Et lovforslag, der er under behandling i Folketinget, skal give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for – under visse betingelser – at overvåge danskere, der befinder sig i udlandet.
Og nu viser det sig, at lovforslaget giver udenrigsefterretningstjenesten lov til at indhente oplysninger om danske borgere fra teleselskaber i Danmark. Det fremgår af et såkaldt høringsnotat, som Forsvarsministeriet har udarbejdet, der ikke tidligere har været diskuteret offentligt.
Forsvarsministeriet bekræfter også over for Information, at FE vil få adgang til oplysninger om teleselskabernes kunder, som selskaberne gemmer som følge af de såkaldte logningsregler. Det er blandt andet oplysninger om, hvem en person har sms’et til, ringet til og modtaget opkald fra, samt på hvilket tidspunkt og i hvor lang tid samtalerne har varet. Oplysninger, som gemmes i ét år tilbage i tid.
Det betyder ifølge jurister, at FE i visse situationer reelt får en lettere adgang til de loggede oplysninger, end politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i dag.
»Der skal mindre til, før FE kan få adgang til persondata,« siger Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia.
I dag er det alene politiet og PET, der har adgang til at indhente disse oplysninger via teleselskaber, og det kræver en dommers godkendelse, før politiet på den måde må gribe ind i en persons privatliv.
FE vil også skulle indhente en dommerkendelse, men kravet til, hvornår tjenesten kan opnå en dommerkendelse er ifølge lovforslaget »lempeligere« end det, som politiet og PET skal leve op til.
»Det problematiske ligger i, at mistankekravet er lavere i lovforslaget end i retsplejelovens regler om politiets adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden,« siger Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet.
Omstridt logning
De kontroversielle logningsregler, som gør, at teleselskaberne opbevarer en stor mængde oplysninger om kundernes opkald og sms’er, har Justitsministeriet tidligere forsvaret. Det er blandt andet sket med henvisning til, at politiets adgang til oplysningerne er reguleret af en traditionel dommerkendelse efter retsplejeloven. Men nu lægger regeringen altså op til at give FE en lempeligere adgang til oplysninger om danskeres sociale netværk.
Netop den problematik peger Jacob Mchangama på.
»Det bliver endnu mere prekært set i lyset af EU-Domstolens underkendelse af logningsdirektivet,« siger han med henvisning til en dom fra EU-Domstolen, som sidste år underkendte det EU-direktiv, der pålagde EU-landene at logge blandt andet sådanne teleoplysninger.
Da den tidligere SR-regering efter terrorangrebene i Paris og København foreslog at give FE adgang til at overvåge danskere i udlandet uden en dommerkendelse, medførte det hård kritik fra jurister, Dommerforeningen og politiske partier på begge fløje.
Men efter et langstrakt forløb bøjede regeringen sig og gik med til, at FE skulle indhente en retskendelse fra en domstol, hvis der er tale om et såkaldt indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Og derefter udarbejdede SR-regeringen et lovforslag, som på grund af folketingsvalget i juni ikke blev vedtaget, men som Venstre-regeringen nu har genfremsat uden ændringer.
Uklarheder
Trods det formelle krav om en dommerkendelse i lovforslaget er der alligevel fortsat en række uklarheder om, hvad lovforslaget reelt giver efterretningstjenesten af beføjelser. Det mener i hvert fald Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, som har skrevet et længere såkaldt høringssvar til lovforslaget.
Foreningen undrer sig blandt andet over, at der i lovbemærkningerne står, at FE får adgang til at indhente oplysninger, som ikke umiddelbart er tilgængelige, men som kan skaffes ved henvendelse til ’tredjemand’.
Det kan eksempelvis være »en offentlig myndighed, en forening, organisation, virksomhed eller en privatperson«, som der står i lovforslaget.
Til det skriver IT-Politisk Forening til Forsvarsministeriet:
»Betyder bestemmelsen, at FE med en dommerkendelse til målrettet indhentning i hånden kan anmode for eksempel private virksomheder i Danmark om at assistere ved indgrebet i meddelelseshemmeligheden? For eksempel kræve, at et dansk teleselskab assisterer FE med aflytningen …« spørger foreningen i sit høringssvar til Forsvarsministeriet.
