Læsetid: 6 min.

’Svage mennesker træffer kortsigtede valg’

I udformningen af den nye dagpengereform har arkitekterne skelet til en gren af økonomisk teori, der har at gøre med menneskers hang til at træffe ’dumme’ beslutninger. Det er de svage grupper, der træffer de ’dumme’ beslutninger, siger MIT-professor
Dagpengekommissionen

Dagpengekommissionen mandag fremlagde sit bud på et nyt dagpengesystem, var det ikke udelukkende baseret på økonomiske teorier, men også på adfærdsøkonomiske teorier.

Joachim Adrian

21. oktober 2015

Hvis du har hang til at træffe ufornuftige beslutninger og er dagpengemodtager, er der en løsning på vej til dig. For første gang i offentlig økonomisk politik, har Dagpengekommissionen nemlig inkluderet adfærdsøkonomisk teori i deres arbejde med at udforme et nyt dagpengesystem. En af teoriens store forskere og fortalere, Dan Ariely, fra Massachusetts Institute of Technology i Boston, USA, mener, at adfærdsøkonomi og økonomisk politik er et godt match.

Læs også: Cost-benefit kommer før velfærdsamfundet

»Adfærdsøkonomi er ikke som sådan et opgør med klassisk økonomisk teori, men det bibringer feltet nogle nye perspektiver. Især hvis du bruger det i økonomisk politik.«

Adfærdsøkonomi inddrager i modsætning til klassisk økonomisk teori også psykologi og sociologi til at forudsige, hvorfor mennesker reagerer, som vi gør.

Læs også: Flertal for flere penge til dagpengeforlig

Klassisk økonomisk teori beskriver, hvordan folk agerer. Men den prøver også at fortælle, hvordan mennesker skal agere. For Dan Ariely ligger problemet i den del af den økonomiske teori, der fortæller os, hvordan vi skal agere. Klassisk økonomi er ikke et godt redskab til at fange hele befolkningen.

»Økonomisk teori fanger nogle ting, men problemet er, at vi derefter går videre til at designe et helt system ud fra de betragtninger. Jeg håber, at man går ud og afprøver adfærdsøkonomisk teori, inden man laver nye systemer.«

Det håb får professoren realiseret med Dagpengekommissionens udspil til en dagpengereform.

Fjollet ikke at medtage

Dagpengekommissionen har bl.a. med inspiration fra Dan Ariely indarbejdet adfærdsøkonomisk teori i deres arbejde med et nyt dagpengesystem.

»I kommissionen fandt vi ud af, at vores diskussioner handlede om, at folk ikke kun er drevet af incitamenter. Derfor ville det være fjollet ikke at medtage den her forskning,« siger Jon Kvist, som er professor i statskundskab ved Roskilde Universitetscenter og forfatter til et afsnit omkring adfærdsøkonomi i kommissionens rapport.

»Den neoklassiske måde ville være at skære kraftigt i satsen, for at få en reduktion i folk på dagpenge. Den adfærdsøkonomiske tilgang er, at vi ikke behøver at skære så kraftigt, hvis vi indretter os mere smart. Det er blandt andet ved at få folk tidligere i gang med at arbejde.«

Læs også: De æresløses forlig

I forsøget på at afhjælpe dagpengemodtagerens problem med at træffe kortsigtede valg har kommissionen arbejdet med at udforme en mere ’puklet’ ydelsesperiode, så man oftere bliver mindet om, at man kan miste sine penge. Så er det ikke længere blot en dato to år ude i fremtiden.

Aversion mod tab

Baggrunden for det er, at adfærdsøkonomer har fundet ud af, at mennesker er mere motiverede for at arbejde for at undgå et tab end for at arbejde for en gevinst.

Teorien kaldes loss aversion og er blevet udbredt af Dan Ariely. Et eksempel: Når en butik giver dig en 30-dages returret, er den velvidende, at du er lidet villig til at skaffe dig af med noget, du har købt, fordi det føles som et tab. I dagpengeteoretiske termer betyder det, at du er mere motiveret til at forsøge at undgå et tab, end du er motiveret til at arbejde for en gevinst.

Det nuværende dagpengesystem er en forholdsvis lang ensartet periode med en nogenlunde stabile udbetaling af ydelser. Det betyder ifølge kommissionen, at der mangler incitamenter til at søge job, og at en stort set uændret ydelse i perioden ikke taler til din frygt for tab. Løsning på det er blevet karensdage – samtidig med at du mister alle dine dagpenge om to år, mister du i det nye system også to dages dagpenge hver tredje måned, medmindre du har haft 15 dages arbejde inden for de seneste tre måneder. Ideen bygger på, at førnævnte frygt for tab får en til handle.

»Du behøver kun at give et lille puf. Det at tabe noget opleves meget voldsomt for mennesker,« siger Jon Kvist.

Forhåbningen er, at man kan få flere af de mennesker, der falder ud af dagpengesystemet, hvoraf tre fjerdedele har haft under fire måneders arbejde i løbet af de to år på dagpenge, til at arbejde i dagpengeperioden. Samtidig med at de stærke dagpengemodtagere stadig vil være aktive i jobsøgningen.

»Det får en stor effekt for en bred gruppe. Det er derfor, vi er så glade for de her teorier – hvis man kan være glad for sådan noget,« siger Jon Kvist.

Frygten for at tabe noget skal ses i sammenhæng med en teori om nutidspræferencer: Du foretrækker at have noget nu frem for senere – det skal få dagpengemodtagere tidligere i job, og hvis det ikke sker, sparer staten penge ved, at der ikke betales dagpenge på karensdagene.

