De nyligt vedtagne nedskæringer af kontanthjælpen tvinger nogle af samfundets fattigste til i høj grad at spare på forbrugsgoder såsom tøj, sko, frugt og grønt samt på medicin, tandpleje og fritidsaktiviteter. En ny rapport fra analysebureauet Analyse & Tal kommer nu med estimater på, hvor mange flere der kommer til at afstå fra at bruge penge på ting, som størstedelen af befolkningen anser for at være basale.
Rapporten skønner blandt andet, at andelen af par på kontanthjælp med to børn, der afstår fra at købe tøj og fodtøj, stiger fra 10 til 25 procent. Og at andelen, som vil undlade at fejre børnenes fødselsdag, stiger fra tre procent til 13 procent. For tandlægebesøg er stigningen fra 13 til 27 procent. Stigningen af alle typer afsavn, som måles på i rapporten, er endnu mere markant for par på kontanthjælp med tre børn. Andelen af den familietype, som afstår fra at dyrke fritidsinteresser, vil stige fra syv til 20 procent, og hele 42 procent vil undlade at holde ferie uden for hjemmet. I dag er det 23 procent.
Læs også: ’Man føler sig som verdens dårligste forælder’
Morten Ejrnæs, lektor i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet, er sikker på, at regeringens politik vil føre til en form for fattigdom, vi ikke har set i Danmark i flere årtier.
»Den tidligere borgerlige regerings nedskæringer af kontanthjælpen medførte, at mange flere børn voksede op i fattigdom. Denne gang er nedskæringerne værre. Derfor bliver resultatet selvfølgelig også, at situationen for de fattigste i samfundet bliver endnu værre end sidst.«
Ifølge Majbrit Berlau, formand for Danmarks Socialrådgiverforening, viser de seneste nedskæringer, at målsætningen om, at alle danske børn skal vokse op uden basale afsavn, ikke længere er en del af dansk socialpolitik:
»Det er en gammel dansk kongstanke, at ingen børn skal være uden for fællesskabet på grund af fattigdom. Desværre er den idé blevet fuldstændig glemt. Og stramningerne vil medføre, at rigtig mange børn kommer til at leve meget anderledes liv end deres klassekammerater.«
De nye nedskæringer af kontanthjælpen er reelt en genindførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, som den tidligere borgerlige regering introducerede i 2004, og som den røde regering afskaffede i 2011. Men som Jonas Schytz Juul, Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, siger:
»Det nye kontanthjælpsloft er på mange måder væsentligt strammere end det gamle loft, som var gældende i 00’erne. Det samme gælder for 225-timersreglen.«
Færre penge til enlige
Et kontanthjælpsloft er et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere maksimalt må modtage fra det offentlige. 225-timersreglen betyder, at man skæres i kontanthjælpen, hvis ikke man har arbejdet mindst 225 timer i det forgangne år. Da børnepenge ikke tæller med i opgørelsen, er det primært kontanthjælpsmodtageres boligstøtte, der bliver skåret som følge af loftet. Under det gamle loft var der en maksimal grænse for, hvor meget ydelserne kunne blive skåret som følge af loftet. Det er der ikke med det nye.
Med de nye regler gælder loftet med det samme, mens det gamle loft først trådte i kraft seks måneder efter, at man fik sin første kontanthjælp. Desuden modtager enlige færre penge under det nye loft end under det gamle, ligesom 225-timersreglen nu også gælder for enlige, hvor den tidligere kun gjaldt kun for par.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får enlige med ét barn i gennemsnit deres rådighedsbeløb beskåret med 2.300 kroner, hvilket er knapt en fjerdedel af deres nuværende rådighedsbeløb. Enlige med tre børn mister i gennemsnit 3.400 kroner af deres rådighedsbeløb. For både enlige og par gælder den mekanisme, at jo flere børn man har, desto mere bliver rådighedsbeløbet beskåret.
Jonas Schytz Juul fortæller, at de gamle stramninger, som den tidligere borgerlige regering vedtog, medførte, at antallet af fattige børn steg markant. Og eftersom de nye stramninger rammer endnu hårdere end sidst, er han bekymret for familierne på bunden af samfundet:
»De børn, der vokser op i fattigdom, bliver både ramt i opvæksten, og der er alvorlig risiko for, at de får endnu sværere ved at bryde den negative sociale arv.« Børn, som vokser op i fattige familier, er generelt en mindre del af fællesskabet end andre børn. Og de lærer mindre. Det fortæller Majbrit Berlau og peger på årsager til, hvorfor det forholder sig sådan.
»Børn mærker lynhurtigt, at deres forældre har rod i økonomien og er stressede. Så de beskytter dem ved at lade være med at spørge, om de kan komme med til klassefester, hvis det koster penge eller at begynde i en lokal sportsklub. Derudover har de en større risiko for at blive mobbet. Mange af disse børn holder sig meget for sig selv.«
Mindre sund kost
Analyse & Tals rapport skønner, at andelen af par på kontanthjælp med to børn, som undlader at købe frugt og grønt, stiger fra 7 til 14 procent på grund af nedskæringerne.
Det er blot en af årsagerne til, at flere børn vil få svært ved at følge med i skolen som konsekvens af de nye regler, fortæller Majbrit Berlau.
»Børn, som ikke spiser varieret, sund kost, lærer mindre. Det er et faktum. Det er også uden for diskussion, at børn, som vokser op i familier, hvor forældrene stresser over økonomien, er mere stressede end andre børn. Og stress hæmmer indlæringsevnen,« siger Majbrit Berlau.
»Den bedste forudsætning for, at børnene bliver mønsterbrydere, er selvsagt, at de klarer sig i skolen. Derfor er nedskæringerne som at tisse i bukserne for at holde varmen. Risikoen for, at de børn, som vokser op i fattige familier, selv bliver fattige, når de bliver voksne, stiger på grund af regeringens politik.«
Morten Ejrnæs har undersøgt fattige familiers afsavn indgående i løbet af det sidste tiår. Den nye rapport fra Analyse & Tal bygger på hans forskning.
