Læsetid: 5 min.

’Hvad er din holdning til virksomhedspraktik?’

Drømmejobbet som arbejdsmiljøkonsulent er ikke lige om hjørnet for den nyuddannede kandidat Signe Edsberg, der til sin første samtale hos anden aktør bliver opfordret til at søge i virksomhedspraktik for at få noget mere på cv’et
’Det lyder som en god idé at finde folk, som laver noget, jeg godt kunne tænke mig at beskæftige mig med, og så se på, hvordan de er nået dertil,’ siger Signe Edsberg.

Ulrik Hasemann

2. november 2015

Den hedengangne Arbejdsformidling i Tøndergade på Vesterbro er i dag forvandlet til hovedsæde for Albatros Travel. Men trapperne op til tredje sal bliver stadig betrådt af arbejdsløse. De moderne sofastole i klare, varme farver i de åbne lokaler minder dog ikke meget om fortidens AF-skranker, men konsulentbureauet Ballisager, der holder til her, er en arbejdsformidling anno 2015.

Københavns Kommune har givet Ballisager og fire andre private aktører ansvaret for at holde samtaler, kurser og hjælpe de højtuddannede ledige i det første halve år af deres ledighedsperiode. Men her hedder det ikke ledig, som konsulent på Ballisager Christian Kauman forklarer, men kandidat.

Den nyuddannede kandidat Signe Edsberg, der blev færdig med sine studier i arbejdsliv og psykologi på RUC i slutningen af august, er nået til sin første reelle aktiveringssamtale, da jobcenteret i Københavns Kommune aldrig nåede at kalde hende til samtale. Christian Kauman har behov for at få mere at vide om Signes jobmål og -søgning, og hvor meget tid hun har brugt på opslag, netværk og uopfordrede ansøgninger. Og så vil han gerne vide noget om de udfordringer, Signe har.

Signe Edsberg søger primært job i personaleafdelinger med fokus på arbejdsmiljø. Christian spørger, om hun har overvejet at søge job i rekrutteringsbranchen – som han selv har en fortid i.

Signe mener ikke, at hun har nok indsigt i det område til at søge job. Det er Christian ikke enig i.

»Man er nødt til at se på, hvor der er størst behov for nye medarbejdere,« forklarer han og understreger, at det er svært at leve sig ind i brancher og jobområder, man ikke kender til.

»Det primære argument for at få job dér er, om du har lyst til at beskæftige dig med rekruttering. Det handler om fokus på mennesket. At finde det rigtige menneske, der lige netop passer ind i den organisation og dens arbejdsmiljø, og der er sikkert flere her, som kan hjælpe med kontakter til de job,« siger Christian, hvis kolleger på konsulentbureauet ofte har en fortid inden for personale og rekruttering.

Kursusoverload

Signe Edsberg har i de seneste ni uger været på et utal af kurser om jobsøgning, som er endt i en frustration over alle de mange og ofte modsatrettede tip og tricks til at finde job.

»Der har måske også været lidt mange kurser, så nu forsøger jeg at lade være og finde min egen vej og strategi,« siger hun og masserer tindingerne.

Målet for Signe er at få skrevet en ansøgning til en opslået stilling og en uopfordret ansøgning hver uge. Hun har desuden været til en jobevent i Odsherred, hvor hun fandt ud af, at der var et ledigt barselsvikariat i kommunens personaleafdeling.

»Så den ansøgning har jeg brugt ret meget energi på,« forklarer Signe.

Christian har ansøgningen til barselsvikariatet liggende foran sig:

»Din ansøgning og cv’et er lidt teksttunge. Jeg tror, du skal passe på med at hive for meget af det akademiske med over i det, du skriver. Det handler om at gøre arbejdsgiveren nysgerrig.«

Signe synes ikke, ansøgningen er særlig akademisk i forhold til, hvordan den har set ud.

»Du er også tæt på at være der. I tredje linje bliver man nysgerrig, men hvorfor ikke gøre det i første linje?« spørger Christian.

Signe synes, det er svært at leve sig ind i, hvordan de tænker på virksomhederne og vil også gerne kunne have sig selv med i ansøgningen. Christian giver hende ret, ellers vil arbejdsgiveren bare vælge én fra til samtalen, hvis man ikke har sig selv med i det, man skriver.

