Målet med politik er det gode liv – ikke en stærk stat

De nye politiske reformer reducerer danskerne til fodsoldater for konkurrencestaten. Og det er helt forkert, mener formanden for Dansk Psykolog Forening. Politikernes vigtigste opgave er at sikre, at flest muligt har et godt liv
’Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden.’ Sådan lyder det fra Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

’Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden.’ Sådan lyder det fra Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Jakob Dall
10. november 2015
Delt 11 gange

»Jeg vil have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater.«

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening, og så er hun – som citatet ovenfor fra ’Debatten’ på DR2 viser – træt af, at man i politik har for meget fokus på at skabe en stærk konkurrencestat, i stedet for at skabe et samfund, hvor alle har det godt. Budskabet gav genlyd på sociale – og en række andre – medier, og derudover har hun for nylig fremført det ved flere lejligheder – for politikerne taler om landets borgere på en måde, som Eva Secher Mathiasen ikke længere kan holde ud.

»Det nytter ikke noget, at politikere presser borgerne ned i en konkurrencedagsorden, der handler om, at vi skal arbejde mere og tjene flere penge. Vi kan jo se, at der er mange mennesker, der går og har det skidt, og hvis ikke politikerne formår at tage hånd om dem, ja, så bliver konkurrencestaten ikke spor stærk,« siger Eva Secher Mathiasen til Information.

Hun peger på, at ringe trivsel er et massivt problem og henviser til WHO’s vurdering af, at depression om 30 år vil være den primære årsag til, at mennesker står uden for arbejdsmarkedet.

Meningen med politik

– Hvad er det for en slags politikere, du efterlyser?

»Jeg mangler nogle visionære politikere, som ikke taler dunder til danskerne. Hver gang, politikerne har skabt en ny reform, fortæller de os, at den er blevet til, fordi vi ikke er arbejdsomme nok, hurtige nok eller kvikke nok. Dagpengereformen blev til, fordi vi er dovne og arbejdssky, og fremdriftsreformen blev skabt, fordi vi ikke er beslutsomme og hurtige nok. Med reformerne styrkes konkurrencestaten, siger politikerne, men jeg vil meget hellere have politikere, der interesserer sig for, hvordan vi får skabt et Danmark, hvor flest mulige borgere trives og har det godt.«

– Er politikernes vigtigste opgave at sikre, at borgerne har et godt liv?

»Ja. Jeg kan slet ikke se meningen med politik, hvis ikke det handler om at skabe gode og meningsfulde liv. Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden. Når vi laver reformer, der kun handler om at drive konkurrencestaten så hårdt og stærkt som muligt, og slet ikke handler om, hvordan vi har det, mens vi gør det, så synes jeg, det er meget tydeligt, at politikerne ikke prioriterer, at borgerne har det godt.«

– Kan du komme i tanke om nogle politikere, der sætter det gode liv før konkurrencestaten?

»Det her handler ikke om bestemte politikere eller partifarver. Jeg retter en kritik, der går på tværs af et regeringsskifte. Min kritik omfatter både den nuværende og den tidligere regering.«

Fodsoldater

Ifølge Eva Secher Mathiasen er politikerne i gang med at gøre Danmarks borgere til »fodsoldater for konkurrencestaten« og derved at reducere borgerne til kun at have én funktion: at betjene staten, som skal være stærk i en globaliseret sammenhæng.

»Jeg anerkender, at globaliseringen skaber udfordringer. Danske virksomheder skal kunne konkurrere internationalt, og vi har en arbejdsstyrke i forandring samtidig med, at velfærdsopgaverne vokser.«

Det er klart, at vi er nødt til at prioritere, siger Eva Secher Mathiasen, men hvis politikerne kun leder efter løsningen i økonomien og ikke i den menneskelige styrke, overser man ifølge Eva Secher Mathiasen noget helt fundamentalt i forhold til at sikre danskerne en god fremtid.

Det gode liv

»Der er nogle, der synes, det er forkælet og naivt at tro på, at det er nødvendigt at investere i, at vi har det godt. Det er i sig selv et symptom på, at vi er helt på den gale vej,« siger hun.

»Borgerne har ikke længere et formål i sig selv, og det synes jeg er helt forkert. Vores primære opgave er ikke at gøre Danmark økonomisk stærkt. Vores primære mål er at trives og have et godt liv,« siger Eva Secher Mathiasen.

– Hvad er et godt liv?