»De afsavn, vi lægger særlig vægt på, vedrører goder, som over 80 procent af befolkningen anser for nødvendigheder for at leve i det danske samfund,« fortæller Morten Ejrnæs, og giver et bud på, hvorfor befolkningen alligevel tillader, at politikerne skærer så hårdt i kontanthjælpen: »Hovedparten af den danske befolkning er så velstillet, at de færreste tænker grundigt over, om der er råd til strøm i hjemmet i denne måned, om man har råd til at blive boende, eller hvad den billigste mælk koster. Så det er svært for mange at sætte sig ind i, hvordan det er at leve sådan.«
Pisk virker ikke
Ifølge regeringen bliver beskæftigelseseffekten af de nye nedskæringer på 700 mennesker ekstra i arbejde.
Morten Ejrnæs henviser til forskning i kontanthjælpsmodtageres overlevelsesstrategier fra 2010, han selv var med til at udarbejde, som et bud på, hvorfor så få kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, selv om man skærer markant i deres ydelser.
Forskerne undersøgte, hvordan kontanthjælpsmodtagere reagerede på at få nedsat ydelserne, da det gamle kontanthjælpsloft blev indført af den borgerlige regering.
75 procent af kontanthjælpsmodtagerne blev ikke mere tilskyndet til at søge job. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne blev mere modløse uden at mere blive tilskyndet til at søge job. Kun fem procent blev mere jobsøgende uden at blive mindre modløse.
»Hovedparten af denne her gruppe er langt væk fra arbejdsmarkedet, og de har ofte helbredsmæssige, sociale eller psykiske problemer, hvilket betyder, at de hyppigt får afslag, når de søger job. Og undersøgelsen viser, at størstedelen af dem bliver modløse af at få det, nogle kalder et ’kærligt spark’.«
V: Ikke uacceptabelt
Hans Andersen, beskæftigelsesordfører fra Venstre, mener ikke, at nedskæringerne vil føre til, at nogle mennesker i Danmark får en uacceptabel levestandard.
»Det bliver ikke nemt at være på kontanthjælp. Men vi mener, at kontanthjælpsmodtagere fortsat vil have et rimeligt beløb efter husleje og skat. Og der skal altså være forskel på at være på kontanthjælp og på at tage et job omkring mindstelønnen,« siger Hans Andersen og tilføjer, at nedskæringernes formål er at give kontanthjælpsmodtagere en tilskyndelse til at søge flere job.
»Vi skal sikre, at det er kontanthjælpsmodtagerne, som kommer ud i de job, der bliver skabt, i højere grad end i dag. Vi har desværre set, at mange job, som kontanthjælpsmodtagere ville kunne tage, bliver besat af østeuropæere.«
Provenuet, som det nye kontanthjælpsloft og 225-timerreglen giver i besparelse for staten, er på 530 millioner kroner.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det akkurat nok til at lette skatten for lavtlønnede med 20 kroner.
Kontanthjælpsloftet er sat til 80% af en minimumsløn på 18.500 kr om måneden, således at dem der står op, smørre madpakker om morgenen og passer et minimumsløn ikke føler sig snydt. Det er jo rimeligt nok.
Moderne klassekamp fra oven.
Hvis politikerne ønsker at kontanthjælpsmodtagere bliver ansat i alm. lønnet arbejde, er det arbejdsgiverne, de skal 'motivere' til at ansætte kontanthjælpsmodtagerne.
Det ved de godt.
De er jo ikke dumme.
Hvilke evner de så besidder, når de ikke er dumme men alligevel fører den politik, de fører,
vil jeg ikke sætte ord på.
Jeg har på ingen måde følt mig snydt ved at gå på arbejde i 35 år. Aldrig på noget tidpunkt. At nogen skulle føle sig snydt er borgerlig forvrængning af virkeligheden.
Jeg har der i mod følt det som et enormt privilegie at være arbejdende borger i et land, hvor ingen har følt afsagn.
"Kontanthjælpsloftet er sat til 80% af en minimumsløn på 18.500 kr om måneden, således at dem der står op, smørre madpakker om morgenen og passer et minimumsløn ikke føler sig snydt. Det er jo rimeligt nok."
Desværre bliver lavtlønsmodtagerne snydt, så det driver, ved indførelsen af dette loft.
Med et kontanthjælpsloft, som skruer hjælpen længere ned ad desperations-skalaen, har lavtløns-arbejdsgivere nu yderligere muligheder for at presse deres laveste lønninger nedad, dels for nuværende ansatte, som vil undgå tilværelsen med endnu dybere afsavn, og dels for jobansøgere på kontanthjælp, som nu er yderligere "motiveret". Resultatet er på sigt fattigdoms-kontanthjælp OG fattigdomslønninger.
Hvad de borlige regnestykke ikke fortæller er, hvad følge udgifter, deres nedskæringer har på længer tid.
At mange af dem, der vokser op uden på samfundet, altid bliver en del af det, og kommer mere eller mindre, til netop at leve af offentlig støtte.
Ligeledes må der forudset, at fattige folk, især fattige børn, vil blive ramt af psykiske sygdom, der rent beset, det umenneskelige i det, koste virkeligt kassen.
Tvangsfjerne af børn, vil også stige, med de omkostninger, på det menneskelig plan, som økonomiske, som er.
At kriminaliteten sandsynlig vil stige, lige fra butiktyveri, personoverfald på gade os.v, for om ikke andet, få man mad i fængsel.
Måske på meget kort sigt, kan der spares nogle få håndører, men over tid, bliver disse nedskæring, en dyr historie for samfundet, både menneskeligt, som økonomisk.