Kompleksitet avler passivitet

En anden adfærdsøkomomisk teori beskriver, hvordan vi i et komplekst system ender med at blive stående ved status quo. I et eksempel på livsforsikring fra Japan blev mulige kunder stillet over for ti forskellige typer af forsikring, der passede på forskellige typer kunder. Antallet af valgmuligheder og indholdet af valgene var omfattende – det førte til, at kunderne ofte valgte ikke at vælge noget.

De komplekse valg fører til, at beslutninger træffes ud fra mavefornemmelser, tommelfingerregler, udskydelser, etc. i stedet for rationelle cost-benefitanalyser.

»Kompleksitet betyder, at det er dem, der er bedst til at indhente og bearbejde informationer, der navigerer bedst i systemet. Folk, der er mindre stærke, har det sværere. Det har nogle fordelingspolitiske konsekvenser,« siger Jon Kyst.

Kommissionens lærdom fra Japan har været, at hele dagpengesystemet skal simplificeres. I et online scoresystem bliver det muligt for dagpengemodtageren at holde øje med sine opsparede timer, eller mangel på samme, mens et ur tæller ned til den dag, du har sidste dagpengeudbetaling.

Svage træffer dårlige valg

Jon Kyst mener, at adfærdsøkonomisk teori ikke er rettet mod de svage grupper af dagpengemodtagere. De incitamenter, der er sat op i reformforslagene, vil påvirke stærke som svage i gruppen af dagpengemodtagere.

Men hvis du spørger Dan Ariely, er det netop den svageste gruppe af mennesker, der træffer de mest kortsigtede beslutninger:

»Forestil dig, at hver gang, du træffer et valg, forstår du konsekvenserne af det valg. Køber du en sandwich, har du ikke penge til bussen. Køber du aftensmad, har du ikke penge til medicin. Alt, du gør, har en konsekvens. Det er ikke kun en forsinket konsekvens, men også en umiddelbar konsekvens. At tænke sådan er hårdt for dig,« siger Dan Ariely.

Han mener ikke, at man er født til at tænke sådan. Uanset hvilken gruppe i samfundet du tilhører, vil det nedbryde dig, hvis du konstant skal afveje, hvilke konsekvenser dine valg har.

»Det gør dig mentalt træt. Det gør, at du ikke er i stand til at tænke langsigtet og træffe gode beslutninger. Når du er i en situation af knaphed, får det dig til at tænke meget kortsigtet,« siger Dan Ariely.

Brug det i politik

Blandt økonomer på landets universiteter hersker der en udbredt opfattelse af, at adfærdsøkonomi er et område i vækst. Hvorvidt det er en god idé at tænke ind i den økonomiske politik, er der en mere forbeholden holdning til. Konsekvenserne af de adfærdsøkonomiske teorier indgår ikke i beregningen af dagpengereformens effektivitet. Men Dan Ariely tror, at teorierne kan brede sig ud i alle hjørner af politik.

»Hver gang du laver politik, har du en teori om den person, som politikken rammer. Det gælder alt fra kriminalitet til skattebetaling. Hvis du har den forkerte teori om den person, er oddsene for at du får en held med politikken meget lille. Du bliver nødt til at lave politik, der medregner menneskets natur. Derfor har adfærdsøkonomi en kæmpe rolle at spille der.«

Det er første gang man har implementeret teorierne i økonomisk politik, men det bliver næppe sidste gang. I USA har regeringen nedsat et udvalg, der kigger på muligheder for udbrede adfærdsøkonomisk praksis i politik.

»Vi ved, at menneskelig adfærd bestemmes af mange forhold. Derfor skal vi samle teorierne fra filosofi, psykologi, antropologi, etnografi, etc. og skabe systemer, der fungerer bedre,« siger Jon Kyst.

»Jeg tror, en masse politik vil ændre sig, hvis man havde adfærdsøkonomiske betragtninger med, når man lavede systemet. Det har stor betydning for, hvordan man opfatter problemet, og hvordan man designer løsningen,« siger han.

Dan Ariely er enig: »Økonomi har nogle spændende betragtninger – men det har filosofi, sociologi etc. også. Lad os prøve dem alle, når vi laver politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Egon Maltzon
  • Poul Schou
  • Kurt Nielsen
Henrik Brøndum, Egon Maltzon, Poul Schou og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt link Keld Albrektsen. "Kollektiv fornærmelse af ledige" det er nemlig lige hvad det er.. endda mildt udtrykt.

jonas larsen, Liliane Murray, John Christensen, Torben R. Jensen, Torben Skov og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Lige som man tænker at politikerne ikke kan pervertere Danmark mere, finder de nye dehumaniserende metoder.

Det jeg ikke forstår er hvorfor fagforeningerne deltager i dette bestilte arbejde, som kun har til formål at cementere de nedskæringer som 85% af folketinget allerede har vedtaget. Jeg kan kun tænke mig til at fagforeningsbosserne efterhånden gennem sammenlægninger, er nået op på samme lønniveau som politikerne, og derfor er købt og betalt.

Politikerne forsøger at bilde os ind at der ikke er råd til de arbejdsløse, men det er løgn: "Driften af lidt over hundrede jobcentre koster omkring 100 milliarder, den beskæftigelses rettede indsats koster omkring 11 milliarder om året."

Det haster med at genoprette Skat, ansæt 3-4000; "Danske virksomheder har skønsmæssigt sendt 150 milliarder ubeskattede kr. i skattely".

Hvor ligger det virkelige ansvar, eller mangel på ansvarlighed: "Over et år har virksomhederne sendt 6000 arbejdspladser til østeuropa med EU-støtte".

