Nyhed
Læsetid: 4 min.

Advokat rejser tvivl om tal fra Udlændingestyrelsen

Selv om Udlændingestyrelsen i de fleste sager overholder tidsfristerne for behandling af sager, gemmer sig bagved en praksis, der i nogle tilfælde trækker sager om familiesammenføring ud i op mod et år. Det skaber et misvisende billede, mener advokat
Indland
5. november 2015

Dokumenterne hober sig op i bunker på Marianne Vølunds skrivebord. Den seneste måneds tid har dagene været tæt pakket med møder i Udlændingestyrelsen, sortering af hundredvis af aktindsigter og telefonopkald fra frustrerede syriske flygtninge, der venter på familiesammenføring.

Netop nu er den erfarne advokat ved at sortere 72 syriske flygtninges sager om familiesammenføring, hvoraf hun har fået aktindsigt i de 14. Aldrig i sine 25 år inden for flygtningeret har hun oplevet så rodet og langsommelig sagsbehandling som den, hun har fået indblik i gennem den seneste måned.

»I rigtig mange af sagerne har folk søgt om familiesammenføring i februar eller marts, og deres sager er stadig ikke afsluttet,« siger hun og frembringer to blå mapper, hvor sagerne ligger sorteret efter årsagen til den lange sagsbehandling: Manglende underskrifter, ulæselige ægteskabskontrakter, dispensation for alderskrav.

Selv om Udlændingestyrelsen har et mål om at behandle sagerne inden for tre måneder, eller fem hvis der er tale om komplicerede sager, ender de i mange tilfælde med at tage længere tid, fordi styrelsen er meget længe om at screene sagerne.

»Problemet er, at flygtningene først efter tre-fire måneder modtager brev om, at der mangler oplysninger i deres sag. Folk sender de manglende oplysninger ind med det samme, men så går der igen lang tid, før de hører noget, og i mellemtiden ved de ikke, om de nu har afleveret alting korrekt,« siger Marianne Vølund.

Så lang tid kan det tage at få familiesammenføring

  • 27. februar

En 14-årig dreng søger i februar om familiesammenføring med sine forældre og sin lillebror, der alle opholder sig i Syrien.

  • 16. marts

Udlændingestyrelsen sender et brev om, at ansøgningen er modtaget.

  • 17. juni

Udlændingestyrelsen gør drengen opmærksom på, at der mangler nogle underskrifter og oplysninger i ansøgningen.

  • 24. juni

Drengen eftersender de manglende oplysninger og underskrifter.

  • 24. juni – 12. oktober

Udlændingestyrelsen sender et brev, hvor der står, at sagen om familiesammenføring nu er under behandling og forventes færdigbehandlet i slutningen af januar 2016. 11 måneder efter drengen afleverede ansøgningen.

Folk er desperate

Trods den lange ventetid begynder selve sagsbehandlingen først, når sagen er »fuldt oplyst«, hvilket vil sige, at alle dokumenter er modtaget og underskrevet. Først da begynder uret at tikke ned mod det såkaldte servicemål på tre eller fem måneder, uanset hvor lang tid det har taget at indhente alle oplysninger.

I én af de sager, Marianne Vølund har gennemgået, søgte en 14-årig syrisk dreng om familiesammenføring med sin lillebror og begge sine forældre, der alle opholder sig i Syrien. Først fire måneder senere sendte Udlændingestyrelsen et brev, hvori der stod, at der manglede oplysninger i ansøgningen.

Drengen indsendte oplysningerne en uge senere. Men Udlændingestyrelsen kvitterede først for modtagelsen fire måneder senere med en besked om, at hans familie forventedes at kunne komme til Danmark i slutningen af januar 2016. Knap et år efter drengen først havde afleveret ansøgningen.

»Jeg forstår ikke, at Udlændingestyrelsen skal bruge så lang tid på at screene sagerne. Det forlænger jo sagsbehandlingen unødigt meget i nogle sager, hvor folk er desperate,« siger Marianne Vølund.

