Læsetid: 2 min.

Udlændingestyrelsen smider flygtninges dokumenter væk

Når flygtninge søger asyl og familiesammenføring kan de ikke være sikre på, at Udlændingestyrelsen har styr på deres personlige dokumenter. I flere tilfælde er vigtige papirer ganske enkelt forsvundet under sagsbehandlingen
30. oktober 2015

Afgørende dokumenter til brug for asyl- og familiesammenføringssager forsvinder i Udlændingestyrelsen.

Det viser akter fra flere syriske flygtninges sager, som Information er i besiddelse af.

Den 13. januar 2015 afleverede en syrisk mand sin vielsesattest og en familieregistreringsattest til styrelsen. Attester med dybt personfølsomme oplysninger, som manden gerne ville have tilbage. Men det får han ikke: »Din vielsesattest og familieregistreringsattest er desværre bortkommet. Udlændingestyrelsen beklager dette,« skriver styrelsens asylkontor i et brev den 12. oktober.

Eksemplet er ikke enestående. Den 27. september 2014 afleverede en anden syrisk mand sit id-kort. Men også dette, skriver styrelsen i et brev 12. oktober, »er desværre bortkommet«.

»Hvis krigen i Syrien en dag er slut, og jeg kan vende hjem og skal gøre krav på min ejendom, kan jeg ikke bevise, hvem jeg er. Hvis den syriske regering finder ud af, at jeg har mistet mit id-kort, kan de beskylde mig for at have solgt det til terrorister,« skriver manden i en desperat email.

Kan forlænge sagerne

Sten Bønsing, der er lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og ekspert i forvaltningsret, understreger, at myndigheder har en forpligtelse til at håndtere folks dokumenter med stor omhyggelighed.

»En myndighed må selvfølgelig ikke smide et dokument i en sag væk. Blandt andet fordi det kan få konsekvenser for afgørelsen af en uafsluttet sag, og i særlig grad når det drejer sig om dokumenter, der er svære at rekonstruere eller skal fremskaffes fra et fremmed land,« siger han.

»Det er problematisk, i det omfang sagerne bliver forlænget. Så går der jo længere tid, før de pågældende kan få den afgørelse, de skal have.«

Kontorchef Merethe Nord Philip afviser i et skriftligt svar, at Udlændingestyrelsen har problemer med at håndtere vigtige dokumenter.

»De eksempler, Information fremlægger, er på ingen måde kendetegnende for vores administration. Vi har afgjort over 12.000 sager om familiesammenføring i år, og behandlingen af dokumenter foregår i vid udstrækning elektronisk. Det har vi fuldt ud styr på, men i helt enkeltstående tilfælde kan det beklageligvis ske, at indleverede dokumenter går tabt.«

Et tredje eksempel på, at Udlændingestyrelsen mister vigtige papirer, kommer fra en flygtning fra Syrien, som i marts i år afleverede en ansøgning om familiesammenføring på 25 sider til styrelsen. Men i sommer måtte han aflevere nye skemaer for at få sine børn til Danmark, fordi 16 sider var blevet væk sammen med en udfyldt udtalelse fra kommunen om forsørgelse.

»Det er stærkt kritisabelt, at Udlændingestyrelsen får smidt disse dokumenter væk. De burde slet ikke tage imod originaldokumenter, det er meningen, de skal tage en kopi,« siger den jurastuderende Asrin Mesbah, som på frivillig basis har ført en række sager for de syriske flygtninge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Pia Qu
  • Britta Hansen
  • Elisabeth Andersen
  • David Zennaro
  • Carsten Mortensen
  • Gert Romme
  • Peter Jensen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Jens Jørn Pedersen
  • jonas larsen
Jørgen Steen Andersen, Pia Qu, Britta Hansen, Elisabeth Andersen, David Zennaro, Carsten Mortensen, Gert Romme, Peter Jensen, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Jens Jørn Pedersen og jonas larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Måske de smider papirer væk på ordre fra Inger Støjberg?

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, peter juhl petersen, Erik Karlsen, Poul Sørensen, Einar Carstensen, Arne Lund, Hans Larsen og jonas larsen anbefalede denne kommentar

Det kunne lyde som om de forkerte mennesker er ansat i Udlændingestyrelsen.

