Læsetid: 5 min.

’De lover guld og grønne skove, men de svigter alle sammen’

Nej-sigerne stoler ikke på politikerne, viser en ny undersøgelse. Til vælgermøde i Reerslev Forsamlingshus blev der både debatteret politikerlede og tillid
28 borgere var forleden samlet i Reerslev Forsamlingshus uden for Roskilde for at blive klogere på EU forud for afstemningen i næste uge.

28 borgere var forleden samlet i Reerslev Forsamlingshus uden for Roskilde for at blive klogere på EU forud for afstemningen i næste uge.

Ulrik Hasemann

25. november 2015

Klokken er 19, og Johan Galster har taget plads bag et panelbord i byens gule forsamlingshus. Bag Johan Galster hænger gamle malerier af bindingsværkshuse. Ved siden af ham sidder kandidater fra fire partier. De er udstyret med håndskrevne navneskilte. Og foran dem sidder de 28 Reerslev-borgere, som har besluttet at bruge aftenen på at blive klogere på det med EU. En af dem, der har taget plads på rækkerne, er forsamlingshusets vicevært Birthe Hillersdal. Hun er ikke i tvivl om, at hun vil stemme nej, for som hun senere forklarer til Information:

»Jeg tør ikke afgive suverænitet. Jeg er bange for, at hvis vi giver dem mere magt dernede, så ender de med at skulle bestemme vores børns øjenfarve. Vi kan godt værne om vores eget lille Danmark.« Hun føler sig ikke overbevist om, at Folketinget vil varetage hendes interesser.

»De politikere, vi har i vagten nu, er ikke dem, jeg har mest tillid til,« siger hun og tilføjer, at hun heller ikke vil stemme ja, hvis flertallet i Folketinget så anderledes ud.

»De lover guld og grønne skove, men de svigter alle sammen,« siger Birthe Hillersdal.

Og så taler de et jurasprog, som almindelige mennesker ikke kan forstå.

»De skulle bare kalde en ko for en ko og en spade for en spade,« siger hun.

Ifølge en ny meningsmåling foretaget af Epinion for to forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er Birthe Hillersdals holdning til politikerne typisk for dem, der vil sige nej til den forestående afstemning om retsforbeholdet. Generelt har de nemlig ikke meget tillid til de folkevalgte. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for to forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Således viser målingen, at 63,5 procent af de borgere, der vil stemme imod ændringen af retsforbeholdet, siger, at de har en ’lille’ eller ’meget lille’ tillid til politikerne. Mens kun 33,4 procent af dem, der vil stemme for ændringen af retsforbeholdet, har en ’lille’ eller ’meget lille’ tillid til politikerne. 24,5 procent af de danskere, der vil stemme for at ændre retsforbeholdet, har ’stor’ eller ’meget stor’ tillid til politikerne, mens det kun er tilfældet for 8,7 procent af dem, som vil stemme imod.

Ulrik Hasemann

Kan Folketinget sige fra?

»Landsbylauget har givet et lille bidrag til øl og vand, og tak for det. Og Jørgen og Hallit vil nu komme rundt og samle jeres stemmer ind, og det vil de også gøre igen til sidst,« siger Johan Galster tilbage i forsamlingshuset og henleder de fremmødtes opmærksomhed på de hjemmelavede stemmekuponer, der ligger på deres stole, mens Jørgen bevæger sig rundt med en forseglet grøn stemmeboks.

Johan Galster erklærer »ballet for åbent«, og Steffen Mølgaard, tidligere byrådsmedlem for Konservative i Høje Taastrup, lægger ud.

Til debatarrangementet i Reerslev Forsamlingshus om retsforbeholdet afholdt de en prøveafstemning

Ulrik Hasemann

Selvom han i aften sidder på ja-siden, indrømmer han, at det er »unaturligt« for ham at stemme ja.

»Jeg bryder mig ikke om at afgive suverænitet, men jeg kan altså ikke se noget galt i de her 22 retsakter. Det grundlæggende spørgsmål er, om vi har tillid til Folketinget, og jeg har mere tillid til, at Folketinget nok skal beslutte, hvilken vej Danmark skal gå, end at EU-bureaukraterne skal beslutte, hvad vi må være med til,« siger han og suppleres af socialdemokraternes kandidat, Jeppe Bruus:

»Vi sidder jo og beslutter ting på danskernes vegne hver eneste dag. Det er det, vi laver i Folketinget. Jeg ved godt, at tilliden til politikere er lavere end til brugtvognsforhandlere, og at det er farligt at bede om jeres tillid, men det er det, vi gør,« siger Jeppe Bruus, folketingsmedlem for Socialdemokraterne, og garanterer, at Folketinget aldrig vil gå med til at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, selvom EU skulle foreslå det.

