Interview
Læsetid: 9 min.

’Tiden til at gøre det rigtige er altid rigtig’

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt beklager, at han har kaldt hende ’en lidt forvirret pige’. Men hvem er europaparlamentsmedlem Rikke Karlsson, som kræver alle bilag frem i EU-fondene, MELD og FELD, og som har brudt med sit parti efter 15 års medlemsskab? Hendes aktuelle historie begynder med to stykker næsten blanke papir og handler om millioner af kroner og en mur af mistillid
Jeg gider ikke gå rundt med ondt i maven, fordi jeg har været med til at blåstemple noget, som jeg ikke ved noget om, siger  Rikke Karlsson, der for 12 dage siden meldte sig ud af Dansk Folkepartis gruppe i parlamentet, fordi hun ifølge sin egen forklaring ikke kunne få svar på en række spørgsmål om to fonde, hvorigennem Dansk Folkeparti  har fået økonomisk støtte.

Jakob Dall

Indland
24. oktober 2015

Hun har dårligt tid til at tale med Information, Rikke Karlsson. Hun har et vigtigt brev, hun skal have skrevet færdigt.

Hele ugen har hun talt med journalister. De spørger til EU-fondene MELD og FELD, de spørger til hendes forhold til Dansk Folkeparti, ledelsen og Morten Messerschmidt, de spørger om alt mellem himmel og jord.

Rikke Karlsson er nemlig blevet en rigtig god historie, efter hun er blevet fortid i DF.

EU-modstanderen Morten Messerschmidt støvsugede Danmark for 450.000 stemmer til europaparlamentsvalget i maj 2014. Har manden med Panama-hatten virkelig forsøgt at støvsuge EU-fondene MELD og FELD?

Det afviser Morten Messerschmidt. Men det er, hvad Rikke Karlsson forsøger at komme til bunds i. Der er så meget, hun ikke ved. Hun har brug for pressens hjælp – men hun har også brug for ro til at skrive sit brev til parlamentets præsident, tyskeren Martin Schulz.

Hun taler med os fem kvarter over telefonen i en pause fra skrivningen.

For hende begyndte det i april 2015, da Morten Messerschmidts assistent kom ind på Rikke Karlssons kontor i Bruxelles med to stykker papir.

»Helt almindelige hvide stykker papir. Der er et ord på hvert papir – MELD og FELD. Kun det. Der står ikke andet, det står som en overskrift helt oppe øverst ved papirkanten. Der er ikke nogen underskriftslinje, der er ikke nogen dato eller noget som helst,« siger Rikke Karlsson, som spørger, hvad det er for noget.

Her er samtalen, som hun husker den.

»Han siger: Det er de fonde, vi er medlem af. Jeg siger: Jamen, hvad er det for noget? Han siger: Du skal skrive under på, at du har været til de dér møder. Jeg siger: Jamen, jeg har ikke været til nogen møder. Det kan jeg ikke skrive under på. Han siger: Så får vi ikke nogen penge. Jeg siger: Det er der jo ikke noget at gøre ved. Han går.«

Søger råd hos Dohrmann

Rikke Karlsson får angiveligt intet svar på, hvad det er for møder, hvor eller hvornår de skulle have været afholdt.

Hun ringede til partifællen Jørn Dohrmann, fortæller hun:

»MELD og FELD, ved du, hvad det er for noget? Siger det dig noget? Det gjorde det ikke. Så siger jeg: Jeg er lige blevet bedt om at skrive de her papirer under, og det kan jeg ikke forstå. Det kunne han heller ikke forstå. Han siger: Du skal være opmærksom på ikke at skrive under så. Jeg siger: Det kan man da ikke. Jeg kan ikke skrive under på noget, jeg ikke har været til. Det var han meget enig i.«

Samme aften, hører Rikke Karlsson, blev også Jørn Dohrmann opsøgt af Morten Messerschmidts assistent. Heller ikke han kan bekræfte sin deltagelse i noget møde i MELD eller FELD.

Jørn Dohrmann ønsker i dag ikke at udtale sig i sagen. Tidligere har han til Ekstra Bladet udtalt, at »hvis det havde været mig, så havde jeg bare lagt bilagene frem. Jeg håber da, at alle har forholdt sig til, hvordan reglerne er – uanset hvem de er.«

Rikke Karlsson gik selv i gang med at undersøge, hvad MELD og FELD er.

MELD og FELD er to EU-fonde, som Dansk Folkeparti er medlem af. Fondene råder over millioner, som hovedsageligt kan søges af de parlamentarikere, der er medlemmer af fondene, til oplysning samt ved valg til parlamentet og kampagneaktiviteter.

Tilfældigvis arbejdede Rikke Karlsson med den franskmand, som i sin tid satte de to fonde, MELD og FELD, op. Hun kunne ud af hans oplysninger lede, at præsidenterne i fondene beslutter, hvad pengene bruges til.

