Læsetid: 5 min.

Kritik: Kommuner får frit spil til at bøje regler i socialsager

Kommuners afgørelser om f.eks. førtidspension efterprøves sjældent af domstolene, og derfor har kommuner meget lang snor i forhold til at fortolke lovgivningen, siger kritikere. Dommerforeningen afviser, at domstolene holder sig tilbage
4. november 2015

Hvis en borger er uenig i en kommunes afgørelse om eksempelvis retten til førtidspension, er domstolene meget tilbageholdende med at efterprøve kommunens afgørelse. Det siger flere advokater og en ekspert i forvaltningsret.

»Problemet er, at så snart kommunen har vurderet, at en borger stadig har en arbejdsevne, så er det næsten umuligt at få domstolene til at efterprøve, om kommunen har ret,« siger advokat Mads Pramming, der har ført socialretlige sager mod myndigheder i 10 år.

Over de seneste år er det kommet frem, at kommunerne prøver lovgivningens grænser af i forsøget på at spare penge. Blandt andet på social- og beskæftigelsesområdet er borgeres retssikkerhed under pres, lyder konklusionen i en rapport fra Advokatrådet. Rapporten står i kontrast til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens (V) forsvar af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med førtidspensioner.

Læs også: På arbejdsmarkedet med en 100-årigs krop

En af grundene til den grænsesøgende afgørelsespolitik er ifølge professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, at kommunerne på vigtige områder har meget lang snor i forhold til at fortolke lovgivningen.

»Det er sjældent, at domstolene går ind og kontrollerer, om myndighederne overholder lovgivningen, når det handler om skøn, og det gør, at det i disse sager er meget nemt for kommuner at bøje reglerne,« siger Michael Gøtze, der kalder problemet for »en trussel for borgeres retssikkerhed«.

Grænsesøgende forvaltning

Kun en lille del af kommunernes afgørelser i socialsager ender ved domstolene. Det skyldes blandt andet, at de borgere, der vil klage, ofte er ressourcesvage og dermed ikke har råd til advokatbistand. Men selv hvis der overhovedet bliver en retssag, ender det ifølge Michael Gøtze ofte med, at myndigheden frifindes, fordi domstolene vælger at give lang snor og ikke forholder sig til, om kommunen har foretaget det korrekte skøn i borgerens sag. Altså eksempelvis om kommunen har ret i afgørelsen om, at en borger ikke er i målgruppen for førtidspension.

Læs også: Har Krølle udsigt til at få arbejde?

»Når domstolene er så håndsky over for kommunernes skøn, så er borgernes retssikkerhed kraftigt under pres,« siger han og understreger, at det ikke ville være et problem, hvis kommunerne altid forvaltede lovgivningen korrekt.

»Det er først og fremmest kommunerne, der er hovedårsagen til, at borgernes retssikkerhed er under pres, for det er dem, der tænker kreativt og tænker uden om juraen. Ofte fordi der er økonomi i det, og der måske ikke er plads i de kommunale budgetter til at give borgerne en bestemt ydelse,« som Michael Gøtze udtrykker det.

I et høringssvar fra Statsforvaltningen Midtjylland tilbage i 2012 blev det dokumenteret, at nogle kommuner bevidst prøvede grænserne af med deres afgørelser, altså hvor langt de kunne gå, før ankesystemet underkendte en afgørelse. I et af høringssvarene skrev en kommune eksempelvis, at der både politisk og administrativt var et ønske om at prøve grænserne af, idet der skulle findes besparelser på beskæftigelses- og socialområdet. Dette billede kan advokat Mads Pramming nikke genkendende til.

»Jeg taler hver dag med borgere, hvor det står klart, at de i henhold til loven faktisk har ret til førtidspension, men hvor kommunen har truffet en anden afgørelse,« siger Mads Pramming. Men han må ofte sige nej til borgere om at føre deres sag. Han har erfaret, at sandsynligheden for, at domstolene vil gå ind i sager, der bygger på skøn, er lille, og derfor er chancerne for at vinde sagen tilsvarende små.

Læs også: Med stofbrugeren Krølle til møde med kommunen

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er der bred enighed mellem politikere og kommuner om, at man »helst vil undgå at få borgere på førtidspension«. Ifølge Ulrik Petersen, der er chefkonsulent i afdelingen for vækst og beskæftigelse i KL, er det dog umuligt at undgå, at kommunerne en sjælden gang imellem prøver lovgivningens grænser af.

