Maria Mortensen fra aarhusforstaden Viby har allerede fået en forsmag på, hvad der venter, når regeringens nedskæringer af kontanthjælpen træder i kraft den 1. april 2016.
Læs også: Kontanthjælpsmodtagere vil lide basale afsavn
Hun er enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn og forklarer, at hun ikke har modtaget børnebidrag fra sine eksmænd siden august. Hendes rådighedsbeløb har derfor været 3.700 kroner mindre end normalt. Det beløb svarer nogenlunde til, hvad enlige kontanthjælpsmodtagere med tre børn i gennemsnit mister af deres rådighedsbeløb, når nedskæringerne træder i kraft, nemlig typisk 3.400 kroner ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
På knæ for mor
Maria Mortensen tør næsten ikke tænke på, hvordan hun skal få tingene til at hænge sammen, hvis hendes økonomiske situation i fremtiden bliver ligesom i den forgående periode.
»Det er svært at beskrive, hvor stressende det er. Hver dag handler om at bruge så få penge som overhovedet muligt og ikke så meget andet. Jeg har flere gange været nødt til at gå på knæ for min mor og spørge, om jeg ikke kan låne 500 kroner, fordi jeg ikke kan sætte mad på bordet til mine børn. Jeg har følt mig som verdens dårligste forælder.«
Maria Mortensen er 27 år. Hun har en søn og to døtre, som er henholdsvis tre og otte år gamle. På grund af en »lortebarndom med en alkoholisk far og nogle forkerte venner i teenageårene« har hun i det store og hele været på kontanthjælp siden 2009.
Hun blev diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse sidste år og har været i terapi siden. Hun fortæller, at det værste ved den foregående periode, hvor hun har haft et markant mindre rådighedsbeløb, har været, at hun ikke har haft råd til at sørge for, at hendes børn har et acceptabelt liv.
»Min yngste piges sko gik i stykker i forgårs. Jeg måtte fortælle hende, at hun først kunne få nye sko i næste måned. Og så må jeg gå i Føtex og håbe på, at de sko, jeg finder, holder vinteren over. Fordi jeg kan ikke gå ind i Ecco-butikken som andre forældre. Det gør ondt at mærke, hvor ked af det, hun bliver over, at hun skal gå med gummistøvler, når de andre børn har lækre, varme Ecco-sko. Det vil min pige jo også gerne have,« siger Maria Mortensen.
Hvad er livsnødvendigt?
Det er ikke kun dyre ting som tøj og sko, der har været et problem, fortæller Maria Mortensen og giver eksempler på mindre forbrugsgoder, som hun har prioriteret fra i perioden, hvor hun ikke har modtaget børnebidrag:
»Jeg har lige haft en konflikt med pigerne over viskelædere. For det mangler de. Og det kan jeg ikke købe. For det er en prioritering mellem viskelædere og mad,« siger hun og forklarer, hvordan hun generelt prioriterer, hvad kun bruger sine penge på:
»Hele ens dag går med at tænke på, hvordan kan jeg gøre det så billigt som overhovedet muligt i dag. Hvad kan jeg undgå at købe. Jeg spørger hele tiden mig selv om, hvad der er vigtigt, og hvad der er livsnødvendigt. Det er livsnødvendigt, at mine børn får rugbrød med i skole. Men de får ikke det æble, som de plejer at få. Det er hele tiden en prioritering mellem ting, der er vigtige.«
Der er noget her, som ikke stemmer. Kontanthjælpsmodtager eller ej, så har Maria Mortensen som enlig mor med tre hjemmeboende mindreårige børn ret til at få børnepengene fra fædrene til sine tre børn udlagt forskudsvis af det offentlige (via Borgerservice), hvis fædrene ikke betaler dem godvilligt af sig selv.
Der skulle vel ikke være end af de ting, "behandlerteamet" på socialforvaltningen i Viby J i skyndingen glemmer at oplyse deres klienter om - af lutter iver efter at give dem de fornødne "kærlige spark" i enden i overensstemmelse med intentionerne i regeringens seneste "reform" af den danske velfærdsstat under transformation til strømlinjet neoliberalistisk konkurrencestat på globale markedsvilkår?
Hvis det virkelig hjælper folk i arbejde, at man gør livet surt for kontanthjælpsmodtagere, ville langt de fleste på kontanthjælp have arbejde i dag.
Nu vil man så gøre livet endnu mere surt for os, men jeg tvivler på at det hjælper. Forældre på kontanthjælp, som ikke kan give deres børn nye sko, når de gamle går i stykker, er allerede topmotiverede til at finde sig et arbejde, ligesom enlige, der må vende hver en femøre for også at have råd til mad sidst på måneden.
Så længe, der ikke gøres en særlig indsats for at skabe skånejobs som syge, handicappede og/eller ældre mennesker kan bestride, vil den "moderne" kontanthjælpsreform ("reform" er nysprog for "forringelse") blot betyde en forøgelse af antallet af butikstyverier i dagligvarebranchen.
PS til Grethe Preisler:
Jeg forstod heller ikke det med børnebidraget. Jeg har selv skyldt kommunen en mindre formue, fordi jeg i perioder ikke kunne betale min ældste søns moder det, hun var berettiget til. Og da jeg var enlig far til min næste søn, fik jeg hver måned mit børnebidrag udbetalt fra kommunen, da moderen ikke var i stand til at betale. Men jeg tænkte, at den ordning nok var afskaffet, uden at jeg har lagt mærke til det, fordi jeg ikke selv har problemet inde på livet mere.
