Læsetid: 3 min.

Fremdriftsreformen bliver mere fleksibel

Regeringen vil droppe fremdriftsreformens tvungne tilmeldinger til eksamen og give ansvaret til universiteterne. Både de studerende og akademikerne frygter, at universiteterne bliver nødt til at videreføre fremdriften i praksis, hvis de vil undgå at blive straffet økonomisk for langsomme studerende
17. november 2015

Flere af de mest omdiskuterede punkter i fremdriftsreformen fra 2013 vil V-regeringen rulle tilbage. Det gælder blandt andet den tvungne tilmelding til eksamen og reeksamen, som har ført til en eksplosiv vækst i antallet af reeksaminer. Regeringen lægger også op til at ændre kravene i reformen til studerende, der forsøger sig som iværksættere, så de har mulighed for at få dispensation. Udspillet til ændringer af fremdriftsreformen kommer efter årelang kritik af reformens uheldige virkninger, som fik Venstre til under valgkampen at love, at de ville rulle dele af reformen tilbage. Udspillet skal i de kommende dage behandles i forligskredsen, men både Danske Studerendes Fællesråd og Akademikerne er usikre på, hvad de øgede frihedsgrader for universiteterne reelt vil få af betydning, når de stadig straffes økonomisk, hvis ikke de studerende bliver hurtigere færdige.

»At man vil fjerne tvangen, kan alle jo godt lide, men i realiteten flytter regeringen blot aben videre til universiteterne. Vi tror dog ikke, at universiteterne vil gå så drastisk til værks som den nuværende fremdriftsreform,« siger Jakob Brandt, der er vicedirektør i Akademikerne.

Også de studerende foretrækker, at universiteterne får mere at skulle have sagt i forhold til at sikre fremdriften, men ser med stor bekymring på blandt andet forslaget om, at universiteterne kan smide de studerende ud, hvis de ikke er hurtige nok.

»Vi er meget kritiske over for, hvor meget universiteterne reelt har at skulle have sagt, når man holder fast i de økonomiske krav i reformen. Det betyder, at universiteterne reelt ikke har noget valg, fordi de i forvejen er presset økonomisk til at gennemføre nogle ret rigide aktivitetskrav,« siger Yasmin Davali.

Stadig problemer for flertallet

Regeringens udspil ændrer dog i realiteten ikke på det store flertal af studerendes problemer i forhold til at studere i udlandet, være i praktik eller tjene nok til at leve for via studiejob, påpeger Yasmin Davali. I stedet bliver det op til hvert enkelt fag på hvert enkelt universitet at fastsætte regler.

»Friheden bliver givet til universiteterne, men det virker ikke som om, at der bliver gjort særligt meget ved barriererne for de studerende,« siger Yasmin Davali, der dog håber på, at universiteterne vil tage mere fornuftige metoder i brug end udsmidning for at få de studerende hurtigere færdige.

Formand for rektorerne i Danske Universiteter, Anders Bjarklev, mener, at forslaget fra regeringen vil mindske bureaukratiet, men afventer resultatet af forligskredsens forhandlinger.

»Universiteterne får mere frihed og fleksibilitet, men hvor meget afhænger nu af den politiske mølle,« siger Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Med hensyn til den økonomiske straf til universiteterne siger han:

»Men bøden bliver hængende, og den er så betydelig, at ingen har råd til selv at afholde udgifterne.«

Tvivlsom gevinst

Finansministeriets beregning af bøden på 935 mio. kr., som universiteterne skal betale, hvis ikke de inden 2020 får reduceret studietiden, er der grund til at stille et stort spørgsmålstegn ved, mener Jakob Brandt.

»Regnestykket holder ikke, fordi man i beregningerne af gevinsten ikke tæller det erhvervsarbejde med, som de studerende udfører, og som de med større krav om studieaktivitet vil blive nødt til at skære ned på,« forklarer Jakob Brandt.

Reformens gevinst er altså, at de studerende bliver hurtigt færdige og får flere år på arbejdsmarkedet. Til gengæld har ministeriet set stort på, at de studerende vil have mindre erhvervserfaring, som ellers er den primære grund til, at dimittenderne kommer i arbejde.

»Man bliver nødt til at træffe beslutninger om det her på et oplyst grundlag. Vi har en dimittendledighed på ca. 30 procent, og hvis konsekvensen af reformen er endnu flere nyuddannede ledige på en højere sats end SU, vil effekten af fremdriftsreformen jo ikke være 935 mio. kr., men meget mindre,« siger Jakob Brandt.

Også DTU har i samarbejde med DSF regnet på gevinsten ved fremdriftsreformen. Konklusionen lød, at selv et mindre frafald blandt de studerende vil få den økonomiske gevinst ved reformen til at forsvinde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu