Kontanthjælpsmodtagere vil lide basale afsavn

De nyligt vedtagne nedskæringer af kontanthjælpen tvinger nogle af samfundets fattigste til i høj grad at spare på forbrugsgoder såsom tøj, sko, frugt og grønt samt på medicin, tandpleje og fritidsaktiviteter. En ny rapport fra analysebureauet Analyse & Tal kommer nu med estimater på, hvor mange flere der kommer til at afstå fra at bruge penge på ting, som størstedelen af befolkningen anser for at være basale.

Rapporten skønner blandt andet, at andelen af par på kontanthjælp med to børn, der afstår fra at købe tøj og fodtøj, stiger fra 10 til 25 procent. Og at andelen, som vil undlade at fejre børnenes fødselsdag, stiger fra tre procent til 13 procent. For tandlægebesøg er stigningen fra 13 til 27 procent. Stigningen af alle typer afsavn, som måles på i rapporten, er endnu mere markant for par på kontanthjælp med tre børn. Andelen af den familietype, som afstår fra at dyrke fritidsinteresser, vil stige fra syv til 20 procent, og hele 42 procent vil undlade at holde ferie uden for hjemmet. I dag er det 23 procent.

Læs også: ’Man føler sig som verdens dårligste forælder’

Morten Ejrnæs, lektor i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet, er sikker på, at regeringens politik vil føre til en form for fattigdom, vi ikke har set i Danmark i flere årtier.

»Den tidligere borgerlige regerings nedskæringer af kontanthjælpen medførte, at mange flere børn voksede op i fattigdom. Denne gang er nedskæringerne værre. Derfor bliver resultatet selvfølgelig også, at situationen for de fattigste i samfundet bliver endnu værre end sidst.«

Ifølge Majbrit Berlau, formand for Danmarks Socialrådgiverforening, viser de seneste nedskæringer, at målsætningen om, at alle danske børn skal vokse op uden basale afsavn, ikke længere er en del af dansk socialpolitik:

»Det er en gammel dansk kongstanke, at ingen børn skal være uden for fællesskabet på grund af fattigdom. Desværre er den idé blevet fuldstændig glemt. Og stramningerne vil medføre, at rigtig mange børn kommer til at leve meget anderledes liv end deres klassekammerater.«

De nye nedskæringer af kontanthjælpen er reelt en genindførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, som den tidligere borgerlige regering introducerede i 2004, og som den røde regering afskaffede i 2011. Men som Jonas Schytz Juul, Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, siger:

»Det nye kontanthjælpsloft er på mange måder væsentligt strammere end det gamle loft, som var gældende i 00’erne. Det samme gælder for 225-timersreglen.«

Færre penge til enlige

Et kontanthjælpsloft er et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere maksimalt må modtage fra det offentlige. 225-timersreglen betyder, at man skæres i kontanthjælpen, hvis ikke man har arbejdet mindst 225 timer i det forgangne år. Da børnepenge ikke tæller med i opgørelsen, er det primært kontanthjælpsmodtageres boligstøtte, der bliver skåret som følge af loftet. Under det gamle loft var der en maksimal grænse for, hvor meget ydelserne kunne blive skåret som følge af loftet. Det er der ikke med det nye.

Med de nye regler gælder loftet med det samme, mens det gamle loft først trådte i kraft seks måneder efter, at man fik sin første kontanthjælp. Desuden modtager enlige færre penge under det nye loft end under det gamle, ligesom 225-timersreglen nu også gælder for enlige, hvor den tidligere kun gjaldt kun for par.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får enlige med ét barn i gennemsnit deres rådighedsbeløb beskåret med 2.300 kroner, hvilket er knapt en fjerdedel af deres nuværende rådighedsbeløb. Enlige med tre børn mister i gennemsnit 3.400 kroner af deres rådighedsbeløb. For både enlige og par gælder den mekanisme, at jo flere børn man har, desto mere bliver rådighedsbeløbet beskåret.

Jonas Schytz Juul fortæller, at de gamle stramninger, som den tidligere borgerlige regering vedtog, medførte, at antallet af fattige børn steg markant. Og eftersom de nye stramninger rammer endnu hårdere end sidst, er han bekymret for familierne på bunden af samfundet:

»De børn, der vokser op i fattigdom, bliver både ramt i opvæksten, og der er alvorlig risiko for, at de får endnu sværere ved at bryde den negative sociale arv.« Børn, som vokser op i fattige familier, er generelt en mindre del af fællesskabet end andre børn. Og de lærer mindre. Det fortæller Majbrit Berlau og peger på årsager til, hvorfor det forholder sig sådan.

