Hastebehandling af asylaftale får hård kritik

Få måneder efter at en Venstre-minister understregede vigtigheden af at give folketingsmedlemmer og høringsparter god tid til at vurdere lovforslag, vil regeringen nu i strid med Folketingets egen anbefaling have hastebehandlet sine udlændingestramninger på få dage. ’Skandaløst’ og ’et angreb på vores demokrati’, lyder kritikken
Fra lovforslaget formelt blev fremsat onsdag og til det endelig vedtages ved tredjebehandlingen fredag – inden Folketinget lukker ned de næste to uger på grund af folkeafstemningen om retsforbeholdet – går der nemlig kun to døgn. Hvilket er langt fra Folk

Fra lovforslaget formelt blev fremsat onsdag og til det endelig vedtages ved tredjebehandlingen fredag – inden Folketinget lukker ned de næste to uger på grund af folkeafstemningen om retsforbeholdet – går der kun to døgn. Hvilket er langt fra Folketingets egen anbefaling om en høringsfrist på mindst fire uger for lovforslag.

Jakob Jørgensen
19. november 2015

Eksperter og politiske modstandere af den nye asylaftale langer hårdt ud efter regeringen for at kortslutte den demokratiske proces ved at haste udlændingestramningerne gennem Folketinget.

Fra lovforslaget formelt blev fremsat onsdag og til det endelig vedtages ved tredjebehandlingen fredag – inden Folketinget lukker ned de næste to uger på grund af folkeafstemningen om retsforbeholdet – går der nemlig kun to døgn. Hvilket er langt fra Folketingets egen anbefaling om en høringsfrist på mindst fire uger for lovforslag. Og fra partiernes ordførere modtog lovforslaget tirsdag kl. 17.10, gik der under et døgn, til de begyndte drøftelserne af det ved førstebehandlingen i Folketinget onsdag kl. 16.27.

Læs også: ’Vi er på vej væk fra retsstaten’

I Folketingets hastebehandling indgår desuden, at politikerne i Udlændingeudvalget kan fremsætte skriftlige spørgsmål indtil kl. 10 torsdag og modtage svar fra Inger Støjbergs ministerium kl. 12 samme dag, hvorefter de har til kl. 13 til at indlevere ændringsforslag.

Ifølge direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, burde den kontroversielle bemyndigelse i lovforslaget til at tilbageholde asylansøgere uden at stille dem for en dommer som minimum resultere i, at Folketinget brugte den normale tid på at sende lovforslaget i høring hos eksperter og interesseorganisationer, ligesom politikerne burde have tid til at stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

»Vi kan alle forstå, at der er behov for at reagere hurtigt over for den situation, som Danmark og mange andre europæiske lande står over for i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen. Men de mest drakoniske tiltag burde regeringen i det mindste udskille i forbindelse med vedtagelsen af pakken. Man kan givetvis finde eksempler på, at Radikale og SF, da de sad i regering, var med til at haste ting igennem. Men det gælder generelt, at det er dårlig lovskik at haste tingene igennem og endnu dårligere, når det er ting som har retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Og det her er ekstremt hurtigt,« siger Mchangama.

V: Vigtigt ikke at hastelovgive

Selv om regeringen – modsat den tidligere – ikke har et erklæret mål i sit regeringsgrundlag om god tid til at behandle lovforslag, har Venstres forhenværende retsordfører, skatteminister Karsten Lauritzen, gjort meget ud af at understrege vigtigheden af ikke at hastelovgive, og i slutningen af august forsikrede han i Information, at høringer af love og bekendtgørelser på hans område i hvert fald skal vare mindst de fire uger – med få undtagelser. Karsten Lauritzen forklarede blandt andet, at »det handler om i højere grad at bruge de demokratiske kanaler, vi har besluttet, man kan bruge til at øve indflydelse på lovgivning«, og at der »skal være tid til, at folk kan blive hørt: at de kan sætte sig ind i det materiale, som er sendt ud, og at de kan sende nogle gode, gennemarbejdede svar tilbage«.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder det »skandaløst«, at partierne bag asylaftalen – regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative – nu har valgt at dispensere for de normale regler.