»Men især i indledningen skal det kommunikeres tydeligere, hvad du kan bidrage med,« siger han.

Signe sukker dybt.

Så spørger jobkonsulenten til Signes uopfordrede ansøgninger. Listen er lang, og Signe har prøvet at finde arbejdspladser ud fra, hvilken vej hun gerne vil. Hun er godt klar over, at de mest kendte virksomheder har bunkevis af uopfordrede ansøgere.

»Derfor vil jeg søge Dansk Revision frem for Novo, selv om de også står på listen,« siger Signe.

»Der er nok også kortere vej til Novo via Dansk Revision,« siger Christian med henvisning til, at 73 procent af de private arbejdsgivere i Ballisagers rekrutteringsanalyse lægger vægt på relevant praktisk erfaring. Han foreslår Signe at finde lignende virksomheder gennem en markedsdatabase. På den måde kan hun effektivisere sin jobsøgning og bruge en tidligere ansøgning til virksomheder med fællestræk og nøjes med at skrive dele af den om.

»Det er måske min egen forfængelighed, at jeg ikke har gjort det, men jeg synes, det er spild af både arbejdsgiverens og min tid,« mener Signe.

Christian forklarer, at det er for at få mere luft i jobsøgningsprocessen, så hun ikke skal starte helt forfra hver gang.

Studer karrierestier

Udfordringerne for Signes jobsøgning er især, at hun mangler erhvervserfaring.

»Hvad er din holdning til virksomhedspraktik?« spørger Christian Kauman.

Det er Signe åben over for. Christian foreslår, at hun samler 6-7 virksomheder med fælles træk, hvor hun kan tilbyde at komme og arbejde med et specifikt projekt i en begrænset periode. Hun kan både søge om projektstillinger i de virksomheder, hun søger uopfordret, men også at se på folk med spændende jobs karrieresti.

»Det kan være kropumuligt at forestille sig, hvordan man kan nå til en bestemt position, men min erfaring fra rådgivning af både jurister, biologer og humanister er, at det er en god inspirationskilde at kigge på andres karriereforløb på LinkedIn,« forklarer Christian og understreger, at det ofte er svært at gå fra at være nyuddannet til at blive arbejdsmiljøkonsulent, som Signe gerne vil. Og Signe har også erkendt, at det ikke sådan uden videre kan lade sig gøre.

Christian mener også, at Signe bør finde nogle flere stillingsbetegnelser og brancher på listen, som hun kan søge.

»Som RUC’er har jeg allerede kæmpet en del for at finde ud af, hvilke stillinger min uddannelse passer til,« siger hun med et grin: »Men det lyder som en god idé at finde folk, som laver noget, jeg godt kunne tænke mig at beskæftige mig med, og så se på, hvordan de er nået dertil.«

Det bliver en del af hjemmeopgaven inden næste samtale om to uger at finde nogle steder, hun kan søge om at komme ind og arbejde gratis i otte uger.

»Hvis du havde et super studierelevant arbejde, ville jeg ikke nødvendigvis have foreslået det allerede nu, men på denne måde kan du både få noget på cv’et og få foden ind et sted,« siger Christian.

»Det bliver slet ikke nødvendigt, når jeg får det her job,« siger Signe med et grin og pakker ansøgningen til barselsvikariatet i tasken.

Serie

Seneste artikler

  • ’Så skal jeg fortsætte, som om intet var hændt’

    14. december 2015
    Efter knap tre måneders ledighed har den nyuddannede kandidat Signe Edsberg været til sin første jobsamtale. Jobbet gik til en med erfaring, men har bragt hende et skridt frem i forhold til de ubegrundede afslag. Men trætheden og usikkerheden er også sat ind
  • Nyuddannede og private skal finde sammen

    12. oktober 2015
    Mange flere nyuddannede skal arbejde i det private, hvis den høje dimittendledighed skal ned. Udfordringen er at få flere højtuddannede ind i de små og mellemstore virksomheder. Det vil ifølge internationale erfaringer gøre, at virksomhederne klarer sig langt bedre økonomisk
  • Eksperter: Mangel på arbejdskraft er overdrevet

