Nyhed
Læsetid: 6 min.

Kontanthjælpsmodtagere vil lide basale afsavn

Regeringens stramninger af kontanthjælpen er mere vidtgående end dem, den tidligere borgerlige regering indførte. Nu forudsiger en ny analyse, hvordan familier ikke får råd til blandt andet tøj, tandlægebesøg og børnefødselsdage
Regeringens stramninger af kontanthjælpen er mere vidtgående end dem, den tidligere borgerlige regering indførte. Nu forudsiger en ny analyse, hvordan familier ikke får råd til blandt andet tøj, tandlægebesøg og børnefødselsdage

Martin Lehmann

Indland
28. november 2015

De nyligt vedtagne nedskæringer af kontanthjælpen tvinger nogle af samfundets fattigste til i høj grad at spare på forbrugsgoder såsom tøj, sko, frugt og grønt samt på medicin, tandpleje og fritidsaktiviteter. En ny rapport fra analysebureauet Analyse & Tal kommer nu med estimater på, hvor mange flere der kommer til at afstå fra at bruge penge på ting, som størstedelen af befolkningen anser for at være basale.

Rapporten skønner blandt andet, at andelen af par på kontanthjælp med to børn, der afstår fra at købe tøj og fodtøj, stiger fra 10 til 25 procent. Og at andelen, som vil undlade at fejre børnenes fødselsdag, stiger fra tre procent til 13 procent. For tandlægebesøg er stigningen fra 13 til 27 procent. Stigningen af alle typer afsavn, som måles på i rapporten, er endnu mere markant for par på kontanthjælp med tre børn. Andelen af den familietype, som afstår fra at dyrke fritidsinteresser, vil stige fra syv til 20 procent, og hele 42 procent vil undlade at holde ferie uden for hjemmet. I dag er det 23 procent.

Læs også: ’Man føler sig som verdens dårligste forælder’

Morten Ejrnæs, lektor i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet, er sikker på, at regeringens politik vil føre til en form for fattigdom, vi ikke har set i Danmark i flere årtier.

»Den tidligere borgerlige regerings nedskæringer af kontanthjælpen medførte, at mange flere børn voksede op i fattigdom. Denne gang er nedskæringerne værre. Derfor bliver resultatet selvfølgelig også, at situationen for de fattigste i samfundet bliver endnu værre end sidst.«

Ifølge Majbrit Berlau, formand for Danmarks Socialrådgiverforening, viser de seneste nedskæringer, at målsætningen om, at alle danske børn skal vokse op uden basale afsavn, ikke længere er en del af dansk socialpolitik:

»Det er en gammel dansk kongstanke, at ingen børn skal være uden for fællesskabet på grund af fattigdom. Desværre er den idé blevet fuldstændig glemt. Og stramningerne vil medføre, at rigtig mange børn kommer til at leve meget anderledes liv end deres klassekammerater.«

De nye nedskæringer af kontanthjælpen er reelt en genindførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, som den tidligere borgerlige regering introducerede i 2004, og som den røde regering afskaffede i 2011. Men som Jonas Schytz Juul, Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, siger:

»Det nye kontanthjælpsloft er på mange måder væsentligt strammere end det gamle loft, som var gældende i 00’erne. Det samme gælder for 225-timersreglen.«

Færre penge til enlige

Et kontanthjælpsloft er et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere maksimalt må modtage fra det offentlige. 225-timersreglen betyder, at man skæres i kontanthjælpen, hvis ikke man har arbejdet mindst 225 timer i det forgangne år. Da børnepenge ikke tæller med i opgørelsen, er det primært kontanthjælpsmodtageres boligstøtte, der bliver skåret som følge af loftet. Under det gamle loft var der en maksimal grænse for, hvor meget ydelserne kunne blive skåret som følge af loftet. Det er der ikke med det nye.