Jesper Oersted: er du arbejdsgiver? Enhver ved at 18500kr om måneden er lort at leve for. Må ikke håbe du selv ryger på kontanthjælp du ufølsomme menneske.
@Jesper Oersted, det er 80% af 17.700, ikke af 18.500.
Jeppe Oersted - i følge dine påstande om 80% af 18.500, så får jeg ca. 4000 kr. for lidt i kontanthjælp.
Kunne det tænkes dine oplysninger ikke er korrekte? Jeg nævner det bare som en mulighed.
Er der for hede hule helvede ikke nogen, der kan oplyse Hans andersen fra V om, at for østarbejderne er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob i DK så mange, mange gange større end det er for en dansk kontanthjælpsmodtager. Ikke fordi folk på kontanthjælp for for meget, men fordi leveomkostninger i østeuropa er så markant lavere - og fordi østeuropæerne derfor i en periode sagtens kan leve med nærstest at leve på en sten her (ligesom vi andre gjorde på SU), fordi den indtjente løn rækker så langt hjemme.
Er der da ingen grænser for, hvor dum man må være for at være beskæftigelsesordfører for Venstre?
Fra G ikke SL
Regeringen regner med, at de mennesker, der er på kontanthjælp er arbejdsmarkedsparate.
Alle tal viser, at det ikke er tilfældet. Vi har en minister for beskæftigelse, som har siddet som formand for en arbejsgiverforening i mange år. Denne mand har ikke bevæget sig udenfor egne kendte cirkler, som er de velhavende.
Jeg er selv første student i en familie. Mange af mine slægtninge har fulgt efter. Jeg har været heldig at arve et godt hoved og evner for mit fag. Jeg har haft nogle gode forældre, som støttede mig moralsk og det er lykkedes mig at få en lang videregående uddannelse. Jeg har arbejdet i det private erhvervsliv i 34 år og har tjent gode penge. Jeg har aldrig været ked af at betale skat. For tre år siden fik jeg en alvorlig livstruende sygdom, som gjorde, at jeg ikke kunne arbejde. Jeg gik som partner ud af et firma på det tidspunkt. For første gang i mit voksenliv blev jeg ludfattig af kontanter. Min datter blev mobbet i skolen for sin påklædning, fordi vi rent ud sagt ikke havde penge. Sjovt nok var det to drenge, der mobbede, en fra Østerbro og en anden fra Hellerup. Heldigvis er jeg i stand til at arbejde igen, takked være vores sundhedssystem, men jeg arbejder ikke længere 60-70 timer om ugen.
Jeg kan af egen erfaring fortælle, at det at skulle leve af 3000 kr. per måned til mad, tøj, tandlæge og alt andet kræver evner, som vores ministre
ikke nogen sinde ville kunne evne, fordi de har tabt kontakten til virkeligheden. Lars Løkke ville med Venstres hjælp måske kunnet købe sig et par sko for beløbet. Vores beskæfigelsesminister, minder mig allermest om en prædikant, når han messer sine budskaber til disse inferiøre mennesker, som han mener ikke gider arbejde. Så har vi vores kære Joakim B. Olsen, som er så dårligt informeret om landets forhold, at han i en fjernsynsudsendelse taler forarget om de lavest lønnede, der har den høje arbejdsløshedsunderstøttelsessats. Det har de lavest lønnede ikke. Man må sige, Danmark er mulighedernes land for nogle mennesker. Joakim B. Olsen selv har levet af støtte fra Team Danmark.
Det glemmer han at fortælle. Han har levet af offentlig støtte, akkurat som de arbejdsløse, og har han måske fået guld til de internationale konkurrencer, nej det har han ikke. Det er ikke mærkeligt, at politikere ikke er agtede personer, ikke fordi de ikke skaffer guld, men fordi , de lever i en parallel verden, hvor alt er ord og hvor erfaring i virkelighedens verden er alt for lille.
Det der bliver resultatet af regeringens handling, bliver marginaliserede børn, som forbliver marginaliserede, som voksne og det vil koste samfundet rigtig mange penge. Børnene er vores fremtid.
More Danish children are living in poverty: Unicef
"All countries need strong social safety nets to protect children in bad times and in good — and wealthy countries should lead by example, explicitly committing to eradicate child poverty, developing policies to offset economic downturns, and making child well-being a top priority," the report added.the results of our own research show that the proportion of children up to age 17 living in jobless households nearly doubled in Portugal and Spain, and nearly tripled in Denmark,” the report read.
"Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det akkurat nok til at lette skatten for lavtlønnede med 20 kroner." Om måneden?
Kunne godt have tænkt mig der var fulgt et par links med til kilderne.
Det er tydligt at det ikke handler om fornuft eller medfølelse. Det handler om at det skal "betale sig" at tage et arbejde - en borgerlig retfærdighedssans der skal tilfredsstilles. Det har sgu ikke nogen grund til at tro at det her sparer nogen penge i statskasssen, i det større perspektiv.
DF og V er enige om at det er muligt for kontanthjælpsmodtagere at tage de jobs som i dag er besat af billig arbejdskraft fra øst - Det er ren talmagi - hvor 180.000 østarbejdere veksles med 180.000 på kontanthjælp - For DF hænger det sammen med ønsket om at presse østarbejdere ud over grænsen og modbevise at Dansk Erhverv har brug for de fremmede - For V handler det om permanent at sikre billig dansk arbejdskraft til de store gartnerier discountbutikker og rengøringsgiganter- DF og Venstre er for ideologiens skyld villig til at ofre de 140.000 uarbejdsdygtige på kontanthjælp. Mens Socialdemokraterne i fuldt alvor mener at der kan skabes et arbejdsmarked hvor der er plads til udviklingshæmmede sygesengen og rullestole. Eneste civile modtræk er aktive bisiddere i alle kommuner der hjælper uarbejdsdygtige væk fra kontanthjælpsfælden
De offentlige udgifter stiger og stiger og er nu på 1.100 mia. kr. p.a.