Samtidig kunne hun se, at det nu er Morten Messerschmidt, der sidder som præsident i MELD, mens FELD ledes af en tidligere parlamentariker fra Italien. Derfor besluttede Rikke Karlsson, at hun ville vide, hvad MELD og FELD havde brugt deres penge på.

Morten Messerschmidts folk opsøgte også både Dohrmann og Rikke Karlsson, fordi Messerschmidt ønskede at fortsætte medlemskabet af fondene. Men ingen af dem ville skrive noget under, før de havde fået fuld indsigt i regnskabet såvel som bilagene for 2014.

»Vi bliver en smule forarget over, at vi sidder som medlem af noget, som har rigtig mange midler mellem hænderne, som vi åbenbart aldrig delagtiggøres i,« siger Rikke Karlsson.

Det fik EU-parlamentarikeren til at henvende sig til partiets leder, Kristian Thulesen Dahl i en SMS. Hun skrev, at hun havde nogle ting, hun godt ville drøfte. Ved sommergruppemødet i august aftalte de at tales ved efter parlamentets ferie.

Ved samme sommergruppemøde lagde Messerschmidt yderligere pres på Dohrmann og Karlsson, fortæller hun. To gange under mødet forsøgte han at få hende til at skrive under på nye papirer, hvilket hun begge gange afviste.

»Jeg siger: Morten, du ved udmærket godt, at jeg ikke skriver under på noget, jeg ikke ved, hvad er, og hvor jeg ikke ved, hvad pengene er gået til. Det tror jeg, at jeg har sagt til dig mange gange nu. Så siger han: Nå, fint, så må du tage den med ledelsen. Jeg siger: Jamen, det må jeg så.«

Gensidig frustration

Efter sommergruppemødet modtog hun en e-mail fra Morten Messerschmidt.

»Jeg får en mail fra Morten, han er sur og skuffet over nogle ting. Han synes ikke, jeg er nok i pressen. Han synes, jeg bruger for megen tid på nogle personsager, der er sendt ned til parlamentet. Han siger også, at han synes, at både Jørn og jeg er illoyale, fordi vi ikke vil bakke ham op i de ting med MELD og FELD.«

Frustrationen er gengældt.

»Jeg har en frustration over, at jeg ikke kan komme af med de her ting til resten af Dansk Folkepartis ledelse. Jeg svarer Morten med cc til de andre. Der er nogle ting, hvor jeg synes, samarbejdet ikke er særlig godt. Men et samarbejde går begge veje. Jeg forventer, at du svarer, når jeg spørger ind til de her ting, og at du er åben over for mig. Jeg synes, vi skal tage et møde med ledelsen, hvor vi får drøftet de her ting og de frustrationer, vi hver især sidder med. Der hører jeg heller ikke noget.«

I mellemtiden dykkede Rikke Karlsson dybere ned i MELD og FELD. Karlsson koncentrerede sig om 2014. For det første blev hun som nyvalgt det halvår selv medlem af MELD og FELD. For det andet skete der noget uventet i fondene efter valget: Hvor fondene i efteråret 2013 fik beregnet sine midler ud fra 22 parlamentarikere som medlemmer, var der efter valget i 2014 blot et enkelt medlem, som opnåede valg: Morten Messerschmidt. Rikke Karlsson gik ud fra, det måtte betyde, at MELD og FELD ikke kunne få lov til at bruge alle de millioner, som egentlig var tildelt fondene på baggrund af de 22 medlemmer i 2013. Men samtaler med ansvarlige i Luxembourg lærte hende, at hun tog fejl. MELD og FELD ville i 2014 stadig råde over det fulde beløb.

Mens bl.a. Ekstra Bladet har skrevet en del om Dansk Folkepartis sommertogt i 2013 med en træskonnert og sået tvivl om, hvorvidt det er inden for reglerne, at FELD har støttet togtet op til et kommunalvalg, fokuserer Rikke Karlsson mest på 2014.

Den 13. oktober, efter ca. 15 års medlemskab af Dansk Folkeparti, kontaktede hun Ritzaus Bureau:

»Jeg har her til aften meddelt Dansk Folkepartis ledelse, at jeg pr. d.d. trækker mig som medlem af partiet. Det er med stor beklagelse, at jeg har måttet træffe denne for mig meget svære og alvorlige beslutning.«

Spørgsmålet er, om alle andre muligheder virkelig var udtømt i en sag, hvor så meget henligger i mørke. Rikke Karlsson kan ikke dokumentere konkrete brud på reglerne, som efter hendes eget udsagn giver fondene meget vide muligheder for at bruge midlerne, og hvor der nu foreligger nu et revideret regnskab for 2014 med stikprøvevis kontrol af bilag.