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, peter juhl petersen, Per Jongberg, Henning Pedersen, Ann Antons, Wilhelm May, Poul Sørensen, Teodora Hansen, Marianne Fisker, Torben Lindegaard, Arne Lund, Hans Larsen, jonas larsen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Her kunne det være en god ide at benytte ny teknologi
det vil være meget letter at være flygtning
det vil være meget billiger at være myndighed
https://bitnation.co/ bygger på blockchain
der kan ikke snydes eller laves noget om
Hvorfor gøre det mere besværlig end det er?

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Bent Weinreich, Wilhelm May og jonas larsen anbefalede denne kommentar
Tom Skov Hansen

Ja, man kan jo godt få den tanke, at det er helt bevidst for at trække sagerne i langdrag. Godt, at der er fokus på Udlændingestyrelsen, og deres arbejdsmetoder!

Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Britta Hansen, Elisabeth Andersen, Anders Hartzen, Henning Pedersen, Wilhelm May, Poul Sørensen, Teodora Hansen, Marianne Fisker, Erik Feenstra, Einar Carstensen, jonas larsen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Informations Morten Frich og Sebastian Abrahamsen bør bevise at de 20 stykker papir er blevet smidt væk, frem for mistet.
At smide noget væk kræver jo en bevidst intention.
Der er ikke noget i artiklen der tyder på andet end at papirerne er bortkommet.
Hvilket jo må betyde at overskriften er stærkt misvisende.

Dorte Sørensen

PS: Hvor meget vil ikke blive smidt væk, når Styrelsen skal flyttes til Næstved?????
Eller måske vil der blive fundet nogle af de bort kommende dokumenter.
Kan der ikke blive indført en form for straf , når statslige organisationer smider sagsagter væk. Folketingets flertal har ellers så meget med at der skal være incitament til dit og dat.

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Britta Hansen, curt jensen, Henning Pedersen, Poul Sørensen, Anne Eriksen, Teodora Hansen, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Sabine Behrmann, Einar Carstensen, Rasmus Kongshøj og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

På den slags kontorer kommer der let nogle rutiner som ikke er helt ok, det er sådan noget med "sådan har vi altid gjort". Måske vil en udflytning og udskiftning kunne bringe nogle nye og smartere arbejdsgange.

Så synes jeg for øvrigt ikke det er videre smart at smæde folk for fejl og politiske hensigter, som der ikke på nogen måde er bevis for. De samme mennesker har arbejdet under flere regeringer - så hvis der var slinger i valsen og folk agerede politisk på arbejdet, ville det være fanget. Eller mener man måske at diverse offentlig ansatte skiftes ud hver gang regeringsmagten skifter? Sådan er det ikke - og den nævnte adfærd bliver ikke accepteret.

For øvrigt vil det være hensigtsmæssigt, om man i denne styrelse indføres det samme princip som i andre offentlige afdelinger, nemlig - ingen originale papirer, alt skal afleveres i kopi - kan folk ikke læse dansk, må deres tolk kunne forklare det. For øvrigt vil det undre mig rigtig meget, om det ikke allerede er sådan i dag.

Jørgen Steen Andersen, Anne Koed Westergaard, Per Klüver, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Anne-Marie Krogsbøll og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Helene Kristensen
En løsning på ikke at modtage originale papirer kunne undgås, hvis styrelsen tog en fotokopi og leverede originalen tilbage med det samme.
Mht. Udlændingestyrelsen så har der været mange uheldige sager. Fx. behandlingen af statsløse som Birthe Rønn Hornbæk blev væltet på.

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Pia Qu, Flemming Berger, curt jensen, Per Klüver, Poul Sørensen, Teodora Hansen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Har før skulle modtage studerende fra ikke europæiske lande hvor samme styrelse også har "mistet" papirer. Resultatet var at hele sagen skulle gå om med 6 måneders forsinkelse som resultat.

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Pia Qu, Per Klüver, Poul Sørensen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Dorte Sørensen, man sender normalt ikke originalpapirer til diverse offentlige instanser. Formodentlig har de ikke personale nok til at kopiere og levere tilbage - sådan er det mange steder i det offentlige - men så skriver man også at folk ikke skal sende originalpapirer.
Jamen, står det så grelt til med moralen i styrelsen, så må folket da op på dubberne og forlange hele banden fyret.

Jørgen Steen Andersen, Pia Qu og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Man skulle mene, at det måtte berettige til klækkelige erstatninger, hvis vigtige personfølsomme papirer forsvinder i myndighedernes varetægt - dels er det jo læk af dybt personfølsomme oplysninger, der kan misbruges, dels medfører det ofte forlænget sagsbehandlingstid, dels kan det give de pågældende alvorlige problemer fremover, som det nævnes i artiklen.