Verdens højeste skatte- og afgiftstryk kan ikke dække udgifterne.
Den offentlige gældssætning stiger derfor også år for år.
Der er næsten ingen økonomisk vækst - i 15 år.
Der 140.000 udlændinge, som har jobs i DK - som danskerne ikke selv gider.
De offentlige udgifter må sænkes, så vi får et levedygtigt samfund i balance.
Sænkning af kontanthjælp er vel et eksempel herpå.
De offentlige udgifter stiger og stiger og er nu på 1.100 mia. kr. p.a.
Verdens højeste skatte- og afgiftstryk kan ikke dække udgifterne.
Den offentlige gældssætning stiger derfor også år for år.
Der er næsten ingen økonomisk vækst - i 15 år.
Der 140.000 udlændinge, som har jobs i DK - som danskerne ikke selv gider.
De offentlige udgifter må sænkes, så vi får et levedygtigt samfund i balance.
Sænkning af kontanthjælp er vel et eksempel herpå.
"De offentlige udgifter" ......gud ved hvad f.... det dækker over?
Dyre krigsindsatser i mellemøsten, skyhøje gyldne håndtryk, fede pensioner og aftrædelsesordninger til politikere, nye jagerfly, en kontrol der overgår alt hvad der hidtil er set, overbetaling til privathospitaler, rejser på 1.ste klasse til millioner, udbetaling af milliarder til virksomhedsejere fra skat, lempelser af selskabsskatten, hektarstøtte til landbruget, bankpakker, EU ......man kan blive ved.
Da jeg var yngre - hvor vi var fattige! - havde vi råd til et sygehus i hver en større købstad og busdriften i Odense havde 7 ½ minuts drift + tog til de fleste kystbyer.
Og ja, vi betalte meget i skat - men der fandtes en kollektiv bevidsthed om at det var godt - og det var godt! Derfor synger vi også stadig sangen om den den danske velfærdsmodel ......men den passer bare ikke længere, vi bevæger os mod fattigdom og elendighed - også de som tror de ikke rammes!
"Hvis politikerne ønsker at kontanthjælpsmodtagere bliver ansat i alm. lønnet arbejde, er det arbejdsgiverne, de skal 'motivere' til at ansætte kontanthjælpsmodtagerne."
Hvilket ikke, som i aldrig, kommer til at ske indenfor den herskende, monopolkapitalistiske samfundsorden, vi til stadighed forankrer med vor passivitet - oh lysegrønne håbefuldhed.
En arbejdsgiver fra Fyn har de sidste dage fortalt i medierne, at han var glædelig overrasket over hvor mange velkvalificerede ansøgere han havde fået på 20 jobs, ca. 500 hvis jeg ikke husker fejl.
Han havde offentliggjort dels på firmaets fb-side og dels i Fyens Stiftstidende at han ville komme til at mangle folk. Der stod folk i kø foran firmaet, telefonerne ringede uafbrudt. Han havde fået alle de kvalificerede folk han kunne bruge - fordi, han ikke nøjedes med at søge hos øst-vikarbureauerne, han havde faktisk oplyst offentligt, at der var jobs. Det viser jo klart hvad alle der kan tænke, har vidst altid.
Modsat alle klynkerne i DA/DI har han overenskomst, han har ordentlige forhold for sine arbejdere . ergo viser det, at det ikke er pisk, fornedring, dårlig løn og lusede arbejdsforhold der inspirerer folk til at søge jobs.
Jeg har arbejdet for en vognmand, som klart sagde - "Jeg vil ikke ha østarbejdere, de behandler ikke bilerne ordentlig, de kan ikke forstå hvad kunderne siger, de er ikke i stand til at vurdere en situation og reagere på den hvis noget går galt - jeg ved mine danske chauffører altid vil give mine kunder den bedste service - chaufførerne får nemlig ordentlig løn for deres arbejde og vil yde hvad der skal ydes når det gælder". Det er jo klar tale, så kan man jo selv regne ud, at de der holder østarbejdere som slaver ikke er dem der yder kunderne den bedste service og dermed tjener det optimale ind til firmaet. Lige præcis den vinkel skulle vort fornærede selvfede arbejdsgiversegment måske tygge lidt på.
Politierne - de er bare gennemgående utroværdige og burde behandles som man behandlede den slags i fortiden, de skal faktisk føle sig taknemlige over, at danskerne endnu er et fredeligt folk.
Peter Jensen
Netop.
Så gid de kontanthjælpsnedsærende partier ville spare os ævlet og indrømme,
at de skærer i kontanthjælpen for at omfordele penge og påvirke de laveste lønninger.
Lise Lotte Rahbek, endnu et lønligt håb? Det kommer jo heller ikke til at ske.
Husk Woody's visdomsord. :)
Peter Jensen
Så længe der er liv - i os - er der håb. ;-)
Lise Lotte, naturligvis - hvilket meget let kan gøre os l aldeles nyttige idioter. Derfor har det vital betydning om vi anvender (vore) håb som ledetråde for aktive, målrettede bestræbelser ... eller om vi passivt forlader os på dem, når den kognitive dissonans bliver høj.
Ups, gøre os til aldeles ....
Jeg mener at (huske at) John Pilger i sit foredrag tilbage i 2009, om Obama og imperiets tilstand, kredser lidt om temaet, så hvis man har en halv times tid i overskud, kan hans kvalificerede causeren ses og høres hér: https://www.youtube.com/watch?v=1SslYvnjY-I
Peter Jensen
Hmmm.. kunne du lige pege i retningen af de ledetråde og aktiviteter, du tænker på?
Nogle gange må jeg sætte mig i sofahjørnet, engageret i mental tommelfingersutning af rådvildhed og nedfald i afdelingen for håb og husholdningsøkonomi, og dér ville det være nyttigt med forslag til IKKE at være nyttig (vegeterende) idiot.
