruger af ét gram heroin.
For at skaffe sine daglige fire fix med den hvide heroin skal hun bruge omkring 1.400 kroner i døgnet. Siden 1998 har Susanne tjent til sit stofforbrug ved at være gadeprostitueret i kvarteret omkring Istedgade i København. Fra hun var 40 år, har hun hver dag været nødt til at sælge sin krop på gaden, uanset om hun har haft langvarige lungebetændelser, smerter og blødninger i underlivet eller heftige sårdannelser på armene som følge af fixene, således som det fremgår af de jævnlige hospitalsoplysninger, der indgår i hendes sag.
I 2000 var Susanne udsat for et livsfarligt overfald, som hun beskrev i byretten: Sammen med en kunde var hun »endt i en kælderskakt bag ved DGI-byen. Hun blev overfaldet, hvor han havde fat med begge hænder om hendes hals og slog hendes hoved mod muren. Hun blev meget bange og kunne mærke, at manden mente det alvorligt. Hun gjorde sig slap for at vise, at hun var blevet kvalt. Hun kunne kun få en lille bitte smule luft. Pludselig rejste han sig, og hun blev liggende stille, hvorefter han løb derfra.«
Adskillige gange har Susannes mulige arbejdsevne været undersøgt af læger eller været vurderet af socialrådgivere. Uden undtagelse har deres konklusioner siden 2005, hvor hun første gang søgte om førtidspension, været, at hendes arbejdsevne er ubetydelig, hvis overhovedet eksisterende.
Helt tilbage i 2005 beskrev Susannes egen læge hendes tilstand med bl.a. disse ord: »Ikke realistisk at hun rehabiliteres eller arbejdsprøves (…) Tilstanden er stationær p.t. Ikke realistisk at tro, at klienten vil stoppe mangeårigt misbrug (…) En tilkendelse af pension er en værdig udgang på denne sag. Dette kunne mindske presset for at skulle fremskaffe ca 1400,- daglig til heroin via prostitution.«
Samme år skrev kommunens lægekonsulent i en såkaldt progessionsrapport, at »på baggrund af oplysninger fra egen læge vurderes det ikke realistisk med en aktivering«, og at »det ses urealistisk, at [Susanne] vil kunne bestride et ordinært arbejde, samt et arbejde på særlige vilkår. Både nu og på længere sigt.«
Da kommunen i december 2005 ønsker endnu en lægeerklæring fra hendes egen læge, konstaterer denne, at Susanne ud over kronisk leverbetændelse lider af »begyndende senildemens på grund af stofskader«, »personlighedsforstyrrelse« og »periodisk depression«.
»Patienten ligner det hun er – en miseriepræget narkoluder. Vægten er under middel, og det er hendes tandstatus i særdeleshed, idet hun ikke har én tand tilbage (…) Hun er uden resterhvervsevne. Selv som luder er hun udtjent og har kun 1-2 barmhjertighedskunder,« skriver lægen og slutter med en opfordring: »Med denne attest håber jeg, at kommunen snarest muligt starter (forskud) på førtidspension.«
I en ressourceprofil fra 2006 oplyses det yderligere, at Susanne har haft fem provokerede aborter, og at hendes liv som stofbruger har medført, at hun har fået kronisk leverbetændelse.
»Det vurderes, at [Susanne] ikke har nogen arbejdsmæssige muligheder ej heller udviklingsmuligheder, da der ikke kan peges på behandlings-/revalideringstiltag.«
På dette tidspunkt må Susanne sælge sin lille andelslejlighed for at betale af på sin narkogæld. Siden har hun været hjemløs og boet hist og her, det meste af tiden sammen med det yngste af sine børn.
I oktober 2009 var Susanne til ekstern arbejdsprøvning på ’Hotellet’ på Vesterbro, som er en del af kommunens beskæftigelsesindsats. Resultatet viste, at hendes arbejdsevne var »ubetydelig«.