Hvis man berøver folk identifikationspapirer, som kan betyde, at de fremover har svært ved at vende tilbage, bør det vel automatisk give dansk opholdstilladelse/statsborgerskab?

Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Flemming Berger, Britta Hansen, Elisabeth Andersen, Poul Sørensen, Anne Eriksen, Torben Lindegaard, lars abildgaard, Carsten Mortensen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar

En sag for ordensmagten
Eller er det måske ligefrem sådan, som når den ene sok af et par bare ’forsvinder’ i vaskemaskinen, at en ’tyveknægt’ er på spil i ond tro og måske ligefrem kan tjene penge på videresalg, som når der forsvinder gamle dokumenter fra Det kgl. Bibliotek …

der forsvinder meget der inde, også fra folk som arbejder og søger opholdstilladelse, det er tit de skal køre 2 gange for at få noget lavet som er sket før. digital fotos, finger aftryk, underskrifter mm

Jørgen Steen Andersen, Per Klüver og Teodora Hansen anbefalede denne kommentar

En gammel talemåde siger: " Som mesteren er, er også hende svende". Og den passer rigtigt godt her.

Jeg mener, at med disse udtalelser som kontorchef Merethe Nord Philip her kommer med, viser hun, at hun er fuldstændig uegnet til at varetage et offentlig embede.

Og hvis man gider at Google lidt, opdager man, at det absolut ikke er første gang hun er i medierne med "uheldige sager". Faktisk finder man snesevis af eksempler på underlige, delvis ulovlige samt direkte ulovlige sager, at man nok kan påstå, at hun ligefrem er vaneforbryder.

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, peter juhl petersen, Bent Weinreich, Flemming Berger, curt jensen, Poul Sørensen og Teodora Hansen anbefalede denne kommentar

3 sager på et år svarer til 0,025% af de 12000 sager eller sagt i ord en kvart promille. Det bør være mere omfattende, før det kan holde til avisen. Lige nu virker det som om Information har en agenda, og jeg er bange for, de stik imod intentionerne oppisker en ondsindet stemning begge veje.

Jan Hansen, Kim Houmøller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Inger Støjberg har utrolig travlt med at snakke med Martin Henriksen, så hun har ikke tid til andet?

Jørgen Steen Andersen, peter juhl petersen, Poul Sørensen og Teodora Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Nåh, jo hun har tid til at gøre live umuligt for andre mennesker. Integration næh, men opsplitning!

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Poul Sørensen og Teodora Hansen anbefalede denne kommentar

Hvor er det dog trættende, at vi som borgere ustandeselig får serveret mistro til folkestyret på en guldtallerken. Og det endda helt uden vores folkevalgte gider gribe om nældens rod, og for lavet en analyse over, hvorfor den Centraladministration, vi i mange år har pralet af var effektiv, ubestikkelig og Verdens bedste. Nu er en medarbejder vel aldrig bedre end sin chef, så måske skulle vi starte med politikerne.
Jeg forstår godt, de der mistænker, at dokumenter forsvinder lige lovligt belejliget. Der har været masser af den slags både i Forsvarsministeriet, Skat og Justitsministeriet. Og timingen er ikke svær at knytte til en specifik møgsag. Med andre ord: der bliver drevet partipolitiske magtkampe til fordel fra lederskab af den samlede nation. Det bedste bevis er i mine øjne, at man nedlagde Irakkommissionen umiddelbart inden eventuel kritik kunne rejses. Den var for dyr, og regeringen havde fået de svar, de mente vælgerne havde krav på. Til gengæld skulle der igangsættes en kommission for at undersøge, om den tidligere regering havde overtrådt grundloven i Tibetsagen. To år og en masse penge blev bevilliget. Ikke at sagen ikke burde undersøges, men man kunne vel starte med at afvente politiets interne undersøgelse. Måske fordi regeringens interesse for grundloven først kommer nu lang tid efter . For at bruge et fortærsket politikerbegreb: Det sejler i folkestyret. Og værst er, at nu lukkes der af for borgernes ret til indsigt, ikke kun via offentlighedsloven, men også det "borgfredsbegreb" man har indført i forbindelse med Skat. Nogen må for pokker have sovet i timen, hvad enten det drejer sig om Ministeransvar eller arkiveringsmetoder. Jeg synes, at når vi er med til at betale hele cirkusset, har vi også krav på at vide, hvor- og hvordan det gik galt. Det er immervæk også os, der kommer til at betale for konsekvenserne. Giv hellere politikerne en løn der foreskriver, at de står til ansvar som øverste chef.