Hun mener ikke, at Udlændingestyrelsens nuværende praksis giver et retvisende billede af, hvor lang tid det reelt tager at behandle de mange sager om familiesammenføring. Lige nu har styrelsen omtrent 10.000 verserende sager om familiesammenføring. Heraf er cirka halvdelen syrere.

»Det er underligt at sætte et servicemål, som først gælder fra det øjeblik, sagen er fuldt oplyst, hvis man inden da kan bruge lige så lang tid, man vil, på at få den oplyst,« mener Marianne Vølund.

Udlændingestyrelsen har tidligere fremhævet, at servicemålet bliver overholdt i 83 procent af sagerne. Men Marianne Vølund finder det problematisk, hvis det tal også dækker over sager, hvor indhentningen af oplysninger har forhalet sagsbehandlingen med flere måneder, så der i virkeligheden er gået meget længere end de tre eller fem måneder, før sagen er behandlet.

»Det er meget alvorligt, hvis man slet ikke kan regne med statistikken for overholdelsen af det servicemål, fordi sagerne måske først begynder på et tidspunkt, hvor de allerede er blevet forhalet med fire-fem måneder,« siger hun.

»Men over for omverdenen, Ombudsmanden og pressen kan styrelsen stille sig op og sige, at de overholder servicemålet, og det udløser en resultatløn på 80.000 kroner til Udlændingestyrelsens direktør. Problemet er, hvis det vigtigste bliver overholdelsen af det der servicemål fremfor at få folks familie hertil hurtigst muligt.«

Marianne Vølund har tidligere opfordret Udlændingestyrelsen til at hastebehandle sager, hvor folks familie stadig befinder sig i Syrien. Men det har styrelsen afvist med henvisning til, at de behandler alle sager om syriske flygtninge så hurtigt som muligt og ikke kan behandle nogen grupper hurtigere end andre.

I et svar på en mail skriver kontorchef i Udlændingestyrelsen Merethe Nord Philip:

»Servicemålet er en forventningsafstemning under betingelse af, at ansøger har leveret alle de nødvendige oplysninger. I de sager, hvor alle oplysninger er til stede fra starten, kan sagen afgøres i forlængelse af screeningen, og det er tilfældet i 83 procent af sagerne, som har holdt servicemålet på fem måneder i år. Her er der vel at mærke tale om fem måneder fra ansøgningens indgivelse. I 2013 satte vi servicemålet ned fra syv til fem måneder. Det er muligt, at vi på et tidspunkt må sætte servicemålet op igen.«

Sådan burde sagsbehandlingen ifølge advokat Marianne Vølund have set ud

  • 27. februar

Drengen afleverer ansøgningen om familiesammenføring.

  • 27. marts

Udlændingestyrelsen screener sagen straks og bruger højst en måned på at konstatere, om der mangler oplysninger i sagen.

  • 3. april

Drengen eftersender de manglende oplysninger.

  • 17. april

Udlændingestyrelsen sender brev om, at alle oplysninger er modtaget, og at sagen forventes færdigbehandlet om 3-5 måneder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sussi Kongshøj Wilson

Artiklen rejser nogle interessante spørgsmål. Hvem har defineret servicemålene i praksis? Er det den direktør, der får 80.000kr i bonus, hvis de overholdes? Det lyder jo, som Marianne Vølund peger på, lidt specielt, at servicemålene måles fra den dag, hvor sagerne er fuldt oplyste, dvs. efter hele den del af sagsbehandlingstiden, der omfatter sikring af de dokumenter/informationer, der skal være til stede for at afgøre, om ansøgeren har ret til familiesammenføring efter gælde de regler. Der er jo på den måde intet incitament til at sikre en kort sagsbehandling, og servicemålene kan vurderes - og dermed føre til kontanter i lommen - på den del af sagsbehandlingstiden, der er nemmest at styre.....

Anne-Marie Krogsbøll, Britta Hansen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er da træls, men intet mod hvad andre møder hos diverse ankenævn og styrelser. I arbejdskadeerstatninger er bunkerne endnu højere og ventetiden endnu længere. Jeg tror faktisk ikke man skal forvente særstatus, uanset hvor meget man trænger til afgørelser.

