Læsetid: 6 min.

Da Danmark tog sine forbehold

Det retsforbehold, vi stemmer om den 3. december, begyndte som en SF-udvej af den kattepine, Danmark bragte sig i, da et flertal i 1992 stemte nej til EU’s Maastricht-traktat
Glæde blandt EU-modstandere over sejren ved folkeafstemningen den 2. juni 1992 om EU-unionen. Ebbe Kløvedal Reich (t.v.) sammen med Jens-Peter Bonde (midten) og Ole Sohn (t.h.) på Café Rust på Nørrebro.

Jan Grarup

16. november 2015

»Holger og konen siger nej til Unionen.« Sådan lød det rappeste slogan forud for 1992-folkeafstemningen om dansk tiltræden af EU’s Maastricht-traktat.

At et vælgerflertal skulle ende med at følge Holger og konen, havde SF og dets partiformand Holger K. Nielsen ikke forestillet sig. Når det drejede sig om det europæiske samarbejde, havde SF ligget trygt og godt i sin hængekøje. Ved 1972-folkeafstemningen om dansk indtræden i Fællesmarkedet overhørte 56,7 procent af de stemmeberettigede SF’s nej-kampagne og stemte ja. Tilsvarende blev SF’s nej-råd ignoreret af et flertal ved 1986-folkeafstemningen om EF’s indre marked.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Fremskridtspartiet og dele af Kristeligt Folkeparti var også imod i 1992 - ikke bare SF.
Efter NEJ'et blev De fire Forbehold forhandlet på plads af S og R i et forlig med SF - det såkaldte Nationale Kompromis. Hele det øvrige folketing tilsluttede straks kompromisset.
.

Michael Kongstad Nielsen

SF tog faktisk et bemærkelsesværdigt ansvar på sig ved at gå fra et NEJ til at forhandle betingelserne for et ja. SF og de to andre forhandlere prøvede at fortolke afstemningens NEJ, og kom frem til, at det var unionsudviklingen, der var problemet, ikke det indre marked. Med de fire forbehold trak vi os fri af unionsudviklingen, men bevarede kontakten med EU. Det var ret beset også en redning for det øvrige EU, der jo behøvede et dansk JA (det gør de ikke denne gang).

Dorte Sørensen

En bøn til Information.
Hørte i P1 at Jens-Peter Bondes nye bog med fakta om retsforbeholdet var lagt ud gratis på nettet. Kan bare ikke huske adressen - men kan Information ikke lægge den ud til glæde for Informations læsere og til at give debatten en bedre udgangspunkt.
Bonde fortalte til P1 at hans bog beskrev antallet af direktiver der var udstede og hvor mange af disse der kom til Folketingets Europa-udvalgs kendskab. Bogen kunne både bruges af Ja som af nej-siden og i slutningen var der kommentarer fra både ja og nej-siden.