»Vi har så kompleks og stor en lovgivning, at man engang imellem kan være fristet til at prøve af, hvor grænserne nu går. Det hænder jo også, at lovgivningen ikke alle steder i landet opleves som den absolut vise løsning på problemet. Selvfølgelig skal man følge loven, men når der så oven i købet kan være tvivl om, hvad lovgivningen betyder, så må man prøve af, hvor grænsen går,« siger Ulrik Petersen.

Juridisk tradition står i vejen

Når kommunen skal vurdere, om en borger skal have førtidspension, skal de vurdere, »om det er åbenbart formålsløst at iværksætte yderligere tiltag, der kan have betydning for borgerens arbejdsevne«. Hvis borgeren er uenig i kommunens afgørelse, kan vedkommende gå til Ankestyrelsen for at klage. Ankestyrelsen vil i cirka to ud af tre tilfælde give afslag på klagen. Når borgere får afslag, kan de prøve at gå til domstolene, men her er der altså ifølge Mads Pramming ofte ikke megen hjælp at hente. Også Michael Gøtze bekræfter det billede:

»Når man læser domspraksis, er standardrefleksen hos dommere, at de helst vil holde sig på lang afstand af kommunernes vurdering, og at de derfor ikke ’finder grundlag for at tilsidesætte det af sagsøgte udøvede skøn’,« siger Michael Gøtze. Altså vil dommerne sjældent gå ind i sager, hvor kommunen har foretaget en skønsmæssig vurdering af en borgers ret til en social ydelse.

Indtil langt op i 1990’erne kunne domstolene ifølge loven ikke gå ind og vurdere, om en myndighed havde truffet den rigtige afgørelse, hvis den byggede på et skøn. Domstolene kunne kun afgøre direkte juridiske spørgsmål. Michael Gøtze peger på, at det ligger meget dybt i de fleste dommere, at man ikke kan udfordre en myndighed.

Læs også: Krølle, Christina, Carol – og alle de andre

»Det, at kommuner har et slags frit lejde rent juridisk, når de skønner, er noget, de fleste jurister har fået ind med modermælken. Altså når der ikke er oplagte fejl, så skal domstole holde sig i baggrunden,« siger han. På den måde er der en risiko for, at domstolene i disse sager ikke virker efter hensigten.

»Domstolene skal have en opdragende effekt, men det har de ikke her, fordi myndighederne ved, at det i langt de fleste tilfælde ikke har konsekvenser for dem at skønne frit og føre en forkert forvaltningspraksis,« siger Michael Gøtze. Derfor er der ifølge ham grund til at stramme op på domstolskontrollen. Det vil kunne forebygge fejl i sagsbehandlingen.

Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen, kan ikke genkende billedet af, at domstolene er tilbageholdende: »Sociale sager er et stort og bredt område, men jeg vil afvise Michael Gøtzes påstand. Der er talrige eksempler på, at domstolene har tilsidesat det skøn, som Ankestyrelsen har foretaget i pensionssager. Domstolene går ikke bare blindt ind i sagerne. Vi udøver legalitetskontrol, altså om kommunerne har holdt sig inden for loven, og der er som sagt også flere eksempler på, at vi har ændret skønnet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michal Bagger
  • Søren Andersen
  • Kurt Nielsen
  • Jørn Andersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Slettet Bruger
  • Carsten Mortensen
  • Peter Jensen
  • Keld Albrektsen
  • lars abildgaard
  • Vivi Rindom
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Skov
  • Tue Romanow
  • erik mørk thomsen
  • Hans Larsen
  • Heidi Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Michal Bagger, Søren Andersen, Kurt Nielsen, Jørn Andersen, Estermarie Mandelquist, Slettet Bruger, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Keld Albrektsen, lars abildgaard, Vivi Rindom, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Tue Romanow, erik mørk thomsen, Hans Larsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det løber mig iskoldt ned ad ryggen at læse det her. Kors i hytten, jeg priser mig lykkelig for, at jeg nåede at få min førtidspension før helvede blev endnu mere hedt!

Tina Sommer, Søren Andersen, Anne Eriksen, Arne Lund, Kim Strøh, Maria Iversen, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray, Einar Carstensen, Carsten Mortensen, Preben Haagensen, Torben Skov, Tove Lodal, Tue Romanow og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Den absolutte største retslige skandale i nyere tid, massive lovovertrædelser sat i system i det offentlige af praktisk talt alle politike i folketinget og i kommunerne.

