Læsetid 4 min.

Ekspert: Hårdere kontrol med Syriens-krigere

Terror-skyderierne i Paris vil få Europas regeringer og sikkerhedstjenester til at skærpe overvågningen af hjemvendte Syriens-krigere lyder vurderingen fra tænketanken Justitia. DF vil se nærmere på britisk kontrol-påbud
Folk var søndag samlet uden for Notre Dame for at mindes ofrene for terrorangrebet fredag. Terrorangrebet vil få Europas regeringer og sikkerhedstjenester til at skærpe overvågningen af hjemvendte Syriens-krigere og styrke registreringen af flygtninge, vurderer ekspert.

Folk var søndag samlet uden for Notre Dame for at mindes ofrene for terrorangrebet fredag. Terrorangrebet vil få Europas regeringer og sikkerhedstjenester til at skærpe overvågningen af hjemvendte Syriens-krigere og styrke registreringen af flygtninge, vurderer ekspert.

Xu Jinquan
17. november 2015

Tvunget ophold på hjemadressen i op til 13 timer i døgnet og meldepligt på andre tidspunkter.

Forbud mod at kommunikere med eller omgås bestemte mennesker. Forbud mod at benytte internettet.

Det kan efter terror-skyderierne blive en af overvejelserne for at imødegå truslen fra Europas hjemvendte Syriens-krigere, som politiet skønner er i risiko for at begå ny terror, vurderer Jacob Mchangama, jurist og direktør for tænketanken Justitia:

»Frankrig er geografisk set et stort land, og Frankrig har store ghettoområder og mange Syriens-krigere. Derfor er det lettere som terrorist at gemme sig i Frankrig end i f.eks. Danmark. Alligevel forudser jeg, at ikke alene Frankrig, men en række andre europæiske regeringer kommer til at se nærmere på yderligere kontrol med Syriens-krigerne.«

Et af de steder, regeringerne måske vil kigge hen, er, vurderer Jacob Mchangama, Storbritannien og Australien, som begge har erfaringer med den såkaldte ’control order’:

Et påbud fra en dommer, som begrænser potentielle terroristers bevægelses- og kommunikationsfrihed.

Påbuddet blev indført i 2005 i Storbritannien for at sætte terror-mistænkte under husarrest-lignende forhold, hvis ikke de kunne retsforfølges eller udvises. Potentielle terrorister skulle opholde sig i hjemmet fra først på aftenen til langt ud på natten, de fik ikke fri adgang til telefoner, og der var restriktioner på brugen af internet. De fik forbud mod at mødes med deres gamle netværk og skulle holde sig til bestemte kvarterer. At overtræde vilkårene blev gjort til en selvstændig straffelovs-overtrædelse.

Den britiske ’control order’ kom i modvind i parlamentet, selv om en evaluering fra 2011 faktisk vurderede den som relativt effektiv, og den benyttes ikke i dag i Storbritanien, hvorimod den stadig fungererer i Australien.

Jacob Mchangama kalder det et meget vidtgående skridt, der kun skal overvejes i helt særlige situationer og kræver omfattende retssikkerhedsmæssige garantier og vil ikke på det nuværende grundlag anbefale de europæiske politikere at gå ad den vej.

Omvendt gør han opmærksom på, at indgrebet i princippet er anerkendt af den europæiske menneskerettighedsdomstol og rammer relativt præcist i forhold til øget masseovervågning af kommunikation, rejsemønstre og andre tiltag, som indskrænker alle europæernes frihed.

Samtidig kan tiltaget måske være med til at løse det problem, at antallet af hjemvendte Syriens-krigere er så højt i Europa, at efterretningstjenesterne ikke har ressourcer til at køre overvågninger på alle de hjemvendte, som de egentlig gerne ville holde snor i.

»I Danmark er vi ved at vedtage en lov, der gør det kriminelt at tilslutte sig IS I Syrien. Det synes jeg er helt på sin plads. Men der er folk, der har været i Syrien og Irak og kæmpet for IS, der ikke kan straffes efter den lovændring. Jeg vil umiddelbart tro, at det, vi kommer til at drøfte, også er en form for ’control order’. Det, som Storbritannien tidligere har gjort, kunne jeg godt forestille mig, at andre europæiske lande vil interessere sig meget for: Når folk, der har været i Syrien og fået kamptræning hos terrorgrupper og mistænkes for at ville begå terror, skal opholde sig eksempelvis 12 timer på en bestemt adresse og melde ind til politiet om, hvor de befinder sig, behøver efterretningstjenesterne ikke bruge mandskab til at overvåge f.eks. hjemvendte Syriens-krigere 24 timer i døgnet.«

Alligevel bør politikerne tænke sig grundigt om, siger Jacob Mchangama: »Der er også stor risiko for, at et sådan skridt kan blive misbrugt til at ramme folk, der blot har kontroversielle holdninger eller er i dårligt selskab, og derfor skal det ikke overvejes i en tilstand af panik.«

Justitsminister Søren Pind (S) havde i går ikke mulighed for at deltage i et interview med Information om den britiske ’control order’, da der var gang i forhandlingerne om fremtidens danske politi.

Men i en pause i disse forhandlinger siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF): »Det er noget, vi meget gerne vil have regeringen til at se nærmere på. Vi er positive over for tiltag rettet mod mennesker, som notorisk ikke vil leve efter danske værdier, og som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er jo langt mindre indgribende over for den store del af danskerne, som i dag må leve med direktiver om, at PET skal have adgang til deres rejsemønstre, selv om de ingen forbindelse har til terror,« siger Peter Skaarup.

Frankrig har en stor gruppe hjemvendte Syriens-krigere, og mindst en af terroristerne bag angrebet fredag menes at have kæmpet i Syrien. Den franske præsident Francois Hollande har reageret med undtagelsestilstand, hvilket går udover helt grundlæggende retsgarantier som f.eks. kravet om en dommerkendelse før ransagninger eller tilbageholdelse af personer.

Jacob Mchangama siger, at det er »svært at være modstander af i den aktuelle situation«, men tilføjer:

»Jeg kan godt være bekymret for, hvor længe man udstrækker undtagelsestilstanden, og jeg kan også være bekymret for, om andre europæiske lande vil gøre mere permanent brug af undtagelsestilstand.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

Jacob Mchangama: »Der er også stor risiko for, at et sådan skridt kan blive misbrugt til at ramme folk, der blot har kontroversielle holdninger eller er i dårligt selskab, og derfor skal det ikke overvejes i en tilstand af panik.«

Og det leverer Peter Skårup så omgående et eksempel på:
- Vi er positive over for tiltag rettet mod mennesker, som notorisk ikke vil leve efter danske værdier, og som kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Man kan måske godt sætte en gps omkring anklen på nogen af de hjemvendte syrienkrigere evt. i forbindelse med en aktivering, hvor man kan finde ud af, hvad der præcis foregår med dem.

Brugerbillede for Christian Curdt-Christiansen
Christian Curdt-Christiansen

De er kommet til at skrive, at justitsminister Søren Pind er fra Socialdemokratiet.
Det er ikke rigtigt.
Han er fra Venstre.

Brugerbillede for Jørgen Malmgren
Jørgen Malmgren

Hvis de hjemvendte har gjort noget ulovligt, så skal de straffes efter gældende lovgivning, Det er et skråplan at komme ud på, at lave særlovgivning for små grupper med henblik på adfærdsregulering. Hvem er de næste der skal adfærdsreguleres, de homoseksuelle eller indremission?