Niels K. Nielsen Jeg vil gerne se et bevis for den påstand, at danskerne ikke gider? Og det er derfor at vi har 140.000 østarbejdere. Jeg kender flere, der kun vil have østarbejdere og aldrig vil have danskere fordi de koster mere. Desuden er der lavet flere undersøgelser på at danskere heller end gerne vil arbejde. Du glemmer vist at 77% på kontanthjælp ikke kan arbejde og kun 27.000 på ydelsen kan og at der altid er masser og jeg mener masser af ansøgere til jobs.
Det interessant at de tror at folk have råd til set før??? De fleste budgetter jeg kender til viser at før stramningerne har folk haft ml 900 kr til 2000 kr til mad, tøj, tandlæge ol. Dette er for enlige syge, som risikere at blive sat ned i kontanthjælp pga 225 timers reglen. Så kan I jo selv gætte, hvad de penge er blevet brugt på og hvordan det kommer til at se ud, hvis man skærer mere.... GROTESK, hvis I spg mig - disse mennesker har bidraget og mange også betalt topskat i 35-40 år. Det er noget mange glemmer - sygdom rammer alle!
Og kun for at trykke lønningerne og give skattelettelser til nogen som faktisk hellere vil have det, som var før!
Jesper Oersted
27. november, 2015 - 22:27
At nogle skal være fattige, for at andre ikke føler sig snydt er ikke bare en sær logik. Det er også en form for tænkning, som ikke forstår nogle grundliggende mekanismer: Sænkningen af overførselsindkomster er den første forudsætning for at lønningerne - især de laveste - kan presses nedad. Dette er forspillet til introduktion af såkaldte 'working poors' i Danmark. Hvis vi skal konkurrere med lande som Tyskland og England, er vi nødt til at have et arbejdende lumpenproletariat, som ikke kan få enderne til at mødes, selvom de ikke laver andet end at arbejde og sove.
Man kunne næsten håbe på, at de lønmodtagere, som støtter ideen om kontanthjælpsloft, selv ender med både aftenjob og week end arbejde for at få det til at løbe rundt. Men det er vel at være lidt for skadefro? Og desuden viser historien, at et sådan hårdt presset arbejdende lumpenproletariat er grobund for radikale højrebevægelser.
Niels K. Nielsen
28. november, 2015 - 09:45
Et "levedygtigt samfund i balance" tror jeg ikke, at du skal regne med. Når nu det på længere sigt vil lykkes at trykke lønningerne ned, er der kun en vej fremad: At sænke overførselsindkomsterne yderligere for at der ikke er nogen, som skal føle sig snydt - som Jesper Oersted så rammende skriver ovenfor. (Det er ikke den ene procent, som det drejer sig om her. Dem er der ingen, der snyder.) Det er opskriften på social uro. På vejen dertil vil vi, ligesom visse steder i udlandet - fra Kina over Sydafrika til USA - få en række paralleløkonomier, hvor folk beskæftiger sig med fusk, tusk, kriminalitet, skattesvindel og sort arbejde, mens de som har arbejde vil klumpe sig sammen i 'gated communities' a la California, hvor de i stedet for at betale skat bruger deres overskud på at investere i alverdens sikkerhedsudstyr og betaling til vagtværn med specialtrænede hunde.
I Danmark er skabelsen af en paralleløkonomi allerede i gang. Check https://dk.care.com og du vil finde desperate personer, som er villige til at arbejde for 60-70 kr i timen. Jeg vil vædde en kasse Carlsberg Julebryg på, at det beløb om 6-8 år vil være nede på 40-50 kr i timen. Penge som både unddrager sig beskatning, og som medvirker til at skabe flere arbejdsløse. Den borgerlige fløj vil så kræve flere nedskæringer i overførselsindkomsterne, så staten budget kan komme til at balancere. Lige indtil en hær af working poors vil marchere i vores gader og kræve flygtningne og indvandrere smidt ud af landet - eller det, der er værre. (Det bliver næppe jøderne, som må holde for næste gang.) Historien gentager sig i al sin snævre, uhyggelige logik. Det er blot ikke de samme statister, som optræder hver gang i dette teater.
Det uhyggelige er, at mennesker tilsyneladende fuldstændig ukritiske gang på gang er i stand til at underkaste sig denne nærmest neurotiske gentagelsestvang, sparke til de, som er nærmest i det sociale hierarki, og fuldstændig ignorere de, som tager røven på os allesammen. Den kliniske definition på gentagelsestvangen er, at neurotikeren I stedet for at erindre traumet, som har skabt lidelsen, blot ubevidst gentager den traumatiske erfaring gang på gang.
Danske lønninger er ikke for høje, men de offentlige udgifter og dermed afgiften på arbejde er for høj.
Når der skal afleveres 80-90 % af indtægten til det offentlige, så kræver det ikke den store indsigt, at forstå, hvor skoen trykker.
Og vi har altså et dundrende underskud i fællesskabet, som ingen af kommentarerne her vil forholde sig til.
Det vil ikke lykkes at rette skuden op, førend vi erkender, at velfærdsstaten er gået grassat og nu ødelægger samfundet - og førend vi indser, at vi skal sænke de offentlige udgifter, så der bliver balance, plads til de svage på arbejdsmarkedet og ingen gældssætning af børn og børnebørn osv.
Vi kan sagtens have et velfungerende velfærdssystem, som tager sig af kernevelfærden. Det havde vi i 1970, og det kostede kun det halve. Og det har vi jo råd til.
Maria Iversen
Jeg er selv hovedaktionær i en grøn dansk virksomhed med 50 % eksport. Halvdelen af arbejdet udføres af østarbejdere, fordi de fungerer og er billigere. Direktøren vil hellere hyre danskere af flere gode grunde, men han fortryder hver gang, han gør det pga. alt det bøvl og svigt, der følger med.