I en psykiatrisk speciallægeerklæring fra foråret 2010 hedder det, at Susanne har »levet en tilværelse som misbruger og prostitueret med mange overgreb, krænkelser og ydmygelser«, hvorfor hun skønnes at have udviklet »en uspecificeret belastningsreaktion«, som »nu nærmest er overgået i en personlighedsforandring«.
Speciallægen omtaler udførligt den følelse af skyld og skam, som Susanne er præget af i forhold til sine tre børn. Og derefter hedder det:
»Funktionsprognosen er meget dårlig, og det vil være nødvendigt med så markante skånehensyn selv på det rummelige arbejdsmarked, at det forefalder urealistisk, at der findes et egentligt arbejde, som vil kunne matche hendes deficit.«
Igen i maj 2010 bliver Susanne vurderet af en speciallæge, der konkluderer, at »ud fra en samlet lægelig vurdering af misbrugsproblematikken og de psykiske og fysiske problemstillinger vurderes fornyede arbejdsmarkedsrettede tiltag med kursus/kvalifikationstiltag udsigtsløse.«
Jobcentrets samlede konklusion er derfor, at »helbredsmæssigt er [Susanne] så præget af de mange års nedbrydende levevis, at alle former for tiltag, herunder kurser, opkvalificering, aktivering eller behandling, der kunne føre hende tilbage mod arbejdsmarkedet, må anses som udsigtsløse.«
Ligeledes konkluderer den kommunale sagsbehandler i oktober 2010 følgende: »Samlet vurderes arbejdsevnen ophævet i såvel ordinært arbejde som arbejde på særlige vilkår.«
Alle muligheder udtømt?
Efter gentagne undersøgelser i næsten fem år burde der fra dette tidspunkt ikke være nogen tvivl for Københavns Kommune om, at Susanne skal tildeles førtidspension. For ifølge loven om pensioner skal en sag overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, »når det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger.«
Alligevel ender kommunens jobcenter med i marts 2011 at indstille Susannes sag til et afslag. Det sker med begrundelsen: »Vi har ikke oplysninger nok til at vurdere, hvor meget din arbejdsevne er nedsat«.
Jobcentret »anerkender« dog, at Susannes hårde liv som stofbruger og gadeprostitueret »har stor betydning for din funktions og arbejdsevne, som er nedsat i et eller andet omfang som følge heraf«.
Men jobcentret finder også, at Susannes »manglende motivation for misbrugsbehandling« ikke kan »betragtes som at alle behandlingsmulighederne er udtømte«.
Tværtimod mener kommunen, at når Susanne netop er blevet henvist til behandlingsinstitutionen Valmuen, hvor hårdt trængte stofbrugere kan få lægeordineret heroin, viser det i sig selv, at »ikke alle muligheder for behandling er udtømte«.
Som konklusion mener Jobcentret, at man ikke kan »udelukke«, at Susanne »kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet med den rette støtte«, og derfor skal der nu udarbejdes »en jobplan, hvori indgår behandling for dit misbrug« samtidig med, at »der arbejdes på introduktion til arbejdsmarkedet«.
Den samme sagsbehandler, der 10 måneder tidligere konkluderede, at Susannes arbejdsevne var »ophævet«, ændrer nu sin vurdering. I august 2011 mener sagsbehandleren, at »samlet vurderes arbejdsevnen svært nedsat, men der findes muligheder for behandling af misbruget, hvorfor det indstilles, at der meddeles afslag på førtidspension.«
I stedet skal Susanne henvises til »motiverende forløb med henblik på etablering af støttekontaktperson, som på længere sigt kan følge borgeren med de rent sociale problemer og motivere hende til at indgå i en strukturerende behandling.«
Den 7. november 2011 modtager Susanne afslag på førtidspension, »da alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, som vurderes at kunne forbedre din arbejdsevne, ikke har været afprøvet.«
I oktober 2012 stadfæster beskæftigelsesankenævnet kommunens afslag.
