Læsetid: 5 min.

Lilleholt: Paris-aftale bliver næppe ambitiøs nok

Hvis ikke COP21 kan signalere, at verden skifter spor, er det spørgsmålet, om en fortsat FN-proces giver mening, siger den danske klima- og energiminister
’Jeg er stolt over i Paris at repræsentere et land, som er så langt fremme med den grønne dagsorden,’ siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Joachim Adrian

28. november 2015

»Udfordringerne er enorme. Intet er givet på forhånd.«

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) skal hjem og pakke kuffert for at kunne være med i Paris mandag morgen, når klimatopmødet COP21 starter med 147 stats- og regeringschefers taler ved åbningen af forhandlingerne, der løber frem til den 11. december. Så mange statsledere har meldt deres deltagelse, at de mandagen igennem må holde taler parallelt i to mødelokaler i konferencecentret Le Bourget uden for Paris.

Men trods opbuddet af politiske sværvægtere er der ingen garanti for succes på COP21.

»Jeg er bekymret for, om vi får en aftale, og om vi får en aftale, der er ambitiøs nok. En ambitiøs aftale ville indebære, at vi i Paris besluttede at sikre, at den globale temperatur ikke stiger mere end to grader i dette århundrede – det er ikke realistisk,« siger Lars Christian Lilleholt.

Læs også: Danskerne er ikke så grønne alligevel

»Med de nationale tilsagn, der er givet om CO2-reduktioner, når vi langtfra to-graders-målet. Tilsagnene bringer os til et sted mellem tre og 3,5 graders opvarmning. Hvis vi ingenting gjorde, var vi imidlertid på den anden side af fire grader, så under den synsvinkel bevæger vi os i den rigtige retning.«

Eftersom landenes aktuelle klimaløfter ikke er nok, er det ifølge ministeren helt afgørende for Danmark og EU, at en Paris-aftale indeholder en mekanisme, så man med faste mellemrum kan følge op på klimaløfterne: Bliver de efterlevet, og hvordan kan de løbende skærpes?

»Paris skal blive en vending for klimaet. Mødet skal blive, om ikke en kæmpesucces, så en lille succes, men med en klar markering af, at nu har verden ændret retning. Hvis ikke det sker, kan man diskutere, hvor fornuftigt det er at blive ved at bruge alle disse ressourcer på at samles til klimatopmøder, og om FN-processen er den rigtige måde. Det gælder især, hvis en meget lille gruppe lande måtte blokere en aftale. Hvis f.eks. nogle af de olieproducerende lande eller andre siger ’nej, det vil vi altså ikke være med til’.«

Klimaministeren erklærer sig »forsigtig optimist«. Når 181 ud af verdens 196 lande har indleveret nationale klimaløfter til COP21, så er det ifølge Lilleholt »udtryk for, at der i disse lande er en politisk vilje, om end ikke alle nationale mål er lige substantielle«.

»Dertil er der nu en meget større forståelse mellem Kina og USA om at ville noget. USA vil reducere sine CO2-udledninger med 26-28 pct. i forhold til 2005-niveauet, og kineserne siger, at deres udledninger skal toppe i 2030. Det er vigtigt. Og jeg tror, at både den franske præsident Hollande og USA’s Obama er opmærksomme på, at dette også handler om deres eftermæle – de vil ikke passivt se til, at verden ikke rykker sig.«

Barriererne

Men der er også barrierer og aktører, der kan true et resultat.

»Økonomierne i en række lande oplever slet ikke den vækst, man havde håbet. Heller ikke i udviklingsøkonomierne foregår væksten i det ønskede tempo, og mange lande er enormt pressede. Det er klart, at man i sådanne lande spørger sig selv: ’Hvordan skal vi prioritere vores penge?’«

Læs også: Paris n’est pas Copenhague

»Her i Europa har vi fået en yderligere udfordring i form af et enormt flygtningepres. Jeg oplever europæiske kolleger sige: ’Vi er nødt til at se på, hvor meget vi har råd til, nu da vi står med disse nye store opgaver’.«

De europæiske regeringers dilemma er, at pressede økonomier kan gøre det sværere at leve op til løfterne fra COP15 i København om finansiel klimabistand til u-landene – omvendt kan manglende hjælp til u-landene give en voksende strøm af klimaflygtninge, der også vil banke på Europas dør.