Det er meget udbredt: Mange mennesker aner ikke, hvor dårligt kontanthjælpsmodtagere bliver behandlet, fordi de ikke selv har problemet inde på livet.
Politikkerne gør hvad de kan for at tilpasse danmark til laveste fællesnævner i EU.
Valget står i virkeligheden mellem ja til eu og et danmark som på alle parametre bliver en region i det nordlige EU eller nej til EU og vi kan stadig nå at redde det danmark vi engang kendte, det bliver hårdt men det bliver meget bedre.
Det ville havde pynte på historien, hvis den var ledsaget af et budget, med alle indtægter og udgifter.
Kan være lidt bange for, at den ikke holder!
Motivationsfaktorerne er frygt, skyld og skam - og hin enlige mors oplevelse af ikke at slå til skal drive hende ud af sin korrupte komfortzone, så enhver populærpsykologisk funderet borger og politiker tilfreds kan gnide hænderne, tælle penge og erklære at kuren er fundet. Og hvis nogen brokker sig, er det blot endnu et symptom på dovenskaben og illoyaliteten overfor 'det gode liv'.
@erik mørk thomsen,
Det ville sikkert også "pynte på historierne" om MF Joachim B. Olsen med flere andre folkevalgtes trange vej fra cindersbanen, Vild med dans på TV2 og Clements Råbe- og Galehus på DRtv m.m. mod stjernerne og vederlaget med frynsegoder- og fede pensionsordninger på finansloven, hvis de i hvert enkelt tilfælde var ledsaget af et privat husholdningsbudget med alle indtægter og udgifter anført og specificeret.
Så 'vi' kunne se, hvordan de selv holder hus i privaten med de småpenge, 'vi' hver for sig betaler dem i vederlag over skattebilletten for at trykke på ja eller nej-knappen en gang om året, når finansloven sættes under afstemning på deres ' arbejdsplads'.
P.S. Det er trist at skulle sige det, men jeg tror rent privat, at 'Maria fra Viby J' ville have været bedre faren, før den uddaterede 'Mødrehjælpen' med alle dens fejl og mangler blev nedlagt i 1975, og målgruppen for dens virke blev overladt til forvalterne af 'bistandsloven af 1973' med senere ændringer.
'Mødehjælpens' lønnede medarbejderstab bestod i det mindste fortrinsvis af professionelle socialrådgivere og jurister, og ikke som de nuværende amtskommunale socialforvaltninger af en uskøn blanding af folkevalgte politikere, omskolede butiks- og kontorassistenter og 'langtidsledige' af alle slags i 'jobtilbud med løntilskud'.
Og så må jeg gå i Føtex og håbe på, at de sko, jeg finder, holder vinteren over. Fordi jeg kan ikke gå ind i Ecco-butikken som andre forældre.
Man kunne jo også sige at man gik i Føtex som andre forældre!!
Til alle jer, som rammes af venstres asociale propaganda politik. HUSK, at stemme ved det kommende folketings valg, om senest 3 år, frem for at tro det kan være lige meget.
...For din stemme bestemt ikke lige meget. Tvært i mod. Den vægter.
Er der mon nogen der har fået et bedre liv gennem fattigdom..er der nogen børn der har fået et bedre liv af at have forældre som bruger hele deres liv på at tænke på hvordan de klarer sig til den første..
Mon disse forældre får overskud til at søge sig et arbejde - eller når de at blive syge af bekymring over hvordan de skal klare den nærmeste fremtid.
Ja jeg tro mere på stabilitet økonomisk sikkerhed og overskud kan sikre børn og forældre en bedre fremtid.. til gavn for hele samfundet - men ak jeg ved jeg er gammeldags - men jeg kunne ikke lade være.
Jeg voksede selv som barn op under fattige kår og jeg syntes det er noget svineri, at den slags stadig finder sted når der firmaer der tjener milliarder og atter milliarder... og vores samfund er et verden rigeste....
Det er grundforudsætningen for at modtage kontanthjælp at man ikke har nogen formue og selv pensioner bliver opsagt og brugt før man kan modtage hjælp . så jeg ved ikke lige hvordan en nabokvindes krav kan have nogen relevans her...
Der er altså noget som ikke helt stemmer i artiklen - Maria skal - hvis hun ikke allerede har gjort det - anmode statsforvaltningen om at fastsætte børnebidraget. Derefter skal hun med sin bidragsresolution i hånden anmode Udbetaling Danmark om at udbetale bidraget og stå for at kradse pengene ind hos eksmændene. Hvis de ikke betaler kan Udbetaling Danmark så lave lønindholdelse hos eksmændene.
Tidligere var det kommunerne, som lavede denne lille øvelse og ganske mange af os har sådan en ordning. Jeg betaler selv børnebidrag på den måde til Udbetaling DK - helt frivilligt, da jeg synes det er behageligst ikke at have pengetransaktioner mellem os.
Det kunne løse en del af Marias problemer, at få etableret samme ordning.
Leo Nygaard - hvad har din nabofrues forskruede tankegang med artiklen at gøre? Jeg har dælme ikke hørt om mange, der tænker sådan, endsige mødt nogen.