Har hun virkelig gjort alt for at råbe Dansk Folkepartis ledelse op i en potentielt meget skadelig sag få måneder før folkeafstemningen om retsforbeholdet?

»Man kan drøfte et langt stykke hen ad vejen, hvorvidt jeg skulle have ventet noget længere tid på ledelsen, og om jeg skulle have gjort noget andet, og var det nu også det rigtige? Men ved du hvad: Det var det rigtige for mig. Jeg har det sådan, at tiden er altid rigtig til at gøre det rigtige. Så kan jeg ikke tage hensyn til alt muligt andet. Jeg føler, at jeg ville have været med til at give en blankocheck og blåstemple noget, som jeg ikke havde en kinamands chance for at vide noget om. Jeg har ikke noget valg, det ligger i mit dna, at jeg bare ikke kan være med til sådan noget.«

Det skal alt sammen med i brevet til parlamentets præsident, som ifølge Rikke Karlsson har magten til at genåbne 2014-regnskabet og få bilagene frem til hende.

»Det er alt sammen gået meget hurtigt i denne uge. Jeg skal også formulere mig på engelsk, så jeg skal være meget omhyggelig med, hvordan jeg formulerer det. Jeg sidder og skriver på det nu, og det skal afleveres inden ugen er omme.«

Messerschmidt afviser

Morten Messerschmidt kalder Rikke Karlssons farvel til Dansk Folkeparti for 12 dage siden »det mest underlige forløb, jeg nogen sinde har været en del af i politik«.

Han har tidligere afvist Rikke Karlssons anklager som »grundløse«, og senest har han nu fået den polske formand for MELD, Jacek Wlosowicz, og Fiorello Provera fra FELD til skriftligt at bekræfte, at DF kun har modtaget én toogtyvendedel af de tildelte midler i 2014.

»At pengene først skulle være udbetalt i april, og dem, der skulle have dem, skulle være ude af billedet ved valget i maj 2014, er forkert. Udgifterne kan afholdes gennem et helt kalenderår, og det er partierne derhjemme, der de facto bruger midlerne. Der får man en andel svarende til, hvor mange medlemmer af parlamentet, man har. Jeg må henvise Rikke Karlsson til at snakke med de andre 21 parlamentarikere. Jeg har kun ansvar for DF’s midler, altså én toogtyvendedel.«

Han kalder det »fundamentalt forkert«, at han skulle kunne fremlægge bilag for hele organisationen og de 21 andre parlamentarikere.

»Det kan kun formændene, nemlig Provera fra FELD og Wlosowicz fra MELD,« siger Morten Messerschmidt og oplyser, at han selv kun var bestyrelsesmedlem.

»Men det er kun formanden og kassereren, der har ansvaret for budgetterne. Jeg havde ansvaret for den del, som er anvendt til forskellige politiske aktiviteter i samarbejde med DF’s ledelse. Skonnertturen i 2013 var jo ikke noget, jeg sad og planlagde. Det var DF, der fik den ide og fremsatte det forslag. Det billede af, at det er mig, der trækker i alle trådene, er forkert,« siger han.

De to blanke stykker papir

Morten Messerschmidt opfordrer Rikke Karlsson til at kontakte Provera og Wlosowicz.

»Det vil hun få mere ud af end at skrive til Martin Schultz, for jeg vil tro, at han vil henvise til dem.«

Tidligere har Morten Messerschmidt på sin facebookside givet sin version af de to blanke stykker papir, som startede sagen for Rikke Karlsson tilbage i april:

»Det, hun må hentyde til, er, at vi i sommer havde en diskussion om, hvorvidt vi ville fortsætte med MELD i 2016. I den forbindelse blev blanketten til underskrivelse af medlemskab i 2016 runddelt. Vi besluttede imidlertid i fællesskab, at vi ikke ville fortsætte vort medlemskab af MELD, der følgelig nedlægges med udgangen af indeværende år. Den underskrift, Rikke Karlsson fremfører, at hun og Jørn Dohrmann skulle være blevet bedt om at angive på et ikke afholdt møde, handler om generalforsamlingen i 2014.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er ikke DF'er, men til Rikke Karlsson har jeg stor respekt for hendes integritet. Nu kender vi jo kun hendes version af sagen, da både Messerschmidt og DF's arrogante top(styrings)ledelse nægter at fremlægge noget. Men der er i dén grad noget der stinker...

Hvis jeg skulle købe en brugt bil og Messerschmidt var sælgeren, ville jeg vende rundt på hælen uden at blinke. Jeg har aldrig haft fidus til ham. Der er noget Carl Holst-agtigt over ham. Men hvor sidstnævnte blot var Kolerisk, Klodset og Kluntet, er Messerschmidt en 'Snu Satan'

Britta Hansen, Kirsten Kathrin, Vibeke Hansen, Svend Erik Hansen, peter juhl petersen og torben - nielsen anbefalede denne kommentar

Rikke Karlson skal nok følge sin mavefornemmele. Det har hun gjort før:

- I 2012 ville hun ikke tie om forvaltningen i Rebild Kommune, så en omfattende incestsag kom frem i offentligheden.

http://www.dr.dk/nyheder/politik/portraet-udmeldt-dfer-satte-gang-i-rebi...