»Folketingsmedlemmerne har ikke en jordisk chance for at sætte sig ordentligt ind i lovgivningen, før der skal stemmes på fredag. Og civilsamfundet har ikke en jordisk chance for at blive hørt,« lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs også: Panik

Radikales Ida Auken har lagt et billede på Facebook af partiets integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen, der skulle have læst de 101 siders lovgivning inden Folketingets førstebehandling onsdag eftermiddag: »Ingen uden for Christiansborg er blevet hørt, og loven skal være vedtaget i overmorgen. Det er sådan, diktatoren Victor Orbán laver love i Ungarn. Sådan gør vi ikke i Danmark. Regeringen er gået i panik, og dette er et angreb på vores demokrati. Det støttes af Liberal Alliance og Simon Emil Ammitzbøl, der tidligere var forkæmpere for en retsstat. Det støttes af Søren Pind, der kalder sig frihedsminister, og nu er klar til at frihedsberøve mennesker vilkårligt og lave regler, der begynder at ligne undtagelsestilstandsregler, men som varer fire år, ikke tre måneder«.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kritiserer særligt Socialdemokraterne for at ville se gennem fingrene med, at hastebehandlingen er »lovsjusk«:

»Én ting er at de blå partier er så uendelige ligeglade med grundlæggende retsstatsprincipper – men helt ærligt S! Tag jer nu sammen og vær med til en ordentlig behandling i folketinget!«.

Chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Henriette Kinnunen, mener, at »hastværk er lastværk«.

»Når man vedtager en lov på kun tre dage, så umuliggør man faglige og saglige indvendinger mod denne, herunder muligheden for at se på, om man kunne have fundet en anden, og bedre, løsning,« siger Henriette Kinnunen.

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har tidligere understreget vigtigheden af, at høringsparterne har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar på lovforslag, og at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under fire uger. Særligt i forbindelse med udsendelsen af danske soldater er der dog blevet dispenseret for denne frist.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, afviser kritikken af hastebehandlingen af asylaftalen.

»Hastebehandling hører til undtagelsen, men kan være nødvendig. Der er imidlertid her tale om ganske særlige omstændigheder, og som ved enhver anden hastelovgivning, er der desværre ikke plads eksempelvis til normale høringsfrister. Der er helt akutte problemer, der trænger sig på i den aktuelle flygtningesituation, hvor det danske asylsystem er under et voldsomt pres, og derfor ønskes forslaget hastebehandlet. At et forslag hastebehandles – som reglerne netop giver mulighed for – er bestemt ikke ensbetydende med lovsjusk,« udtaler Preben Bang Henriksen i en skriftlig kommentar.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Vibeke Binderup Dyrst

Udover at brokke sig, er der så snart nogle voksne politikere som vil tage ansvar og få væltet den regering.
Så længe det er konsekvensløst at kompromittere retssikkerheden og i det hele taget sjuske lovgivninger igennem, der er blevet til på baggrund af 'synsninger' og 'sund fornuft' snarere end fakta og saglig-faglighed, så vil de blive ved med at gøre det.

-Nå nej, det er jo overhovedet ikke sikkert ,at en socialdemokratisk ledet regering ville gøre det ret meget anderledet.

Brugerbillede for Jan Weis

Et stort forsvindingsnummer
Der er overhovedet ingen grund til dansk panik og sædvanlig lovsjusk, det er situationen slet ikke til – og slet ikke efter den seneste melding fra Tyskland, hvor delstatspræsidenten for Sachsen-Anhalt, Herr. Dr. Rainer Haseloff, sådan nebenbei, fortæller, at omkring 40% af flygtningene i modtagelejrene i hans delstat forsvinder sporløst uden at have efterladt en ny adresse …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Som jeg har forstået forslaget, vil der stadig være mulighed for domstolsprøvelse af en tilbageholdelse på mere end tre døgn. Forskellen er blot at nu skal den tilbageholdte selv anmode om det, hvor det før skete automatisk. Med den hær af NGO-er og advokater, som bistår migranter og asylansøgere, bliver det sikkert nemt at få hjælp til at anmode om domstolsprøvelse.

Det kræver dog at man identificerer sig, hvilket måske er det egentlige formål med lovforslaget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

6 af de 10 punkter i lovforslaget handler om, hvordan vi håndterer afviste asylansøgere. Der er nye regler om opholdspligt på udrejsecentre, frihedsberøvelse, udrejsefrist, adgangskontrol til udrejsecentre osv.

Antallet af afviste asylansøgere stiger ikke fra den ene dag til den anden, da de først skal have deres ansøgninger behandlet. Hvilket måske tager ½ år eller mere, da de fleste klager til Flygtningenævnet, hvis de får afslag.

Faktisk er antallet af afviste asylansøgere endda FALDET fra cirka 2.000 i 2014 til cirka 1.000 i de første 9 måneder af 2015.

På den baggrund giver det overhovedet ingen mening, at vi skal skynde os sådan at vedtage ændringer i den måde, afviste asylansøgere håndteres på, at der ikke er tid til en normal høringsproces og en normal udvalgsbehandling i Folketinget.