Denne indhentning via tredjemand har ikke tidligere været diskuteret i offentligheden. Men på sidste side i det notat, Forsvarsministeriet har udarbejdet efter at have modtaget høringssvar, har ministeriet besvaret spørgsmålet fra IT-Politisk Forening:
»Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden giver adgang til at rette henvendelse til et teleselskab om oplysninger om den person, som kendelsen vedrører, kan dette spørgsmål besvares bekræftende«.
Selv om FE vil skulle indhente en dommerkendelse for at gøre dette, er der en vigtig forskel på, hvad dette vil kræve set i forhold til politiet og PET.
Ifølge FE-lovforslaget skal der være »bestemte grunde til at formode«, at den person, som FE ønsker at overvåge, »deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser«.
I modsætning hertil skal politiet og PET leve op til et krav, hvor der ifølge retsplejeloven skal være »bestemte grunde til at antage …«.
Forskellen på, at der er »bestemte grunde til at formode« og »bestemte grunde til at antage …« er dog ikke så lille, som man kunne tro. Forsvarsministeriet skriver selv i lovforslaget, at: »ordet ’formode’ angiver en lempeligere betingelse (lavere tærskel) for indgrebet end ordet ’antage’, der anvendes i retsplejeloven«.
FE og PET kan frit udveksle
Juraprofessor Jørn Vestergaard siger generelt om beføjelsen til FE, at man på den ene side kan »vælge at slå sig til tåls med, at der trods alt skal en dommer og en beskikket advokat ind over«.
»På den anden side skal man huske, at FE og PET forholdsvis frit kan udveksle oplysninger, så det er vigtigt, at der så løbende føres kontrol med, at PET ikke med den foreslåede ordning får mulighed for gennem FE at skaffe sig oplysninger, som loven ikke giver PET selv mulighed for at indhente.«
Forsvarsministeriet understreger i et svar til Information, at en domstol skal tage stilling til, om lovens betingelser er opfyldt, før FE kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden.
»Det gælder også for den særlige situation, hvor der som led i FE’s forebyggende efterretningsmæssige indsats mod danske ekstremister undtagelsesvis er behov for også at indhente historiske teleoplysninger (altså ikke indholdet af samtaler) hos et teleselskab vedrørende en tidligere periode, hvor den pågældende opholdt sig i udlandet, og hvor der tillige for denne periode var bestemte grunde til at formode, at den pågældende deltog i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark og danske interesser.«
Velkommen i Stasi-Land!
Hvis Herman Hansen vil skjule sine grumme mobil aktiviteter for FE og alle andre forkortelser køber han en ny mobiltelefon i udlandet til en fornuftig pris og udstyre den med et tilknyttet et anonym taltids kort.
...Længere er den vist ikke.
Uanset hvilken regering vi får til næste valg, eller valgene derefter, vil Danmark være det mest lukkede samfund i europa, når det gælder borgeres adgang til "statens" dokumenter.
Det drejer sig om alt, lige fra din syge journal, til din skattesag.
Du kan ikke "bare" bede om en udskrift af det der er registreret om dig og din sag, selv mod betaling for kopier og forsendelse og timeløn.
For at få information om dig selv skal du udfylde en formular hvor du KRÆVER aktindsigt, hvorefter du kun og udelukkende får udleveret de dokumenter der er dækket af den lov der giver aktindsigt, og ikke et eneste notat mere, for tænk nu hvis...
Hvor fucked up er det?
Det er en mange hundrede år gammel (u)skik, som nok ikke bliver ændret med et par læserbreve eller kommentarer på en ærværdig gammel avis som denne.
Føler du dig overvåget? Efter valget d. 3.dec. bliver du endnu mere overvåget, hvis resultatet bliver et ja. Ikke bare FE men EUROPOL står med kikkerten i din baghave.