Jakob Silberbrandt, Tue Romanow, Poul Sørensen, Karsten Aaen, Liliane Murray, Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Michal Bagger, jonas larsen, Peter Hansen, Herman Hansen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Jørgen Steen Andersen, Mads Kjærgård og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Dagpengekommissionens arbejde kan nok bedst karakteriseres som endnu et eksempel på videnskabens prostitution i forsøget på at bevare de kapitalistiske ejendomsforhold.

Løkken strammes om lønmodtagernes hals, så den hellige private ejendomsret til de ressourcer, vi alle er afhængige af, fortsat kan beskyttes og forsvares med alle statens magtmidler.

Hermed er endnu et skridt er taget i retning af den de facto fascistiske stat, som vil være den yderste konsekvens af at fastholde de kapitalistiske ejendomsforhold i en verden, hvor der i profitøjemed drives rovdrift med jordens begrænsede ressourcer.

Denne statsform kaldes i øjeblikket Konkurrencestaten, men det bliver utvivlsomt på et tidspunkt nødvendigt, efterhånden som uligheden vokser, at finde på en mere spiselig betegnelse, hvori ordet demokrati meget vel kan tænkes at indgå.

Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Liliane Murray, Preben Haagensen, Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Jan Weis, Flemming Berger, Michal Bagger, jonas larsen, Herman Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er da helt fantastisk, hvad man alt sammen som et lyn fra en klar himmel er i stand til at finde ud af om samfundets svageste borgere - Kun fantasien sætter grænser.

Og nå ja. Et eller andet klogt og nyskabende skal alle landets professorer og de massevise af Ph.d'er jo præstere for at bevise hvad de dur til.

...Ingen spildte investeringer her.

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, Poul Sørensen og jonas larsen anbefalede denne kommentar

...Kunne der ikke laves noget tilsvarende om alle de mange ressource stærke, som der sagtens kan presses noget mere saft ud af - Hvis de ellers gad.

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, Poul Sørensen og jonas larsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Vedstår de ikke åbenlys vilje til at ville manipulerer med andre mennesker, og viser foragt for vores ret til fri vilje?

For det vil da være helt nyt, at de selv påpeger disse gerninger.
VKO har stadig ikke stået ved deres ihærdige, fristen folk over evne, for at få landet fyldt med gældsslaver, der ikke har råd til at gøre det rigtige.

Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Liliane Murray, Anne Eriksen, jonas larsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Vi har længe skullet høre på at religiøse fanatikerer er farlige.
For mig er religiøse fanatikerer folk der har en teori de tror på, og derfor mener at de, ved bedrer end andre.

Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, lone bording, Liliane Murray, Elisabeth Andersen, jonas larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hele systemet med cirkus jobcenter og fagforeninger arbejder slet slet ikke for de ledig. De arbejder udelukkende for at holde systemet i gang.

...Det opdager enhver, som har haft kontakt med dette amatøragtige foretagende. Det er komplet latterlig.

Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Poul Sørensen, Anne Schøtt, jonas larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen AU, beskriver i et DR-interview, at Dagpengekommissionen tegner et billede af ledige som nogle, der har svag selvkontrol:

"De udskyder nødvendige handlinger, de er selvovervurderende, tænker kortsigtet, laver overspringshandlinger og som det også hedder - har inkonsistente præferencer."

"Jeg ved ikke hvordan kommissionen pludselig er blevet psykologer, for det er altså økonomer, der sidder i den", siger Henning Jørgensen.

Han siger, at han aldrig tidligere har oplevet en sådan tone i en rapport fra en kommission.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/arbejdsmarkedsforsker-kol...

Tonen i omtale af ledige i Dagpengekommissionens rapport er kynisk - ikke oplysende, saglig, neutral, klinisk - det er uværdigt.

Syn på ledige er præget af et kynisk neoliberalt økonomisk nyttesyn, ikke af den europæiske menneskerettankes solidariske, demokratiske ligeværdssyn, at vi skal handle mod medmennesker, som vi ønsker selv at blive behandlet.

Jørgen Steen Andersen, Michal Bagger, Tue Romanow, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Liliane Murray, John Christensen, Elisabeth Andersen, Torben R. Jensen, Jan Weis, Anne Schøtt, Jørgen Malmgren, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Ib Christensen, Herman Hansen, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Keld Albrektsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Schwumpukkel

Mailede for henved ti år siden til Henning Jørgensen, at hele denne ’vamle’ neoliberale konstruktion og tvangstrøjede set-up med Flobcentre, vulgo Shellhuse – den ansvarlige idémager og ’schwumpukkel’ var en vis revisorsøn C. Hjort Frederiksen, fuld af fup og gamle aviser, blev det snart afsløret af en vaks Jesper T. – var det rene neofascistiske regimente midt i et demokratisk samfund med utallige paralleller til nazisternes filosofi med deres såkaldte ’Arbeitslager’, dog herhjemme bemandet med historieløse bredmåsede socialrådgivere taget som gidsler, man er trods alt dumme danskere – så Jørgensen kan ikke sige at han ikke er blevet ’oplyst’ og advaret i tide …

Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Jakob Silberbrandt, jonas larsen, Mads Kjærgård, Karsten Aaen, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"De udskyder nødvendige handlinger, de er selvovervurderende, tænker kortsigtet, laver overspringshandlinger og som det også hedder - har inkonsistente præferencer, siger forskeren om det billede, kommissionen efter hans vurdering tegner af ledige"

Kunne ikke dy mig for at citere lidt af Flemming Jørgensens resume af Kommissionens skriv om den ledige. Hvor er det himmelråbende groft at en kommission, der godt nok består af økonomer uden forståelse for mennesker?, kan formidle et sådant budskab.
Det ville være formålstjenligt at undgå årelange kommissioner, der ovenikøbet kan lukkes af hvem-som-helst og så sørge for, at det er mennesker med ægte viden om det, der skal undersøges/ reformeres eller besluttes og ikke tørre selvgode teoretikere.

Jørgen Steen Andersen, jonas larsen, Liliane Murray, Elisabeth Andersen, Torben R. Jensen, Jan Weis og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Berg Jensen

Det glædelige ved denne tankegang er vel sagtens, at dette ligeledes vil komme til at gælde for inkompetente bankdirektørere og ministre i forhold til gyldne håndtryk og eftervederlag.
At miste motiverer - eller hva'?

Hvis man i den offentlige debat kommer med bombastiske negative udsagn om mænds/kvinders/ældres/unges/børns/kristne/ jøders/muslimers/københavneres/jyders/ bilisters/cyklisters etc. etc. adfærd - så vil man helt berettiget blive korrekteret - ja måske endda slettet eller på anden måde udelukket fra debatten.
Når man er en kommision bestående fortrinsvist af økonomer - og 100 % af folk, der i årtier har siddet godt og trygt i faste, højtlønnede stillinger med masser af "ben" - så er spillereglerne åbenbart nogle helt andre. Så kan man næsten uden modstand hænge en gruppe - som man nok ikke i det daglige har den fjerneste reelle kontakt med - ud som værende nogle, der ikke vil deres eget bedste. Og så forstår man da så udmærket, hvorfor de ikke bliver ansat nogle steder, og hvorfor arbejdsgiverne ikke vil ansætte dem. det er da så soleklart.
"Ich kann nicht so viel essen, wie ich kotzen möchte" sagde Max Liebermann , mens Victor Klemperer begyndte at gøre sig noter om hvordan politikers sprogbrug gøder jorden for senere handlinger.
Jorden er her i Dk blevet gødet godt og grundtigt siden 2001 - og de, der skulle dæmme op for udviklingen, har selv at være med til at sprede gødningen, mens de forsøger at bilde vælgerne ind, de er et alternativ. Men folk, der ideligt taler om arbejdsmarkedet som det eneste sted, der er et reeelt fællesskab og lønarbejde, som det eneste livsindhold og vækst (og forbrug), som det eneste mål er forklædte ridefogeder, der opererer efter en manual, der forlængst har overskredet sidste salgsdato med et par årtier.

Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, jonas larsen, Ebbe Overbye, Liliane Murray, Elisabeth Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hele denne spekulative adfærdsteoretiske tilgang bygger på den nødvendige forudsætning, at den ledige hele tiden har den mulighed, at vælge at tage et arbejde. Her er kæden jo så allerede faldet af, da det ikke samtidig hermed garanteres, at denne mulighed faktisk er til stede. Som minimum må denne tilgang forudsætte en tilsvarende adfærdsmæssig tilpasning, hos udbyderne af arbejdspladser. Ellers er denne form for teoretisering både kortsigtet og indskrænket.

Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, jonas larsen, Poul Sørensen, Karsten Aaen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Ja, det ser ud til at kommissionen vil at vi skal håne arbejdsløse der ikke kan finde et arbejde, der vel og mærke i findes!

Med sådanne rapporter, er vi kun et skridt væk fra at underdanmark kollektivt bliver sat under administration, håber ingen politikere læser med her, man skulle nødigt give dem 'gode' ideer.

John Christensen

Karensdage er en skændsel, fordi det er ren og skær nedskæring - orkestreret af fagtoppen i både LO og FTF (som snart er et fedt, og derfor sammenlægges).

Dagpengesystemets regler om ret og pligt og bestemmelser der regulerer de lediges rådighedsbegreb, er vel i lige så høj grad adfærdsøkonomiske/adfærdspsykologiske.
Så det eneste nye er, at den slags udtrykkes af en politisk nedsat kommission med en bunden opgave.

Surt show at se på at den politiske kamp nu ser ud til at blive reduceret til - at få reduceret antallet af karensdage fra 8 til 3.

Gør oprør imod svineriet.
ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRINGEN har ALDRIG været dyrere og dårligere end netop nu!

Sådan er der jo så meget i det moderne liberale samfund, men nyt er det ikke.

Motivation af fattige sker altid med pisk - hvor imod motivation af rige altid sker ved nedsættelse af samfundsbidraget (kaldet skat)......frit efter, Mogens Lykketoft.

Dagpengekommissionens resultat er - at det åbenbart er OK, at op imod 10.000 arbejdsløse hvert år falder igennem sikkerhedsnettet. Afvis det. Forlang en anden vej - Ny kurs!

Det er sgu da et sygt samfund der accepterer det, mener jeg.

Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Liliane Murray, jonas larsen, Tue Romanow, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Bemærk iøvrigt at al fokus nu er på dagpenge og hvad der skal ske med dem.
At man samtidigt planlægger at udsætte kontanthjælpsmodtagerne for noget, der er lige så slemt, er der ikke en kat, der mjaver om.

Jakob Silberbrandt, Liliane Murray, jonas larsen, Tue Romanow, Poul Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For mig er pointen, at selv hvis det var rigtigt med den indstilling hos arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, så skal samfundet stadig imødekomme dem bedst muligt ud fra deres egne præferencer. Det er det, velfærdsstaten arbejder henimod.
Der er tale om en årtier gammel fordom om bistandsmodtagere, som undgår at medtænke årsagerne og finde løsninger på problemerne for alvor. Derudover er man jo gået over til at skabe kontanthjælpsmodtagere af folk, der burde have dagpenge, subsidiært et job.
Hvad dagpengemodtagere angår, er det derimod fuldkommen forfejlet! Her er der objektivt tale om, at folk - ofte i årtier - har gjort, hvad samfundet har pålagt dem i form af arbejde og uddannelse.
Vi ser en bevægelse, som synes at bringe os tilbage mod enevældens syn på samfundet, hvor en gruppe dengang med nedarvede standsprivilegier, i dag med komplet ubefæstet autoritet fra en tydeligvis ubrugelig teoretisk baggrund, tager magten og påfører samfundet betydelige skavanker ud fra nogle forestillinger om verden, der kunne passe i 17080, men som allerede ved indgangen til det nye årtusind var overhalede af teknologiske muligheder for en mere hensigtsmæssigt livsform end det fortsatte slaveri.