Tak, Henriette Bøhne, for oplysningen - så er ordningen altså lavet om siden min tid.
Jeg vil så til Marias forsvar sige, at Udbetaling Danmark er en ret tung institution at danse med - bare at få kontakt med den kræver NemID, som ikke alle har. Og når man så endelig er kommet igennem skal man navigere igennem et brugerinterface, der synes at være specialdesignet til at få folk, som måske ikke er så stærke til IT, til at give op, længe før de finder den rette formular.
Det gamle system var indrettet på en måde, hvor man talte med en ansat i kommunen, et rigtigt levende menneske, som kunne svare på spørgsmål og hjælpe een med at udfylde de formularer, der skulle til, og i det hele taget sørgede for, at alt var i orden.
"Danmark, for dem, der vil og kan", som det hedder i Venstre:
Hvis du IKKE VIL have NemID, får du ikke noget.
Hvis du derimod har NemID, men IKKE KAN finde ud af at kontakte Udbetaling Danmark, får du heller ikke noget.
Summa summarum, du får ikke noget.
Niels Nielsen,
Der er ikke meget godt at sige om Udbetaling Danmark, som har det med at usmidiggøre og bureaukratisere snart sagt enhver lille handling.
Men frem for " at føle sig som verdens værste forælder" og lade mine børn gå uden ordentligt fodtøj, tror jeg nu nok, at jeg havde foretrukket at indsende blanketten med digital post osv. og få inddrevet mine 3700 mdl.
Det løser så ikke problemet i fremtiden med nedsættelsen af ydelsen og vore politikere, som ikke ejer skam i livet og gerne ser børn vokse op i fattigdom i DK.
Og så ser man folk der siger at det ikke var sket under socialdemokratiske faner. Hvor uvidende har man lov at være? Under den seneste regering blev der jo vedtaget den ordning som ramte LANGT hårdere, da man skulle forsørge sin partner, selvom man ikke var gift. Lad os som minimum være så ærlige at vi anerkender at begge fløje har fokus på at reducere udgifterne til dem på overførsel.
Hvorfor får man flere børn med flere forskellige mænd når man ikke har i det mindste udsigt til at komme i arbejde? Er det virkelig så urimeligt at forvente at voksne mennesker i samfundet at de har lidt ansvar overfor dem selv og de børn de vil sætte i verden? Det virker ofte som om man skubber børnene foran sig for dem har vi jo alle ondt af. Men uansvarlighed kan ofte ikke reddes med nok så mange penge. Når jeg ser rådighedsbudgetterne også efter den nye lov, så kan jeg se at det altså bestemt er muligt med et fornuftigt liv, men det bliver sværere hvis man insistere på at bo i KBH og hvis man eks. tager quicklån, etc
Henriette, jeg er enig, og det lykkedes mig da også til sidst at få hul igennem til den boligstøtte, jeg på det tidspunkt gerne ville have. For jeg er ret god til IT på brugerniveau, når jeg selv skal sige det, og så fik jeg derudover min mentor til at hjælpe mig ;-).
Men jeg har efterhånden - via aktiveringscirkus - lært en del mennesker at kende, som har meget svært ved at finde ud af bare at bruge en computer. De har ikke en kinamands chance for at få hul igennem til Udbetaling Danmark, endsige finde den rette formular, når de er kommet igennem. Det er sådanne oplevelser, der får folk til at give op og gå i hundene. Det sidste ved jeg af egen erfaring.
Mit råd til Maria er, at hun skal insistere på at få sig en kommunal mentor. Jeg har selv fået tildelt sådan een, og hun har været guld værd for mig - både bogstavelig talt og i overført betydning. Hun kan selvfølgelig ikke hjælpe mig mht. til den af slavepiskerne dekreterede nedsættelse af ydelsen, men hun kan i det mindste yde moralsk støtte. Og det er også vigtigt.
Anders Hede, du tager fejl, når du siger, at begge fløje har fokus på at reducere overførselsindkomsterne. Socialdemokraterne har for længst placeret sig på højrefløjen i det spørgsmål.
Hvem er du, at du skal sætte dig til dommer over hvor vidt andre mennesker får børn? Alle mine børn har været et resultat af "uheld" - hvad der vist ikke er så ualmindeligt, heller ikke i de såkaldte bedre kredse. Jeg har altid været tilhænger af fri abort, men efter at min første søns mor insisterede på at få ungen alligevel, og jeg så siden lærte ham nærmere at kende, besluttede jeg, at jeg fortsat støtter fri abort, men at jeg ikke selv vil være med til flere. Fattigdom eller ej, det er små mennesker, vi taler om.
Iøvrigt har jeg nu boet i Kbh. i mere end fyrre år, det er her, jeg har mine venner, det er her mine børn bor, så jeg insisterer faktisk på at blive boende, hvor jeg har boet så længe. Men du mener altså, at jeg i min høje alderdom skal forlade alt hvad jeg har kært og forlade mit hjem og flytte til provinsen, for at de rige kan få skattelettelser?
Jeg er enig med dig i, at det er for dumt at tage Kviklån. Men det er jeg kun, fordi jeg som ganske ung lod mig lokke til at købe en guitar på afbedrag, og den endte med at koste mere end det dobbelte af kontantprisen. Der gjorde jeg mig en erfaring, som jeg har anvendt resten af mit liv. Har du aldrig været ung og gjort tåbelige ting? Som du så lærte noget af?
