Nyhed
Læsetid: 3 min.

Et ja den 3. december vil udløse ny grundlovssag

Justitsministeren fastholder, at tilvalgsordningen overholder grundloven, efter at en gruppe borgere har bebudet en ny grundlovssag, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen den 3. december
Indland
27. november 2015

En række borgere vil sagsøge regeringen for brud på grundloven, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.

»Vælgerne kan nemlig ikke med rimelighed forventes at vide, præcis hvad de stemmer om,« siger Helge Rørtoft-Madsen, der er en af initiativtagerne til den eventuelt kommende grundlovssag og tidligere har været med til at indbringe den daværende regering for retten i forbindelse med Lissabontraktaten fra 2009, som ikke blev sendt til folkeafstemning. I 2013 frifandt Højesteret regeringen for brud på grundloven i den sag.

Helge Rørtoft-Madsen og de andre eventuelle sagsøgere mener, at det med national suverænitet efter den danske grundlovs paragraf 20 forholder sig ligesom med graviditet: Enten afgiver man suverænitet, eller også gør man det ikke.

Ifølge Helge Rørtoft-Madsen »forplumrer« regeringen og et flertal i Folketinget imidlertid netop diskussionen om suverænitetsafgivelse, når de vil gøre op med retsforbeholdet og samtidig sikre dansk selvbestemmelse på blandt andet udlændingeområdet ved at erstatte forbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning. Enten er en kompetence på et område overladt til EU, eller også er den ikke. Og hvis en kompetence overlades, skal det ske efter proceduren i paragraf 20, det vil sige med fem-sjettedels flertal i Folketinget eller folkeafstemning.

Konkret er der tvivl om, hvorvidt spørgsmålsformuleringen på stemmesedlen strider mod grundlovens paragraf 20, idet der som noget nyt tales om en »tilvalgsordning« med løbende afgivelse af suverænitet.

Godt grundlag for retssag

Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen, vil advokat Bjørn Elmquist på vegne af gruppen derfor prøve at få spørgsmålet afprøvet ved domstolene.

Bjørn Elmquist henviser til, at nu afdøde juraprofessor og højesteretsdommer Henrik Zahle allerede i forbindelse med afstemningen om Maastrichttraktaten i 1992 gjorde opmærksom på denne samme grundlæggende enten-eller-problemstilling i forhold til suverænitet.

»Dengang valgte den daværende regering at rette ind efter Henrik Zahles indvending og ændrede lovforslaget – som jo så alligevel faldt ved den efterfølgende folkeafstemning. Men efterfølgende har man ikke haft den samme problemstilling ved de efterfølgende traktater og folkeafstemninger, så der er ingen domstolsprøvelse foretaget. Så det er ikke et dårligt grundlag for en retssag for nu at sige det lidt bagvendt. Det er faktisk et godt grundlag,« siger Bjørn Elmquist.

De EU-skeptiske partier har længe kritiseret stemmesedlen ved folkeafstemningen for at være vildledende, fordi vælgerne skal svare »ja« eller »nej« til følgende: »Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning«.

En formulering, kritikerne mener er manipulerende, fordi det hverken fremgår, om der er tale om en reel »afskaffelse« af retsforbeholdet eller »suverænitetsafgivelse«.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener, at de eventuelle sagsøgere har en sag.

»Det er jo omstridt, om man kan afgive suverænitet på den her måde, fordi det ikke er afgrænset – og spørgsmålet er, om det overhovedet er klart, hvad der stemmes om. I loven står der, at vi afgiver suverænitet på hele området, hvorimod i bemærkningerne står der, at vi ikke gør på asyl- og indvandringsområdet. Der mange ting, der ikke er, som de burde være, så jeg mener, at det vil være rimeligt, at Højesteret prøver sagen,« siger han.

Professor i jura ved Københavns Universitet Peter Pagh er en af dem, som tidligere har problematiseret tilvalgsordningen, og som de eventuelle sagsøgere fremhæver i deres kritik. Men han ønsker ikke at kommentere en eventuel retssag, før resultatet af folkeafstemningen foreligger.

»Man skal ikke bruge trusler om retssager, før man vil anlægge dem, og det kan man jo ikke vide, om man vil. Jeg har ikke forsøgt med min juridiske argumentation at påvirke et politisk udfald, og derfor vil jeg ikke tages til indtægt for, at derfor kan der bare føres en retssag«.

Justitsminister Søren Pind (V) afviser imidlertid, at der er noget at komme efter.

»Det tager jeg med sindsro. De sager har der været flere gange, og de er blevet tabt. Justitsministeriets vurdering er naturligvis, at lovforslaget overholder grundloven,« siger justitsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er korrekt
Rigtigt mange incl mig selv stemmer nej fordi vi vil have politikerne til at arbejde sammen i Europa om flygtningeproblematikken
At jaerne vil kæmpe et ja hjem ved at love at udelade flygtningeproblematikken af eusamarbejdet forekommer mig at være en krænkelse af mit intellekt og min voksenhed