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, Jakob Silberbrandt, jonas larsen, Mads Kjærgård og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så må I jo samle kræfterne, Herdis Weins, og råbe politikerne op. Vi er mange, der godt vil støtte op, men mest om synspunktet, at I aldrig burde have været sendt på kontanthjælp, men derimod med samfundets hjælp have bevaret dagpengeretten eller have fået varig beskæftigelse til samfundets gavn.

Steffen Gliese

Hvad vi iagttager, er en ny klasse af politikere, der er uden baggrund og rod i et ideologisk og filosofisk ståsted - ligesom de værste af 1900-tallets godtkøbsideer, der foranstaltede så megen skade og så mange døde - og som kæmper for konstant at afskaffe den ansvarlighed, tidligere tider indbyggede i det politiske system.
Det er kendetegnende for vore politikere - og andre med magt - at de undsiger de gældende regler som f.eks. "forældede", når reglerne lige præcis skal stå deres prøve og danne bolværk imod fortidens excesser. Sådan er det med flygtninge- og krigskonventionerne, og sådan er det med den ubetingede sikring af hver enkelt borger i velfærdssamfundet, hvor man taler om kerneværdier, der dog alene er resultatet af den underlæggende anerkendelse af alles ret til frihed og indflydelse i det demokratiske samfund.
Man fjerner de kompetente organer så meget fra folk, at de ikke længere kan samles om at øve indflydelse på egne repræsentanter.
Og alt dette giver en fuldkommen værdiløs samfundsopfattelse, hvor mål og midler forveksles af folk, der reelt set ikke ville kunne gennemføre et universitetsstudium, der handlede om noget. I gamle dage, da det i høj grad var jurister, der sad i Folketinget, så det noget anderledes ud.
Nu får man lovgivning, der er så sjusket, at den ikke lader sig praktisere uden at anrette stor skade - folkeskoleloven er det primære, ikke-økonomiske eksempel; men det gælder såmænd stort set alle love, der er kommet i de seneste 15-18 år.

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, jonas larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Steffen Gliese
Ah.. jamen så må du jo lige give anvisninger på, hvordan man i dagens Danmark råber politikere op - fra bunden?
Kontanthjælpsmodtagere kan ikke strejke
Kontanthjælpsmodtagere bliver ikke engang sat i spjældet for at være ulydige. De får bare i al stilfærdighed beskåret deres ydelser.
Når der er demonstrationer, har kontanthjælpsmodtagere ikke råd til at delage - og i øvrigt har de fleste vel også mistet håbet om at det nytter noget at demonstrere.
Sultestrejke? Der sidder asylmodtagere på gaden i Kbh som har sultestrejket i omkring 20 dage ift familiesammenføringslangsommeligheden. De har endnu ikke lykkedes med at råbe nogen politiker op.

At råbe politikere op - hvordan gør man det, når man ikke har penge, våben eller i det mindste en organisation?

Michal Bagger, lone bording, Liliane Murray, jonas larsen, Tue Romanow, Heidi Larsen, Philip B. Johnsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Der var engang, hvor arbejder bevægelsen arbejde for den bedst mulige tilværelse for alle borgere og det krævede ind imellem at livremmen skulle spændes ind og at de fattige ville blive fattigere, men arbejderbevægelsen troede på at samfundet på sigt ville komme til, at arbejde for den enkle borger....denne vision syntes at være død til fordel for mange forskellige interessegrupper der arbejder på, at deres egen gruppe får det bedst muligt uanset, hvordan det vil gå samfundet som helhed.... først sejrede arbejderbevægelsen som ind i helvede og nu har egoismen sejret som ind i helvede....men det er ikke ovre endnu... ikke før det "ny" klima eller mangel på samme sejre som ind i helvede - for alle visioner om at få det bedre lader til, at bygge på at klimaet kan betale en større regning.... tak for vegeburger...

Poul Sørensen

.... når det bliver varmt nok vil vi forhåbentligt forenes om en hel ny samfunds struktur, der ikke bygger på at sejre som ind i helvede med sund fornuft...

Udbytning med et menneskeligt ansigt

Tusind tak til Dagpengekommissionen – den overivrige og åbenbart selvglad overheadsvingende dameformands navn er mærkeligt nok ikke nævnt - for nu er det ganske vist – deres målgruppe for særbehandling i arbejdsmarkedssystemet er de påståede ’svage mennesker’ uden for arbejdsmarkedet – ’de dumme’, deres nye ’jøder’ – for genierne har åbenbart læst i en amerikansk bog, at ’sådan er det jo’ – klassisk økonomisk teori kan ikke ’fange hele befolkningen’ – udbytningen af arbejdskraften er altså ikke optimeret, åbenbart, og det er naturligvis noget ’much’ på undersønderjysk, eller ’lort’ på deres højdansk med jysk/fynsk accent …

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, Karsten Aaen, jonas larsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg aner ikke, Lise Lotte Rahbek, hvordan man råber politikerne op. De har jo bragt sig i en uafhængig position, hvor de ligesom svæver frit i luften og træffer beslutninger af samme gasagtige struktur.
Mangel er åbenbart noget, der ligger neoliberalister på sinde, men ikke ret mange andre - for der er jo ingen anden mangel end den, manglende cirkulation af samfundets værdier fører til. Skulle der virkelig være mangel på noget, er det vist af den slags, som netop kun de, der hamstrer samfundets penge, ønsker sig.