»Gør vi ikke noget, risikerer vi en ny stor flygtningekrise oven i den, vi har nu. Hvis massive folkemængder på grund af klimaændringer flytter sig til områder, der i forvejen har store fattigdomsproblemer, så vil det kunne bringe nye strømme af flygtninge hertil. Derfor har vi en kæmpe interesse i at hjælpe disse mennesker til at få et liv dér, hvor de er.«

»Spørgsmålet er, hvordan vi får skaffet de 100 mia. dollar pr. år fra 2020, som blev aftalt på COP15. EU har bidraget rigtig meget og båret sin del – nu er det vigtigt, at vi også får nogle af de store udviklingsøkonomier til at bidrage,« siger ministeren.

Han betoner, at det for EU er et centralt krav, at den gamle skelnen mellem i- og u-lande brydes op.

»Der er i dag udviklingslande med større BNP pr. indbygger end Danmark, så nogle skal bevæge sig.«

EU og klimapengene

– Udviklingslandene i G77-gruppen forlanger dels, at de 100 mia. dollar kommer på plads, dels at der gives løfte om gradvist at øge dette beløb i årene, der følger. Hvad er EU’s holdning?

»EU’s position er, at nu skal vi først have de 100 mia. på plads. Vi er på 62 mia. Og så skal vi have andre lande til at byde stærkere ind. EU løfter en uforholdsmæssig stor del af de 100 mia.«

Læs også: Verdens storbyer fører an i klimatilpasning

Ifølge EU’s Ministerråd bidrog EU i 2014 med godt 15 mia. dollar i klimafinansiering til u-landene.

– Men hvad med kravet om løbende opjustering af dette beløb fra 2020?

»Det bliver en af diskussionerne på klimamødet.«

– Og hvad er EU-holdningen?

»At nu må andre løfte opgaven. Der er for mange, der kører på fribillet.«

På EU-finansministrenes møde om klimafinansieringen den 10. november blev det ikke besluttet at støtte u-landskravet om voksende finansiering fra 2020.

– Hvad bidrager Danmark med?

»Vi har 270 mio. kr. med til klimafinansiering,« siger Lars Christian Lilleholt.«

– Men ikke som såkaldt ’nye og additionelle midler’?

»Det er en del af udviklingsbistanden.«

De seneste år har den danske klimabistand været på 500 mio. kr. med et fald til 400 mio. i år og ifølge finanslovsaftalen for næste år et dyk til 270 mio. kr. Tilbage på COP15 vedtog man, at klimabistand skulle bestå af additionelle midler, altså ikke tages af u-landsbistanden. Det gælder ifølge regeringen ikke længere for et land som Danmark.

Læs også: Klimarådet: Dyrt at vente med omstillingen

– Regeringen får kritik for ikke at støtte målet om 40 pct. dansk CO2-reduktion i 2020. I vil nøjes med 37 pct., og det undergraver Danmarks troværdighed i Paris, siges det?

»Klimarådet siger i sin ny rapport, at der for statskassen ligger en ekstraregning på 900 mio. kr. for at nå de 40 pct. Jeg kan ikke se, hvor på finansloven vi skal kunne finde 900 millioner. Og selv med 37 pct. ligger vi langt over EU-målene.«

»Jeg synes, vi ligger rigtigt godt, og jeg er stolt over i Paris at repræsentere et land, som er så langt fremme med den grønne dagsorden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Det giver ikke længere nogen mening at holde nye internationale klima "folke betalte kaffepauser" , hvis en form for enighed kun kan opretholdes med formodningen om "udbyttebetaling" til vinderen.

Det er simpelthen usmageligt uspiseligt, som "verdens folket´s "magtbegærlige" ( enevældige, diktatur lignende) politiske som religiøse ledelser behandler verdens folket på.