Anne Koed Westergaard, Troels Ingvartsen, Jan Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig kan en sag ikke afgøres, før den er fuldt oplyst. Men det er dårlig forvaltningsskik, hvis hovedparten af den udmeldte sagsbehandlingstid bruges på at finde ud af, der mangler oplysninger, og man så herefter ikke behandler sagen, når man har fået de nødvendige oplysninger, men blot lægger den bagerst i bunken igen.

Som Marianne Vølund er inde på, er det nærliggende at få den tanke, at praksis er influeret af den måde, bedømmelsen af deres måloverholdelse foretages på.

Jens Jørn Pedersen

Kan vi ikke snart få Udlændingestyrelsen til at arbejde på en ordentlig måde.
Mennesker, der kommer hertil oplever absolut ikke, at Danmark er en retsstat eller, at vi har demokrati.

"»Men over for omverdenen, Ombudsmanden og pressen kan styrelsen stille sig op og sige, at de overholder servicemålet, og det udløser en resultatløn på 80.000 kroner til Udlændingestyrelsens direktør."

- det hedder kontraktstyring, og er en væsentlig del af de NPM-retningslinjer og -politikker, som det offentlige er blevet styret efter gennem de seneste årtier.

Men når alt kommer til alt, bør en offentlig virksomhed ikke rykker borgerne hverken frem eller tilbage i "køen" - uanset hvor megen offentlig omtale, borgeren nyder.

Uanset, hvad det betegnes som, så har det min interesse, at der med allerhøjeste sandsynlighed udløses en bonus på basis af en hjemmelavet statistik, der ikke er det papir værd, den er skrevet på!

At have nogle 'servicemål' og at formidle disse i offentligheden og internt, der ikke har hold i realiteten er at male skønmaleri af de virkelige forhold. Så er det jo bare ærgerligt, at de virkelige forhold ikke udløser nogen resultatløn. Så må virkeligheden stilles op på hensigtsmæssig vis...

Vi taler ikke om én borger, men om mange. Faktisk nok den svageste af de svage grupper i samfundet: flygtninge, ny i landet, omgivet af et nyt sprog, som først skal læres, som så - og det har denne gruppe tilfælles med andre udsatte grupper i landet - kommer i klemme med systemet.

Der strammes konstant op i Danmark, især i disse tider. Jeg mener, det er på tide, der strammes op i forhold hvad styrelser og andre myndigheder kan tillade sig over for borgerne.

Hvis vores samfund ønkede at beskytte flygtende familier, ville vi fokusere på hurtigst mulig genforening, så helingen efter krigstraumerne kan begynde.

- Ansøger ankommer selv til Danmark
- Ansøger er informeret om sin families rettigheder
- Ansøgning afleveret

- Bilag er checket og ekstra informationer er samlet [Start på egentlig sagsbehandling]
- Godkendelse
- Kommunitation til ansøger [Slut på egentlig behandling]

- Arrangeret transport
- Faktisk genforening af familien.

Det er ynkeligt, at det danske embedsværk gemmer sig bag ubetydelige del-mål i stedet for at måle hele forløbet: Det svarer til at måle Post Danmark på, hvor lang tid det tager at stemple frimærket.

I USA måler vi tid på behandling af hjertetilfælde fra alarm-opkaldets start til patienten bliver lagt på operrationsbordet.

Det er nemlig hele flowets længde, der afgør hvor gode odds kirurgerne har.

- Alarmcentralen modtager opkald
- Opkaldet er screenet, og ambulance afsendt (de lytter med på opkaldet)
- Ambulance ankommer til scenen (centralen lytter med over radioen og koordinerer med hospitalet)
- Ambulance ankommer til hospital (Hospitalet er med på radioen og har alting klar)
- Hospitalet har allerede samlet et operationshold og klargjort en stue
- Patienten er transporteret til operationsbordet.

Hvis alle instanserne bare sad med hænderne i skødet, til patienten var helt klar, ville vi have ynkelige overlevelsesprocenter.

Men vi har politisk vilje til at redde hjertepatienter, for vi er sådan nogle overvægtige, middelaldrende mænd som mig, der betaler en masse skat :-)