Læsetid: 2 min.

Zachariah Khadudu

Zachariah Khadudu, 30 årJournalistFra Kenya

Zachariah Khadudu, 30 år
Journalist
Fra Kenya

9. oktober 2015

Zachariah Khadudu, 30 år
Journalist

Fra Kenya

Til fredagens Information har jeg skrevet en artikel om de myter, der eksisterer om flygtninge og indvandrere. Ifølge eksperterne, jeg har talt med, er en af de dominerende, men fejlagtige, myter, at flygtninge og indvandrere bare er ude på at udnytte velfærdssystemet.

Selv kan jeg ikke fortælle, hvorfor jeg var nødt til at flygte fra Kenya for fire år siden. Jeg kan desværre ikke sige mere, end at det skyldes politiske grunde. Derfor var jeg også tæt på ikke at ville lave dette portræt. Men jeg vil alligevel prøve at fortælle resten af min historie. De danske myndigheder har jo trods alt givet mig asyl, og det er jo som bekendt ikke noget, man bare får – især ikke når man er fra Kenya.

Jeg har altid været meget politisk engageret, og journalistik har altid være min passion. I Kenya arbejdede jeg også både med journalistik og socialt arbejde. Jeg arbejdede blandt andet på et institut for social retfærdighed, hvor jeg arbejdede med konfliktløsning mellem lokalsamfund og stammer og med at give marginaliserede befolkningsgrupper en stemme. Jeg lavede også radio for en række forskellige radiostationer, og jeg lavede tv for TBN International og DW, det tyske stats-tv.

I Danmark har jeg boet to måneder på Center Sandholm og ca. ti måneder på Auderød Asylcenter. Derefter fik jeg asyl.

Da jeg boede i Auderød, begyndte jeg igen at arbejde som aktivist og journalist. Jeg skrev for New Times, Røde Kors’ magasin, og jeg arbejdede for Trampolinhuset, et fælleshus, hvor flygtninge og danskere kan møde hinanden. Derudover har jeg været talsperson for kampagnen ’Out of the camps’, som kæmper for at give asylansøgere lov til at bo og arbejde uden for lejrene.

Jeg blev blandt andet motiveret til det arbejde af oplevelserne fra mit eget ophold i lejrene – ja jeg kalder dem lejre, selvom Røde Kors og myndighederne insistere på at kalde dem centre. Mange siger ’jamen de har jo internet, tag over hovedet, mad og endda lommepenge. Hvad brokker de sig over?’ Men de forstår ikke, at når man er politisk forfulgt, så er frihed det, man har allermest brug for. At blive lukket inde og isoleret er til gengæld det, man har allermindst brug for. Jeg tager stadig rundt på skoler og fortæller om livet i lejrene. Jeg giver aldrig slip på journalistikken og det sociale arbejde. For eksempel har jeg for nylig været med til at lave dokumentar-teaterspillet ’Welcome to Denmark’ i samarbejde med Politiken og Paradox Intertainment.

- Zachariah Khadudu, fortalt til Louise Grønkjær. Foto: Sigrid Nygaard

Information er bekendt med Zachariah Khadudus fulde historie og grunden til, at han var nødt til at flygte fra Kenya

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Sørensen
Poul Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Det er en rigtigt god ide som information har fået, at sætte ansigter på mennesker, der har måttet bryde op og flygte, det bliver på den måde noget nemmere at forstå.