Jørgen Steen Andersen og jonas larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Steffen Giese
Øv, jeg havde håbet på du havde en vej - eller bare en ide til en vej, hvor man kan råbe politikere op, så de forstår det, der bliver sagt og handler derefter.
Hvor ville det dog være velgørende. :)

Steffen Gliese

Der er desværre nok ikke andre veje end at kuppe partierne - hvilket burde være nemt med de efterhånden ganske få procent organiserede - eller en egentlig revolution, måske en revolution light i form af en generalstrejke.

Mads Kjærgård

Den eneste vej er at genoprette USSR, hele velfærdsstaten er jo et udspring af magthavernes frygt for kommunismen! Eller man kunne oprette en stærk fagbevægelse, men hvor skal medlemmerne komme fra? Virker som om, at de fleste er apatiske ligesom i romanen 1984. Som mange skriver her, så er verden og Danmark på vej mod et nyt adelsvælde, udviklingen har været forudsagt i mange år, prøv at finde nogle eksemplarer af Social Kritik fra midthalvfemserne! Det mest sørgelige er, at nu hvor Socialdemokraterne åbenbart har tilsluttet sig højrefløjen, så er der ikke megen lys for enden af tunellen, man kan kun konstatere, at den Sociale Kontrakt er opsagt af hovedparten af partierne i Folketinget! Det værste er, at det bliver værre!

Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, Poul Sørensen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, jonas larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Dagpengekompromis - sig tingene direkte, Velfærdsmassakre!

Folketinget er efterhånden vores største problem, ikke et eneste problem løser de, men derimod skaber de større og større problemer ved at skære massivt ned på velfærden og derefter give tocifrede skattelettelser til de rige. Det er tid til at organisere modstand, ofrene finder sig ikke i det mere, de mennesker som nedskæringerne går ud over organiserer sig og opretter velfærdsforeninger, grædsrodsbevægelser genoplives.

Jørgen Steen Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Økonomer træffer kortsigtede valg - især når de er underlagt kortsigtet politisk styring som denne komiske kommission -

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray og jonas larsen anbefalede denne kommentar

Og yderligere komik at når økonomerne fjerner den økonomiske straf ved at tage kortere ansættelser , begrunder de det med adfærdsterapi?? ER det fordi det er for pinligt at sige at de tog fejl???

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray og jonas larsen anbefalede denne kommentar

Fagforeningerne bør erkende at bunden af beskæftigelsessystemet består af deres egne nedslidte kammerater der i dag får samme hårde pisk som de raske - Så længe de røde partier og fagbevægelsen ikke løfter fra bunden står de i kviksand til knæene -

Jørgen Steen Andersen, Liliane Murray, Ebbe Overbye og jonas larsen anbefalede denne kommentar

de europæiske værdier omkring oplysning, videnskab, demokrati, lighed, frihed og broderskab - er svigtet i kølvandet på at den administrative overklasse med de kolde hænder er stukket af økonomisk fra deres kolleger med de varme hænder - Et lønloft i den skatteyderbetalte offentlige sektor på 400.000 og et stop for brug af konsulenter vil løse problemet - Midlerne skal tilbage i driften og alle puljer skal lukkes -

Jørgen Steen Andersen, Michal Bagger, Liliane Murray og jonas larsen anbefalede denne kommentar

de europæiske værdier omkring oplysning, videnskab, demokrati, lighed, frihed og broderskab - er svigtet i kølvandet på at den administrative overklasse med de kolde hænder er stukket af økonomisk fra deres kolleger med de varme hænder - Et lønloft i den skatteyderbetalte offentlige sektor på 400.000 og et stop for brug af konsulenter vil løse problemet - Midlerne skal tilbage i driften og alle puljer skal lukkes -

Den canadisk/amerikanske professor i pædagogik, Henry Giroux, advarer i en artikel i Counterpunch den 23. oktober imod et neoliberalt autoritært samfund som i USA, som dagpengekommission synes at lægge op til, bevidst eller ubevidst: Culture of Cruelty: the Age of Neoliberal Authoritarianism:

"The basic elements of this new neoliberal authoritarianism (in the US red.) can be seen clearly in the ongoing and ruthless assault on the social state, unions, higher education, workers, students, poor minority youth, and any vestige of the social contract. Free market policies, values, and practices with their emphasis on the privatization of public wealth, the elimination of social protections, and the deregulation of economic activity now shape practically every commanding political and economic institution in both countries."
http://www.counterpunch.org/2015/10/23/culture-of-cruelty-the-age-of-neo...

Karsten Aaen, Liliane Murray, Ebbe Overbye og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Thor Ridderhaugen

Spændende læsning - og ingen tvivl om, at vi meget gerne ser mere anvendelse af viden fra adfærdsøkonomien i borgerrettede indsatser og public policy generelt. Mere om adfærdsøkonomi og hvordan (måske svagere) borgere bliver udnyttet af effekten af kognitive biases når diverse lånefirmaer designer deres kommunikation og lånebetingelser for at få kunder til at foretage ekstremt dyre lån - en artikel af min partner i Decision Design, Asger B. Ridderhaugen, og jeg bragt i Information i 2014: http://www.information.dk/494931

Professoren tager fejl. Undskyld, at jeg siger det så hårdt, men det gør han. Og det gør han, fordi al forskning, som den her professor fra RUC refererer til sikkert er amerikansk forskning. Og den amerikanske forskning indenfor det her har sikkert en hel klar bias (forudintagethed), fordi det amerikanske samfund lærer folk fra barnsben at de er bedre og mere værd end de egentlig er. Og kan mere end de egentlig kan. Heraf kommer det professoren fra RUC kalder selvovervurdering mm. og mv.