Ulrik Hasemann

Jeppe Bruus’ garanti beroliger en kvindelig borger, som rejser sig og siger: »Jeg er glad for det, Bruus sagde, med den kriminelle lavalder. Men vil det også være sådan med andre ting. Kan Folketinget sige fra,« spørger hun.

Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti pointerer, at han skam også har tillid til Folketinget.

»Ellers ville jeg ikke bruge så meget tid derinde,« som han siger.

»Men den afgørende forskel for mig er, at i det repræsentative folkestyre kan befolkningen stille politikerne til ansvar og skifte Folketinget ud med nogen, der vedtager nogle andre love, men med EU har man ikke mulighed for at trække et tilvalg tilbage. I skal huske på, at hvis vi sender suverænitet til EU, så bliver det dernede.«

Før debatten stemte 11 ja, 3 stemte nej og 14 vidste ikke, hvor de skulle sætte deres kryds. Efter debatten stemte 13 ja, 5 stemte nej, mens 8 stadig var i tvivl

Ulrik Hasemann

Han har ikke meget tilovers for, at en række partier har lavet en aftale om, at asyl- og flygtningepolitikken ikke skal medtages, hvis danskerne stemmer ja. Han henviser til, at Venstre inden valget i juni lovede, at optjeningsprincippet for børnepenge skulle genindføres, hvis Venstre genvandt regeringsmagten. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, når det gjaldt EU-borgere.

Ja- og nej-sigernes tillid til politikerne

De røde søjler markerer borgere, der er for en ændring af Danmarks retsforbehold, mens de sorte søjler er vælgere, der er imod. På den horisontale akse er seks kategorier baseret på vælgernes tillid til politikerne i almindelighed. Eksempel: 31,5 procent af de vælgere, der vil stemme nej, har ‘meget lille tillid’ til politikerne generelt.

»Blev det løfte overholdt? Nej! Der er tydeligvis ikke noget, der forhindrer dem i ikke at overholde det løfte. Det er jo ikke sådan, at man kan melde dem til politiet,« siger han og peger på, at flertallet i Folketinget hurtigt kan ændre sig.

»Folketinget er en levende organisme. Ja-partierne bemyndiger ethvert tænkeligt og utænkeligt kommende flertal magt uden at spørge befolkningen.«

Afstemning om tillid

Jørgen skriver med tusch resultaterne af den indledende afstemning op på et papir, som hænger på væggen. 11 har stemt ja, og 3 har stemt nej, og hele 14 af de 28 fremmødte har stemt ’ved ikke’.

Johannes Thulesen, en mand i grøn sweater og briller, rejser sig op og erklærer, at han »tror rigtig meget på det repræsentative demokrati«. Den 61-årige massør og formand for forsamlingshuset stemmer ’ved ikke’ i aftenens afstemninger, men er »grundlæggende for et ja,« som han forklarer til Information.

»Et demokrati må bygge på viden og ikke på følelser, og jeg har tillid til folk, som er demokratisk valgte.«

Politikerlede var et af de centrale emner ved debatarrangementet

Ulrik Hasemann

Han synes, at hele snakken om politikerlede er »irriterende«, for selv om politikerne generelt er højtuddannede, så har vi også haft flere statsministre, som kommer fra fattige kår, påpeger han.

Klokken har passeret 21, og Johan Galster beder politikerne runde af. Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne gentager i sin afsluttende bemærkning, at valget »dybest set er en tillidsafstemning«, mens Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti forsøger sig med at vende tingene rundt:

»Hvis I i al tid og evighed tror på, at et hvilket som helst tænkeligt og utænkeligt flertal gør, hvad der er bedst, så stem ja,« siger han, mens Jørgen igen begynder at traske rundt med den grønne stemmeboks. Men det strider imod demokratisansen hos en af borgerne, som rejser sig og siger:

»Undskyld mig lige et øjeblik. Jeg synes, det er forkasteligt, at vi skal stemme før den afsluttende debat.«

Jørgen kigger tøvende op på Johan Galster, som indikerer, at han må fortsætte af hensyn til tidsplanen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Gert Romme
Jørgen Wassmann og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er blot en tilskuer på sidelinjen, der fortsat har pligt til at betale skat, men ikke mere har ret til at stemme. Og som jeg ser det, skyldes et nej ikke ingen ansvar hos vælgerne - men i høj grad et ansvar hos politikerne.

Jeg have stemt ja til at fjerne HELE forbeholdet, hvis jeg havde stemmeret, for jeg ved hvordan retssikkerheden er øget i EU-området, i takt med den reelt er reduceret i Danmark. Og desuden er min tillid til EU efterhånden langt større end min tillid til danske politikere.

