Baggrund
Læsetid: 5 min.

Klimarådet: Dyrt at vente med omstillingen

Danmark skal holde fast i mål om at reducere med 40 pct. CO2, siger regeringens klimarådgiver. Der er ikke noget mål, og forslaget koster landbruget dyrt, siger minister
Der er brug for markante reduktioner i transportsektorens udledning af drivhusgasser, mener Klimarådet, der anbefaler et skift til el- og hybridbiler. Arkiv
Indland
27. november 2015

Regeringen skal tage sig alvorligt sammen, hvis Danmarks langsigtede klimamål om uafhængighed af fossil energi i 2050 skal kunne nås, og Danmark samtidig skal fastholde en rolle som international grøn frontløber, og hvad det giver af muligheder for dansk eksport og beskæftigelse.

Det er med jævne ord budskabet fra regeringens Klimaråd, som i går udgav sin første rapport på næsten 200 sider. Klimarådets formand, professor i økonomi Peter Birch Sørensen, fastslog ved præsentationen, at Danmark står over for »en omstilling af historiske dimensioner, som vil kræve en energirevolution«.

Derfor gælder det ifølge rådet, at »på alle områder er der behov for en yderligere indsats«.

»Der er således ikke grundlag for at sænke hastigheden i omstillingen ud fra et argument om, at vi allerede er langt foran,« hedder det i rapporten.

Den sigter til regeringens opgivelse af målet om 40 pct. reduktion af de danske CO2-udledninger i 2020, begrundet med at Danmark ikke skal løbe så langt foran andre lande, at det går ud over konkurrenceevnen.

»Vi kan ikke se nogen argumenter for ikke at holde fast i dette mål,« siger Peter Birch Sørensen.

Til det siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at »der er ikke noget nationalt mål om 40 pct. reduktion i 2020«, samt at Klimarådets forslag »er meget dyrt«.

Ifølge rådet bliver det dog blot dyrere, hvis man tøver: »Hvis der er stor usikkerhed om den fremtidige klimapolitik, kan det ende med at kræve større offentlige subsidier og indebære større samfundsøkonomiske omkostninger at sikre de investeringer, der skal gøre Danmark til et lavemissionssamfund.«

»Særligt på energiområdet er investeringerne langsigtede, og derfor har investorerne behov for stabile rammevilkår og politisk konsensus om Danmarks klimaretning. Den danske klimapolitik mister noget af sin troværdighed, hvis de vedtagne målsætninger ikke fastholdes,« står der i rapporten, hvor Klimarådet anbefaler at fastholde målet om en reduktion af den danske drivhusgasudledning med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.

Lilleholt: ’Rigtig dyrt’

Det var Lars Christian Lilleholt, der i august sagde til Altinget.dk, at »det med 40 procent CO2-reduktion er ikke vores politik. Det vil være rigtig dyrt for det danske samfund at nå den målsætning, og derfor indgår det ikke i vores overvejelser. Vi synes, at hvis vi når 37 procent, så er det rigtig fint«.

De 37 pct. er den CO2-reduktion, som Danmark har udsigt til at nå i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet, hvis der ikke besluttes nye tiltag af regering og folketing.

Med sin analyse dementerer Klimarådet, at det vil koste dyrt at fastholde de 40 pct.

»Det er muligt at opfylde 40-procentsmålet uden store samfundsøkonomiske omkostninger,« hedder det.

Rådet afviser også, at Danmark er så langt foran andre, at det kan udgøre et problem: »Hvis man ser på reduktionen af drivhusgasudledningen i forhold til bruttonationalproduktet, er den danske indsats ikke større end indsatsen i andre sammenlignelige lande i Nordvesteuropa.«

Målt på selve den grønne omstillingsindsats er Danmark således kun nummer fire blandt 11 undersøgte vestlige lande: »Danmark er altså ikke en ensom udbryder på klimaområdet, men snarere del af en udbrydergruppe, der består af en række ambitiøse lande,« skriver Klimarådet.

Landbruget må bidrage

En fastholdelse af det mål om 40 pct. CO2-reduktion i 2020, som der synes at være et folketingsflertal for uden om Venstre, fordrer nye energi- og klimapolitiske initiativer. Der skal ifølge rapporten sikres en ekstra reduktion af de danske drivhusgasudledninger svarende til to mio. ton CO2 for at nå fra 37 til 40 pct. Klimarådet har regnet på prisen herfor.

»40 pct.-målsætningen kan nås uden samfundsøkonomiske omkostninger,« hedder det.

Rådet analyserer to forskellige ’pakker’ af klimatiltag, som hver især kan sikre målet. Én pakke, hvor tiltagene er samfundsøkonomisk gunstige, men samtidig belaster landbrugserhvervet økonomisk, fordi flere af tiltagene i denne pakke handler om landbruget. Og en anden pakke, hvor landbruget helt slipper.