    28. september 2015
    Arbejdsgiverne frygter mangel på arbejdskraft, men antallet af nyuddannede ledige er stadig dobbelt så højt som før krisen. Arbejdsmarkedsforskere appellerer til, at virksomhederne tager aktivt ansvar for de nyuddannede
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jacob Marquard
  • Eva Bertram
Jacob Marquard og Eva Bertram anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvis de ansatte i Ballisager ved alt om jobsøgning.. hvordan kan det så være, at de ikke selv har fundet et bedre job end som jobkonsulent i Ballisager?
Helt ærligt, det er sgu da næppe drømmejobbet at tjene sine penge på at kritisere og flueerotisere over andre menneskers jobsøgning og chikane af i forvejen stressede medarbejdere i virksomhedernes HR-afdelinger.

Samme koncept som da jeg deltog på kursus hos Ballisager. Konkurrence, pres, kritik, peptalks, kritik, presse folk til at søge jobs og ringe virksomheder op, virksomhedspraktikker, løntilskud, kritik, pres og bullshitbingo med hele pladen fuld.

John S. Hansen, Jeppe Lykke Møller, Niels Møller-Larsson, Mads Kjærgård, Peter Knap, Tina Sommer, Benjamin Bach, michael parly pedersen, Gert Selmer Jensen, Shafi M., Anne Schøtt, Jens Falkenberg, Elisabeth Andersen, Gert Romme, Nanna Wulff M., Peter Jensen, Sven Elming, lars abildgaard, Helene Kristensen, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Sidsel Jespersen, Tue Romanow, Lillian Redam, Hanne Lading, Torben Skov og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar

'flueerotisere' - fedt nyord ... ;-)

Flemming Berger, Benjamin Bach, Gert Selmer Jensen, Nanna Wulff M., Janus Agerbo, lars abildgaard, Helene Kristensen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

"Bullshitbingo" !

Herligt udtryk, Liselotte.

Gert Selmer Jensen, Tue Romanow, Nanna Wulff M., lars abildgaard, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Det beskriver vel det faktum , at uanset hvilket spørgsmål, man stiller i en bestemt kontekst, i dette tilfælde hos den anden aktør i forbindelse med jobsøgning, ja vil man få et bullshit svar.

Med andre ord bullshitbingo på alle pladerne.

Det minder mig osse en del om dansk politik / journalistik.
Bullshitbingo.

Når den ene halvdel er i rekrutteringsbranchen og den anden halvdel er i rekrutteringsreserven er det klart vores jobcentre koster 100 milliarder - kunne vi ikke bruge de milliarder til rigtig velfærd??? Frem for flere rekrutteringskonsulenter??? Hvornår mon vores rigsrevisorer vil kulegrave stat og kommunes forbrug af konsulenter i alle afskygninger

Niels Møller-Larsson, Tina Sommer, Anne Sofie Nielsen, lars abildgaard, Tue Romanow, Elisabeth Andersen, Nanna Wulff M., Peter Jensen, Janus Agerbo, Helene Kristensen, Herdis Weins, Anne Eriksen, Anne Koed Westergaard, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Jane Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tager mig til hovedet her. Hvad i alverden skal hun over i rekruteringsbranchen for når det ligger så langt væk (åbenbart, for hvad forstår jeg mig på akademiske uddannelser) fra det hun egentlig ser som sit felt.

Men det har været sådan i årevis, selv som nyuddannet bliver du presset ud af den branche du har uddannet dig indenfor, fordi der pludselig ingen jobs er. Der var måske sjovt nok jobmangel da du startede på uddannelsen (taler generelt om uddannelser her). Når der så er jobs, så bliver du bebrejdet af Jobcentret, at du ikke har holdt dig up to date med småjobs, virksomhedspraktik etc etc indenfor dit felt, så nu kan du ikke bruges.

Vi risikerer at tabe SÅ mange nyuddannede på det her i alle brancher. De skal have erfaring inden for det de er uddannet som, alt andet er - Liselotte, jeg elsker det her - bullshit bingo og stinker langt væk af hurtige tjente penge for dem der arbejder hos anden aktør. Hvordan kan de se sig selv i spejlet om morgenen?