Da Ankestyrelsen efter klager fra den private hjælpeorganisation Gadejuristen afviser at behandle afslaget, fordi »den ikke har principiel eller generel betydning«, udtager advokat Nikolaj Nielsen fra firmaet Elmer & Partnere i slutningen af juli 2014 en stævning mod Ankestyrelsen og dermed indirekte også mod Københavns Kommune.
Knap et år senere afgør byretten, at Københavns Kommune skal behandle Susannes sag efter reglerne om førtidspension.
Susanne er et opdigtet navn. Information er bekendt med kvindens identitet
Det er ganske ulækkert at læse hvordan vi behandler landets svageste borgere, vi kan simpelthen ikke være det bekendt.
Kristian Jensen - sådan vil det vedblive at være så længe middelklassen og opefter kun vil stemme på politikere, der lover og giver dem skattelettelser. SUK
Det er endnu et bevis på, at det offentlige er imod borgerne.
Vi er der kun for at holde liv i administrationen - offentligheden!
En af de fejl som hendes ellers forstående læge gør er at benytte den lille forkortelse p.t. selvom lægen jo klart mener det er permanent. Besparelseslidelige kommunale ledere eller udvalgsmedlemmer benytter den slags til at sige at så må vi give afslag da tilstanden jo ikke kan siges at være permanent når lægen siger p.t. Og så må sagsbehandleren jo ændre sin indstilling.
Målet er, at så få som over hovedet muligt fremover skal tildeles førtidspension. Uanset de menneskelige omkostninger.
Jørn Neergaard, beskæftigelsesminister (V): "Ressourceforløb er en hjælp – ikke en belastning"
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8147274/Kritikken-mangler-nuancer/
...Claus Hjort har fundet sin overmand. Hvem havde troet det?
...De mennesker (den lovgivende forsamling) har slet slet ingen anelse om, hvordan og hvor ødelagt den menneskelige sjæl kan være.
Dagens Danmark ser sådan ud:
Når en ressource stærk fra middelklassen får kræft sættes et himmel og hav af ressourcer i gang. Koste hvad det vil og med behandlingsgaranti på privathospital og, og, og. Er derimod en hjælpeløs fra bunden psykisk ødelagt er der kun skraldespanden tilbage og alle er bare ligeglade fordi man ligger jo som man har redt.
...Den "moderne" virkelig hed i Danmark anno 2015.
Problemet skyldes det fuldstændig forkvaklede forhold til arbejde, som afkristningen har medført: nu ses det nærmest som en belønning til mennesker, at de kan få lov til at slide sig op og gøre andre rige - hvor kristendommen er så rimeligt at betragte arbejdet som en straf, mennesket er ifaldet.
Hvis kvinden bruger 1400 kr om dagen på narkotika, så forslår det da som en skrædder i helvede at tildele hende førtidspension, som ifølge artiklen vil øge hendes indkomst med 2000 kr. om måneden i forhold til den kontanthjælp, som hun allerede modtager. Det vil altså betyde, at hun skal arbejde en dag og 10 timer mindre om måneden for at finansiere sit misbrug.
10 års mishandling af kommunen, det er på tide at stoppe dette umenneskelige vanvid, København kommunens jobcenter og beskæftigelsesankenævnet må være besat af monstre. De kommunale ledere, udvalgsmedlemmer og sagsbehandlerne må sku fyres og så kan de jo forsøge sig på Istedgade.
Lipsky skriver om at socialrådgiveren befinder sig i et krydsfelt. Socialrådgiveren skal håndtere krydspres mellem borgeren, organisationen, retslige og politiske beslutninger. Dette kan være udfordrende i udøvelsen af den sociale praksis. I praksis betyder dette at selv om socialrådgiveren som ønsker at gøre det bedste for borgeren ud fra deres behov og ønsker, så det vil f.eks. på baggrund af forvaltningen regler og rammer langt fra altid være muligt. Lipsky beskriver også at socialrådgiveren ofte lægger en distance til de overordnende magt, da de ikke stemmer overens med hvad som betegnes som godt socialt arbejde.