»Det er op til den enkelte. Der kunne jeg ikke drømme om at bestemme, for det gode liv kan være tusind forskellige ting, og det skal det have lov til at være. Problemet er bare, at lige nu er det ikke alle, der har forudsætningerne for at vælge det liv, de synes er godt for dem. Det er politikerne holdt op med at give plads til.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

At Borgerne ikke længere har et formål i sig selv skyldes liberalismens svigt af individet og dens transformation til neoliberalismen med et samtidigt knæfald for kapitalismen.

Eva Secher Mathiasen, er desværre faldet i gryden med falsk bevidsthed om hvem Staten er. Det er ikke Staten, der skaber konkurrencesamfundet. Det er kapitalismen i samarbejde med deres neoliberale politikere. Der skal for eksempel en stærk Stat til at regulerer erhvervslivets indsats i arbejdsmiljøspørgsmål - også omkring det psykiske arbejdsmiljø. Listen er lang med hensyn til de reguleringstiltag erhvervslivet gerne ser nedlagt, hvis de får udmanøvreret Statens greb om arbejdsmarkedet.

Målet er ikke Anders Foghs svage minimalstat, men en stærk socialstat.

Brugerbillede for John Christensen

Målet med politik er det gode liv – ikke en stærk stat (???)

Politisk KAMP - er - kampen om MAGTEN i samfundet.

Politisk kamp for - det gode liv for flertallet - går via forsvar af velfærds/socialstaten og for skabelsen af socialisme.

"Konkurrencestaten" er en bastard som befolkningen ikke ønsker at trælle i!
Accepter derfor ikke nedskæringer og besparelser, FIGHT BACK!

God dag der ude

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

På avisens forside er overskriften blevet ændret til: "Politik bør handle om det gode liv - ikke om økonomi". Det er en pudsig omskrivning, for økonomisk videnskab handler netop blandt andet om hvordan samfundet kan indrettes så befolkningen opnår det gode liv i så vidt omfang som muligt - alt efter hvad folk nu hver især lægger i begrebet "det gode liv". På det punkt er der altså ikke nogen modsætning mellem hvad den interviewede psykolog opfatter som det gode liv, og den samfundsvidenskabelige nabodisciplin økonomien.
Men mennesker interagerer jo med hinanden i et samfund, og derfor opstår der også en række interessemodsætninger. Politik handler ikke mindst om at regulere rammerne for interaktionen, og dermed også tage stilling til disse interessemodsætninger. Uddannelse og social omsorg skal f.eks. finansieres via beskatning af andre mennesker, så det går ud over nogen at opretholde disse aktiviteter. Præcis hvor grænsen bør gå mellem pligten over for andre mennesker og ønsket om selv frit at kunne vælge det liv man nu synes er bedst for én selv, er et helt fundamental omdrejningspunkt for den politiske samtale. Man kan sagtens argumentere for at det der forstås ved konkurrencestaten, netop er vejen til "et Danmark, hvor flest mulige borgere trives og har det godt." Hvis man er uenig, bør man måske forsøge at sætte sig nærmere ind i ræsonnementet bag konkurrencestaten for at forsøge at levere en mere kvalificeret kritik.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Brugerbillede for Steffen Gliese

Tanken om at skulle kunne konkurrere på eksport er bagvendt: hvis man tjener sit hjemmemarked bedst muligt, sikrer man også bedst en international efterspørgsel. Sådan har det altid været. Når man tænker på udlandet først, sker der netop en fremmedgørelse i forhold til produktionens kvalitet som et mål i sig selv.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Dårligt eksempel, Bill : " Der skal for eksempel en stærk Stat til at regulerer erhvervslivets indsats i arbejdsmiljøspørgsmål - også omkring det psykiske arbejdsmiljø. "
Dette er jo netop noget, der "handler om at skabe gode og meningsfulde liv."
Det er nemt at finde eksempler på det modsatte - anført af den herskende klasse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Larsen

Altså, enhver ved da, at en velholdt vognpark yder bedre end en der ikke er velholdt. Vi kan også bruge heste som eksempel, en arbejdshest skal passes og plejes så den trives, så yder den også optimalt for sin herre og i længere tid.
Det samme gælder mennesker. Hvis vores skiftende regeringer vil have vi borgere yder det optimale vi hver især kan, så er de også nødt til at give os plads til at have et godt liv og lade være med at ville gøre alle folk ens. Hvad det gode liv er, skal politkerne slet ikke definere for os, som de gør nu med fx, at folk skal ikke parkeres og arbejde er det eneste rigtige, at mindre penge er det eneste rigtige osv osv.
Og DER knækker filmen... eller det gjorde den for 25-30 år siden, for pisk er blevet til mere pisk, men gulerødderne er fjernet. Så nu er vi ikke andet end udslidte arbejdsheste og er blevet det på rekordtid.