Leo, jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen. Er du blevet opdraget til uselvstændighed og umyndiggørelse? Jeg er ikke, tværtimod, det irriterer mig grænseløst at jeg bliver umyndiggjort og frataget min selvstændighed af de såkaldte liberale partier, der er misundelige over, at jeg kræver min ret til at både at overleve og til at leve, og det i en tid, hvor de selv samme liberale partiers sponsorer har fundet det fordelagtigt at undlade at udbyde arbejdspladser på deres såkaldt selvregulerende marked, således så jeg i dag ikke har mulighed for at tjene mine penge på ærlig vis i mit ansigts sved, men er henvist til, hvad man kun kan kalde almisser og fattighjælp fra det offentlige.
Selvfølgelig skal vi tage ansvar for vore egne liv, men da ikke på den måde, Anders Hede foreslår.
Politikerne jamrer hele tiden over ældrebyrden og at der bliver mangel på arbejdskraft; Maria i artiklen har gjort sin borgerpligt og produceret et antal børn, der i fremtiden kan afhjælpe denne mangel. Men fordi politikerne har været så fokuserede på fremtiden, har de helt glemt at skabe de politiske betingelser for, at børnenes moder kan få sig et job her og nu.
Anders Hede retter bager for smed, når han kritiserer Maria for at tænke på fremtiden, når det er magthaverne, der har glemt at tænke på nutiden - eller rettere, de har i den nære fortid været så fokuserede på den fjerne fremtid, at de ikke har gjort noget ved den nære fremtid, som vi befinder os i lige nu.
Hvor er de arbejdspladser for ufaglærte, som vi fattigrøve efterspørger? Hvor er de skånejobs, som vi, der er syge og handicappede, kan bestride? Hvorfor har politikerne ikke udvist rettidig omhu? Hvorfor skal Maria kritiseres for, at hun gerne vil have børn, når vi lever i et rigt samfund, der har masser af råd til at hjælpe hende med at give børnene en tryg opvækst, når dette samfunds ledere ikke kan finde ud af at give hende et ordentligt job?
Vi har jo ikke allesammen det særlige talent, der skal til, for at blive iværksættere og profitmagere, nogle af os vil bare gerne have et nogenlunde meningsfuldt arbejde.
Niels Nielsen
"Hvorfor skal Maria kritiseres for, at hun gerne vil have børn".
Af hensyn til børnene, nuværende og kommende - eventuel?
Soren Andersen, mener du, at arbejdsløse ikke bør få børn? Hvad hvis de er i arbejde, når de får børn, og efterfølgende bliver arbejdsløse - bør de så bortadoptere dem, af hensyn til børnene? Eller er det kun mennesker med formue, der bør få børn?
Jeg troede, det var naturligt, at kvinder føder børn, du får det til at lyde som et privilegium forbeholdt de få.
Hvordan i alverden an nogen forlange,
at Maria skal kunne vide,
at hun ikke får et job?
Politierne, som reg´nt fagtisk leder dette land, lider under den misopfattelse,
at mennesker kan gå ud og TAGE et job,hvor og hvornår de har lyst til det.
Det er altså ikke Marias sans for virkeligheden,
det er galt med,
og når ike engang landets ypperste og pænt lønnede ledere kan sørge for,
at der er jobs som folk kan TAGE,
så de kan forsørge sig selv og sine,
så kan man da ike forlange
- medmindre man har en seriøs hæklefejl i kysen -
at menigmand (m/k) skal kunne forudse sin arbejdsmæssige fremtid,
eller mangel på samme,
når de pådrager sig børn/gæld/bolig/bil/hund/sko.
Man skulle tro Per Konge Nielsen huserede herinde igen.
* beklager tastefjel. Bliver bare så pokkers opgivende/vred somme tider,
og det påvirker tastningen.
"Soren Andersen, mener du, at arbejdsløse ikke bør få børn? Hvad hvis de er i arbejde, når de får børn, og efterfølgende bliver arbejdsløse - bør de så bortadoptere dem, af hensyn til børnene?"
Hmmm det mener jeg absolut ikke at jeg sagde noget om men af hensyn til husfreden vil jeg hermed afmontere din bombe og sige at selvfølgelig gør jeg ikke det. Jeg taler om den konkrete sag og kun om den konkrete sag - hvis du kun ser den som et problem med kontanthjælpen så forholder du dig ikke til det du læser.
Soren Andersen, jeg kender Maria ikke personligt, men kun her fra artiklen, og kan derfor kun forholde mig til det almene i problemstillingen. Som jeg læser den, handler artiklen om regeringens nedskæring af kontanthjælpen - en nedskæring som rammer alle kontanthjælpsmodtagere, både raske og syge. Maria er et konkret eksempel på et konkret menneske, som vil rammes af disse almene nedskæringer.
Eksemplet er særlig interessant, fordi hun i en periode af en eller anden uoplyst grund ikke har modtaget sit børnebidrag, hvorfor hun ufrivilligt har haft, hvad man kan kalde en generalprøve på, hvordan det fremover bliver at leve med 3400 kr. mindre om måneden, end hun hidtil har fået udbetalt.