Professor Michael Lipsky er kendt som grundlæggeren af teorien om Street-Level Bureaucracy, der har vundet megen anerkendelse og en del priser inden for statskundskab, offentlig politik, forvaltning og andre discipliner.
“Det usædvanlige er ikke, at en kvinde med hjælp fra en dygtig advokat får ret over Kammeradvokaten, der repræsenterer Ankestyrelsen. Det usædvanlige er derimod, at en sag om førtidspension overhovedet kommer for retten.”
Her er en supplerende artikel fra magasinet Advokaten:
“Forvaltningen kan næsten slippe igennem med at skønne hvad som helst. Vi er på niveauet før et afslag som, “du er for tyk til førtidspension”, kan gå lige igennem, mener advokat, der peger på domstolenes manglende vilje til at prøve myndighedernes skøn, som kernen i problemet.”
http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere%20artikle...
Hvis nogen tror de lever i et retssamfund, har de taget fuldstændig fejl.
Læs gerne Michael Baggers link. Tak for det.
Det har været kendt i årevis, at det er nærmest umuligt at få tilkendt førtidspension i Københavns kommune. Den såkaldte reforms formål var at udbrede det til alle kommuner, også de, som før i tiden faktisk i rimelig grad tildelte folk førtidspension. Lad os håbe, at denne retssag kan bane vej for at nedslidte mennesker kan få førtidspension igen. Uanset om de er nedslidte af arbejde eller sociale omstændigheder.
......Susanne netop er blevet henvist til behandlingsinstitutionen Valmuen, hvor hårdt trængte stofbrugere kan få lægeordineret heroin......
Jeg troede egentlig, at det var mere almindeligt
at bevilge lægeordineret 'stoffer' til hårdt trængte,
før deres liv løb helt af sporet....
Husk på reglerne er et resultat af en S ledet regering og de bliver ikke rullet tilbage af en V ledet.
Hvem skal så komme den type mennesker til livs?
Ø har ingen magt, SF solgte ud og knækkede nakken af det.
Kære Frank Hansen
Det er taknemmeligt at have en regnemaskine!
Artiklen viser, at det i realiteten er umuligt at blive tilkendt pension pga sygdom i dagens Danmark.
Det er et faktum.
Et stort flertal af folketingets partier går ind for den asociale og nedværdigende behandling af samfundets svageste. Det er også et faktum.
Så fyr dog alle de sagsbehandlere der er ansat i jobcentrene og socialforvaltningerne. De har kun til formål at spille kejseren i " kejserens nye klæder" for de efterhånden få borgere, der hopper på bedrageriet.
Brug pengene på pædagoger, lærere og plejepersonale.
De gør nytte.
Konkurrencestaten - i dag konkurrerer kommunerne med vores svageste om de offentlige ydelser - kommunerne benytter dyre og korrupte private lægekonsulenter der fra deres virksomhed på Strandvejen ulovligt udsteder nye diagnoser som fx "sygdomsefterligning" Ankestyrelsen følger kommunernes ulovlige praksis frem for loven og glemmer altid retssikkerhedslov og forvaltningslov - så det i praksis er beskæftigelseslovens mulighed for individuelle skøn om fx arbejdsevne der går forud for regel - Borgeren forsøger så at stille op med pårørende frivillige bisiddere private bisiddere advokater og i sidste ende domstolene - det går ud over de svageste der fratages deres retssikkerhed deres demokratiske rettigheder og deres forsørgelse - så vi andre der har klaret os i konkurrencen kan få skattelettelser lønstigninger mere magt og bedre pension -
Vi taler her om massive retslige overtrædelser af socialloven, hvor socialrådgiverne udøver psykisk tortur!
Hverken Kammeradvokaten, Ankestyrelsen, de kommunale ledere, udvalgsmedlemmer, politikerne eller sagsbehandlerne kan frifindes i denne umenneskelige mishandling.
