Læsetid: 4 min.

Ja-partierne kritiseres for national egoisme

Ja-partierne har fravalgt EU-lovdele, som kan koste penge eller gavne andre EU-borgere. Eksperter og interesseorganisationer kalder den tilgang usolidarisk og afviser samtidig ja-partiernes argument om, at det vil være dyrt at implementere retsakterne
Danmark vælger de retsakter til, som kan gavne danskere, og vrager dem, der vil gavne andre EU-borgere i Danmark. Men med den forkælede attitude sender Danmark et dårligt signal til resten af EU, siger kritikere. 

Danmark vælger de retsakter til, som kan gavne danskere, og vrager dem, der vil gavne andre EU-borgere i Danmark. Men med den forkælede attitude sender Danmark et dårligt signal til resten af EU, siger kritikere. 

iBureauet/Mia Mottelson

14. november 2015

I en globaliseret verden er der brug for fælles løsninger. Sådan har det lydt igen og igen på det seneste. Ikke mindst fra det flertal af Folketingets partier, som argumenterer for, at danskerne bør stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en såkaldt tilvalgsordning den 3. december. Men Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF er samtidig blevet enige om, at Danmark ikke skal tilslutte sig de retsakter – lovdele – som koster penge, eller som ikke gavner danske statsborgere.

»Vi har fokuseret på den lovgivning, som giver konkrete fordele for danske borgere og virksomheder, og har fravalgt de retsakter, hvor vi ikke mener, at dette er tilfældet,« skrev justitsminister Søren Pind (V) eksempelvis i en kronik i Politiken.

Den tilgang møder imidlertid kritik fra både eksperter og praktikere på det strafferetlige område.

»Man må bare konstatere, at det ikke er noget godt signal at sende, at de områder, der kan gavne andre EU-borgere, ikke er med,« siger Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Et vigtigt direktiv

Især ja-partiernes fravalg af det såkaldte tolkedirektiv møder bred kritik. Flere elementer fra tolke- direktivet er allerede en del af dansk ret. Personer, som bliver tiltalt i en straffesag og ikke forstår dansk, har nemlig allerede ret til mundtlig tolkning under retssagen. Men direktivet går skridtet videre og sikrer retten til også at få en skriftlig oversættelse af »væsentlige dokumenter«.

Marlene Wind mener, at det »fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel er dybt problematisk«, at ja-partierne ikke vil tilslutte sig tolkedirektivet.

»Vi har jo selv meget travlt med at kritisere, at andre landes retssystemer kan have svært ved at forstå danske aktører, og at man eksempelvis ikke kan have tillid til den rumænske domstol. Set i det lys virker det paradoksalt, hvis det første, man gør, er at fravælge tolkedirektivet. For så er muligheden for at forstå, hvad man dømmes for, jo kraftigt beskåret,« siger hun.

Advokatrådet ville gerne have inkluderet flere af de fravalgte retsakter, særligt tolkedirektivet, hvilket rådet også har givet udtryk for i sit høringssvar.

»Det er et meget vigtigt direktiv, som ville højne retssikkerheden. Det er jo meget rart at vide, hvad man er dømt for,« siger rådets formand, Sysette Vinding Kruse, og påpeger, at tolkedirektivet ikke bare garanterer, at tiltalte vil få oversat sin dom skriftligt, men også at selve tolkningen er af en vis kvalitet – noget som hun mener er meget nødvendigt, fordi det er rådets oplevelse, at tolkeniveauet i Danmark er af meget svingende kvalitet. Hun henviser til, at Translatørforeningen for nylig offentliggjorde en rapport, som konkluderer, at det står skidt til med tolkeniveauet i Danmark.