Som det fremgår af artiklen er det svært for hende som individ at få økonomien til at løbe rundt. Det kan jeg forholde mig til på det almene plan, da jeg også er på kontanthjælp, og ved lidt om, hvordan det er at være på røven, samtidig med, at jeg har en teori om, at mine og Marias og alle andre kontanthjælpsmodtageres økonomiske problemer ikke skyldes hverken personlig dovenskab, uansvarlighed eller grådighed, men derimod politikernes manglende rettidige omhu og vilje til at skabe forhold, der tilgodeser de mennesker, der af mange forskellige grunde ikke p.t. kan finde et arbejde.
Men selvfølgelig, hvis du kender Maria så godt, at du kan give hende konkrete råd om, hvordan hun bør leve sit liv, og hvor mange børn, du synes hun skal have, skal du da bare gøre det. Men hvorfor siger du det så ikke til hende direkte, i stedet for til mig i en avis?
27 år gammel, tre børn, fik det første som 19 årig, forskellige fædre der alle er skredet. Har været på konstant kontanthjælp siden 2009- siden hun var 21 vil det så sige. Hun har altså på intet tidspunkt i sit voksne liv været istand til at tage ansvar for sig selv og sine børn Jeg syntes ikke umidelbart det lyder som den mest ansvarlige tilgang til det at være forælder og jeg vil give andre kommentatorer ret når de spørger om det dog ikke burde være noget vi kunne kræve af voksne mennesker.Du skal ikke få flere børn end du har råd til. Eller skal vi anse det for samfundets job i al tid og evighed at tage sig af dig og din familie fordi du altså på intet tidspunkt anså det for dit ansvar? Og jeg ved godt at det lydet hårdt, og det er ikke fair at det er børnene det går ud over, men hvor ansvarsløs har man lov til at være i DK før det er nok? Derudover kan jeg ikke lade være med at tænke over hvordan reaktionerne havde været, hvis istedet for Maria,så havde historien omhandlet Fatma...
"Men hvorfor siger du det så ikke til hende direkte, i stedet for til mig i en avis?"
Hvis alle kommentarer skulle underlægges den form for validering ville 99% af dem blive slettet. Du anfægter hele ideen med kommentarer til artiklerne i avisen.
Okay, Soren Jensen, for mig handler artiklen om regeringens nedskæringer af kontanthjælpen. For dig handler den åbenbart om Maria Mortensen. Fint nok.
Hov, Andersen, sorry.
Til alle jer der synes at Maria Mortensen og hendes lige bare skal tage sig sammen, vil jeg bare sige en ting: hvis I ikke har gået en mil i hendes sko kan I ikke udtale jer om hvad hun burde at gøre. I ved faktisk ikke hvordan Marias liv har været. I tager jeres eget nemme liv fra en middelklassefamilie med stor støtte og opbakning fra forældre, og sammenligner det med Marias. I aner intet om hvor meget modgang Maria har gået igennem, eller andre unge, enlige mødre på kontanthjælp har været igennem i deres liv. De er nogle af samfundets mest sårbare og udsatte borgere, og jeg synes ærlig talt at I skulle sparke opad i stedet for at sparke nedad, det ville være mere modigt af jer. Folk som Maria er der, mange som tramper på, og det er bare så usselt. Det er ligeså usselt som når en mand slår på en kvinde, eller en voksen slår på et barn. Mand jer dog op og spark opad i hierarkiet, der er rigtig mange der fusker med store summer i skat, både i parcelhuskvarterene og selvstændige der benytter sig af sort arbejde udført af østeuropæere, som ingen af jer tør at anmelde eller kritisere. Men Maria der er nederst i indkomsthierarkiet tør I alle sparke på. Det er så usmageligt. Der er ingen af jer der kritiserer Maria, som interesserer jer for hvorfor Maria ligger på bunden af det danske samfund. Og den historie er meget lang og trist. Det er ikke noget I behøver at bekymre jer om, for det er ikke problemer, som I eller jeres nærmeste døjer med eller folk i jeres nabolag døjer med. Jeg hjælper selv folk som Maria, enlige mødre på kontanthjælp, ud af deres håbløse situation, og jeg kan love for at det ikke er småting de slås med. At tage en videregående uddannelse er en dans på roser sammenlignet med deres muligheder og livsvilkår. Derfor vil jeg gerne have gode råd fra alle jer helte, der nedgør Maria, til hvordan Maria kommer i arbejde.
Det var ligesom om at de der kritiserede Maria ikke læste den sætning hvor der står:
På grund af en »lortebarndom med en alkoholisk far og nogle forkerte venner i teenageårene« har hun i det store og hele været på kontanthjælp siden 2009.
mange fra et middel eller overmiddelklassekvarter aner ikke hvad det vil sige at have haft en "lortebarndom" med en forælder der er misbruger. Men I kan prøve at læse på nettet hvad sådan en barndom gør ved et menneske. Hvad det vil sige at blive forsømt og ikke opleve tillid eller omsorg. Hvad det vil sige at man ikke har forældre der passer godt på en, så man ikke bliver venner med de forkerte, og selv ender ud i misbrug, eller bliver mor i en ung alder. Hvis I ikke selv har haft en opvækst med misbrug og enorme svigt og forældre de aldrig har lært jer noget, så kan I faktisk ikke udtale jer om hvorfor det kan gå så grueligt galt for nogle mennesker. Og når det så er gået galt så er det samfundets opgave at hjælpe disse børn og unge, fordi kommunen har snorksovet i timen, og ikke taget hånd om disse børn, da det stadig var muligt at få dem på rette spor. Dog er det ikke for sent at hjælpe folk som Maria, men det kræver bare en stor helhedsindsats, med intensiv psykologhjælp, økonomisk støtte til at tage en uddannelse (og her er SU ikke nok, da det er unge med store psykosociale problemstillinger og ofte enlige møder, hvis arbejdsbyrde i forvejen er meget stor) og/eller professionel jobkonsulent (ikke de amatører der er ansat i jobcentret).