Brugerbillede for Troels Larsen

Steffen Gliese
Hvis du har den endelige løsning på hvad der er Det Gode Liv, så er vi omkring 7 milliarder mennesker, der gerne vil høre nærmere.

Så vidt jeg ved, så kan Det Gode Liv ikke reduceres til "det modsatte af materialisme og varefetishisme."

Et citat jeg tit vender tilbage til fra John Stuart Mills "On Liberty":

"A man cannot get a coat or a pair of boots to fit him, unless they are either made to his measure, or he has a whole warehouseful to choose from: and is it easier to fit him with a life than with a coat, or are human beings more like one another in their whole physical and spiritual conformation than in the shape of their feet?"

Jeg vil ikke afvise, at der findes nogen, for hvem Det Gode Liv kan være en art materialisme - blot fordi jeg ikke selv kan forestille mig det.

I forhold til selve artiklen - stort set enig på alle punkter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Dualisme : Materialisme versus idealisme.
I filosofien og i daglig tale.
Idealismen er nok bedre som ideal, ideelt set. Men verden (universet, virkeligheden, samfundet et.c.) er grundlæggende af materiel art (ontologisk og empirisk.)
Det materielle kommer forud for det ideelle, idealisme, ideologi og argumentation.
Men, at dyrke materiel rigdom og forbruk som en Mammon eller anden afgud, er da
et sølle fundament at bygge et verdensbillede og samfundsideal på.
Maden kommer først, moralen følger efter. (Bertolt Brecht, Die Dreigroschenoper, Tolvskillingsoperaen. Musik af Kurt Weil.)
(Idealsamfund m.a.o., med andre ord, Guru Formand Mao (Tse-Dong).)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Spørgsmålet er om vi i Vesten befinder os på randen eller endestationen af de sidste guldbeholdninger fra imperialismens tid. EU, Nato, USA kæmper indædt på at bevare dette fortidslevn - vha. militær og protektionisme. Kina og Rusland er jo officielt Vestens største trussel - selv om de intet har gjort andet end at byde ind med kravet om alternativ verdensorden, hvor de får behørig respekt.

Eva Secher Mathiasen har så evig ret i sin vurdering af hvad det gode samfund er - problemet er bare - har vi levet af reelt global udplyndring siden efterkrigstiden - hvor den kloge narrer den mindre kloge, og hvor vi som borgere har kunnet vende ryggen til og lade kongmoleraterne hive skattekister hjem til finansiering af plejehjem og cykelstier.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Poul Schou
Økonomisk videnskab er ikke videnskab, men terror mod befolkningen.

Den såkalte økonomisk videnskab handler om studiet af skabelsen af rigdom, den internationale økonomiske kriminelle finanssektor og den ligeledes kriminelle politiske elite, der i Danmark, Spanien og Grækenland mf. holder hånden under det illegitime finanssystem der senest kostede danskerne DKK 400 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger.

To ord:
Organiseret kriminalitet.

Brugerbillede for Herman Hansen

Det er næsten tragisk, at Danmark har været et af de lande som har kritiseret systemer som Kina for deres manglende menneskerettigheder, besættelse af Tibet, ytringsfrihed, samt andet meget andet "godt" - Lige indtil der gik penge idet.

Nu halser vi (vores politikere) på alle niveauer efter kinesiske værdier godt hjulpet på vej af en spoleret, usolidarisk, egoistisk, sig-selv-nok-og-først, overforkælet "krifa" generation X, Y ,Z (eller hvad ved jeg hvad den kaldes).

Brugerbillede for Johan Enemark

"Økonomisk videnskab" - sikke et oxymoron. Oversat fra nysprog: "Kapitalistisk indoktrinering".

Der findes selvfølgelig økonomer som Piketty, der er i stand til i nogen grad at modstå gruppepresset, men de er sjældnere end ærlige politikere. Hertil kommer, at deres løsningsforslag oftest ikke er særlig progressive, selvom de af mainstream-pressen bliver udlagt som sådan.

Den eneste nogenlunde videnskabeligt redelige del af den såkaldte "økonomiske videnskab" er spilteorien/eksperimentaløkonomien, men det hænger nok sammen med psykologernes høje grad af indflydelse på dette felt.