Når der først går hul i bylden vil hele systemet rammes af afskedigelser, fra kommunaldirektører ned til socialassistenter, toppolitikere ryger, domstolenes representanter kan dog nok unddrage sig ved at hævde at de er uskyldige, men hold kæft en dårlig smag de må have i munden.

Mere end 70.000 medlemmer af de sociale Facebook grupper har samlet sig i protest over de massive overtrædelser:
http://denoffentlige.dk/den-sociale-modstandsbevaegelse-samler-sig-alle-...
http://denoffentlige.dk/den-oegede-marginalisering-og-eksklusion-af-syge...

Tina Sommer, Flemming Berger, Michal Bagger, Søren Andersen, Anne Eriksen, Mikael Nielsen, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Einar Carstensen, Kim Houmøller, Vivi Rindom, Erik Jensen , Torben Skov, Tove Lodal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hele tankegangen er absurd - i stedet for at vurdere arbejdsevne, skal der vurderes helbred, hvilket er, hvad der kommer samfundet ved - det er borgeren, der samfundets anliggende, herunder især borgerens rettigheder, ikke arbejdskraften. Den er ikke en forvaltningssag, men er blevet det i en mærkelig samfundsudvikling, hvor demokratiet glemmes til fordel for en meningsløs jagt på "rigdom".

Laust Persson, Kim Strøh, Maria Iversen, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Naja Fryba, Preben Haagensen, Torben Skov og Tove Lodal anbefalede denne kommentar

Der er ingen dokumentationskrav for kommunernes skøn.
Det skal ikke dokumenteres at de tiltag der sættes i værk i forbindelse med et ressourceforløb har nogen virkning på arbejdsevnen.
Det er heller ikke arbejdsevnen der skal udvikles, men funktionsevnen! Fordi det nok er så synd for de syge, at de fungerer så ringe. Vi må hjælpe dem til et bedre liv, efter at de økonomisk er kommet i uføre på grund af lavets forsørgelsesydelse.
Til gengæld skal det dokumenteres at et mirakel ikke muligvis vil ske!
Læger har ikke forstand på kroppens funktionsevne og for forbedringsmuligheder gennem deres fags viden og behandlingsmuligheder.
Det er forvaltningspersoner meget bedre til. Og bedst er de besluttende myndigheder.
Der er en retstilstand i dagens Danmark som i de værste diktaturer som vi nødigt vil sammenlignes med.
Dommerstanden? Tja man er jo lønnede af staten, politisk udpeget og bidder vel ikke den hånd der fodrer en. Eventuelle undtagelser bekræfter bare reglen.

Paul Peter Porges, Flemming Berger, Søren Andersen, Steen Bahnsen, Jørn Andersen, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist, lone bording, Einar Carstensen, Helene Kristensen, Erik Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Bortskaffer de brudte love fra sagen til skade for de forurettede borgere.

Hvem har gjort det?

Selvfølgelig skatteministeriet.

Bortskaffelsen er selvfølgelig misbrug af myndighed, men også bortskaffelse af beviser for kriminelle forhold, der er en forbrydelse mod myndigheden/skatteministeriet i henhold til Straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2.

En stor sag, der også viser, at de små ikke kan få deres ret i Danmark - selv når de skades af klare lovbrud.

Forhold som for eksempel Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen har dækket over.

Svarende til der er grundlag for politianmeldelser mod nævnte personer

I en anden sammenhæng erindrer jeg, at det er svært at finde lokale advokater, der overhovedet vil føre en sag mod store kommuner( Kbhn, Odense, Aarhus, Aalborg), idet de derved risikerer at blive fjernet fra kommunens liste over advokater, som må benyttes.
Dette er et faktum, som borgeren kan møde allerede hos retshjælpen, der måske af samme grund fraråder sagen!

Michal Bagger, Anne Eriksen, Kim Strøh, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, erik mørk thomsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

@Torben Skov

Fuldstændigt korrekt. Hvis du ikke er selvkørende, så er du chanceløs.

Torben Skov, Flemming Bruun og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Vi er da blevet en forfærdelig korrupt, lille nation, hva'? Hvordan HELVEDE er det sket?!

Tina Sommer, Lene Kruhoffer, Torben Skov, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Einar Carstensen, Carsten Mortensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Ombudsmanden og kommunerne

Heller ikke Ombudsmanden blander sig i kommunale sager med mindre helt særlige forhold gør sig gældende, så vidt jeg husker. Folketinget, som er Ombudsmandens arbejdsgiver, ønsker, at Ombudsmanden skal lade kommuner mest muligt i fred. Oplysningen bør dog kontrolleres i loven.