Niels
"For dig handler den åbenbart om Maria Mortensen"
Jeg ved ikke hvad du mener med det, men jo det gør den, for hun har brug for meget mere end forhøjelse af tilskud osv - herunder også råd og vejledning vedr. familieplanlægning hvor krænkende du end måtte finde det. Der står en masse på og mellem linjerne om hvilken situation hun og børnene er i - hvis du tror at lykken bare indfinder sig hvis hun får mere i kontanthjælp tager du altså fejl.
Søren Andersen,
Artiklen handler ikke om, at Maria skal have mere i kontanthjælp, men at ydelsen skal sættes ned med et pænt stort beløb.
Hvis jeg selv - med min lille mellemindkomst - skulle undvære 3400 - 3700 mdl., så ville min økonomi også brække sammen og jeg ville være nødt til at kaste håndklædet i ringen mht til bolig og forpligtelser. Eller alternativt vælge "Wheter to heat or eat", som de engelske pensionister og fattige siger.
Henriette - det er som om alt bliver misforstået her. Jeg ved godt hvad der står i artiklen, min kommentar var en generel tilkendegivelse af at jeg mener der er andre problemer end penge i den pågældende sag.
Dog er det ikke for sent at hjælpe folk som Maria, men det kræver bare en stor helhedsindsats, med intensiv psykologhjælp, økonomisk støtte til at tage en uddannelse (og her er SU ikke nok, da det er unge med store psykosociale problemstillinger og ofte enlige møder, hvis arbejdsbyrde i forvejen er meget stor) og/eller professionel jobkonsulent (ikke de amatører der er ansat i jobcentret).
Så var det alligevel ikke KUN penge og økonomi det drejede sig om.
Soren Andersen
Så vidt du selv skriver, så betragter du Maria som problemet. Det er hende, der er forkert, som administrerer sit liv forert, og som du åbenlyst kunne leve meget bedre end hun selv kan og med større succes.
Folk med erfaring fra kontanthjælpssystemet ved, at selve bedrevidenheden, nedladenheden, ydmygelsen og den personlige kritik SAMTIDIG med at skulle slås med stadig mere beskråne midler, bestemt ikke gør problemerne mindre.
"Så vidt du selv skriver, så betragter du Maria som problemet."
Maria har problemer, det fremgår explicit af artiklen - jeg taler om hvor der skal sættes ind for at løse dem og fremhæver at der er ting udover penge der er nødvendige for at forbedre situationen for hende og specielt hendes børn.
Hvis det gør mig bedrevidende og nedladende så læser du mine indlæg som fanden læser biblen for hun siger jo selv at hun har problemer og der står at hun har en psykisk lidelse. Bemærk venligst, at jeg har aldrig har sagt noget i retning af at hun også bare kan tage sig sammen osv.
Netop, Soren Andersen, du bekræfter jo blot min påstand
Du vil sætte ind overfor Maria og hendes problemer.
Du vil altså læse problemerne på individ-niveau.
Som Niels Nielsen også påpeger,
så strammer man for øjeblikket eksistensmuligheder Maria har.
Man strammer altså garnet og risikerer at kvæle barnet.
Det nytter ikke noget at forsøge at 'sætte ind' i Marias situation uden at give hende mulighederne for at hjælpe sig selv. I den økonomiske situation hun står i, har hun nok at gøre med at overleve og kan ikke rokke sig ud af stedet - Eller jo, hun kan flytte ud på gaden med sine børn. Det skal da fedt hjælpe hverken hende eller børnene.
Den dårlige økonomi er en del af Marias problem.
Hvorfopr bliver hun ikke tilbudt et job eller anden mulighed for selvadministration, hvor hun kan begynde at rette op på sine problemer, istedet for at hun skal 'sættes ind overfor' overfor et system, som er ved at kvæle hende?
Fattigdom øger antallet af psykiske lidelser og antallet af folk der får afhængigheds problemer.........det ubegribeligt, at de borgerlige lige så snart de får magten styrter ind den blindgyde... det leder ikke til noget fornuftigt at gøre folk fattige - det er så indlysende, at der skal en ond vilje til at misforstå den situation, at fattige og børn af fattige kommer til at slæbe på et utal af unødvendige problemer, der kommer til at koste samfundet i sidste instans.....øv øv øv....:-(
Lise Lotte jeg bekræfter ingenting, du bliver ved med at misforstå - tilbøjelig til at tro du har puttet mig i en eller anden kasse som jeg ikke kan komme ud af.
Done - god søndag
http://www.information.dk/471500
Det er jo ikke så lang tid siden, problematikken blev debatteret her på information: ny forskning viser, at fattigdom og økonomiske bekymringer er en stresstilstand, som beslaglægger mentale ressourcer og derfor gør det endnu sværere at finde overskud og løsninger på den enkeltes situation.