Niels Møller-Larsson, Tina Sommer, Anne Sofie Nielsen, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Shafi M., Tue Romanow, Elisabeth Andersen, Nanna Wulff M., Janus Agerbo, Herdis Weins, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der mangler gennemgående gensidighed i hele tankegangen. Der lægges på den ene side penge i arbejdsgiverens lomme, betalt ud af skattepengene. På den anden side må praktikanten eller dem i job under tilskudsordningen, gå og vente på om det nu bliver til noget med den ansættelse. Selvfølgelig bør alle som udfører arbejde af nogen art optjene dagpengeret, i det mindste - det aller mindste.

Niels Møller-Larsson, Tina Sommer, Anne Sofie Nielsen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Martin Sne, det bliver sjældent til noget med den fastansættelse. Hele konceptet er samarbejde mellem arbejdsgiver og Jobcentret/anden aktør, så virksomheden hele tiden har gratis eller næsten-gratis skiftende arbejdskraft til slavearbejdet og jobcentret/anden aktør har en fast afsætning af klienter/kandidater/hvad de nu må kaldes hele tiden (det giver så fine tal i regnskabet og sikrer penge fremadrettet for jobcenter/anden aktør.

John S. Hansen, Niels Møller-Larsson, Tina Sommer, Anne Sofie Nielsen, lars abildgaard, Tue Romanow, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Nanna Wulff M., Ib Christensen, Ebbe Overbye, Janus Agerbo og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Jeg kan slet ikke forestille mig, at være Signe i den samtale, for jeg er bange for, at min stigende lyst til at stikke ham en flad ville have fået mig til at forlade lokalet før lysten overtog....

Vivi Rindom, lars abildgaard, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Den adfærd han udviser, er den samme du kommer ud for i 99% af tilfældene, uanset om det er jobcenter eller anden aktør. Jeg beundrer Signe, at hun klarer at tøjle frustrationerne og trangen til at gøre noget grimt ved ham, og oven i købet har så meget overskud, at hun kan grine da mødet er slut - muligvis af lettelse over ikke at have gjort hans kone til enke.

Efter min opfattelse spildes simpelt hen for mange penge på ligegyldige private aktører. Men i stedet for et fast beløb pr. klient måske kunne man aflønne disse virksomheder med en beløb for hver gang de skaffer en klient varig og usubsidiær beskæftigelse - i hvert fald med en bindingstid på mindst 2 år.

Men hvad, i øvrigt, med at skabe rigtige job, måske først subsidiære og i hvert fald senere reelle jobs? Måske kræver det en lovændring, og det er svært, men det er faktisk ikke umuligt.

De ikke-overbevidste kan jo starte med at analysere, hvordan flygtninge og indvandrere har skabt egne virksomheder. For det gør rigtigt mange af dem, hvis man giver dem de rette forudsætninger. En af mine personlige venner er autolakerer med 14 ansatte og betydelig succes. en anden har en køkkenelementfabrik med henblik på individuelle design og 11 ansatte. Og en tredje startede en grøntforretning, og har nu et større supermarked med 41 faste ansatte og nogle løse. Desuden kender jeg et par stykker, der har restauranter. Og jeg kan faktisk fortsætte denne liste.

Hvis man skal starte virksomheder op sammen med arbejdsløse klienter, mener jeg dog, at man skal finde specielle nicher for eksport. Og så skal man stille både ekspertise i virksomhedsstyring og kapital til rådighed. Måske kan de ske i samarbejde med fagbevægelsen, og måske kan man finde en privat virksomhed indenfor samme branche og eksportmarkedet at arbejde sammen tæt med.

Og får de mere avancerede tror jeg, man skal etablere forskningsvirksomhed i tæt samarbejde med universiteter og virksomheder. Produkterne (patenterne) kan efterfølgende sælges eller "lejes ud".

Annica pedersen, Shafi M., Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvis der ikke snart bliver bremset op omkring al den virksomhedspraktik, som i mine øjne er ren slavehandel, så kan vi risikere vi kommer ud i italienske tilstande, hvor nyuddannede skal arbejde gratis for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Vi ser allerede lidt tendensen derhen ad herhjemme med ulønnede "praktikforløb" på flere måneder indenfor visse brancher. Det er ih og åh så godt, for det giver jo erfaring... ja, og gratis arbejdskraft. Konsulenten foreslår det jo, arbejde gratis i 8 uger (altså gratis for virksomheden)... der er ikke langt til at Signe selv ingen penge får.

