Læsetid: 1 min.

Tal fra eget ministerium belaster Støjberg

Annoncerne fra Inger Støjbergs Udlændingeministerium indrykket i libanesiske aviser er misvisende, viser nye tal fra ministeriet selv til Ombudsmanden. Kun knap hver tiende flygtning fra f.eks. Syrien får relevante oplysninger
Integrationsminister Inger Støjberg (V)

Integrationsminister Inger Støjberg (V)

Polfoto

27. oktober 2015

Integrationsminister Inger Støjbergs annonce om Danmarks stramninger over for udlændinge giver et fortegnet billede af rettighederne for det store flertal af flygtninge.

Det bekræftes af nye tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet i dag afleverer i et svar til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden har bedt om tallene, så han kan tage stilling til om annoncen er vildledende og dermed i strid med reglerne for god forvaltning. Ombudsmandens undersøgelse er sat i gang, efter Information omtalte problemet i en artikel 12. september.

Læs også: Ombudsmanden gransker Støjbergs annonce

I annoncen forklarer ministeriet på engelsk og arabisk, at folk med midlertidigt ophold først kan søge familiesammenføring efter 12 måneder i Danmark. Men som Information kunne afsløre i september, er det ikke den mest relevante information for majoriteten af f.eks. syriske flygtninge i Libanon, hvor annoncen har været indrykket i aviser.

Det bekræftes af egne tal, som ministeriet nu afleverer til Ombudsmanden: Ud af i alt 3798 opholdstilladelser til flygtninge fra Syrien er f.eks. bare 368 givet efter paragraf 7, stk. 3, som gør, at flygtningene først kan søge opholdstilladelse efter 12 måneder, viser nye tal frem til 31. august 2015. De øvrige kan, stik imod det indtryk annoncen efterlader, straks søge familiesammenføring.

Læs også: Da Støjberg narrede verden

Folketingets Ombudsmand borer samtidig i antallet af afslag efter den åbenbart grundløse procedure, som også er nævnt i annoncen. Ministeriet selv opgør antallet af syrere, som har fået afslag efter denne regel til et rundt nul.

Risikoen for at få inddraget sin opholdstiladelse – endnu et element i annonceteksten, som angiveligt henvender sig til menneskesmuglerne – er også helt minimal, fremgår det af svaret fra ministeriet til Ombudsmanden. I 2015 har én libanesisk statsborger som den eneste fået inddraget sin opholdstilladelse.

Læs hele ministeriets svar til Ombudsmanden her.

Se tidslinie for sagen her:

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jacob Sparre Andersen
  • Jørgen Steen Andersen
  • David Zennaro
Jacob Sparre Andersen, Jørgen Steen Andersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

- Ministeriet selv opgør antallet af syrere, som har fået afslag efter denne regel til et rundt nul<

Men hun fik da gjort opmærksom på sig selv, symbolpolitkeren Støjberg.

Dorte Sørensen

tak til Information for at følge op på sagen samt for brevet til Ombudsmanden

Jørgen Steen Andersen, lars abildgaard, Gert Romme, Sascha Olinsson og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Det er kendetegnende for regeringen, at den tager en lille/mindre gruppe mennesker - altid nogen, der har det svært - og hænger dem ud som dårlige/negative mennesker, der er ødelæggende for vores samfund. Hetzen opildner mange mennesker, og så kører det bare derudad i blå retning.

Bjarne Tingkær, Janus Agerbo, Fam. Tejsner, Leif Høybye, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Lad nu være med at hetze mod Inger Støjberg. Jeg mener hun har gjort det fremragende og har udvist mod.
Hetzen kan få alvorlige konsekvenser for hende, som det skete med hadeikonet, som hun måske kommer til at afløse, Pia Kjærsgaard, som måtte have livvagter og et bombesikkert rum i sit hjem.

Jørn Petersen

Det må jo snart stå skåret ud i pap, at denne regering skader ikke bare danskerne men også vores renomme udadtil.

Det giver ingen mening overhovedet, hvad denne regering foretager sig. Vi er et folk og de pisser på stort set alle borgerne, mens de smadrer alt, skoler - sygehuse - arbejdsmarkedet - institutioner - gymnasier - universiteter - kulturen - miljøet - alt hvad de rører ved bliver smadret.

Så vil de fylde vores kyster op med hoteller i vandkanten, lade landbruget gøre som de vil indføre betaling på al velfærd og slavebinde danskerne økonomisk til de private uden rettigheder og ansætte så meget politi at de kan slå hårdt ned på enhver ytring mod deres system.

God fornøjelse bag gasmasken.