Det er hul i hovedet, det både denne og den tidligere regering har gang i.
Leo, jeg tror vores uenighed går på, hvilke etiske krav man skal stille til sine medborgere.
Jeg ved at du er liberal af den gamle skole, og det respekterer jeg. Selv er jeg socialist, og jeg ved udmærket godt, at socialismen står på skuldrene af liberalismen - uden Adam Smith, ingen Karl Marx. Jeg kender også Henry Georges tanker, og er på mange måder positivt stillet over for hele ideen om jordrente. Hvad jeg har imod georgismen er bare, at den ikke vil afhjælpe kapitalismens grundlagsproblem, nemlig den private ejendomsret til produktionsmidlerne og udbytningen af arbejdskraften. I mine øjne er jordrente bare en anden måde at finansiere staten på, som ikke gør noget ved fx. de stigende problemer med ulighed. Jordrente alene forhindrer således ikke entreprenante vareproducenter fra at underbetale deres arbejdskraft, således at de selv kan blive endnu mere velhavende. Jordrente er en lappeløsning på et grundlæggende problem, men jeg er ikke modstander af lappeløsninger, når alternativet er slet ingen løsninger. Og revolutionen har vist lange udsigter.
I en blandingsøkonomi som den danske, hvor det ikke er realistisk at slippe af med den private ejendomsret til produktionsmidlerne, har vi historisk valgt i stedet at kompensere de mennesker, der går i stykker som følge af deres deltagelse som tandhjul i den store produktionsmaskine. En stor tak til Socialdemokratiet, som i sidste århundrede gjorde denne tanke til allemandseje. Vi har accepteret, at kapitalismen er skadelig for mange af de mennesker, der indgår i skabelsen af merværdi, fordi det er en effektiv måde at skabe store samfundsmæssige værdier på. Til gengæld har vi her i Skandinavien oprettet finmaskede sociale sikkerhedsnet, som hjælper de mennesker, som uundgåeligt vil gå i stykker i processen. Det er disse sikkerhedsnet, som de moderne liberalister er i færd med at afmontere.
Maria er et sådant menneske, der er gået lidt i stykker. Hun har måske aldrig selv haft arbejde, men hun er et produkt af sine forældre. Hvorfor drak Marias forældre? Er det Marias skyld, at hun i dag lider af en personlighedsforstyrrelse, fordi hendes forældre gik i stykker?
Selvfølgelig skal vi stille krav om ansvarlighed til vore medborgere, men et "skal" forudsætter et "kan", som allerede Kant gjorde opmærksom på. Man kan ikke kræve, at et menneske skal hive sig selv op ved hårene, for det er der ingen der kan, Münchhausen var fuld af løgn.
Denne basale, næsten selvindlysende sandhed synes de neoliberale at have glemt. Som Venstre, Danmarks liberale Parti siger i sit slogan: "Danmark - for dem der kan og vil". Underforstået, hvis du ikke kan, er Danmark ikke for dig. Maria kan ikke, fremgår det af artiklen, ikke uden at der er nogen der hjælper hende. Der er intet, der tyder på, at hun ikke gerne vil. Men Venstre vil ikke hjælpe hende, fordi hun ikke kan, hun er åbenbart ikke en "rigtig" dansker.
Et af de få gode tiltag, den forrige regering kom igennem med, var mentorordningen for os socialt udsatte. Derfor anbefaler jeg Maria at insistere på at få tildelt en mentor, hvis hun ikke har en i forvejen. Ideen med ordningen kan formuleres som "hjælp til selvhjælp". Jeg har selv en mentor, som har hjulpet mig med at finde vej gennem det kafkaske bureaukrati, der i dag er sat i stedet for en velfungerende velfærdsstat. Når jeg snart har fået fikset mine tænder er jeg igen klar til at tage kampen op på egen hånd, uden støttepædagog. Så jeg ved, hvad jeg taler om, uden min mentor ville jeg være gået i hundene. Mentorordningen er en lappeløsning, men det er bedre end slet ingen løsning.
Hele diskussionen om, hvorvidt Maria kan tillade sig at sætte børn i verden er absurd, og minder mig om debatten omkring eugenik fra sidste århundrede, for nu at sige det pænt.
Okay, det blev lidt langt, men dog ikke så langt som en Ph. D. afhandling ;-).
Ja det kan godt være, jeg skal studere Henry George nærmere, det er efterhånden mange år siden, jeg sidst undersøgte sagen nærmere.
Og misforstå mig ikke, når jeg kalder dig for liberal af den gamle skole er det en ros. Klassiske liberale er for det meste hæderlige mennesker; det synes jeg ikke, man kan sige om de moderne liberalister, det står jo ikke så godt til med hæderligheden hos Danmarks liberale Parti, så vidt jeg kan se.
Jeg vil ikke sige så meget nu, men bare linke til den her artikel fra Mother Jones, som egentlig beskriver situationen meget godt. Nu er det en amerikansk undersøgelse, så man skal passe på med at overføre konklusionerne direkte til Danmark. Styrken ved undersøgelsen er at Edin, som står bag undersøgelsen, selv har boet i de områder, hun har undersøgt. Og derved har hun fået åbnet op for beboernes tillid. Og har fået noget at vide som ingen andre sociologer har fået at vide.
Link til undersøgelsen:
http://www.motherjones.com/politics/2014/03/kathryn-edin-poverty-researc...