Virksomheden kører kun lige rundt, og der er benhård priskonkurrence, fordi alle vil købe det billigste (importeret fra billig lande). Virksomheden drives i den virkelige verden, anno 2015 og kan altså ikke konkurrere med de høje danske sociale ydelser og faldende arbejdsmoral.
Den såkaldte aktive beskæftigelsespolitik koster kassen. Uden evidens eller noget der ligner bruger staten milliarder hvert år på meningsløs aktivering etc. Nedlæg jobcentrene og brug på pengene på omsorg og service istedet for kontrol. Var det ikke en god ide hr. Niels K Nielsen?
der er også fordele ved denne nedskæring af kontanthjælpen:
1. fremover vil forældre til børn i børnehaven kunne se små børns numser stikke ud, fordi deres bukser er for små, fordi deres forældre ikke har råd til at købe nye bukser til dem. Så er der også lidt til de pædofile forældre.
2. fremover kan velstillede forældre til børn i landets børnehaver glæde sig over at der er færre fattige børn i børnehaverne, fordi de ligger derhjemme med forkølelse, fordi der var huller i deres sko og sokker, så de blev syge, ergo er der flere pædagoger til de velstilledes børn.
3. fremover kan de velstillede glæde sig over at pædagogerne kommer til at nusse mere om deres unger, fordi hvem gider at nusse om et beskidt barn, med hullet tøj og sko, der er ked af det.
og sådan kan vi blive ved. Tillykke til de selvfede og velstillede, må fattigdommen ramme hver en af jer.
hurra for verdens lykkeligste folk! må det blive jeres egne børn der kommer til at lide i stedet for samfundets allermest sårbare børn. Det er ikke længere så mærkeligt med den sociale arv, de børn kommer til at få en grundopfattelse af sig selv som værdiløse og dårlige mennesker, og den selvtillid kan de rigtig bruge når de skal kæmpe om jobsene med andre der føler sig fortjent til det pågældende job.
Det er sådan set helt i orden, at indlæg som ikke følger spillereglerne, bliver slettet.
Og hvis jeg selv har skrevet noget stødende eller usagligt, så beklager jeg, selv om
jeg i regelen forsøger at undgå dette. Men, jeg synes nogen gange at selve sensuren
er stødende, usaglig og vilkårlig. Hvis debatredaktionen eller den, der har anmeldt mine
indlæg og dermed slettet dem, ville være så venlig at forklare hvorfor, ville jeg være
tak skyldig. Indtil videre er I mig svar skyldig.
Dette indlæg vedrøerer ikke denne tråds tema, men emnet blev igen aktualiseret og
kritiseret.
God morgen,Danmark.
Morten Andersen
28. november, 2015 - 22:23
Helt enig.
Jobcentrene koster 17 mia. kr. om året.
Og de formidler alene 10 % af jobbene.
Jeg ved ikke, hvor mange jobs, det er, men jeg kunne forestille mig noget med en årsløn eller 3 til jobcenterets medarbejdere for hvert job, der formidles (og altså ikke skabes men alene formidles)
Samtidig er en blomstrende industri indenfor privat jobformidling vokset frem - der er nu noget i retningen af 160 headhunter firmaer i DK - og de arbejder jo på provision og finder gratis en ny, hvis det ikke gik med den, de først fandt.
Jeg har selv forgæves forsøgt at få et Jobcenter til at opslå et job - det er så bøvlet med deres knudrede IT system. Jeg havde sendt teksten, og Jobcenteret skulle bare lægge det op. Men nej. Så jeg valgte at gå en anden vej, og sad tilbage med følelsen af, at det system bare er sygt.
Så det er helt oplagt at reducere kraftigt på udgifterne til de overflødige Jobcentre - og lade skattebetalerne beholde lidt flere af deres egne penge. Det kunne jo være, at de fik mod på at sætte noget i gang som andre også kunne have glæde af.
Jeg synes det er betænkeligt, at der er nogen der i ramme alvor mener, at det er helt i orden at tæske løs på de der har det allersværest. Og samtidig være stolte af det?
Vor fornemste opgave i et samfund er at tage vare på de svageste. Den er ikke længere.
Hvad skal vi med en regering for de velhavende? De skal nok klare sig selv.
Er det mit grundlæggende menneskesyn og min logik der fejler noget?
Er jeg forkert opdraget?
Det Venstre har gjort denne gang, er det værste jeg nogensinde har oplevet i hele mit liv. Aldrig har jeg set hvorledes nogle uden skam tramper på dem de netop skulle virke til for. De stærkeste tværer de svageste ud under hælen.
Min tro på dette land er knækket over. Min samarbejdsvilje er borte. Der er kun foragt tilbage.
Jeg skrev ikke ovenstående for at få opmærksomhed.
Fornuften er borte. Jeg kan kun se nogle, der ikke længere kan betale husleje. Vi er derude, hvor uret er ret.
Der er et stort underskud på de offentlige finanser.
Og alle I, der ikke vil ændre på noget herunder reducere kontanthjælpen, må da forholde jer til det stigende underskud i landet med de højeste udgifter, skatter og afgifter og ingen vækst til at skabe merindtægt:
hvad skal vi gøre ved det?
I øvrigt er der jo mange muligheder for at bidrage til de svage eller børnene, hvis man synes det er særlig vigtigt: aktiv deltagelse i socialt arbejde, pengebidrag til Kirkens Korshær, Red Barnet o. lign. eller direkte betaling af ekstra bidrag til Staten (der var hertil en særlig bankkonto, som Helle Thorning lukkede, men man kan sagtens foretage "frivillig indbetaling" - der er fortrykte indbetalingskort hos Skat).