Klimafifleriet kan begynde

Se så at få denne klimaaftale i hus, så ’Frog1’ igen har noget at være stolt over – og så Lille Lars ikke også melder os ud af FN-processen for at spare penge til skattelettelser, som direkte omsættes i merforbrug hos samfundstømmerne …

Men med dén klima- og energimedister skulle alt være i trygge hænder … ;-)

Jørn Andersen, Anne Eriksen, Sabine Behrmann og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvad er det nu lige Lilleholt (V) og Venstre kalder den forfejlede klimapolitik? Nå jo, grøn realisme.

...Men Lilleholt (V), der er findes ingen plan B, som kan forhindre en klimakatastrofe. Det er nu eller aldrig.

Bent Gregersen, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

»Med de nationale tilsagn, der er givet om CO2-reduktioner, når vi langtfra to-graders-målet. Tilsagnene bringer os til et sted mellem tre og 3,5 graders opvarmning. Hvis vi ingenting gjorde, var vi imidlertid på den anden side af fire grader, så under den synsvinkel bevæger vi os i den rigtige retning.«

Manden har tydeligvis ikke forstået alvoren i hans egne udtalelser. En opvarmning på over 3 grader vil formodentlig accelerere frigivelsen af Methan og CO2 fra områder med permafrost og give en irreversibel ændring af jordens klima.

Vibeke Hansen, René Skov, John Fredsted, Dina Hald og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Som situationen og udviklingen p.t.er, så er er det faktisk urealistisk at man når det berømte
to-graders-målet. Og jeg har stadig meget lidt tro på de mange konferanse-seanser, eller den
aktuelle. Min pessimisme kan muligvis komme til skamme, og ingenting ville da være bedre.
Men, vi har til gode at få leveret nogle resultater der virkelig kan udrette noget.
Det meste der serveres er noget sludder, og så noget sladder. Tragisk.

Jeg er sikker, på at Lilleholt vil gøre sit til, at aftalen ikke bliver ambitiøs nok!

morten Hansen, Carsten Wienholtz, Trond Meiring, Dina Hald, Rasmus With, Jan Weis, Arne Lund, Søren Rehhoff og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lars Lille er svær at forstå, og det er hans chef Lille Lars også. Det er det der med, at de andre lande har gjort for lidt og Danmark har gjort for meget, og nu har vi ikke råd til mere. De to partikammerater ved godt, at verden bevæger sig mod 3-4 grader opad, men det er de andres skyld, og det kan danskerne ikke gøre noget ved. Det bliver ikke sjovt for vore efterkommere, men mon ikke de finder ud af det alligevel. Det har menneskeheden altid gjort.

Den tale et velkendt. Venstre ved man stadig, hvor man har. Venstre har ikke råd til at rede verden.

Carsten Wienholtz, John Fredsted og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Lars Lille H søger bare at skaffe sig et alibi for ikke at røre en finger for klimaet, det ligger heller ikke i V-generne, og deres inderlige håb er, at det hele 'platzer' og pengene kan bruges på noget andet, mere efter deres smag - gæt engang på hvad ...

Miljø/klima og V-bønderne har altid været en af de største vittigheder i dansk politik - og nu skal der bygges helt til strandkanten og gyllen hældes ud over alt og alle ...

morten Hansen, Carsten Wienholtz, Mikael Nielsen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Dina Hald, Torben Skov og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Mange u-lande i Afrika, Indien osv. vil have vækst de næste mange år med krav om samme levestanddart og forbrug som vi i vesten. Hvordan skal vesten kunne bede disse lande om at holde igen, hvis vesten selv kun reducerer forbruget en smule? Kineserne er f.eks., i Bejing, ved at opføre verdens største lufthavn med forventet passagertal på 100 millioner i 2040.

Det er nærmest forprogrammeret det ikke kommer til at ske. Og da slet ikke i Danmark med den regering (Venstre), der som et lille fornærmet barn ikke vil være med, hvis andre heller ikke vil. Punktum.