»I yderste konsekvens, kan dårlig oversættelse betyde, at man kan blive dømt for noget, man ikke har gjort. Derfor står tolkedirektivet for mig som det, som er mest bekymrende, aftaleparterne har taget ud,« siger Sysette Vinding Kruse og tilføjer, at hun ikke kan forstå, »hvorfor der er sådan en modstand mod at højne tolkeniveauet«:

»Det burde være et ukontroversielt emne. Det er jo ikke atomkraft, vi taler om.«

Også Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar anbefalet, at Danmark tiltræder bl.a. tolkedirektivet, som instituttet mener »medfører er en generel forbedring af mistænktes rettigheder«.

»Det er ikke en krænkelse af menneskerettigheder, at man ikke har taget dem med, men man undlader at fremme menneskerettighederne på disse områder ved at lade være. Det, synes vi, er en skam, men det er en politisk vurdering, om man vil tage skridtet videre,« siger Martin Ryding Rosenkilde, jurist ved Institut for Menneskerettigheder.

Peanuts

Udover argumentationen om at fravælge de retsakter, som gavner udenlandske statsborgere, har aftalepartierne argumenteret for, at de har fravalgt akter, som vil koste den danske statskasse dyrt. Men det argument køber Advokatrådet ikke.

»Det koster ikke ret meget af implementere tolkedriektivet, og man risikerer hvad som helst ved ikke at gøre det. Det vil gøre det dyrere, ja, men efter vores skøn ikke voldsomt dyrere,« siger Sysette Vinding Kruse og bakkes op af Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt på Juridisk Fakultet på Syddansk Universitet.

»Ja-partiernes argumentation er, at man fravælger retsakter, som ikke giver væsentlige fordele for danske virksomheder eller borgere. Det er fair nok, for det er et politisk valg, men når de samtidig argumenterer for, at de også har fravalgt direktiverne, fordi de vil være dyre at implementere, giver det ikke mening. Det handler om peanuts,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, som mener, at der kan ligge strategiske grunde bag aftalepartiernes afvisning af retsakterne.

»Hvis vi valgte alle de direktiver, som ville styrke retssikkerheden, skulle vi nok finde småpengene i statsbudgettet. Men så ville der kun være én eller to retsakter tilbage på nej-siden. Så man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden ikke er et strategisk kneb for at undgå, at der er for få ting på fravalgssiden,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen og bakkes op af Marlene Wind.

»Hvis man kan spise hele pakken, hvorfor i alverden skal man så have en tilvalgsordning?« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind, og Venstres EU-ordfører Morten Løkkegaard er ikke vendt tilbage på Informations henvendelser.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, »ser overhovedet ikke noget problematisk i« kun at tilvælge retsakter, der gavner danskere.

»Jeg synes, det er helt naturligt. Det ville jo ikke give mening at vælge en tilvalgsordning, hvis det ikke var fordi, vi målrettet udvalgte de retsakter, som styrker danskerne. Det er jo lige præcis baggrunden for, at vi har en tilvalgsordning,« siger hun og afviser, at det skulle være en politisk strategi ikke at tilvælge flere af retsakterne.

»Nu har jeg siddet med ved bordet, og det er et fuldstændigt forkert billede. Udgangspunktet var, at de skulle gavne danskerne. Den anden udlægning er fri fantasi.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Carstensen

Tilvalgsordningen har vi haft siden Lissabontraktaten. Det er der altså ikke noget nyt i. Det nye er at den kan komme i anvendelse på mere gennemgribende måde når retsforbeholdene ryger.

georg christensen

Der er altid brug for "fælles løsninger", det er ganske enkelt "demokratiets" grundlæggende element.

Problemet opstår allerede i demokrati fødslen, nemlig i øjeblikket, hvor demokratiet overlades til "enevældens" beslutnings proces beskrivelser.

I Danmark ses det tydeligt. Det nuværende såkaldte danske demokrati , har overladt styringen til politikerne, som så på enevældige vilkår styrer.

Her er der allerede gået noget grundlæggende galt. Vi Danskeren burde forlange at få demokratiet tilbare , og gerne erstattet af et "folkedemokrati".
Det betyder ganske enkelt: Politikere uden mening og uden holdning bør udelukkes, og ikke understøttes i deres "lobbylignende" "meningsløshed".