Med de nye regler gælder loftet med det samme, mens det gamle loft først trådte i kraft seks måneder efter, at man fik sin første kontanthjælp. Desuden modtager enlige færre penge under det nye loft end under det gamle, ligesom 225-timersreglen nu også gælder for enlige, hvor den tidligere kun gjaldt kun for par.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd får enlige med ét barn i gennemsnit deres rådighedsbeløb beskåret med 2.300 kroner, hvilket er knapt en fjerdedel af deres nuværende rådighedsbeløb. Enlige med tre børn mister i gennemsnit 3.400 kroner af deres rådighedsbeløb. For både enlige og par gælder den mekanisme, at jo flere børn man har, desto mere bliver rådighedsbeløbet beskåret.

Jonas Schytz Juul fortæller, at de gamle stramninger, som den tidligere borgerlige regering vedtog, medførte, at antallet af fattige børn steg markant. Og eftersom de nye stramninger rammer endnu hårdere end sidst, er han bekymret for familierne på bunden af samfundet:

»De børn, der vokser op i fattigdom, bliver både ramt i opvæksten, og der er alvorlig risiko for, at de får endnu sværere ved at bryde den negative sociale arv.« Børn, som vokser op i fattige familier, er generelt en mindre del af fællesskabet end andre børn. Og de lærer mindre. Det fortæller Majbrit Berlau og peger på årsager til, hvorfor det forholder sig sådan.

»Børn mærker lynhurtigt, at deres forældre har rod i økonomien og er stressede. Så de beskytter dem ved at lade være med at spørge, om de kan komme med til klassefester, hvis det koster penge eller at begynde i en lokal sportsklub. Derudover har de en større risiko for at blive mobbet. Mange af disse børn holder sig meget for sig selv.«

Mindre sund kost

Analyse & Tals rapport skønner, at andelen af par på kontanthjælp med to børn, som undlader at købe frugt og grønt, stiger fra 7 til 14 procent på grund af nedskæringerne.

Det er blot en af årsagerne til, at flere børn vil få svært ved at følge med i skolen som konsekvens af de nye regler, fortæller Majbrit Berlau.

»Børn, som ikke spiser varieret, sund kost, lærer mindre. Det er et faktum. Det er også uden for diskussion, at børn, som vokser op i familier, hvor forældrene stresser over økonomien, er mere stressede end andre børn. Og stress hæmmer indlæringsevnen,« siger Majbrit Berlau.

»Den bedste forudsætning for, at børnene bliver mønsterbrydere, er selvsagt, at de klarer sig i skolen. Derfor er nedskæringerne som at tisse i bukserne for at holde varmen. Risikoen for, at de børn, som vokser op i fattige familier, selv bliver fattige, når de bliver voksne, stiger på grund af regeringens politik.«

Morten Ejrnæs har undersøgt fattige familiers afsavn indgående i løbet af det sidste tiår. Den nye rapport fra Analyse & Tal bygger på hans forskning.

»De afsavn, vi lægger særlig vægt på, vedrører goder, som over 80 procent af befolkningen anser for nødvendigheder for at leve i det danske samfund,« fortæller Morten Ejrnæs, og giver et bud på, hvorfor befolkningen alligevel tillader, at politikerne skærer så hårdt i kontanthjælpen: »Hovedparten af den danske befolkning er så velstillet, at de færreste tænker grundigt over, om der er råd til strøm i hjemmet i denne måned, om man har råd til at blive boende, eller hvad den billigste mælk koster. Så det er svært for mange at sætte sig ind i, hvordan det er at leve sådan.«

Pisk virker ikke

Ifølge regeringen bliver beskæftigelseseffekten af de nye nedskæringer på 700 mennesker ekstra i arbejde.

Morten Ejrnæs henviser til forskning i kontanthjælpsmodtageres overlevelsesstrategier fra 2010, han selv var med til at udarbejde, som et bud på, hvorfor så få kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, selv om man skærer markant i deres ydelser.

Forskerne undersøgte, hvordan kontanthjælpsmodtagere reagerede på at få nedsat ydelserne, da det gamle kontanthjælpsloft blev indført af den borgerlige regering.