Den første pakke indebærer bl.a. flere efterafgrøder, samt at landbrugets kvælstofnorm – tilførslen af kvælstofgødning pr. hektar – reduceres med 10 pct., hvilket reducerer udsivning af drivhusgassen N2O. Pakken giver en gevinst for samfundsøkonomien på ca. 1,1 mia. kr. om året i 2020, primært fordi tiltagene i landbruget samtidig forbedrer vandmiljøet – omvendt giver pakken landbrugserhvervet nogle omkostninger.

Den anden pakke, hvor landbruget går helt fri, koster til gengæld samfundsøkonomien 0,13 mia. om året i 2020, primært fordi man går glip af sidegevinsten i form af et bedre vandmiljø.

»Der er altså en betydelig samfundsøkonomisk meromkostning ved at friholde landbruget,« påpeger Klimarådet.

Rådet gør i øvrigt opmærksom på, at regeringens faktiske planer for landbruget går i den stik modsatte retning af de nævnte klimatiltag. Bl.a. ophævelsen af randzoner, af reducerede gødningsnormer og af efterafgrødekrav vil således ifølge Miljøministeriet øge landbrugets udledninger med, hvad der svarer til én mio. ton CO2 i 2020. Mærkbart i en situation, hvor udfordringen er at fjerne to mio. ton.

»En gennemførelse af regeringens plan på landbrugsområdet vil trække i retning af at øge mankoen op til reduktionsmålet,« noterer Klimarådet.

Det længere sigt

Med den politiske målsætning om i 2050 at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler og nedbringe CO2-udledningerne med 80-95 pct. er det ifølge Klimarådet kun et spørgsmål om tid, før landbruget – ligesom transportsektoren – må yde et større bidrag til omstillingen og drivhusgasreduktionerne.

»Hvis målet om et lavemissionssamfund skal nås, vil alle sektorer blive nødt til at reducere deres udledninger betydeligt i de kommende årtier,« hedder det.

Om landbruget siger rapporten, at »da erhvervets udledninger udgør omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, må landbruget nødvendigvis bidrage med væsentlige reduktioner i udledningerne, hvis målet om et lavemissionssamfund skal opfyldes«.

»En stor del af omkostningerne ved 40-procentsmålsætningen kan derfor opfattes som en fremrykning af investeringer og tiltag, der alligevel skal foretages inden for en kort tidshorisont,« påpeger Klimarådet.

Om elsektoren siger rådet, »at den årlige udbygning med vedvarende energi skal næsten fordobles i perioden fra 2025 til 2050 i forhold til perioden 2012 til 2022«.

Og om transportsektoren oplyses det, at udledningerne i dag faktisk er større end i 1990.

»Frem mod 2050 skal der derfor ske markante reduktioner i udledningerne fra transporten,« påpeger rådet og nævner, at skiftet til el- og hybridbiler er helt centralt, men endnu »ikke for alvor kommet i gang«.

Med slet skjult adresse til regeringens beslutning om nu gradvist at indføre afgifter på elbiler, pointerer rådet, at »det er vigtigt, at afgiftssystemet støtter op om udviklingen hen mod nye drivmidler baseret på vedvarende energi«.

Klimarådets rapport får stærkt rosende kommentarer fra Dansk Byggeri, der siger, at rådet »rammer hovedet på sømmet«, samt fra Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, PensionDanmark plus Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF og Concito. Til gengæld er ministeren stærkt kritisk over for sine egne rådgivere.

»Det er ikke det, vi ønsker for dansk landbrug, som er i en meget presset økonomisk situation. Som området i øjeblikket er, vil vi ikke påtvinge landbruget unødvendige, store omkostninger,« siger Lars Christian Lilleholt.

»Så vi kan slet ikke gå ind på at diskutere den model. Det er alt, alt for tidligt at begynde at fordele opgaver,« mener ministeren, der ønsker en fælles EU-politik for bl.a. fødevareområdets klimaindsats.

Hos Landbrug & Fødevarer siger direktør Flemming Nør-Pedersen til Ritzau om rapporten, at »det er decideret uintelligent. Klimarådet har begået et ekstremt ringe stykke arbejde«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nej, Danmark vil ikke løbe langt foran andre lande. Og det har regeringen i øvrigt også sørget for, at Danmark ikke gør på mange andre områder. - Herunder retssikkerhed, konventionsovertrædelser, flygtningeforhold og så videre.

Niels Bent Johansen

Det går nok ikke længe inden regeringen ikke har brug for Klimarådets rådgivning og nedlægger det.

At landbruget har hele armen langt oppe i Løkke/Venstre, forklarer en del af partiets kamikaze-raid mod miljøet. Men det mere overordnede, stålsatte totalangreb på alt der har karakter af klimapositive tiltag, det er sgu lidt svært at se hvor kommer fra – for det kan umuligt være i industriens langsigtede interesse. Men pinefuldt er det at se på. Og pinlig adfærd forud for Paris-COP-guvehvilketnummer.