"»Vi har så kompleks og stor en lovgivning, at man engang imellem kan være fristet til at prøve af, hvor grænserne nu går. Det hænder jo også, at lovgivningen ikke alle steder i landet opleves som den absolut vise løsning på problemet. Selvfølgelig skal man følge loven, men når der så oven i købet kan være tvivl om, hvad lovgivningen betyder, så må man prøve af, hvor grænsen går,« siger Ulrik Petersen."

Ulrik Petersen starter med at tale om fristelser, altså kommunen som forfalden til at spare penge hvor det er nemt - hvor den ikke vil møde modstand, fordi det er mennesker som i forvejen ligger ned der tildeles indskrænkninger ... men siden undergår retorikken en hurtig forvandling, således at 'man' faktisk også er nødt til at se hvor langt man kan gå overfor de, som ligger ned. Hvad kan man få lov til af Moder Justitia, når butikken skal køre rundt? Fra forvaltning til forre(n)tning under indtryk af neoliberale, økonomiske naturlove.

lars abildgaard, Flemming Berger, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

LLR og hans drukkammerater må have raflet Tænkeboks, da de fik ideen om, at samle statslige klage- og ankeinstanser i Viborg.
Vend måtten, og spørg dig selv - bliver det med frit spil mon bedre eller blot værre derved?

Må vi bede om et uafhængigt Ankenævn der behandler borgerklager over systemets afgørelser.

Man kunne med fordel samle alle sager der omhandler arbejdsmarked og arbejdsevne i et selvstændigt og uafhængigt nævn.
Derved sikres at borgerne opnår deres rettigheder, og at best practice opnås og fastholdes i forvaltningen. I overensstemmelse med love og intentioner som er givet.
I tilgift opnås potentielt national sammenhængskraft.

Verden er ikke sort/hvid men er fuld af nuancer. Det er de mange arbejdsmarkeder vi har også.
Personer med udfordringer er også værdifulde, og skal have en chance på arbejdsmarkedet hvis der kan findes en plads.
Nogle af de bedste kolleger jeg har haft igennem mit arbejdsliv, har været personer med nedsat erhvervsevne.

Lad være med at stresse de syge og spar pengene til stresshåndteringsforløb (til 100 årige, se artikel d.d. i Information).

God dag der ude

Anne Eriksen, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

KL foreslår at 27.000 førtidspensionister skal arbejdsprøvet igen - der er nemlig undersøgelser der viser at 10% af dem supplerer deres førtidspension med en smule arbejde - det er i følge loven fuldt lovligt som førtidspensionist - man er ikke hægtet af og parkeret som førtidspensionist - man har fået en rimelig og solidarisk kompensation for ikke at have fuld erhvervsevne som førtidspensionist - Jacob Bundsgaard fra KL med bijob som borgmester i Århus Kommune har dog en anden tolkning og vil gerne se hvor langt KL kan strække loven med tilbagevirkende kraft - derfor skal vores skattekroner gå til at arbejdsprøve 27.000 gamle førtidspensionister en del af dem i sengepraktik

lars abildgaard, Flemming Berger, Søren Andersen, Anne Eriksen, Flemming Bruun, Estermarie Mandelquist og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Skal vi spå om fremtiden?? Enten vil denne Venstreregering uddatere Venstre og opdatere Socialdemokraterne og resten venstrefløjen - eller denne Venstreregering vil udradere hele midten og splitte vælgerne helt ud på fløjene - Socialdemokraterne bestemmer selv - Hvis de vil være partiet for midten i fremtiden skal de finde et nyt spejl frem og se sig selv i øjnene -

Flemming Bruun og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Vi skal have tillid, respekt og omsorg tilbage i socialvæsenet, virksomhedernes arbejdsmarkedspolitik har fået al magten over socialpolitikken, man de har en sociopatisk holdning til mennesket, det har disse sager grusomt bevist, både advokater og domstolene mangler fuldstændigt forældregenet.

En af mine tidligere arbejdskolegaer havde fået en social nedtur, vi hjalp ham til at få en lille lejlighed, så han kunne komme op igen. Kommunen kørte på ham måned efter måned med økonomiske sanktioner, og systematisk forsinkede udbetalingen af kontanthjælp. Til sidst fik udlejeren nok og smed ham ud, han endte på gaden og boede ulovligt her og der. Til sidst endte han på et kommunalt hjem, som har et kontor der er åbent om dagen.