Der er ikke langt fra at folk skal ud i virksomhedspraktik for deres kontanthjælp/dagpenge til at skulle arbejde helt gratis.

Tina Sommer, Shafi M., Helene Kristensen, Janus Agerbo og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

I langt de fleste akademikerjobs koster det langt mere end lønnen at ansætte en nyuddannet - i det firma jeg er ansat i er det første 1/2 år tilsætning - for firmaet - den nye medarbejder skal jo læres op!

Så i den sammenhæng er virksomhedspraktik ubetydeligt økonomisk det - på den anden side ansatte vi en jurist sidste år - efter et par måneders praktik - han skabte selv sit job på de 2 måneder

Somme tider får jeg tanken, at det ville være meget billigere for samfundet, at lade folk være arbejdsløse. Jobcentre og private aktører skaber ingen jobs, overhovedet....ud over, for dem selv. Jeg begriber virkelig ikke hele den situation, som vi ser lige nu. Er vi enige om, at der et to parter i en ansættelse? En arbejdsgiver og en arbejdstager? Godt så! Hvis arbejdsgiveren ikke har brug for flere arbejdere, så ansætter han ikke flere. Punktum. Så er det ligegyldigt, om ansøgeren har lært at streamline ansøgning og cv, for jobbet er der bare ikke....og alligevel er det den arbejdsløse, som er problemet. Arbejdsgiverne råber op om, at de mangler hænder...men de vil ikke ansætte på normale vilkår, de vil ikke deltage i at uddanne...så derfor er det igen den arbejdsløses skyld. Hvad f***** er det for noget???

Niels Møller-Larsson, Martin Karlsson Pedersen, Caspar Mose, Ib Christensen, Tina Sommer, Anne Sofie Nielsen, Jørgen Malmgren, lars abildgaard, Herdis Weins, Shafi M., Anne Eriksen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen, Keld Albrektsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tue Romanow
Det gælder jo om at få os alle til at tro, at det vi vil have,
er en plads i hamsterhjulet med chance for et massivt forbrug resten af livet.
Derfor skal vi konkurrere om de jobs, der nu er.
Det er sådan en slags kollektiv hjernevask, hvor det ikke handler om at skabe gode arbejdspladser med motiverede MEDarbejdere, men om grådigt at grabse alt det arbejde, penge og ejendom til sig, som man nu formår, selvom man ved, at sidemanden er langt mere til forbrugsfix, end rimeligt er.

Det er svært at stå imod,
når mig-mig-mig nu er dagsordenen,
men jeg ved, at mange mennesker ikke har noget behov for grådighed og konkurrence
og de ved godt, at det i dagens Danmark udråbes til dovenskab, når de hellere vil noget andet end at tage del i grabseriet.
Derfor stiller de/vi ikke op i medierne og lader os skyde på.
Men vi er her.
I så vidt mulig ubemærket stilfærdighed.

Flemming Berger, Niels Møller-Larsson, Peter Knap, Keld Albrektsen, Ib Christensen, Tina Sommer, michael parly pedersen, lars abildgaard, Heidi Larsen, Herdis Weins, Gert Selmer Jensen, Shafi M., Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Der er faktisk lavet undersøgelser i USA der viser, at hvis man lader de arbejdsløse i fred med en fornuftig sum at leve for, ja så blomstrer kreativiteten og folk finder job eller laver job. Jeg har selv oplevet det. Efter år i hamsterhjulet blev jeg ledig og har trods diverse "motiverende" og "pengebevarende" gratis-jobs stadig ikke fundet arbejde. Jeg er efter et langt arbejdsliv hvor jeg har tjent gode penge og leveret flere arbejdsgivere en særdeles kompetent arbejdskraft, nu den fornøjelse at leve af opsparing og min mands løn. Jeg røg ud af det pres i marts måned, ikke mere kvalme over breve fra a-kasse og kommune i den evige utryghed over, hvilke totalt spildtidsprojekt jeg nu skulle fedtes ind i. Nu begynder jeg at få lyst til at se mennesker igen, lyst til at prøve at lave noget, som jeg måske kan tjene penge på, men som jeg ikke havde mentalt overskud eller lov til at lave før.
Spøjst for en midaldrende+ rødstrømpe at være hjemmegående husmor for første gang, men bestemt ikke uspændende efter at jeg er kommet ud af det evige stress og idioti jeg har levet med de sidst par år. Så jeg vil sk... på virksomhedspraktikker og alt det gøgl - og jeg er ikke en af de mange der hopper ud fra broer eller ud foran tog - nu vil jeg til at have det sjovt igen.