Det er en udbredt praksis i over halvdelen af kommunerne, nogle kommuner er mere pressede end andre af den enorme velfærdsmassakre, vi oplever i disse år, efterfuldt af lige så store skattelettelser til dem som intet mangler.
Information udstillede i juli/august det groteske i denne praksis:
28. juli 2015 Har Krølle udsigt til at få arbejde?
http://www.information.dk/540478
4. august 2015 Hvor mange indlæggelser endnu, før Christina får førtidspension?
http://www.information.dk/540992
6. august 2015 Kommer Carol på arbejdsmarkedet, før hendes øjne visner helt?
http://www.information.dk/541198
27. august 2015 Med stofbrugeren Krølle til møde med kommunen
http://www.information.dk/543231
http://www.information.dk/549109
Her er Bøddel loven:
30.06.2012: Bredt forlig om førtidspension og fleksjob.
Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om at lave en reform af førtidspension og fleksjobordningen.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger: Fremover er det slut med at tildele unge mennesker en førtidspension.
Anne Baastrup (SF) siger: I dag lander alt for mange unge på førtidspension.
Ulla Tørnæs (V) siger: Vi er glade for aftalen. Vi deler ambitionen om, at færre unge skal på offentlig forsørgelse.
Mai Henriksen (K) siger: Ingen er tjent med at blive efterladt på passiv forsørgelse uden for fællesskabet.
Joachim B. Olsen (LA) siger: For Liberal Alliance har det været afgørende, at incitamentet for kommunerne til at tilkende førtidspension bliver reduceret.
Reformen skal nu vedtages i Folketinget og vil træde i kraft fra 1. januar 2013. Når reformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner.
I dag kan syge der ikke bliver raske inden for 22 uger raskmeldes fx til ikke fysisk arbejde - eller bare fordi sagsbehandler skønner man har en arbejdsevne til deltidsarbejde
Hvis ens fagforening der i mod ikke mener man står til rådighed - er der ikke anden forsørgelse end formue og ægtefælleafhængig kontanthjælp - der er kun en frist på 14 dage til at klage og klagen har ikke opsættende virkning - efter mindst et år i Ankestyrelsen får over 30 % så deres sygedagpenge -men kommunen ændrer ikke deres skøn - og har stoppet sagsbehandling - derfor sidder 120.000 syge parkeret på kontanthjælp - ikke kun narkomaner sindslidende udviklingshæmmede -men ganske almindelige lønmodtagere og selvstændige håndværkere der var så uheldige at brække ryggen miste førligheden få en kræftsygdom sclerose slidgigt og dermed miste deres fulde arbejdsevne -
Det er slår mig oftere og oftere er, hvor usympatiske vores politikere er overfor syge og svage i samfundet OG at de får lov til det uden nogen form for konskvens end for andre end os på bunden. Den måde de taler om os på, at vi ikke skal "efterlades", være på "passiv forsørgelse" og "udenfor fælleskabet". Jamen for fanden da, det er de jo selv skyld i med deres politik, folk bliver mere og mere EFTERLADT i ingenting uden forsørgelse og endnu længere væk fra deres såkaldte "fællesskab".
Det er umenneskeligt, uværdigt og direkte mishandling. Var det dyr det handlede om, så var de blevet meldt for mishandling for længe siden.
Der sparkes SÅ meget ned ad, politikerne er toneangivende og Hr. og Fru Danmark klapper begejstret i deres tykke hænder, mens pøblen spilles ud mod hinanden, for uha, vi er jo farlige os på bunden, vi tager SÅ meget fra samfundet uden at bidrage. Og arbejde ER jo det eneste rigtige. Op i måsen med livskvalitet, det har vi alligvel ikke brug for.
Der er nul retssikkerhed, nul værdighed, nul medmenneskelighed. Når truget er tomt, så bides hestene, siger man. Ja, tak... vi er nu der hvor hestene er sat til at spise hinanden!
Frank Hansen
Hun får i dag vist heroinen lægeordineret og gratis
Jeg vælger at tro på, at politikere, offentlig forvaltning og regnearksekvibrilister i overvejende grad er uvidende og uden mål.