"Blandt de mere radikale ændringer
i Europol-reformen er
udvidelsen af Europols mandat. I
dag beskæftiger Europol sig med
27 former for grænseoverskridende
kriminalitet, men i Kommissionens
forslag, som støttes af flertallet i
parlamentet, er der indskrevet en
linje om, at mandatet skal udvides
til alle former for ”kriminalitet, der
berører en fælles interesse, der er
omfattet af en EU-politik”. Med
andre ord: Al kriminalitet.
Som efterretningsorganisation
kan Europol altså i fremtiden
få beføjelse til at holde øje
med alle EU-borgere, da alle potentielt
kan være kriminelle. Men hvem
holder øje med Europol? Ingen. "
http://www.folkebevaegelsen.dk/IMG/pdf/fib_5-15_web.pdf
En sigøjnerhøvding skulle til møde i Hamborg, hvilket krævede visum. Han søgte med nogen dokumentation, men Tyskland krævede flere dokumenter. Efter nogen tid meddelte Tyskland, at hans visum var i orden. Han meldte tilbage, at det ikke var nødvendigt, han havde været til møde i Hamborg.
Befolkningen i det tidligere Østeuropa var ikke så kontrolleret, som danske borgere er i dag!
Danmark har faktisk i de sidste næsten 15 år været Europas mest lukkede land. Og det skyldes bl.a. også, at offentlighedens indsigt i myndighederne arbejde er stærkt begrænset i Danmark i forhold til andre lande.
Løsningen er en af 2 forskellige forhold, men helst begge samtidig:
1. At Danmark bliver FULDT medlem af EU's´ retslige samarbejde, for så gælder disse regler også i Danmark. Og der er altså en klar men usagt begrundelse for, at politikerne kun ønsker delvis samarbejde omkring EU-forbeholdene
2. At Danmark for en forfatningsdomstol, der står over politikerne, og hele tiden kontrollerer myndighedernes ageren.
Måske kan man ikke helt forhindre myndighedernes snagen, men man kan i hvert fald gøre det ualmindelig svært.
Jeg ved ikke, hvad man kan i Danmark, men vi har 2 boliger i 2 lande udenfor Danmark, men vi har kun tele-abonnement i den ene land. Og her er vi fasttelefon og internet-kunde hos en udbyder, der ikke opbevarer noget som helst, og som mod myndighederne ønsker kryptere alle mail´s. Og som i øvrigt også har betalt bøder for dette, indtil EU ændrede reglerne.
Desuden har vi flere mobiltelefoner, som vi altid køber uden abonnement. Og de 2 er fast opkoblede til et lille ukendt men vanligt telefirma, som dog ligger i Portugal, og som køber sig ind til anvendelse på andres net. Men de 4 andre aktive mobiler kører på kort, som vi løbende køber, når vi er på Balkan, hvor brugen af det portugisiske i øvrigt er for dyrt.
Og via kort og med mobiltelefoner som modem, fungerer også vores computere. Og vi har absolut ingen ting på vores harddiske, alt ligger på forskellige USB-Sticks, så hvis nogen trods dette får adgang til vores computere, er de ganske tomme for oplysninger. I øvrigt har vi en enkelt computer, som kun anvendes til f.eks. homebanking og lignende.
I øvrigt skyldes dette udelukkende modvilje mod myndighedernes snageri, for vi har absolut intet fordækt, som vi har blot den mindste grund til at skjule.
DDR. USSR. CCCP. DK.
Hvor er logikken i at anse landets egne borgere for så farlige, at man er nødt til at kravle helt ind i deres privatsfære på vagt mistankegrundlag, mens man fra politisk side anser det for ufarligt at sælge vital infrastruktur som DONG til private - hvor man jo i sidste ende ikke ved, hvem der gemmer sig bag de uigennemskuelige selskabskonstruktioner?
Jeg kan i øvrigt anbefale alle at forsøge sig med Linux Mint - det er slet ikke så nørdet og uoverkommeligt, som det lyder, når man ikke har forstand på den slags - er netop selv med succes overgået til dette, og det skyldes bestemt ikke, at jeg har synderlig indsigt i tekniske finesser i styresystemer. Det var faktisk lettere at installere end Windows plejer at være.