Og den teori som bl.a. fremføres her, er efter min mening, helt hen i vejret:

"Teorien kaldes loss aversion og er blevet udbredt af Dan Ariely. Et eksempel: Når en butik giver dig en 30-dages returret, er den velvidende, at du er lidet villig til at skaffe dig af med noget, du har købt, fordi det føles som et tab. I dagpengeteoretiske termer betyder det, at du er mere motiveret til at forsøge at undgå et tab, end du er motiveret til at arbejde for en gevinst."

I DK er der ikke nogen butik der giver en 30-dages returret. Måske i USA. Det aner jeg intet om.
Men i DK er det ikke sådan, der har man f.eks. en 14-dages returret. Og jeg vil enhver tid hævde, at det kommer an på, hvilken vare, det er man har købt. Er det f.eks en gryde til 200-300 kr. eller en suppeske til 150-300 kr. er man nok mere tilbøjelig til at returnere den, og få en anden vare, end hvis det er f.eks. er et tv eller en mobiltelefon til cirka 2.000-3.00 kr. eller et køleskab eller en fryser til 5.000 kr.

Og jeg ved ikke helt hvad Dan Ariely mener med, at man er mere motiveret for at undgå et tab end man er motiveret for at arbejde for en gevinst? Især ikke i DK, hvor en middelklassefar har en indtægt på mellem 28.000 og 36.000 kr. (før skat) pr.måned. Skulle han ikke arbejde for at få et arbejde, der er lige så godt betalt som sit sidste job, især når dagpengene kun er på cirka 17.000 kr. pr. måned (før skat). Og dermed opnå en gevinst ved tage et arbejde? Jo, det skulle han. Og det ville han. Og det vil han og det gør han.

Mht. kommissionens ide (som nu er gennemført!) om onlinesystemet hvor man kan se hvornår man har brugt sine timer til dagpenge, kan man allerede i dag, via sin A-kasse, få oplyst, hvor mange timer, man har i sin timebank. (opgørelse over de timer man haft arbejde).

Jørgen Steen Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Karsten Aaen det handler om noget helt andet en det eksempel der bliver brugt i artiklen.

Det handler om afvikling af velfærd, der ikke kæmpes for at blive genskabt.

Fra artikel:
"Teorien kaldes loss aversion og er blevet udbredt af Dan Ariely. Et eksempel: Når en butik giver dig en 30-dages returret, er den velvidende, at du er lidet villig til at skaffe dig af med noget, du har købt, fordi det føles som et tab. I dagpengeteoretiske termer betyder det, at du er mere motiveret til at forsøge at undgå et tab, end du er motiveret til at arbejde for en gevinst."

Eksempel:

Folketinget fyrede alle Skat's bedste folk, helt bevist, det er en idelogisk beslutning:
Det udlægges som det vat en fejl!

Folketinget fyrede alle Skat's bedste folk, helt bevist før EDB systemet kunne overtage deres arbejde, efterfølgende har Folketinget systematisk sikret sig, at det fortsat ikke var muligt at ansætte kvalificeret personale, på trods af Folketinget var velvidende om, at der var meget store gevinster for samfundet ved, at ansætte skattefolk.

På denne måde fik liberale og neo-liberale indført New Public Management og neo-liberalismens konkurrencestat.
Gælden til SKAT udgør pt mere end DKK 77 milliarder.
Fra link

Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne i 2005.

En storstilet omlægning, der blev gennemført, af den daværende VK-regering, men som med Bygholms ord blev baseret på en:

»religiøs politisk fokusering på besparelser«.

Selv om den daværende departementschef, Peter Loft, og den daværende skatteminister, Kristian Jensen (V), ikke mener, at Skat er sparet i stykker, erkender de, at omlægningen ikke blev som forventet.

Ingen vej tilbage
De budgetterede besparelser blev fastholdt, selv om forudsætningerne skred. Det lykkedes aldrig at få helt styr på de it-løsninger, der skulle overtage arbejdet fra de fyrede skattefolk. Og mange af de dygtigste medarbejdere valgte at blive i kommunerne frem for at følge med over i den nye statslige skattevirksomhed. Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs:

»Det er svært at stoppe processen midt i vadestedet, opgaven var flyttet væk fra kommunerne, der var ingen vej tilbage«, siger Kristian JensenLink: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2388338/svag-kontrol-faar-firmaer-til-at...

Denne politiske beslutning neo-liberalisme og konkurrencestats princippets indførsel, igennem udfasning af Skat, skal ses i lyset af den samlede politiske strukturændring, fra tidligere tiders politik, bygget på langsigtede bæredygtige mål, på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, til den nye politiske stredregi, der danner fundamentet under den liberale og neo-liberale indført New Public Management og neo-liberalismens konkurrencestat.

'Nødvendighedens politik'

Fra link: statsrevisorernes Beretning om

Skatteministeriets økonomistyring 3/2015

3/2015 "Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT. SKATs drift og sty- ring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.