Selvfølgelig er der også nogle af dem, som er decideres skideligeglade og/eller ondskabsfulde,
men de er i overvejende grad uvidende.
Og foretrækker tilsyneladende at fortsætte deres uvidenhed og 4-års-løsninger og at dynge lovgivning ovenpå lovgivning.
Jeg kender en sagsbehandler i hovedstaden. Hun er ikke ond. Hun står bare i gæld, som betyder, at hun ikke tør risikere sit job. Så hun arbejder for systemet, selvom hun kan se nogen af den skade, hendes job udløser.
Jeg vil tro, den samme indstilling gælder for det meste af forvaltningspersonale og politikere.
De passer jo bare deres jobs, så der bliver råd til et pænt hus, nogle gode ferier, netværksforbindelser til hvis ikke jobbet holder, og så de kan få et nyt.
Det minder om en slags trødestens-taktik, hvor de bevæger sig over en uendelig bred flod via trædesten til trædesten, en af gangen,
og ikke rigtig forholder sig til, hvorfor de gerne vil over på den anden side af floden, hvor længe overgangen må vare, og hvad de egentlig vil ovre på den anden side af floden.
De finder bare trædestene.. skridt for skridt.. og hvad der ligger udenfor trædestenene, kan få dem til at mista balance, så derfor ser de ikke op.
Det er et ret uhyggeligt, trøstesløs billede af nutidsliv.
Men det er vist sådan, vi har indrettet os, og ingen.. ingen ! tør løfte hovedet og se dem, som løb tør for trædesten og skvattede i vandet.
Lise Lotte Rahbek.
Undladelsessynder fra politikere og personale er selvfølgelig mindre slemt end bevidst ondskab.
Men det er alligevel så slemme synder at det i fgl. Matthæusevangeliet er den direkte vej til Helvede.
" Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig"
Marianne Christensen
Jep.
Det er et aktivt valg fra min side, at fokusere på uvidenheden og forståelsesgrøften,
fremfor på den skadevirkning,
mennesker i position til at gøre det gode,
lukker øjnene for.
Ellers kan jeg ikke selv holde det ud længere.
Hurra for Susanne og lad os håbe, at dommen forlov at komme en masse andre uden arbejdsevne af betydning, til gode.
Men at kommunen er blevet dømt til at behandle Susannes sag som en sag om ansøgning om førtidspension, er vel ikke nogen garanti for, at Susanne får tilkendt en førtidspension. Der kan desværre være lang vej igen for Susanne.
Sidste år fik Aalborg Kommune en reprimande fra den overordnede styrelse, at AaK havde tildelt for mange førtidspensioner i en given periode. (jeg mener det var ca. 50% mere end styrelsen mente ville være det rimelige/korrekte. Dvs. Kommunen bestemmer ikke selv hvor mange borgere der har brug for en førtidspension. Og så bliver det dælme svært. Både for de borgere som har behovet. Og for de sagsbehandlere, som skal prioritere de alt for få mukligheder for at tilkende en tiltrængt person.
Den lov er en ommer
Er det ikke stadigvæk sådan, at man kan "søge førtidspension på det eksisterende grundlag". Man venter altså ikke på at kommunen indstiller én.
Aflever ansøgningen i kommunens information og kræv en kvittering. Så går sagen igang. Man vil måske prøve at skræmme ansøgeren, som må stå fast på sit krav. Ved afslag: ank. Det kan ikke blive værre end det allerede er og man kan søge senere eller blive indstillet.
Peter Sterling
26. oktober, 2015 - 09:33y
Når reformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder.
Ja, trist at flertallet ikke under syge og svage borgere denne promille af BNP.
lone bording
26. oktober, 2015 - 09:41
- derfor sidder 120.000 syge parkeret på kontanthjælp -
Dertil kan lægges titusindvis af ledige presset ud af dagpengesystemet.