Rikke Nielsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Kirsten Kathrin, Vibeke Hansen, Jørgen Steen Andersen, Gert Selmer Jensen, Jørn Andersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

"Morten Messerschmidt, der sidder som præsident i fonden MELD".

"Han siger: Du skal skrive under på, at du har været til de dér møder. Jeg siger: Jamen, jeg har ikke været til nogen møder. Det kan jeg ikke skrive under på. Han siger: Så får vi ikke nogen penge."

Det er da direkte udtryk for svindel og bedrag.

"Morten Messerschmidts folk opsøgte også både Dohrmann og Rikke Karlsson, men ingen af dem ville skrive noget under, før de havde fået fuld indsigt i regnskabet såvel som bilagene for 2014".

"Vi bliver en smule forarget over, at vi sidder som medlem af noget, som vi åbenbart aldrig delagtiggøres i,« siger Rikke Karlsson".

Jørn Andersen

Lyt også til hendes samtale i dag med iben maria Zeuthen på radio 24syv,sjældent at møde en politikker med så megen personlig integritet og samvittighedsfølelse.

Der er ikke noget galt i, at følge sine mavefornemmelser - det har mange også benyttet sig af, når talen har været om fordummelsesfænomenet DF - som om det ikke også for dem gælder om at malke - tømme - systemerne ...

Torben Kronholm

Søren Espersen kunne godt komme med formanende anbefalinger til, hvad Carl Holst skulle gøre om fremlæggelse af oplysninger. Er den hårdtpumpede mand drænet for at komme med anbefalinger til Morten Messerschmidt?

John Liebach, Kirsten Kathrin og Svend Erik Hansen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

På mig virker Rikke Karlsson til at være noget så atypisk som en politiker med hjertet på rette sted, og et fint menneske, der siger fra overfor sammenspiste kollegaer (jf. Rebild-sagen) og som ikke lader sig manipulere.
Ledelsen i DF og Messerschmidt er levebrødspolitikere; de agerer som sådan nogen nu skal gøre.
Men hvad har Messerschmidt egentlig udrettet ud over at opføre sig upassende ved festlige lejligheder og at snakke enormt hurtigt på sin nedladende og bedrevidende facon.
Jeg bryder mig ikke om politikere, der er SÅ overbeviste om egen intellektuelle overlegenhed og om at andre bare skal rette ind.
Desværre forlader Karlsson formodentlig politik når hendes periode i EU udløber; det er synd, for det er den slags politikere vi har brug for. Selvom jeg ikke er spor enig med hendes parti.

Stor ros til Rikke Karlsson for at stå fast ved sine principper.

Ligegyldig hvordan denne her situation vendes og drejes handler det hele om, som politiker, at skulle manipuleres til at underskrive et stykke tomt papir; i denne handling gemmer der sig en kolossal arrogance og nedladenhed fra afsenderen af de tomme stykker papir.

At blive mødt med krav om at sætte sin underskrift på et blankt stykke papir, hører ikke nogen steder hjemme i et retssamfund! Det er glædeligt, at Rikke Karlsson har sat grundloven over sit partis tilsidesættelse af demokratiske spilleregler, men synd hun kommer til at betale alle omkostningerne selv. For i medierne handler hele sagen kun om Messerschmidts fiflerier og utilstedelige arrogance samt DF's hyklerier i forhold til åbenhed.
Messerschmidt har på Twitter meddelt - lettere latterliggørende - at de blanke papirer gjaldt en generalforsamling, men hvorfor var der så ikke kommet tekst på, da Rikke Karlsson m.fl. blev afkrævet underskrift under sommergruppemødet.
Hele sagen peger på et udemokratisk regelsæt i DF, enevældigt bestemt af partitoppen. For mig er det på kanten af, om partiet burde være en del af folkestyret, for der kræves det, at man har skrevet under på grundloven. Det betyder vel også, at partikulturen skal overholde medlemmernes grundlovssikrede rettigheder. Et hvert andet sted ville jeg accepterer, at en forening selv valgte medlemsreglerne, de har ikke svoret ed til grundloven. Men at en folkevalgt ikke kan håndhæve sit hverv uden at gå på kompromis med demokratiet, finder jeg forargeligt.
Det jeg hører partiledelsen sige er, at kontroversielle og muligvis ulovlige sager skal holdes skjult for vælgerne, og at partitoppen er den dømmende magt over det normale retsprincip.