Fyldt 30 år, andre (enlig voksen)
§ 25, stk. 2, nr. 2
10.849 kr. pr. måned
Er du under 30 er det noget andet, så er der dem med børn og bla bla, man skal så betale skat af ovenstående beløb.
http://bm.dk/da/Satser/Satser%20for%202015/Kontanthjaelp.aspx
Niels K. Nielsen - det er fandme ikke kontanthjælpen, der vælter statens budget ! Tværtimod sikrer kontantthjælpsmodtagere gratis arbejdskraft til offentlige og private arbejdspladser - de giver kort sagt langt mere end de modtager.
Hvis et statlig underskud skal finansieres, er der andre muligheder.
Men når man skærer i indkomsterne for de fattigste, samtidigt med at man lemper afgifterne på luxusbiler - og da på ingen måde rører ved egne lukrative pensionsordninger, eftervedlag og andre frynsegoder, så har man meldt klart ud, hvad det handler om - ikke fornuft, men ideologi og kynisme.
Niels K. Nielsen, 29. november, 2015 - 14:44:
"Der er et stort underskud på de offentlige finanser.
hvad skal vi gøre ved det?"
Ganske enkelt: Sætte skatterne op, så tingene balancerer. Hvor svært kan det være?
Det er ikke danskerne der er grådige, men de politikere der er bestilt til at svigte deres fornemste opgave. Danskerne vil gerne betale mere i skat, såfremt det bevirker at tingene virkjer og balancerer.
Men det er jo meget behændigt, at smide 'Dovne Robert' og 'Carina' ind i manegen, så misundelsesgenet eksploderer, ikke sandt?
Før Rober og Carina tonede frem var der INGEN der havde ondt i den bagerste del. Det var udelukkende fordi nogen henledte opmærksomheden på dem.
Personligt er jeg revnende trekvart ligeglad med om naboen har en million efter skat, om han får dem fra det offentlige, bedraget sig til dem eller tjent dem på hæderlig vis. Men jeg har FANDEME noget imod, at man tager så meget fra mig, at jeg ikke kan leve et anstændigt liv. Især ikke når det bliver gjort med fuld overlæg. Det kalder jeg decideret ondskab.
Man har hakket og ydmyget de ledige og syge i snart et årti. Det eneste der er sket under reformerne, er at nogle bliver hånet og gjort fattige. Det er flovt.
Danmark splittes med fuldt overlæg. Man splitter i stedet for at samle. Hvor smart er det? Er det et sådant samfund du vil leve i? Kan du være dig selv bekendt?
Jeg kunne skrive en MASSE grimme ord, som med meget stor sandsynlighed vil udvirke at jeg blev smidt ud af Informations debat. Helt sikkert endda.
Man skal opfære sig ordentligt over for andre mennesker. Hvor mange gange skal man sige det? Det kan da ikke være rigtigt, at det skal sige flere gange?
*
I 2009 lavede Epinion en undersægelse (ud af mange beslægtede):
"To ud af tre vil hæve kommuneskatten
21. sep. 2010 17.00 Indland
69 procent af danskerne vil hellere betale lidt mere i kommuneskat end at se sparekniven svunget over de kommunale kerneydelser.
Det viser en ny meningsmåling lavet af Epinion for DR.
I dag fik 12 kommuner at vide, at de har lov til at hæve kommuneskatten med samlet 300 millioner kroner. Men hele 32 kommuner havde søgt om at hæve skatten med i alt 1,2 milliarder kroner.
V: Byrådene må forsvare prioriteringer
Havde det stået til danskerne, så havde kommunerne altså haft lov til at hæve skatten, så der ikke skulle skæres i de kommunale kerneydelser: folkeskolen, børnehaver, vuggestuer og ældre.
Men det gør ikke indtryk på Venstres politiske ordfører:
- Vi ønsker at bevare skattestoppet. Og så må borgerne jo diskutere med deres lokale politikere, om de laver de rigtige prioriteringer, siger Peter Christensen.
Han mener, at kommunerne under alle omstændigheder skal flytte ressourcer fra børn og unge-området til ældreområdet, fordi der kommer færre børn og flere ældre.
- Kommunerne skal flytte penge fra skolerne til de ældre. Men det kan de også godt uden at sætte skatterne op, siger Venstres politiske ordfører."
Link:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/ud-af-tre-vil-haeve-kommuneskatten
Niels K. Nielsen
Her er et forslag til, hvordan det offentlige underskud kan bringes ud af verden allerede i 2016:
1. Indkøb af nye kampfly droppes - besparelse 30 mia.
2. Jobcentrene nedlægges - besparelse 17 mia.
3. Hektarstøtte til landbruget afskaffes - besparelse 6 mia.
Begrundelse: Danmark skal ikke bruge milliarder af kroner på at skabe flere radikale muslimer, og de fly, som man planlægger at købe, er uegnede til at beskytte både det danske og det arktiske luftrum. Jobcentre skaber ikke arbejdspladser og har vist sig at være meget dårlige til at formidle eksisterende jobs. Endnu mere støtte til et landbrug på fallittens rand, hjælper ikke landbruget til at omstille til en produktion, som både er økologisk og økonomisk bæredygtigt. Dansk landbrug har en gæld på ca. 270 mia kroner. Hektarstøtten kan ikke forhindre en fremtidig bankerot for dansk landbrug. Lad falde hvad ikke kan stå.
Jeg er nu oppe på 53 mia kroner. Det statslige underskud er på ca. 60 mia kr.
I 2014 skønnede Det Økonomiske Råd, at multinationale firmaer unddrager sig skat med et beløb, som svarer til mellem 7 og 14 mia kr årligt. Transfer pricing er deres mest almindeligt anvendte fidus. Hvis vi - ligesom Japan - indfører skat på omsætningen i stedet for på indkomsten, er der lukket for den trafik, og den danske stats underskud er vendt til et overskud på mindre end et års tid.