I øvrigt - interviewet her er okay, men sikke en elendig og misvisende titel.

Brugerbillede for Morten P. Nielsen

Det har været min kæphest i mange år snart. Skiftet, der går ud på at politikerne opfatter samfundet som en virksomhed og borgene som dens medarbejdere. Den selvstændige tilværelse er blevet ligegyldig, kompasset er den økonomiske kalkule. DJØF rules the waves.

Der forrykte er, at den velfærdsstat, som liberalisterne (hej Corydon!) har så travlt med at demontere for at tækkes et lille segment af virksomhedsejere og højtlønnede, i generationer har demonstreret sin styrke. Men fakta-resistens er nærmest blevet et kriterium for at fungere som politiker i dag.

Brugerbillede for Claus Christensen

Det gode liv er eksistere ikke. Vi er tvangsindlagt til at please magteliten, størstedelen af dem økonomer og jurister der reelt intet skaber ud over at lukrere på andre folks desperation, nød og ødelæggelse. Loven blev skabt for at beskytte de svage mod de stærke, nu bliver den brugt af de stærke til at holde de svage nede. Jeg får det dårligt og det gode liv for mig må være at gøre oprør. Anyone ?????

Brugerbillede for Leo Nygaard

Så blev fy-ordet liberalister igen misbrugt - Morten (ellers er jeg enig)
Liberalitet betyder frihed.
Hvis magthaverne var liberale, gav de størst mulig frihed til folket. Det gør de ikke.

Socialdemokratismen (og det smitter) nurser i misforstået godhed befolkningen og gør den derfor en bjørnetjeneste. Med friheden følger ansvaret. Størst mulig ansvar for eget liv. Enhver må bidrage efter bedste evne uden at staten skal bruge pisken.

Derfor er min konsekvens at gå ind for UBI - Basisindkomst, som vejen til frihed under ansvar.
Samtidig en respekt for den, der yder en indsats ved at lønarbejde og derved hæve sin levestandard. ("Det skal kunne betale sig at arbejde").

Hvis en borger bruger friheden ved at udvise initiativ og handlekraft, er han liberal. Men agerer han til skade for andre, er han ikke liberal. Så er han frihedsrøver - helt som den (uddannelsesattraktive) herskende klasse, som i deres nursende bedreviden fortæller borgerne, hvordan vi skal leve vores liv.

Eksemplerne herpå står i kø.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Man skal dælme have en noget voldsom hæklefejl i kysen for at stemme på Alternativet. Alternativet går ind for det grønne, for miljøet, siger de, og så er de gudhjælpemig jubeltilhængere af EU, som arbejder råt på at indføre GMO-afgrøder, som arbejder råt på at fjerne enhver modstand mod landbrugets umådeholdne tilsvining af vores fælles jord, som betaler landbruget kompensation fordi de ikke kan afsætte deres produkter. Enten er Alternativet angrebet af demens i svær grad eller også er de fyldt med løgn - som de fleste politikere i Danmark.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det var fantastisk og overraskende at høre Mathiasen i debatten overfor de vanetænkende politikere.
Den eneste, der fulgte noget af den samme tankegang, var Josefine Fock fra Alternativet !
(Alternativets motiver for deres holdning til EU trænger til opklaring - for mig)
Emnet er relevant ift EU. Mange siger ja til EU, men ønsker sig et andet EU. Ikke den overstatslige detailstyrende organisation, men det nødvendige samarbejde. Da der ikke er udsigter til ændringer i den retning, er mange imod - som i statens overstyring, hvor den ikke er nødvendig.
Store forhold, som lige nu folkevandringen, strides man om. Den danske regering vil åbenbart ikke solidarisk samarbejde, når det virkelig gælder, men gerne, når vores selvbestemmelsesret skal fjernes.
Derfor - Mathiasens budskab kan sagtens løftes op til det højere niveau. Det er samme sygdom, der skal bekæmpes.

Brugerbillede for Liliane Murray

I weekenden var jeg hos bageren, hylderne bugnede af italiensk giabatta i forskellige udformninger, meget morderne. Jeg kiggede mig om efter noget af vores traditionelle danske morgenbrød, Birkes, horn, gifler, kryddere, osv. Der var ingen at få, jeg spurgte bagerjomfruen om man dog ikke kunne få dansk morgenbrød mere?
Bageren, en ung mand først i 30erne stod bag ved, og gav et kort 'nej', det beklagede jeg så, at man ikke kunne, og udtrykte min undren. "Det er 2015, sådan ser udviklingen ud." Føjede han herefter til. "Nej, svarede jeg sådan ser afviklingen ud".
Kan danske bagere overhovedet bage mere, eller kan de kun skære hul på en sæk dejblanding, og hælde vandet i og røre det rundt? Dette er dansk erhvervsliv når det er bedst.