...Set med de briller på er point-of-no-return allerede nået for årtier siden.

Vibeke Hansen, Trond Meiring og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Det vil pynte på troværdigheden hvis blå blok, med V som fører, kunne fremvise selv de mindste forslag til reduktion af co2-udslippet. Restløst har denne flok rutinemæssigt arbejdet på bortfortklaringer og latterliggørelse af de løbende videnskabelige resultater, direkte ved bevilling til Lomholt (Fogh fandt hans bog ”meget god”) .
Kronen på værket er de oplysninger der er tilgået offentligheden om tilskuddene til universiteterne for fremme af olie/gasudvinding. Beløb på flere hundred millioner kr. fra bl.a. olieindustrien.

Grunden til denne katastrofale politik er såre simpel: Blå-blok er understøttet finansielt af de private magthavere. Blå-bloks primære indsats er fastholdelse og udbygning af den private magtsfære, fejlagtigt kaldet ”eliten”, for bidrag til samfundets drift, som bl.a understøtter virksomhederne. Udover konstant tilbagerulning af de møjsommelige erhvervede civilisatoriske og sociale resultater er flokken kemisk renset for brugbare ideer.

Vibeke Hansen, Mikael Nielsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Som det ser ud nu, ender det med en svag ikke-bindende aftale i Paris baseret på landenes frivillige reduktion af udledning af CO2. En ikke-bindende aftale er helt basalt ikke det papir værd, den er skrevet på. Vi behøver jo blot at se på Danmark, hvor en tidligere regerings klimapolitik overnight er blevet tilbagerullet af en efterfølgende regering.

Der skal ikke stor fantasi til for at forestille sig, at mange lande tilsvarende vil slække på deres klimapolitik i de kommende år og opprioritere hensyn til vækst eller arbejdspladser eller økonomi eller flygtninge eller terror eller militær eller skattelettelser eller sundhed eller ældre eller undervisning eller infrastruktur eller ??

Med en ikke-bindende Paris-aftale vil klimaindsatsen i det enkelte land alt for let blive nedprioriteret når politikerne i en sen nattetime skal få en finanslov til at hænge sammen.

Hvis COP21 kun ender med en uforpligtende, ikke-bindende aftale kunne man som djævlens advokat uvilkårligt spørge: Hvorfor så hele denne ståhej? Kunne man ikke i stedet have sat et par studenter til at kontakte de 195 regeringer og indsamlet deres påtænkte klimapolitik og så efterfølgende udgive det indsamlede materiale i en samlet oversigt?

John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

"Jeg kan ikke se, hvor på finansloven vi skal kunne finde 900 millioner."
Jamen jeg vil da gerne give et tip: Få styr på Skat og få hevet nogle af alle de milliarder, der ligger i skattely rundt omkring...

Lars Bo Jensen, Vibeke Hansen, Mikael Nielsen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Aksel Gasbjerg
Jeg er enig med dig.
Hvad skal befolkningerne gribe til hvis den lamme elite igen igen igen demonstrerer sin afmagt overfor den overvældende private pengemagt?

Mit forslag er at det så skal koste kassen, hvis de store bovlamme ikke magter deres opgave!
Saml en flok nationer i- og udenfor EU som vil beskatte import af varer der eksporteres fra lande som ikke vil medvirke til gennemførelsen af tiltag af de af videnskaben publicerede belæringer.
Altså en ens importtold for disse varer der forsøges importeret direkte eller indirekte.
Der findes formodentlig en del bestemmelser omkring ”den frie bevægelighed” og andet, men opgaven er politisk mindre end en generel klimaaftale. Hvis EU ikke kan rokkes så må vi udtræde og få en frihandelsaftale i stedet.

Lars-Christian Lilleholt har hængt lidt for meget ud med Pernille Bendixen?