Beretning om
Skatteministeriets økonomistyring

KONKLUSION

Siden fusionen af den kommunale og statslige skatteforvaltning i 2005 har Skattemi- nisteriet gennemgået en lang række omfattende organisatoriske forandringer, lige- som principperne for den faglige og økonomiske styring løbende har været under for- andring. Gennem de senere år har Skatteministeriet og SKAT haft vanskeligt ved at opfylde de krav og forventninger, der stilles til service, effektivitet, kvalitet og retssik- kerhed i opgavevaretagelsen. Særligt har fremkomsten af en række problemsager, som vedrører mange skatteydere, understreget, at Skatteministeriet står over for be- tydelige udfordringer i forhold til at sikre den fornødne effektivitet og kvalitet i vareta- gelsen af kerneopgaverne. Bl.a. har der været problemer i forhold til ejendomsvurde- ringen, ejendomsskatter, inddrivelsen af restancer, kvaliteten i SKATs kontrolarbej- de og i forhold til at sikre ensartet og korrekt behandling af borgere og virksomheder.

Skatteministeriet erkendte i 2013 de store problemer og har som konsekvens heraf – særligt fra 2014 – iværksat en række initiativer for at forbedre SKATs økonomisty- ring. Departementet har bl.a. iværksat en omfattende strategisk plan med turnusana- lyser for at sikre en mere effektiv drift i SKAT og har indført en ny styringsmodel i SKAT i 2014. Den strategiske plan har et langsigtet perspektiv og har derfor ikke på nuværende tidspunkt løst de problemer, som SKAT står over for.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriets økonomistyring i perioden 2011-2013 har været utilfredsstillende. SKAT har bl.a. ikke haft et sammenhængende målstyringssystem, og der har ikke været en klar ansvarsfordeling i forhold til de op- stillede mål. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er sket visse forbedringer i SKATs mål- og resultatstyring i 2014. SKATs aktivitets- og resursestyring har fungeret util- fredsstillende i hele undersøgelsesperioden. SKATs nye styringsmodel skal forbed- re aktivitets- og resursestyringen, så der skabes et bedre grundlag for at fordele og prioritere resurserne og en bedre sammenhæng mellem de overordnede mål og de mål, som anvendes i det daglige arbejde.

SKAT har i undersøgelsesperioden overholdt bevillingerne, men har haft betydelige problemer med at nå målene for kerneopgaverne – særligt inddrivelsesområdet har været problemfyldt. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKATs økonomiske ramme er reduceret i undersøgelsesperioden. Dette er udmøntet i en reduktion af omkostnin- gerne til kerneproduktionen, mens SKAT har øget omkostningerne til hjælpefunktio- ner (inkl. it), generel ledelse og administration i samme periode.

Det var en forudsætning ved fusionen, at SKAT skulle opretholde opgavevaretagel- sen gennem omfattende effektiviseringer. De planlagte effektiviseringer var i vid ud- strækning baseret på nye digitale løsninger. SKAT har imidlertid haft betydelige van- skeligheder med at styre de forudsatte effektiviseringer og gennemføre de planlagte it-projekter inden for aftalt tid, pris og kvalitet, ligesom problemer i SKATs nuværen- de it-driftsmiljø påvirker medarbejdernes varetagelse af kerneopgaverne. Derfor har SKAT i stort set hele undersøgelsesperioden haft vanskeligt ved at realisere de for- udsatte effektiviseringer. Efter nedlukningen af EFI og DMI er det ikke længere mu- ligt at nå de planlagte effektiviseringer.

Rigsrevisionen vurderer, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har sikret retssikkerhed og kvalitet i opgavevaretagelsen. SKAT har en række forretningsgange og kontrolmeka- nismer, der har fokus på at sikre rammer for retssikkerhed og kvalitet i opgavevareta- gelsen. På trods heraf kan Rigsrevisionen konstatere, at der har været en række sa- ger, som viser problemer i forhold til at sikre en god kvalitet i sagsbehandlingen og en ensartet og korrekt behandling af borgere og virksomheder. Nogle af sagerne skyl- des, at retssikkerhed og kvalitet ikke i tilstrækkeligt omfang indgår i SKATs it-system- løsninger, mens andre sager er konsekvensen af ledelsesmæssige beslutninger el- ler mangel på resurser. Skatteministeriet har taget initiativ til, at borger- og retssikker- hedschefen har gennemført undersøgelser, som viser, at der blandt medarbejderne på indsatsområdet mangler tilstrækkeligt kendskab til regler og retningslinjer. SKAT har iværksat initiativer som opfølgning herpå.

Rigsrevisionen vurderer, at departementets tilsyn med SKAT i 2013 og 2014 har væ- ret fragmenteret og ikke tilstrækkeligt tæt i forhold til de risici, der er på området. Til- synet har været under opbygning i perioden, og der har derfor ikke eksisteret et fuld- stændigt styringsgrundlag. Departementet har ikke stillet tilstrækkelige krav til, hvil- ke sager departementet ønsker at følge tæt. Tilsynet er kun sparsomt dokumenteret. Bl.a. foreligger der ikke referater fra kvartalsmøderne, som er det centrale forum, hvor departementets og SKATs topledelser mødes. For at få afdækket og løst pro- blemerne i SKAT har departementet taget initiativ til at gennemføre en række turnus- analyser af alle centrale funktioner i SKAT. Der er efter Rigsrevisionens vurdering ta- le om et ganske ambitiøst, men velbegrundet initiativ. Initiativet er særdeles omfatten- de og har en lang tidshorisont."

Link: http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/Nyheder/2015/11/~/media/Statsrevisorer...økonomistyring.pdf.ashx

keine hexerei nur behendigkeit.

Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Thor Ridderhaugen har på hans hjemmeside, et eksempel med en person, der er faldet om i byen og folk går forbi uden at hjælpe.

Jeg ved ikke nøjagtig, hvilke forklaringer firmaet kommer med på deres foredrag, men det er et faktum, at mennesker handler ikke på medmenneskers nød i denne sammenhæng.

STOPPER DU OP OG HJÆLPER EN FREMMED I NØD?
Link: http://decisiondesign.dk/blog/

Sider