Formålet med et kontanthjælpsloft er ikke at spare penge for staten, men at skabe et pres på lønnen nedad, således at danske virksomheder bliver mere 'konkurrencedygtige'. Problemet er, at alle andre lande gør nøjagtig det samme. I EU tror alle landes regeringer, at de kan følge den tyske model - presse lønnen ned og øge eksporten. Man glemmer at stille spørgsmålet: Hvem skal vi eksportere til, når købekraften i alle lande forringes år for år? De 'uansvarlige' sydeuropæere kan ikke stifte mere gæld til forbrug. Så er der kun to veje tilbage. Enten at hæve løn og overførselsindkomster i Tyskland og Frankrig og i de nordeuropæiske lande. Eller at hæve den private gæld i de samme lande. Det sidste kan være opskriften på endnu en boligboble, og desuden kan man jo ikke tvinge folk til at stifte gæld. I DK har vi Europas højeste private gæld. Den samlede danske offentlige og private gæld er ikke så langt fra den græske.
Allan Strandbygaard
Skatter og afgifter hæves konstant - på trods af skatteprocentstigningsstoppet - men det rækker bare ikke.
Gælden stiger og landet synker konstant ned af velstandsranglisten.
Det er muligt, at samfundet på kort sigt kan bære et endnu højere skattetryk, som du opfindsomt foreslår, men det vil være som at tisse i bukserne, da det fastholder derouten, manglende vækst, manglende motivation, udflagning af arbejdspladser osv.
Det er muligt, at der er flertal for øgede skatter, men der betales altså ikke ekstra ind frivilligt - det er forsøgt - så det er måske bare tomme ord? Og det er i den sammenhæng værd at huske på, at et flertal af befolkningen er på offentlig forsørgelse eller offentligt ansat og dermed lever af Statens indtægter. Fødekæden begynder som bekendt i Produktionsdanmark, som skal konkurrere med udlandet osv., og der vil øget skatte- og afgiftstryk blot gøre det endnu sværere.
Man får af dit indlæg indtryk af, at du selv er en nettomodtager af offentlige ydelser, og at du ønsker at andre skal betale mere i skat - altså gå ned i nettoindtægt - for, at du kan fastholde din nettoindtægt.
Er det korrekt forstået?
Ikke at det har ret meget at gøre med en artikel om, at nedskæringerne vil give flere fattige børn, men nu er der jo nogen, der er vældigt bekymrede over statens gæld...
http://www.business.dk/oekonomi/dansk-statsgaeld-er-staerkt-overvurderet
Og Nationalbanken skriver, at statens gæld faldt fra 2013 til 2014:
https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2015/02/Statens...
Niels K. Nielsen
Måske du burde læse det her:
http://m.djoefbladet.dk/nyheder/2015/6/h-oe-je-velf-ae-rdsydelser-truer-...
citat:
"Nu viser et studie blandt 19.000 europæere i 18 lande, at motivationen til at arbejde stiger i takt med størrelsen på velfærdsydelser. Det fremgår af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Work, Employment and Society, der blev publiceret i februar. Undersøgelsen er foretaget af sociologerne post.doc. Kjetil van der Wel og dr. Knut Halvorson fra Oslo og Akershus Universitet. De konkluderer, at der er en positiv sammenhæng mellem velfærdsydelsers størrelse og borgeres motivation til at tage et arbejde."
Det undrer ikke mig, fordi folk der har et godt liv, og et økonomisk overskud har også et mentalt overskud til at finde jobs, som de kan få. Så længe folk oplever at deres hverdag er økonomisk tryg, og at de ikke skal bekymre sig om, hvor pengene kommer fra i dag eller imorgen vil de have mere og mere overskud til at gå ud finde et arbejde. Selv. Og holde fast i det.
Mange, der mener det samme som dig, overser altså helt at mellem 75-80% af de personer der på kontanthjælp i dag er alt for syge til nogensinde at komme på arbejdsmarkedet igen. I går var der f.eks. et eksempel på at en kommune (jeg tror det var Randers kommune?) ville sende en 45-årig kvinde på et fem-årigt resurseforløb, også selvom hun havde uhelbredelig blodkræft. Men det er bare meget billligere for kommunerne at have de her personer på kontanthjælp end på førtidspension, fordi refusionen er større fra staten når personen er på kontanthjælp end når personen er på førrtidspension. Og mange andre kommuner end Randers gør dette...
Men stor tak til Niels K. Nielsen for endelig at indrømme at de sociale udgifter, og de offentlige udgifter i DK, er en hindring for den hurtige profit til finanskapitalen, den finanskapital, der vil have det hele billigere og billigere. Og som slet slet ikke bekymrer sig om hvem der skal købe alle de varer firmaerne producerer, og hvordan folk dog skal have råd til at købe alle de varer, når nu de sociale udgifter bliver skåret ned, ned og atter ned hele tiden. Og mht. sammenligningen med 1970, så glemmer Niels K. Nielsen, sammen med alle de andre liberale personer i dette land altså dette her: Kvinderne gik hjemme i 1970. Og de kvinder der havde et arbejde, havde altså et arbejde på 15-25 timer om ugen. Og det eneste mulighed der er for at vende tilbage til 1970 er at presse kvinderne ud af arbejdsmarkedet og få omsorgsfunktionerne for børn,ældre, syge og demente ind i familien igen. Og det er lige præcis det den her V-regering vil. Hele den finanslov i 2015 er udtryk for en reaktionær tankegang, ligesom den er et direkte angreb på ligestillingen i DK. Hvem er det som kommer til at lide mest under kontanthjælpsloftet, det nye og moderne loft: de enlige mødre, singlerne med børn. Fordi V-regeringen, godt skjult, mener at den rette familieform er 1950ernes kernefamilie. V-regeringen står for en reaktionær tilbageskuende politik, som ikke længere er gangbar her i 2015.
Hverken uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt, eller værdimæssigt.
Sider