»Børn mærker lynhurtigt, at deres forældre har rod i økonomien og er stressede. Så de beskytter dem ved at lade være med at spørge, om de kan komme med til klassefester, hvis det koster penge eller at begynde i en lokal sportsklub. Derudover har de en større risiko for at blive mobbet. Mange af disse børn holder sig meget for sig selv.«

Mindre sund kost

Analyse & Tals rapport skønner, at andelen af par på kontanthjælp med to børn, som undlader at købe frugt og grønt, stiger fra 7 til 14 procent på grund af nedskæringerne.

Det er blot en af årsagerne til, at flere børn vil få svært ved at følge med i skolen som konsekvens af de nye regler, fortæller Majbrit Berlau.

»Børn, som ikke spiser varieret, sund kost, lærer mindre. Det er et faktum. Det er også uden for diskussion, at børn, som vokser op i familier, hvor forældrene stresser over økonomien, er mere stressede end andre børn. Og stress hæmmer indlæringsevnen,« siger Majbrit Berlau.

»Den bedste forudsætning for, at børnene bliver mønsterbrydere, er selvsagt, at de klarer sig i skolen. Derfor er nedskæringerne som at tisse i bukserne for at holde varmen. Risikoen for, at de børn, som vokser op i fattige familier, selv bliver fattige, når de bliver voksne, stiger på grund af regeringens politik.«

Morten Ejrnæs har undersøgt fattige familiers afsavn indgående i løbet af det sidste tiår. Den nye rapport fra Analyse & Tal bygger på hans forskning.

»De afsavn, vi lægger særlig vægt på, vedrører goder, som over 80 procent af befolkningen anser for nødvendigheder for at leve i det danske samfund,« fortæller Morten Ejrnæs, og giver et bud på, hvorfor befolkningen alligevel tillader, at politikerne skærer så hårdt i kontanthjælpen: »Hovedparten af den danske befolkning er så velstillet, at de færreste tænker grundigt over, om der er råd til strøm i hjemmet i denne måned, om man har råd til at blive boende, eller hvad den billigste mælk koster. Så det er svært for mange at sætte sig ind i, hvordan det er at leve sådan.«

Pisk virker ikke

Ifølge regeringen bliver beskæftigelseseffekten af de nye nedskæringer på 700 mennesker ekstra i arbejde.

Morten Ejrnæs henviser til forskning i kontanthjælpsmodtageres overlevelsesstrategier fra 2010, han selv var med til at udarbejde, som et bud på, hvorfor så få kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, selv om man skærer markant i deres ydelser.

Forskerne undersøgte, hvordan kontanthjælpsmodtagere reagerede på at få nedsat ydelserne, da det gamle kontanthjælpsloft blev indført af den borgerlige regering.

75 procent af kontanthjælpsmodtagerne blev ikke mere tilskyndet til at søge job. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne blev mere modløse uden at mere blive tilskyndet til at søge job. Kun fem procent blev mere jobsøgende uden at blive mindre modløse.

»Hovedparten af denne her gruppe er langt væk fra arbejdsmarkedet, og de har ofte helbredsmæssige, sociale eller psykiske problemer, hvilket betyder, at de hyppigt får afslag, når de søger job. Og undersøgelsen viser, at størstedelen af dem bliver modløse af at få det, nogle kalder et ’kærligt spark’.«

V: Ikke uacceptabelt

Hans Andersen, beskæftigelsesordfører fra Venstre, mener ikke, at nedskæringerne vil føre til, at nogle mennesker i Danmark får en uacceptabel levestandard.

»Det bliver ikke nemt at være på kontanthjælp. Men vi mener, at kontanthjælpsmodtagere fortsat vil have et rimeligt beløb efter husleje og skat. Og der skal altså være forskel på at være på kontanthjælp og på at tage et job omkring mindstelønnen,« siger Hans Andersen og tilføjer, at nedskæringernes formål er at give kontanthjælpsmodtagere en tilskyndelse til at søge flere job.

»Vi skal sikre, at det er kontanthjælpsmodtagerne, som kommer ud i de job, der bliver skabt, i højere grad end i dag. Vi har desværre set, at mange job, som kontanthjælpsmodtagere ville kunne tage, bliver besat af østeuropæere.«

Provenuet, som det nye kontanthjælpsloft og 225-timerreglen giver i besparelse for staten, er på 530 millioner kroner.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det akkurat nok til at lette skatten for lavtlønnede med 20 kroner.