Peter Knap, Keld Albrektsen, Tina Sommer, Anne Sofie Nielsen, Nanna Wulff M., Henrik Brøndum, lars abildgaard, Heidi Larsen, Herdis Weins, Shafi M., Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Og flertallet af politikere, incl. Neergaard, fatter ikke en brik, af det de beskæftiger sig med.
( Om end de modtager en fuld løn, for deres mangelfulde arbejde ). Forgyldte mørkemænd,
det er hvad de er. Ligesom en panisk, og svindende middelklasse, holder dem ved magten.

Helene Kristensen og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar
michael parly pedersen

Stort set alt hvad der bliver nævnt i artiklen giver mig dybtfølt kvalme og røde pletter over hele kroppen. Tænk sig at skulle kaste sig ud i al disse mærkværdige hundekunster og sindrige kunstige manøvrer for at få et job. Skulle jeg stå model til sådan en konsulent (hvad jeg i øvrigt har prøvet) ville jeg lige fra fra starten af have dyb, dyb modstand på overfor alt hvad han diskede op med. Jeg ville endog have enormt lyst til, at puffe ham ud af det nærmeste åbentstående vindue og sende en spytklat efter ham. Desværre er jeg bange for, at der er nogle mennesker der dyrker hele dette kom i arbejde og gør karriere show, med en enorm stor appetit og glæde.

Hvis Lise Lotte Rahbek mangler et job, synes jeg, at Information skal ansætte hende hurtigst muligt.

Gert Selmer Jensen, Jeppe Lykke Møller, Nic Pedersen, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

Der er to problemstillinger.
Foruden første, om virksomhedspraktik er en god ting i sig selv. Det vil jeg mene det er ud fra min ringe erfaring. Det burde være lovpligtige, at virksomhederne skabte faglig relevant virksomhedspraktik til alle unge, der ikke er kommet i job. En murer skal selvfølgelig have erfaring på en arbejdsplads, hvor hin bruger sine faglige kompetance og ikke som bogopsætter på et bibliotek.
Den anden store problemstilling ligger i, om vi som borger har ret til en levevej, eller om vi har pligt til arbejde.

Lise Lotte Rahbek

Benjamin Bach
Tak for dén bemærkning. Smilet og komplimenten vil jeg tage med mig over på det kommunale aktiveringsprojekt, jeg er tilknyttet. Jeg får sikkert brug for det.

Gert Selmer Jensen, Benjamin Bach og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Man sender jo rask væk folk med 10, 20 eller 30 års erfaring ud i virksomhedspraktik, så de kan få noget på cv'et! Det er jo det glade vanvid, og hvis man ikke kan bestride en stilling efter 5 år på universitetet, hvad er så det hele værd?

Ja, man kan jo blive ved at at putte mere og mere oven i hatten. Og det gør alle så. Resultatet, som står tilbage er der hvor det hele startede. Nemlig, at det firma, som mangler personale ansætter personale. Præcis som det altid har været.

Dog med én undtagelse. Hvis et firma her enkelt stående opgaver, som skal løses, hvorfor så betale løn, hvis de nærmest gratis og helt uforpligtende kan få tildelt en virksomhedspraktikant.

P.g.a. nyttejobs, virksomhedspraktik og løntilskudsjobs er 10 tusindvis af faste stillinger gået tabt. Det kan virkelig ikke overraske, at det for en ledig nærmest er umuligt at komme i job igen.

HK støtter virksomhedspraktik fordi som de siger 40% af deres ledige udsendt i virksomhedspraktik er kommet i arbejde.

...Besynderligt og useriøs argument. For det var de jo også kommet uden virksomhedspraktik.