(alle citater nedenfor henviser til denne artikel på denne hjemmeside)
Lyder det her ikke som noget vi kan genkende i en dansk kontekst:
"Conservatives have blamed the shift on cultural decay, immorality, and welfare benefits. Liberals have flagged the disappearance of well-paying manufacturing jobs. But when Edin started her research, it was clear that none of these explanations told the whole story. The disappearance of marriage was a true social-science mystery."
Måske kan man heller ikke direkte overføre dette citat til DK:
"But Edin documented that most moms on welfare were already working under the table or in the underground economy, and that lovers, friends, family, and the fathers of their children were pitching in to help. They didn't get legal jobs because of a straightforward economic calculus: Low wages drained by child care, transportation, and other expenses would have left them poorer than they were on welfare. In a foreword to the book, Jencks notes that this simple math had been kept out of the political debate for years, as conservatives refused to admit that welfare benefits couldn't support a family, and liberals were reluctant to acknowledge the extent of the deceptions. Edin's work forced that discussion out into the open. "I don't think we realize how difficult it is for low-income families living on minimum wage or less than minimum wage to survive," says William Julius Wilson. "That's why that book was so important—it documented what we should have known."
Ikke desto mindre er det da en interessant tanke? Og hvad det betyder for især venstrefløjens holdning til den økonomiske støtte til enlige mødre, ja, det ved jeg altså ikke. Men som Jens Peter Hansen også er inde på, handler det også om noget andet, en meget stor - og kostbar! sikkert - psykosocial hjælp til Maria, og hendes børn, så både hun og børnene kan komme i en god gænge. Men hvad hjælper det at tage en uddannelse, hvis der ikker er noget arbejde bagefter...
En anden interessant tanke er hvorfor de her kvinder får børn med forskellige fædre. Well, Edin har også noget at sige her:
"Far from eschewing marriage as an institution, she found, poor women idealized it to such an extent that it became unattainable. They didn't believe that a marriage born in poverty could survive. In a society that increasingly saw marriage as a choice, not a requirement, low-income women were embracing the same preconditions as middle-class women. They wanted to be "set" before marrying, with economic independence to ensure a more equitable partnership and a fallback should things go bad. They also wanted men who were mature, stable, and who had mortgages and other signs of adulthood, not just jobs."
Kunne man forestille sig, at det var derfor Maria - og andre kvinder - som hende har fået børn med tre forskellige fædre. En anden tanke kunne være den her:
"The low-income women in Edin's study reported that decent, trustworthy, available men were in short supply in their communities, where there were often major sex imbalances thanks to high incarceration rates. This, Edin found, was why low-income women were willing to decouple childbearing from marriage: They believed if they waited until everything was perfect, they might never have children. And children, says Edin, are "the thing in life you can't live without." As one subject explained, "I don't wanna have a big trail of divorce, you know. I'd rather say, 'Yes, I had my kids out of wedlock' than say, 'I married this idiot.' It's like a pride thing.""
Måske skal man tage det der med giftermål helt væk i en dansk kontekst og erstatte det med hvorfor lever de her kvinder ikke sammen med fædrene til deres børn. Et af svarene kunne være det som Edin fandt ud af - og som er citeret ovenfor.
Hvad er der for en Ecco-misundelse?
Jeg kender ikke skolerne i Viby, men er det virkelig alle de andre, der går i Ecco sko?
Jeg har da heller ikke råd til Ecco sko, selvom jeg har et godt job. Hvad med jer andre Information-læsere, hvornår har I sidst købt et par Ecco-sko. De koster jo en formue.
Og der findes internetsider, hvor man kan bestille glimrende sko til rimelige priser.
Maria har det sikkert hårdt. Og jeg har jo i virkeligheden råd til Ecco-sko, hvis jeg prioriterede dem over andre ting (rejser, rødvin, osv), som Maria heller ikke har råd til.
Men når man læser den her slags artikler eller snakker med kontanthjælpsmodtagere, så har de altså en mærkelig opfattelse, af at penge overhovedet ikke er et problem for alle andre, som derfor kan købe de dyreste mærkevarer, biler, julegaver osv.
Jeg synes, at alle forældre burde lære deres børn, at mærkevarer ikke nødvendigvis er bedre.
Også rige børn. Jeg har set at Gucci og den slags firmaer også er begyndt at markedsføre børnetøj. Det er jo sygt.
Jesper Pedersen skriver -
"Men når man læser den her slags artikler eller snakker med kontanthjælpsmodtagere, så har de altså en mærkelig opfattelse, af at penge overhovedet ikke er et problem for alle andre, som derfor kan købe de dyreste mærkevarer, biler, julegaver osv."
Har de det - alle sammen? Faktisk er del kontanthjælpsmodtagere folk, der tidligere selv har haft job, nogle endda pænt lønnede, så de har aldeles ikke den opfattelse. Hvor mange kontanthjælpsmodtagere taler du egentlig med?
Jeg taler med en del kontanthjælpsmodtagere. Men jeg vil ikke citere dem, de formodentlig ikke ønsker at blive citeret.
Men her er en artikel mere:
http://ekstrabladet.dk/nationen/julehjaelp/fattigjul-oev-mor-de-andre-ga...
==
Øv, mor! Alle de andre har træningstøj fra Adidas og tøj fra Vera Moda, siger hun. Det gør ondt.
==