Jørgen Steen Andersen, Bent Weinreich, Marie Louise Egelund, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Dorte Sørensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Det jeg ikke lykkedes med at færdigformulere i første afsnit af ovenstående indlæg så:

sagt på en anden måde, at folketinget skal se at tage ansvar for, at vi igen synes, vi har Verdens bedste Centraladministration, om de gør det ved at skulle rydde op i en rådden kultur, eller de erkender deres ansvar ved eventuelt at have udvidet og udnyttet ministerbetjening til partipolitik, ved jeg ikke. Men noget skal ske.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Poul Sørensen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Kære Peter Olesen
Du har jo ret, hvis det var et enkeltstående tilfælde, men det er det vist desværre ikke.

Jørgen Steen Andersen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Hvorfor skulle Udlændingestyrelsen være bedre end SKAT?
Der forsvinder hele tiden papirer og oplysninger fra alt offentligt - især kommunalt...

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Jørn Pedersen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Originale dokumenter MÅ IKKE afleveres.
Der SKAL tages kopier og vedlægges sagen.
Det kan gøres ved en simpel indscanning til elektronisk medie.
Et godt råd til alle, bliv siddende til du har fået vigtige dokumenter tilbage.
Der bør udformes et opslag i alle styrelser hvor der gøres opmærksom på dette overfor borgerne, gerne på flere sprog.
I bankerne tager de altid kopi af girokort med videre.
Hvor svært kan det være.
Man kan ikke overlade vigtige dokumenter til personer der ikke kan passe på dem.

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Anne Koed Westergaard, leif voetmand, Flemming Berger, Leif Høybye, Britta Hansen, Ann Antons, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Den måde det foregår på er ingen overraskelse, mon ikke de skulle ændre navnet til "Udlændingeforstyrrelsen"... det passer ligesom bedre på det, de foretager sig.

Bjarne Falk Rangård

Til Peter Olesen
Hændelige fejl, men ansvaret ligger stadig hos den offentlige myndighed.
Derfor er erstatningskrav relevante.
Vil myndighederne undgå at miste værdifulde papirer skal de undlade at modtage dem og udelukkende udforme en kopi.
Enkelt og lige til.
De hændelige fejl har en tendens til at være politisk hensigtsmæssige.

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Leif Høybye, Britta Hansen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Det er jo børnelærdom. Man afleverer aldrig originale papirer til nogen. De kan / vil blive misbrugt i ond tro. Alene for ens egen sikkerhed afleveres kun kopier. Nu kan det jo være der ingen papirer er, da de jo altid på mystisk vis er bortkommet.

Gider ikke at høre noget - hvad bilder I jer ind! Det er uacceptabelt om bare ét dokument er 'bortkommet'. For helvede, I er højeste autoritet for tusindvis af mennesker vis skæbne afhænger af JER - og så forsvinde dokumenter!!! I skulle jo kagstryges!

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det kan godt være, at styrelsen siger, at det sjældent sker, at de smider dokumenter væk, men det er altså ret tit, at man hører om det. Jeg kender en flygtning, hvis papirer er forsvundet hele 2 gange, og som flere gange har modtaget eksakt enslydende breve fra styrelsen, hvor det kun er datoen, der er rettet. Jeg har oplevet styrelsen som en stor rodebutik

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Morten Jensen, Britta Hansen, curt jensen, Elisabeth Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kaj Spangenberg

Bureaukratiet i Udlændingestyrelsen er behæftet med mange fejl, som - forhåbentlig - skyldes arbejdspres og for få sagsbehandlere sammen med for mange asylansøgere.
Det må regeringen så tage højde for. Alt andet er uanstændigt og tjener hverken systemet eller Danmark til ære.

Jørgen Steen Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

nej,det er langt fra enestående, ej heller begrænset til syriske flygtninge eller året 2015. Kender en phillipinsk au-pair pige som har oplevet det samme i 2012 da hun søgte om forlængelse af sit visum og hun fortalte også at hun kendte flere der have lidt samme skabne, bl. a. hendes kæreste som var flygtning fra et afrikansk land. Hans pas var bortkommet i udlændingestyrelsen og selv om han havde en kvittering fra dem, kunne han ikke komme videre med sin asylsag. Hans konsulat afviste at give ham et nyt pas, da han - uden det gamle pas - ikke kunne bevise sit statsborgerskab og udlændingestyrelsen kunne ikke forlænge hans opholdstilladelse eller tilkende ham asyl, da han ikke kunne producere et nyt pas.