Jeg har absolut ingen tillid til, at danske politikere skal kunne sidde og vælge mellem, hvad der skal gælde fra sag til sag - politikernes egen syge ideologier eller EU's forpligtende retslige regler. Faktisk tror jeg, det vil føre til endnu mere uansvarlig og asocial politik samt nepotisme.

Og denne enorme mistillid, som også store dele af den danske befolkning har, har en meget stor del af de danske politikere kun sig selv at takke for.

Ole Henriksen, David Zennaro, Jens Jørn Pedersen, Karsten Aaen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Jeg har tænkt mig at stemme nej og det er fordi jeg tror europol blot er endnu et bukauratisk blændværk, hvor der sidder en masse betjente og snik snakker uden at opklare noget som helst....Jeg tror ikke på at folketinget eller EU for alvor kan få politiet til at fungere.... desværre... hvis jeg kunne tro at europol var en slags guldgruppe for opklaring af kriminalitet, så ville jeg til enhver tid stemme "ja"... men jeg kan ikke tro at det er et effektivt instrument midt i et bureaukrati fyldt med "spader"....

Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz og erik winberg anbefalede denne kommentar

Ja, når først Europol har fundet sine ben? - men det er også retsforbeholdet, det her drejer sig om - og muligheden for folkeafstemninger kontra politikernes "fiduser"!
Se Venstres seneste - i 58 år har dette fungeret, men nu skal vi måske have Pilippinske tilstande?
http://www.trm.dk/da/nyheder/2015/regeringen-goer-det-lettere-at-bygge-i...

Et forsamlingshus, statsministre fra fattige kår (giver det en forskel i demokrati eller evner?) og så det rørende billede med alle ja-krydserne!
Forøvrigt har jeg aldrig set et dametoilet skilt med krydsede ben før? Det er da til at forstå :) - det kan de da forstå...

Jeg kan godt lide forsamlingshuse og folk, der diskutere politik. Ellers var politikken jo ikke folkets; men associationen mellem slidt forsamlingshus med en øldrikker og nogle folk i striktrøjer synes jeg søger at sammenkæde det at sige Nej med et fattigt, marginaliseret valg.

Det er det ikke. Trist at Information vælger to artikler, der forsøger at lave denne sammenligning uden at forsøge at vise det modsatte synspunkt... f.eks. at Nej-sigere er mere oplyste om problemerne med EU end Ja-sigere? At Nej-sigere kommer fra hele det politiske spektrum? At Nej-sigere har ret i, at der er noget galt med juraen og LLR's påstande om garantier for senere folkeafstemninger? At Nej-sigerne viste sig at hjælpe Danmark med at undgå finanskriser og EU-forfatning efter 1992?

Hvorfor ikke lave en dækning, der viser at Ja-sigere er nogle lallende, naive demokrati-snyltere, der på et fuldstændigt uoplyst grundlag går ned og forpester fremtidige generationers mulighed for selvbestemmelse? Det kunne være fedt!

Anne Koed Westergaard, Dennis Laursen, søren ploug, Marianne Christensen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

"Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne gentager i sin afsluttende bemærkning, at valget »dybest set er en tillidsafstemning«" Hvis det er tilfældet ligger det lidt tungt med et ja.

Marianne Christensen

Det kan godt være at ja-sigerne generelt har længere uddannelser. Men der bliver også ført en politik, der tilgodeser midaldrende med lange uddannelser. I gamle dage brugte man guillotinen til at kappe hovederne af magthaverne. I dag bruger vi stadig stemmesedlerne i DK. Men jeg skal ikke høre ret meget mere om, hvor dumme almindelige mennesker er, fordi de ikke giver skattelettelser til Ñordsjællændere før jeg får lyst til at give disse borgerne på flæsket og dårlige forskere et ordentligt løs bagi.

Ja sigerne har generelt en bedre uddannelse, men de er ifølge undersøgelser også generelt set, dem der tjener mest, har den bedste økonomi, og er det det uddannelsesmæssige, eller er det det økonomiske der driver dem til dette 'Ja'?

Valget er når man fjerner overfladen, et valg om demokratiet, vil vi have mere eller mindre demokrati.

@Marianne Christensen:
"Det kan godt være at ja-sigerne generelt har længere uddannelser."
Der er forskel på at være akademiker og intellektuel; man kan sagtens være det ene, uden at være det andet.

Magnus Guldager Groth

@Poul Solrart Sørensen der sidder ingen betjente i Europol. Det er en database hvor politiet kan søge om information fra andre EU landes journaler.

Derudover synes jeg stadig du skal stemme nej. Der mange andre grunde at vælge imellem.