Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et ja vil flytte magt til det EU-positive Folketing

Befolkningen er typisk mere EU-skeptisk end Folketinget. Det kan skabe problemer, hvis Danmark vælger at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, hvor det er Folketinget, der bestemmer, hvilke dele af EU-samarbejdet Danmark skal være en del af – for det kan ikke ændres af Folketinget, når det først er besluttet
Historisk set har der været stor forskel på EU-begejstringen i befolkningen og i Folketinget.

Lasse Kofod

Indland
20. november 2015

I et repræsentativt demokrati er idealet, at politikerne varetager befolkningens interesser. Men når det kommer til EU-spørgsmål, har der historisk set ofte været store forskelle mellem, i hvor høj grad befolkningen og Folketinget ønsker, at Danmark skal integreres i EU.

Den skævhed er vigtig, når det gælder den kommende folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal erstatte det nuværende retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning, siger professor emeritus Palle Svensson fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, bliver det op til Folketinget at afgøre, om vi for fremtiden skal tilslutte os konkrete retsakter på dette område. Danmark som land afgiver altså suverænitet. Men vælgerne overlader også magt til Folketinget,« siger Palle Svensson, der også har beskrevet problemstillingen i en nylig kronik i Information.

Folkeligt mandat?

Det kan være problematisk, når der er forskel på, hvor EU-positive vælgerne er i forhold til Folketinget, siger Palle Svensson, der sætter spørgsmålstegn ved, om folketingsmedlemmerne reelt har fået et mandat af vælgerne på EU-området.

»Hvis vi kigger på folketingsvalgkampe i Danmark, så optræder EU næsten aldrig som et særligt vigtigt emne. Hvis det i det hele taget optræder. Det handler mest om flygtninge, indvandrere og økonomisk politik, og man diskuterer ikke EU som sådan. Derfor kan man godt overveje, om Folketinget overhovedet har et folkeligt mandat på EU-området. Det er jo ikke det, de bliver valgt på,« siger han.

Venstre, de radikale, Socialdemokraterne, SF og De Konservative har allerede besluttet sig for at tilvælge 22 EU-retsakter, som Danmark ikke allerede er omfattet af på grund af retsforbeholdet.

Men derudover vil det ved et eventuelt ja til folkeafstemningen være op til skiftende flertal i Folketinget at beslutte, om Danmark skal tilslutte sig fremtidige retsakter.

»Det særlige er, at hvis Folketinget beslutter at tiltræde f.eks. et direktiv, så kan Folketinget ikke ændre det,« siger Palle Svensson og uddyber: »Normalt er Folketinget den lovgivende magt i den forstand, at det kan lave en lov og derefter lave den om. Det kan man ikke, når man eksempelvis beslutter at tiltræde et EU-direktiv.«

Med tilvalgsordningen vil det være muligt for Danmark at tilslutte sig fremtidige EU-retsakter, inden de er blevet vedtaget, og dermed tage del i forhandlingsprocessen. Men Danmark kan også tilslutte sig, efter en EU-retsakt er blevet vedtaget.

De fem partier har dog lavet en politisk aftale om, at hvis Danmark i fremtiden – med disse partiers opbakning – skal tilslutte sig EU-retsakter om asyl og indvandring, skal det ske i enighed blandt partierne. Men flere af partierne er i dag imod at tilslutte sig EU-retsakter på dette område.

Spørgsmålet om asyl og indvandring er imidlertid et vigtigt spørgsmål i forbindelse med folkeafstemningen for de danskere, der allerede nu har i sinde at stemme nej. Det siger Derek Beach, der er lektor på Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet, og som beskæftiger sig med EU-forhold og folkeafstemninger. Hver uge modtager han lige nu flere hundrede svar fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danskere, der skal stemme til folkeafstemningen. For samme gruppe af personer, der allerede har indstillet sig på at sige nej, er spørgsmålet om afgivelse af suverænitet også vigtigt.

»De synes, at EU blander sig for meget. Og hvorfor skulle man overføre mere magt til et EU, hvis man i forvejen synes det?« siger han.

Diffust begreb

Uffe Østergaard, der er historiker og professor emeritus ved Copenhagen Business School, peger på det diffuse i suverænitetsbegrebet.

»Det er et ord, der kan dække over meget. Tilhængerne siger med stor rette, at man får mere suverænitet ved at udøve magten i fællesskab. Især som et lille land,« siger Uffe Østergaard, som selv er overbevist om, at der i det lange perspektiv er mest magt at vinde ved at deltage i EU-samarbejdet på dette område.

Den politiske begrundelse for, at Danmark overhovedet skal stemme om afskaffelsen af retsforbeholdet er, at det europæiske politisamarbejde, Europol, står til at blive et såkaldt overstatsligt samarbejde. Det betyder, at Danmark ved et nej ikke umiddelbart kan deltage i samarbejdet, medmindre der indgås en såkaldt parallelaftale. Dansk Folkeparti har dog beskyldt Venstre og de øvrige EU-positive partier for at bruge Europol som en »løftestang« til at fjerne hele retsforbeholdet.

Jørgen Albæk, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, påpeger da også, at det ville have være muligt at vælge en model, hvor der blev afgivet mindre suverænitet end den, som de fem partier har valgt.

»Vi kunne have valgt en løsning, hvor man tilsluttede sig de retsakter, som regeringen nu har valgt ud, men derefter holdt en folkeafstemning for hver ny retsakt, man ønskede at tilslutte sig. Det ville i mine øjne være en temmelig dårlig idé, for mange af akterne er blot af teknisk karakter,« siger han og tilføjer, at partierne også kunne have valgt en løsning, hvor vi helt afskaffede forbeholdet uden en tilvalgsordning.

»Men nu har vi valgt en mellemløsning, hvor vi spørger vælgerne, om de vil afskaffe forbeholdet og lade det være op til Folketinget at afgøre, hvilke konkrete dele af samarbejdet, vi vil være en del af. Alt efter temperament kan man synes, at det er en glidebane,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Jensen

Det er ikke så underligt, for befolkningen rejser jo ikke gratis til middag i Bruxelles eller andet tam tam i tide og utide.