En dag ringede han til os for at få hjælp, da han ikke længere var i stand til at gå. Vi fik et chok da vi besøgte ham, og så at han havde tabt 17 kg pga. sult, og havde diverse følgesygdomme heraf.

Vi gik ned på kontoret for at tale med dem, bankede i bordet i en hel time, omkring psykisk vold m.m. De sagde at de ikke var ansvarlige, det var jo regeringen som lavede lovene. Vi svarede at det var dem der var bødlerne. Det endte med at vi tog ham hjem i 3 måneder for at give ham mad, så han kunne komme til fode igen. Derefter gik vi til kommunen for at de kunne skaffe ham et sted at bo. De fandt til sidst et sted som kostede 80 % af hvad han fik ud netto, og sagde at det var det eneste tilbud han ville få, take it or leave it. Han havde nu hverken råd til transport, el eller varme og måtte gå fra by til by for at komme til jobkontorene, ellers ville de igen køre med sanktioner, hvilket de gjorde igen og igen.

Det er muligt at det er skiftende sociopatiske regeringer som laver lovene, og gennem KL's top får dem gennemført, men det er de tusinder bødler på socialkontorene, som psykisk torturerer dem som er i social nød.

Tina Sommer, Michal Bagger, Torben Skov, Anne Eriksen, Flemming Bruun, Ebbe Overbye og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Strategien går i høj grad ud på, med en trættekamp, hvor man er villige til at bruge uanede ressourcer, på at finde den lille obskure regel, der kan retfærdiggøre et afslag, uanset hvor irrelevant eller pervers denne måtte være. Og sommetider overstiger de forbrugte ressourcer langt det der søges om.

Hvorfor?

Paul Peter Porges, Gert Selmer Jensen, Lene Kruhoffer, Torben Skov, Flemming Bruun og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Systemet fremfor alt er embedsværkets motto - og der er ingen politikere, der tør udfordre dem.
De accepterer åbenbart at djøf'erne kan køre med klatten som de vil. Også i det røde København?
Hvordan kan det nu gå til? EL har betydelig magt på Rådhuset, og alligevel...

Tænker på salig Svend Aukens ord om at alle ulykker begyndte, da regnedrengene blev sluppet løs på samfundet.

Så er der da en dommer der har mandet/kvindet sig op til at tage stilling til en kommunes vurdering.
Er der håb? eller er dette bare undtagelsen der bekræfter reglen?

Keld Albrektsen

Ja, Werner Gass, det er det, som er det virkelig interessante!
Jeg bed også mærke i, at Ankestyrelsen har mulighed for at anke dommen, så jeg er alvorligt bekymret for, at sagen ikke er slut endnu. :-(

Folketingets Ombudsmans rolle i forhold til kommuner

Jeg har tidligere i dag skrevet kort om Folketingets Ombudsmandens rolle i forhold til kommuner, da der kan være borgere, som vælger at prøve inddrage Folketingets Ombudsmand, når der mangler klagemuligheder.

På Ombudsmandens hjemmeside kan man læse:

"B) Hensyn til de særlige vilkår hvorunder det kommunale styre virker

Ifølge den nye lovs § 8 skal ombudsmanden, i lighed med hvad der gjaldt i den tidligere lov, tage særligt hensyn til de vilkår der gælder for kommunal forvaltning. Bestemmelsen er udtryk for den høje vurdering af lokalt og lokalpolitisk selvstyre der var et af elementerne i den ordning, som blev gennemført i 1961. Denne vurdering - understreges det i lovforslagsbemærkningerne - har ikke ændret sig i mellemtiden (L 57, s. 8, spalte 2). Respekten bør ifølge bemærkningerne give sig udslag i hvert fald i to henseender: ombudsmanden skal i sine udtalelser lægge til grund at det er kommunalbestyrelsen, der inden for rammerne af gældende ret fordeler kommunens ressourcer. For det andet må ombudsmanden hvor der er tale om skønsmæssige forvaltningsafgørelser, respektere den lokalpolitiske afvejning inden for gældende rets rammer og den deraf følgende mulige forskellighed mellem kommunerne."

Søren Kristensen

Vi skal helst ikke derhen hvor det er nødvendigt at hyre en privat socialrådgiver for at få sin ret, for så er det kun den ressourcestærke med forbindelser der klarer skærene og det lyder jo også selvmodsigende at tale om en ressourcestærk førtidspensionist.