Janus Agerbo, Leif Høybye, Morten Andersen, Jørgen Steen Andersen, peter fonnesbech, Jens Jørn Pedersen, Hans Larsen, Gert Romme, Sascha Olinsson og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Ivan Dybdal
Hvis Inger Støjberg ville opfylde sit erhverv som integrationsminister, så ville det være udmærket.
Hun har hele tiden fungeret som desintegrationsminister. Hun ødelægger lige så meget som DF.
Få hende til at ændre adfærd, så vil jeg da godt stryge hende med håret!

jens peter hansen

Et kort øjeblik troede jeg at forargelsen skyldtes at asylansøgerne fik så elendige forhold, nu forstår at det slet ikke er tilfældet selv om annoncen siger noget. Hvad fanden er der så at hyle op om ?

Igen overses det, at mange af de opholdstilladelser, der er meddelt siden 1. januar 2015, vedrører ansøgninger, som er afleveret før 14. november 2014, og som dermed slet ikke er omfattet af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

Så det er IKKE rigtigt, at det kun er hver 10. syriske flygtning, der får midlertidig beskyttelsesstatus. Hvis man kigger på de sager, hvor reglen overhovedet har fundet anvendelse, er det snarere et sted mellem hver 4. og hver 5., der får den status.

Disse langt mere relevante tal findes også på Nyidanmark nu, så det er ret underligt, at ministeriet ikke bruger dem i deres svar til ombudsmanden.

Philip B. Johnsen

Det ville klæde regeringen mf, at kalde en spade for en spade!

Nu forsøges de underliggende politisk betegnet, 'muslimske ikke integrerbare krigsflygtninge' demoniseret, så de 173 millioner fattige, økonomisk truede og udsatte EU borgere, Working for the Few eller arbejdsløse, glemme deres rige undertrykkere og koncentrere sig om hadet til de fattige 'muslimske' krigsflygtninge.

Det er verdens ældste taktik, kujoner beskytter deres tyvekoster med krig, millitære magtmidler og anden strategi for at opnå underliggende politisk mål.

'Feltherrekunst'

Hver fjerde borger i EU er i nær risiko for at sulte.
Link: https://www.oxfam.org/en/pressroom/pressreleases/2015-09-09/increasing-i...

Janus Agerbo, Ole Frank, Lars Dahl, Jørgen Steen Andersen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at benarbejdet er udført af veluddannede danske enbedsmænd/-kvinder. Hvad f... rører der sig i hovedet på disse mennesker? Det får mig til at tænke, at danske embedsmænd uden videre ville arbejde for en diktator.
Man kan være tilbøjelig til blot at 'skyde på Støjberg' - men for fa... konen har været annonceredaktør på Viborg-Bladet engang, og ellers har hun bare nogen rabiate holdninger. Embedsfolkene er sågu da både højt uddannede - og højt betalte. Noget siger mig, at vi ikke kan have dem siddende, når denne regering falder.

Carsten Mortensen, Jacob Sparre Andersen, Janus Agerbo, Jens Jørn Pedersen, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Hun har kun haft et mål: at få flygtninge til at fravælge Danmark. At det så er på baggrund af en løgn, er hun da skide ligeglad med (som alle Venstre folk, der tilsyneladende har den der indgroede 'går den, så går den'-mentalitet). Det får jo ingen konsekvenser for hende og hendes embedsfolk. Et rap over nallerne..højest!

Men nu har hun fået skubbet lorten videre til vores brødre og søstre i Sverige, så for hendes vedkommende er det 'mission accomplished'.

Lars Hansen, Jacob Sparre Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Venstres Greve Marcus Knuth skriver i dagens avis, om hvordan flygtninge fremadrettet skal håndteres.

Venstre: Vi ændrer ikke strategi
Fra artikel: http://www.information.dk/549997
»Vi kommer til at håndtere situationen, som vi har gjort siden 10. september. Hvis de vil til Sverige, må de tage til Sverige. Venstre vil ikke være med til at stramme grænsekontrollen, som Dansk Folkeparti ønsker. Hvis vi havde gjort det, ville det betyde, at langt flere havde søgt asyl i Danmark, for så snart de støder ind i en dansk politibetjent, er politiet forpligtet til at registrere dem i Danmark, og på den måde havde vi blot fået flere asylansøgere.«
siger Venstres Marcus Knuth
Kære Venstre
Hvad med Venstres medansvar for at mennesker flygter fra krig i Irak, Afghanistan og Syrien?
Fra /ritzau/ link

"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.

- Det er klart, at du kan ikke friholde os, som fjernede Saddam Hussein i 2003, for ansvar for situationen i 2015, siger Blair i et interview med CNN."

/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767

Fra link:
"War for Decades to Come? 1 Year After ISIL Advance, U.S. Could Send Hundreds More Troops to Iraq"

"MALCOLM NANCE: Well, the biggest misperception now—we’re here on the first anniversary of ISIS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria—and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.

The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop. However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups. And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp. And they now are called ISIS."

Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1