Derfor er der politisk fokus på kontanthjælpen som nubskalnrundbarberes
Sidst i august måned vedtog politikerne på Christiansborg Bøddelloven nr. 2, som bevirkede at kommunernes kassetænkning forøgedes, den ændrede markant den måde, kommunerne får penge af staten til deres offentligt forsørgede borgere, de svageste ledige og syge bliver derefter udsat for yderligere misbrug og psykisk tortur, uden at retssystemet reagerer.
Kommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid, 20 pct. de første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52 og 80 pct. fra uge 53.
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, Konservative og Liberal Alliance stemte for den såkaldte Refusionslov/Bøddellov version 2.
Dette er igen et eksempel på at retssikkerheden for danske borgere ikke er eksisterende.
Borgere bl.a. på det sociale område har ingen retssikkerhed.
Kommunerne er en stat i staten som kan gøre hvad de mener er bedst for deres økonomi eller mangel på samme.
Den borgerlige regering skærer ned på bevillinger og økonomi overfor kommunerne og pålægger dem at udføre flere opgaver. Derfor godkendes at kommunerne kan overtræde loven uden at det har nogen konsekvens. Retssikkerhed er ikke eksisterende.
Nu tager i jer fandeme sammen, inde på borgen, ellers falder der brænde, også i den grad.
Elendige "hundehoveder". Og usympatiske skidesprællere. Kom på bedre tanker, eller skafottet
venter.....!
Vi ser konturerne af en tilstand hvor udgiftstunge overførselsindkomster skal tilkæmpes i samarbejde med private socialrådgivere og gennem en højere retsinstans end den der oprindeligt var tiltænkt - det vi lidt kækt er begyndt at kalde: afvikling af velfærdsstaten. Men hvorfor skulle det sociale område være fritaget for privatisering, når altings omdrejningspunkt er at skabe arbejdspladser? Her er endnu et område med masser af arbejde til både socialrådgivere, konsulenter, læger og dommere. En anden fordel ved privatisering af tilgangen til førtidspension er, at den i fremtiden kun vil kunne søges af folk med penge på lommen, dvs. fra middelklassen og opefter: altså helt på linje med alle de andre tiltag, som de senere år har øget afstanden mellem bunden og næste trin på den sociale rangstige. Helt kort sagt: endnu et boost af uligheden og man må bare håbe at det er godt for noget, for det er nemlig helt sikkert ikke godt for dem der har brug for hjælp og som ikke kan komme i kontakt med den, enten fordi de ikke kan formulere sig eller fordi de ikke har råd til at hyre nogle som kan. Men sådan må det jo være, når man har valgt at harmonisere sig med en verden hvor de fleste samfund hviler på en solid bund af fattigdom, mens en lille elite sidder på flæsket. Man kan så bare glæde sig/undre sig over at man har oplevet en tid hvor der blev delt rundhåndet ud af fælleskassen, i det fromme håb at det nyttede at give folk penge, alene af den grund at de ikke havde nogle.
Social modstandsbevægelse on the move....http://denoffentlige.dk/den-sociale-modstandsbevaegelse-samler-sig-alle-...
Men -
Konklusion:
"Samlet er der således grund til at værne om dette meget væsentlige fremskridt, som reformen af fleksjob og førtidspension har været for svage og udsatte borgere i Danmark. Det er vigtigt, at mennesker i vanskelige situationer også fremover får mulighed for støtte til at afklare og forbedre deres funktionsevne"
http://ugeskriftet.dk/debat/ressourceforloeb-er-en-hjaelp-ikke-en-belast...
Baggrunden for reformen samt nyttevirkningen - ikke ondskab - men er det dumhed?
Frank Hansen
Konkret betyder dommen, at Susanne frem over modtager et par tusind kroner mere om måneden end på kontanthjælp. Og frem for alt vil hun »få mere ro på sit liv, når jeg ikke længere skal til alle de møder«, som hun siger.
FREM FOR ALT!
Det handler ikke blot om kroner og øre. Det handler om et menneskes værdighed. Især om denne.