75 procent af kontanthjælpsmodtagerne blev ikke mere tilskyndet til at søge job. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne blev mere modløse uden at mere blive tilskyndet til at søge job. Kun fem procent blev mere jobsøgende uden at blive mindre modløse.

»Hovedparten af denne her gruppe er langt væk fra arbejdsmarkedet, og de har ofte helbredsmæssige, sociale eller psykiske problemer, hvilket betyder, at de hyppigt får afslag, når de søger job. Og undersøgelsen viser, at størstedelen af dem bliver modløse af at få det, nogle kalder et ’kærligt spark’.«

V: Ikke uacceptabelt

Hans Andersen, beskæftigelsesordfører fra Venstre, mener ikke, at nedskæringerne vil føre til, at nogle mennesker i Danmark får en uacceptabel levestandard.

»Det bliver ikke nemt at være på kontanthjælp. Men vi mener, at kontanthjælpsmodtagere fortsat vil have et rimeligt beløb efter husleje og skat. Og der skal altså være forskel på at være på kontanthjælp og på at tage et job omkring mindstelønnen,« siger Hans Andersen og tilføjer, at nedskæringernes formål er at give kontanthjælpsmodtagere en tilskyndelse til at søge flere job.

»Vi skal sikre, at det er kontanthjælpsmodtagerne, som kommer ud i de job, der bliver skabt, i højere grad end i dag. Vi har desværre set, at mange job, som kontanthjælpsmodtagere ville kunne tage, bliver besat af østeuropæere.«

Provenuet, som det nye kontanthjælpsloft og 225-timerreglen giver i besparelse for staten, er på 530 millioner kroner.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det akkurat nok til at lette skatten for lavtlønnede med 20 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Interesserede kan også læse med her:

http://www.avisen.dk/chefer-til-ledige-tag-de-samme-job-som-polakkerne_3...

Citat:

"For at finde småjob må arbejdsløse tage konkurrencen om job op med øst- og sydeuropæere. Det mener arbejdsgiverne i Dansk Erhverv.- Jeg håber, at ledige på kontanthjælp vil tage nogle af de job, som udlændinge hidtil har fået, siger underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen til Avisen.dk. Hun mener, at der er en del områder, hvor ledige kan få småjob."

Helt klart ved Stine Pilegaard Jespersen intet om at være på kontanthjælp. Alt det som en modtager på kontanthjælp tjener bliver modregnet krone for krone. Cirka 77-78% af de mennesker der i dag modtager kontanthjælp er så syge, så nedslidte og så svage fysisk eller psykisk, at de aldrig, eller i hvert fald, kun med meget besvær, ville kunne varetage et arbejde fra i morgen eller om to eller fire uger.

Stine Pilegaard Jespersen mener sikkert det samme som Jørn Neergaard Larsen: de ledige modtagere af kontanthjælp skal da bare tage de samme jobs som polakkerne gør til 50-60 kr. i timen. Men det som hverken SPJ eller JNL ved, eller gør sig tanker om, ja det er at mange af disse polakker eller litauere, de er ansat via vikarbyroer, og de betaler altså kun cirka 7-12% i skat af deres løn. Derfor kan de overleve, eller leve, for en løn på 60-70 kr. i timen. En person på kontanthjælp i DK kan ikke leve eller overleve for dette beløb, fordi som sagt, alt hvad en sådan person på kontanthjælp tjener udover kontanthjælpen bliver modregnet krone for krone. Tjener man 2000 kr. ekstra i et sådant job, bliver disse 2000 kr. modregnet i ens kontanthjælp.

Elisabeth Andersen, Jakob Silberbrandt, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Keld Albrektsen
29. november, 2015 - 17:24

Iflg. DK´s statistik, så faldt gælden fordi man fremrykkede beskatning af kapitalpensioner. Det var kreativ bogføring af Helle Thornings hold, idet det var fremtidens skatter, man snuppede. Nationalbanken advarede imod det.