Det kan hentes gratis, og der er mange gode hjælpemuligheder online, hvis man løber ind i problemer.
Ikke nogen skudsikker løsning, men dog bedre end Windows mht. at begrænse snagemuligheder.
Der er vist ikke så mange lande hvor man satdig kan købe et taletidskort anonymt, f.eks. skal man i Tyskland, for overhovedet, at kunne aktivere kortet, oplyse navn, adresse, osv.
Jeg er mere bekymret for teknologi som udvikles. F.eks. laser teknologi, eller microstråler teknologi. Teknologien kan bruges til at forgifte vand på afstand. Du kan sidde på en Café, og din kaffe eller te, drikkevarer kan nemt forgiftes fra afstand. Jeg appellerer til politikerne og pressen at undersøge om teknologien anvendes af diverse efterretningstjenester.
De folk som reelt udgør en trussel for verdensfreden og menneskers liv i almindelighed, og i Mellemøsten i særdeleshed, er de ikke identificeret og "overvåget" allerede, bærer de ikke en tydeligt uniform med vestlige landesflag og NATOs logo?
Det er ubehageligt at måtte erkende at vores ellers så pacifistiske fælleskab slår mennesker ihjel, angiveligt med flertallets mandat!
Statsterrorisme er den største dræber, og har altid været!
Der skal fokus på efterretningstjenester og arbejdsmetoder. Politi og efterretningstjenester har efterhånden så stor magt at ordet "uhyggeligt" er moderat udtryk.
Politikerne er for naive og alt for eftergivende over for politi og efterretningstjenester. Efterretningstjenester har næsten frit spil i dag. Derfor er det vigtigt at demokratiske institutioner har større kontrol med diverse politi og efterretningstjenester.
Jeg efterlyser mere gennemsigtighed og mere kontrol af efterretningstjenesters arbejdsmetoder. Teknologisk udvikling gør at der er muligheder for at udvikle uhyggelige udstyr som kan rettes mod civile borgere. Efterretningstjenesters brug af civile til f.eks. til stress programmerne skal under lup.
@ Søren Bro,
Jeg har heller ingen objektiv begrundelse for disse snagerier fra PET´s side i Danmark og fra FE´s side for os danske skatteborgere, der bor udenfor. Men som alle nok ved, er de danske efterretningstjenester blot filialer af britiske, der nærmest er integrerede i USA´s hemmelige tjenester. Og der sidder faktisk USA´ansatte for at styre arbejdet hos PET. Til gengæld ved jeg ikke med sikkerhed, om der gør det hos FE, der har til huse i Kastellet i København - men hvorfor egentlig ikke.
I øvrigt er hele dette snageri kommet i stand under Fogh Rasmussen efter 11. september 2001. Og det blev langsomt legaliseret i danske love i takt med afsløring og stigende budgetter.
Og helt fra starten blev det godkendt af Folketinget, mod at der ikke blev spioneret mod alm. danskere. Og man garanterede gang på gang, at det således ikke ville kunne bruges mod kriminelle.
Men den lille statsminister med den lille moral så sig selv som en rigtig stor statsmand fra et kæmpeland, og ville så hjertens gerne fotograferes sammen med tidl. præsident Georg Busch II - og helst på ranchen i Texas. Og så blev det bare sådan.
Men dette viser også til fulde, at man ikke skal tro på nogen form for garantier fra danske statsledere.
Er et af problemerne ikke, at politikerne bruger mere tid på at lave love og reformer ud fra det nogle få gør og frygter, fremfor som de burde at, at lave love for det flertallet ønsker og gør. Er man politiker med den beskaffenhed, og det behøver ikke at være politikeren bevidst, at det er hvad han/hun gør, så må kontrol nødvendigvis spille en mega stor rolle. Så vi vil kunne kontrollere alle, så vi kan fange de få.
Jeg har boet i 6 forskellige land, udenfor Danmark, og jeg kender ingen der er flyttet udenlands, og har beholdt deres danske mobil konto i udlandet. Det ville da være tosset.