»(...) nu er det vigtigt, at vi også får nogle af de store udviklingsøkonomier til at bidrage« (...) »Der er i dag udviklingslande med større BNP pr. indbygger end Danmark«

Så kan vi vælge mellem følgende udviklingslande: Qatar, Luxembourg, Singapore, Brunei, Kuwait, Norge, De Forenede Arabiske Emirater, San Marino, Schweiz, Hongkong, USA, Saudi-Arabien, Irland, Bahrain, Nederlandene, Østrig, Australien, Sverige, Tyskland, Taiwan, Canada.

Vælger vi ud fra IMFs liste over udviklingslande, har vi: Bahrain, Brunei, Qatar, Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater

Så altså det, som Lilleholt siger, er, at vi skal vente på de 5 mest olie-afhængige lande i verden holder op med at gøre, det, der har gjort deres ledere superrige. Måske Venstre måske har tænkt sig at følge denne holdning op med noget offentlige kritik?

Niels-Simon Larsen, René Skov, Mikael Nielsen, John Fredsted og Palle Pendul anbefalede denne kommentar

Jeg også, John Fredsted. Så lægger vi da ihvertfald ikke mere tonnage på kødvægten, miljøet og klimaet.
Der er nu allerede mer end mange nok, af små og stoe kødspisere, bilister, medister og miljøsvin.
Samt svin i det hele taget...

@Trond Meiring: Med min bemærkning tænkte jeg nu mere i retning af, at så har jeg da ikke bidraget til at bringe mennesker til denne verden, der går en meget dyster fremtid i møde.

Trond og John. Nu gør i en far som jeg dybt bekymret over min uansvarlighed og manglende fremsyn, da jeg satte børn i verden for omkring 25 år siden.

Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

@Lars Bo Jensen: Der er ingen af os, der kan spå. 25 år er lang tid.

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal sætte børn i verden (hvis det da ikke sker uplanlagt), er naturligvis op til den enkelte at tage stilling til. Med det, jeg i dag ved om verden, er jeg glad for, at jeg i mit liv har appelleret til så få kvinder (fordi jeg er et pjok på det område), at jeg har undgået at sætte børn i verden. Men hvis man nu har sat børn i verden, så handler det vel om, hvorledes man tager vare på dem, ikke bare nu og her, men også på deres fremtid. Og her halter det, såvidt jeg kan se, tilsyneladende for rigtig mange forældre (grundet din kærlige bekymring går jeg ud fra, at du ikke er i blandt disse):

Hvad mener forældre, når de siger, at de holder af deres børn, spørger jeg ofte mig selv? Mener man (sikkert uden helt at være klar over det), at man er glad for at have fået børn, at have børnene i sit liv, at være lykkedes med at få børn, lige som man kan lykkes med andre forehavende i livet? Eller mener man, at man har forstået, at børnene er frie mennesker, der har retten til et ordentligt fremtidig liv (på denne planet), og at man derfor frivilligt er indstillet på at indskrænke sig selv og sine muligheder (herunder sit materielle forbrug) for at tage vare herpå? Der er naturligvis verden til forskel på de to muligheder. Den første er grundlæggende egoistisk (hvor gerne man ellers vil bilde sig selv andet ind); den anden er oprigtigt kærlig.

... at man er glad for at have fået børn, at have børnene i sit liv, at være lykkedes med at få børn, lige som man kan lykkes med andre forehavende i livet?

Måske jeg lige skulle komme med følgende korrektion af min påstand "Der er ingen af os, der kan spå" ovenfor: Jo, naturvidenskaben kan 'spå'; den kan kigge mange år frem i tiden. Og netop derfor bør vi lytte til den.

Lars Bo Jensen,
Der var også mange som sagde det samme, for 40-50 år siden og helt sikkert tidligere end det,
som John om mig, om at sætte børn til verden. Jeg vil da bestemt ikke give dig eller andre forældre
dårlig samvittighed, bare for at de har sat børn til denne onde verden. Men, ofte er det os "barnløse"
der må svare for hvorfor vi ingen børn har. Ligesom vegetarer, militærnægtere, folk der ikke drikker alkohol, og andre afvigere fra den normale og brede sti.