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=19525

Der er altså ingen der betaler 80-90% af deres indtægt i skat i dagens DK, Niels K. Larsen. Og den der med at nedskæringer af de sociale udgifter må gennemføres må du altså længere ud på det liberale lands overdrev med. I dag, i 2015, har der aldrig været et så stort overskud på betalingbalancen, eller handelsbalancen, i vor samhandel med udlandet. Aldrig har aktie-ejerne tjent mere end her i 2015. Firmaerne overskud har aldrig været større end her i 2015. Og offentlige udgifter må barberes ned, mener du: Hvorfor egentlig det?

Firmaer og forældre forventer altså at der er gode skoler, gode muligheder for børnepasning, (vuggestue og børnehave), et godt sygehusvæsen, gode ordentlige læger mm. og mv. som kan passe på os, når forældrene går på arbejde, eller når vi bliver syge. Men man kan da mene som Ove Kaj Pedersen gør det her:

http://politiken.dk/debat/ECE2951225/loekke-staar-i-spidsen-for-en-raa-v...

"»Skæbnens ironi er, at den teknokratiske og rå konkurrencestat, som kultur- og uddannelseseliten anklagede Bjarne Corydon for at stå i spidsen for, den har de først fået nu. Med Løkke-regeringen. Den åndelige dovenskab blandt de såkaldt intellektuelle fik dem til at kaste sig over Thorning-Corydon, som faktisk havde et visionært projekt, der gik ud på at redde en solidarisk og lighedsorienteret velfærdsstat. Nu har de intellektuelle fået det, som de frygtede. En regering uden fremtidsvisioner og planer, der rykker rundt på pengene og sparer på nogle af de områder, der skulle fremtidssikre vores samfund: ulandsbistanden, uddannelserne, miljøet. Det er tankevækkende«."

Nej, det er er skæbnens ironi her, at Ove Kaj Pedersen ikke evner at indse, eller formår at anerkende, at konkurrencestaten er resultatet af det politiske valg, som bl.a. Bill Clinton foretog i 1990erne. Fordi han indså og erkendte at i en sådan konkurrence mod andre nationer ville USAs firmaer klare sig godt. Især hvis de adgang til billig adgangskraft i Mexico og i Kina. Og netop derfor fjernede Bill Clinton en lang række reguleringer som indtil da (midt i 1990erne) bandt finanskapitalen til et enkelt land.

Elisabeth Andersen, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

De, som er alarmerede over den danske stats gæld, er det oftest af ideologiske grunde. Deres bekymring anvendes som legitimering af yderligere nedskæringer af overførselsindkomster. Man enten glemmer, at der står 3000 mia kr i de danske pensionsfonde, og at en del af disse penge er tilbageholdt skat til staten. Eller man lader som om, at dette enorme skatteaktiv for staten ikke eksisterer. Jfr. Keld Albrektsens linkt ovenfor:
"De økonomiske vismænd vurderede sidste forår, at staten har et skjult tilgodehavende i de danske pensionsformuer på voldsomme 1.200 milliarder kroner. Blev disse aktiver medregnet i den offentlige gæld, ville den danske statsgæld blive forvandlet til en gigantisk formue."

Ivan Breinholt Leth

Karsten Aaen
29. november, 2015 - 17:45
Stine Pilegaard Jespersen er i det mindste ærlig – måske uden at hun selv er klar over det? Du hører aldrig en politiker sige direkte, at det egentlige formål med øget arbejdsudbud, nedskæring af overførselsindkomster og EU's åbne grænser er at skabe et nedadgående pres på lønnen (især mindstelønnen). Når Stine Pilegaard Jespersen siger at arbejdsløse skal ”tage konkurrencen om job op med øst- og sydeuropæere”, siger hun jo i virkeligheden, at danskere på bunden af samfundet skal være parate til at arbejde for 50-60 kr i timen og dermed fungere som løntrykkere på det danske arbejdsmarked sammen med øst- og sydeuropæere. I disse tider burde vi høre en konstant, larmende proteststorm fra fagbevægelsen, men i LO har de vistnok mest travlt med nogle interne magtkampe.

Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Niels K. Nielsen, 29. november, 2015 - 17:18:

"Allan Strandbygaard

Skatter og afgifter hæves konstant - på trods af skatteprocentstigningsstoppet - men det rækker bare ikke.
Gælden stiger og landet synker konstant ned af velstandsranglisten.
Det er muligt, at samfundet på kort sigt kan bære et endnu højere skattetryk, som du opfindsomt foreslår, men det vil være som at tisse i bukserne, da det fastholder derouten, manglende vækst, manglende motivation, udflagning af arbejdspladser osv.
Det er muligt, at der er flertal for øgede skatter, men der betales altså ikke ekstra ind frivilligt - det er forsøgt - så det er måske bare tomme ord? Og det er i den sammenhæng værd at huske på, at et flertal af befolkningen er på offentlig forsørgelse eller offentligt ansat og dermed lever af Statens indtægter. Fødekæden begynder som bekendt i Produktionsdanmark, som skal konkurrere med udlandet osv., og der vil øget skatte- og afgiftstryk blot gøre det endnu sværere.

Man får af dit indlæg indtryk af, at du selv er en nettomodtager af offentlige ydelser, og at du ønsker at andre skal betale mere i skat - altså gå ned i nettoindtægt - for, at du kan fastholde din nettoindtægt.
Er det korrekt forstået?"

Jeg har været selvstændig med egen forretning i mange år, Niels K.
Så blev jeg syg, og er endt på kontanthjælp. Ja, jeg er på nettoindkomst, som du kalder det.

Jeg er født i midten af tresserne, og har set hvorledes vort samfund har udviklet sig. Og jeg har registreret at mange ikke længere ønsker at dele med hinanden. Det er det jeg set, det er det jeg ser.

Du går ud fra den idé, at det er bedst at alle klarer sig selv - fordi det er ensbetydende med at den offentlige sektor skæres ned, og der gives skattelettelser, så 'det kan betale sig at arbejde'.
Netop udtrykket 'betale sig at arbejde' har aldrig haft nogen mening i nogen som helst sammenhæng. Alle vil arbejde. Ingen bryder sig om at være inaktive. Og du skal ikke ture frem med alle de løssluipne 'Roberter' og 'Carinaer', som spindoktorerne fodrer dig med. Danskerne har altid været meget arbejdsvillige og pligtopfyldende.
Så, hvis vi skærer hele spinmaskinen fra, så kan det være vi kan få en fornuftig snak, vi to.

Jeg er bedøvende ligeglad med hvor rigt vort samfund er, og hvor på 'rangstigen' vi befinder os. Jeg vil have et land hvor alle har det nødvendige. Der skal ikke være nød hos nogen.Der skal ikke være hån og jagt på ledige, og da slet ikke syge. Hjertet kommer i første række hos mig. Altid. Jeg er revnende trekvart ligeglad med penge i sidste ende. Og den holdning er jeg villig til at dø for (og jeg mener det).

Vi kan så rigeligt holde til et endnu højere skattetryk. Men det betyder selvfølgelig at nogen måske må vælge en mindre bil. Sådan er det jo.

Jeg giver ikke en disse for dette kapitalistiske samfund, hvis ikke det har et mål: At gøre livet bedre for de mennesker der lever i det. Og det er det mål der svigtes noget så grusomt lige nu.

Kan du fortælle mig, hvorfor jeg skal støtte dette samfund, når det ikke støtter mig?
Det er lige netop her kernen ligger. Man splitter i stedet for at samle. Det går den forkerte vej. De smarte og dygtige får lov til at få hele kagen, på bekostning af alle andre.
Penge er det eneste der styrer, og nu også konkurrencesamfundet. Et samfund der fjerner os mere fra hinanden, får os til at slås indbyrdes.

Alt sammen fordi vi 'skal ligge i toppen' Ikke sandt? Det er sygt.

Sider