Der er kun nogle ganske få ting i lovforslaget, som man kan argumentere for, at det er vigtigt at få vedtaget hurtigt. Så det overordnede indtryk er, at det næsten udelukkende handler om, at regeringen og de partier, der støtter lovforslaget, gerne vil markere sig som handlekraftige.

I det mindste kunne man have delt lovforslaget op, så kun de 2-3 punkter, der kan siges at haste, og som ikke er specielt kontroversielle, blev lynbehandlet. De politikere, der siger ja til det her, har fuldstændig tabt hovedet efter min mening.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Hvad er grunden til, at der ikke er indsat en tidsgrænse for ikke-domstolsprøvet frihedsberøvelse i lovforslaget?

Er det af administrative og praktiske hensyn, hvis der fx kommer mange asylansøgere på et døgn?
(Hvordan ser denne særdeles hypotetiske situation ud?)

Eller er det for at lægge moderat fysisk pres på asylansøgere som ikke vil oplyse navn, udrejse igen etc?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

En retsstat er karakteriseret ved at der er lighed for loven !
Menneskerettigheder er universelle og gælder alle mennesker som befinder sig i en retsstat.
Man skulle næsten tro vi var i undtagelsestilstand siden der er behov for at hastebehandle lovforslag der anfægter grundlæggende rettigheder.
"Det danske asylsystem er under et voldsomt pres" udtaler Venstres retsordfører.
Presset ligger vel mest i at Lars Løkke Rasmussens garantier op til valget om straks-indgreb og fiasko kriteriet om at antal asyl søgere skal være faldende er nok det største problem.
Det værste er, at Socialdemokratiet også er med på at afmontere dele af retssikkerheden og sætte
mennesker udenfor de normale grundlovssikrede rettigheder.
Når grundloven skal demonteres er den bedste måde at gøre det på at piske en stemning op der kan retfærdiggøre lynhurtige stramninger.
Terror-lovgivninger, asylanters rettigheder med videre.
Det er jo nødvendigt, vi er under pres, vi er i krise , argumenterne er parate hver gang.
Demokrati er ikke noget naturgivet, det er en kontinuert politisk kamp mellem tilhængere af frihed og universelle demokratiske rettigheder, og anti-demokratiske kræfter.
Det være sig indskrænkninger i retssikkerhed, sindelagskontrol ved tildeling af statsborgerskab og andre aktuelle eksempler.
Ordets magt består i at det næsten altid er borgerlige lov og orden partier der angriber de demokratiske rettigheder og de påståede udemokratiske partier der forsvarer dem.
Tankevækkende !

Brugerbillede for Mads Berg

Skriv under, hvis du er enig:

http://www.skrivunder.net/stop_brud_pa_grundlaggende_retsprincipper_ved_...

Den nye asylaftale mellem regeringen, LA, K og DF er et groft brud på de mest grundlæggende retsprincipper!

Af de mest skandaløse lovændringer er,

- at udlændinge kan frihedsberøves på ubestemt tid uden at komme for en dommer efter makimalt 72 timer.

- at udlændinge kan få konfiskeret deres ejendele.

- at private vagtværn får mulighed for at bruge fysisk magt overfor udlændinge.

Regeringen og dens støttepartiers 13 forslag til stramninger af asylloven skal ydermere hastes igennem Folketinget på bare 3 dage.

Dermed ignoreres den traditionelle 30-dages høringsperiode, hvor et lovforslag bliver sendt i høring hos Folketingets medlemmer, eksperter og organisationer med viden og kompetence indenfor feltet.

Ved at gennemføre så fundamentale overreb på den enkeltes rettigheder samt forbigå den fundamentale høringsprocess, som har til formål at sikre den bedste og mest gennemtænkte lovgivning som muligt, udviser denne regering og deres støttepartier åbenlys ligegyldighed og disrespekt for vores folkestyre.

Det må stoppes, for vi er på vej mod den totalitære afgrund!

Skriv under, hvis du ønsker at vise din modstand mod dette angreb på vores fælles retsstat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Lige et projekt for voldelige typer

At bruge fysisk magt over for udlændinge, her flygtninge og asylsøgende, er allerede forekommet i nogle tyske opsamlingslejre, hvor medlemmer af privat ansatte vagtværn forgreb sig på beboerne - og det viste sig da også, at flere af vagtmændene tilhørte organiserede grupperinger på den udlændingefjendske højre fløj – kommuner i samarbejde med ’den brune sump’ – men det blev vistnok stoppet efter heftig kritik fra offentligheden …

anbefalede denne kommentar