Disse sager vidner om en myndighed som åbenbart er dysfunktionel pga. alvorlig overbelastning men i lyset af mange andre mærkelige uoverensstemmelser mellem love, internationale konventioner og styrelsens embedsføring kan man godt få et dårligt smag i munden samt en mistanke om at der gemmer sig et perverst system bag disse sager.

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Morten Jensen, Britta Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"dysfunktionel pga. alvorlig overbelastning"
Ikke bare dysfunktionelt, men dybt kynisk i forhold til de menneskers skæbner, man er sat til at administrere. Jeg undrer mig over, at disse svigt ikke er kommet frem i lyset noget før - de råber da på politisk indgriben i form af regler, der kan afbøde skadevirkningerne af sådanne, for den enkelte, ødelæggende "menneskelige fejl".

Jeg skammer mig mere og mere over tilstandene i dagens Danmark. Hvem sagde "retssamfund"?

Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Bjarne Falk R. "Originale dokumenter MÅ IKKE afleveres."

Det gælder måske for danske statsborgere eller ligestillede EU borgere, hvor man kan krydstjekke dokumenters ægthed på andre måder, fx. serienumre etc. Men der i hvert fald ikke noget man praktiserer i udlændingestyrelsen. Tværtimod, der kommer man ingen vegne medmindre de dokumenter man afleverer er originale.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Curt Jensen:
Men så kan man vel opøve en praksis, hvor man giver ansøgeren bekræftede kopier med i bytte, så man har en chance for at dokumentere, hvordan de pågældende dokumenter har set ud, og at man har afleveret dem?

Ikke en perfekt løsning, men dog bedre end en lang næse.

Anne Marie K.
jeg ville jo også bare udtrykke det diplomatisk :o(

Ja, selvfølgelig kunne styrelsen udlevere kopier som de selv skriver under på. Men det gør de næppe medmindre de bliver bedt om det, og de fleste flygtninge er så usikker og endda bange for alle slags myndigheder at de sikkert ikke tør at gøre noget der kunne opfattes som besværlig.

Udlændingestyrelsen ville ikke være den første danske myndighed hvor man kun kan være nogenlunde sikker på at ens sag bliver ordentligt behandlet hvis man selv kender reglerne fra a til ø. Det er fx. ganske udbredt i de kommunale sagsbehandlinger. Folk bliver snydt, hvis ikke de kender reglerne. Eller man undlader at informere dem at de har de og de rettigheder hvis ikke de ved det selv.
Det virker på mig som om der cirkulerer interne direktiver om at gøre den slags i kommuner, ja faktisk ved jeg at det gør. Så hvorfor skulle det være anderledes i udlændingestyrelsen?

Jørgen Steen Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Curt Jensen:

Det gjorde du skam også - udtrykte dig diplomatisk :-) Og min bemærkning var bestemt ikke ment som kritik af din, som er meget oplysende. Det lyder som om, du kender disse sager på tæt hold, så jeg er rigtigt glad for, at nogen gider fortælle, hvordan tingene foregår. Det er bare så rystende.

Min var kun ment som supplement - jeg blir' så oprørt over at høre disse historier, så det ligesom må ud på en eller anden måde.

I dagens Inf. er jo yderligere oplysninger, som bekræfter det, du siger - at det med papirer sejler (bevidst eller ubevidst?) i Udlændingestyrelsen. Det er bare utroligt, at det åbenbart er noget, "kunderne" bare må leve med- at man tilsyneladende ikke har nogen rettigheder i den forbindelse.

Og også utroligt, at noget så banalt som at holde styr på indleverede dokumenter og føre liste over, hvad man har modtaget, åbenbart er for avanceret for Udlændingestyrelsen. Jeg troede, at det var helt almindelige god sagsbehandlingsskik fra page 1 i elevbogen.

(Har i øvrigt selv oplevet eksempler på det, du beskriver i kommunerne).

Gert Romme: jeg har prøvet at google Merethe Nord Philip - dog uden at finde noget relevant ud over hvad der blev skrevet de seneste par dage. Har du måske nogle links til din beskrivelse af kontorchefen for US?