Er der nogen der har tænkt over, at den faglige stolthed og arbejdmoral, var allerhøjest, dengang Danmark stadig var et socialt og velfærdsbaseret samfund (læs socialistisk), er det ikke det de moderne politikere så desperat forsøger, at piske ud af befolkningen, en høj arbejdsmoral og faglig stolthed? Og så er det hos dem selv at løsningen på 'problemet' ligger, det er ikke befolkningen der skal ændre sig, men politikerne.

Brugerbillede for Peter Jensen

"Der forrykte er, at den velfærdsstat, som liberalisterne (hej Corydon!) har så travlt med at demontere for at tækkes et lille segment af virksomhedsejere og højtlønnede, i generationer har demonstreret sin styrke. Men fakta-resistens er nærmest blevet et kriterium for at fungere som politiker i dag."

Andre ville (kunne) hævde at tilhængere af klassesamarbejdet, som jo evindeligt har hævdet at styrkeforholdenes bevægelse indenfor samarbejdet udgjorde en kamp, har vist sin forudsigelige udsigtsløshed. Pinen er blot blevet trukket ud; formaliseringen af et tilsyneladende ligeværdigt samarbejde blev en skueproces - og i dag ser vi kampe fra hus til hus, mens meningsmodstanden strategisk og taktisk kvæles. Ville andre (kunne) hævde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Og jo, basisindkomst kan nemt komme til at øge uligheden, da basisindkomst gør ud på at samtlige borgere får X antal kroner om året som de ikke behøver at arbejde for. Basisindkomst skal erstatte, alle sociale indkomster, hvor dem der er i arbejde kan se det som en bonus oveni den indkomst de i forvejen har, altså en forøgelse af uligheden, svarende til basislønnen eller mere, da mange på sociale indkomster vil opleve en reel indkomstnedgang, hvor der ikke længere tages højde for individuelle behov.
Basisindkomst er en ny-liberal tankegang, man køber sig fri for et ansvar, samtidig med at man vil reducerer 'staten'.

Basisindkomst er en forlokkende illusion, efter illusion kommer som oftest desillusion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Med den frekvens af religiøse fanatikerer statsministeren giver embeder og omgåes, er jeg ved at være i tvivl om det er nogen af dele den nuværende regering vil.
I et land hvor der er religionsfrihed ved lov, bekymrer det mig. at se så mange fanatikere i inderkredsen af regeringen. Frygter at lovarbejde laves med religiøse bagtanker, og stiller annuleringen af Irak komissionen i et nyt lys. Gik vi virkelig i krig fordi det var muslimer vi skulle slå ihjel?
Stærk stat eller religion?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

Lise Lotte Rahbek:
"Det er jo dybt uinteressant om tankerne bag konkurrencestaten er fine og gode, når den praktiske implementering af konkurrencestaten genererer et inhumant samfund, hvor kun de mest rå egoister har lyst til at leve."

Jeg opfatter ikke din skelnen mellem intentioner og praksis mht. konkurrencestaten som så relevant i denne sammenhæng. Pointen er at mange argumenterer for at de tiltag der ofte tænkes på når man snakker om "konkurrencestaten", faktisk fører til et bedre samfund. Det kan man så være uenig i, og så må man tage debatten. Men en fornuftig debat starter med at man ærligt forsøger at sætte sig ind i og forstå modpartens synspunkter. Og svarer reelt på begrundelserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

Steffen Gliese,

et spørgsmål til dig som går vinkelret på nærværende tråd: Er du den samme person som den "Peter Hansen", jeg tidligere har udvekslet en række synspunkter med her på hjemmesiden? Din profiltekst er præcis den samme som hans. Hvis ja: Hvorfor har du skiftet navn, og hvis nej: Hvorfor har du overtaget en anden persons profiltekst?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Basisindkomst : Man kan ikke vide noget bestemt før, det er detaljeret.
Ubetinget, individuel - også for børn - "Det gode liv ".
Og udformningen af en tilhørende skattereform.
Meget kort sagt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Hvis man går ud fra grundideerne i borgerløn/basisindkomst, alle modtager det samme beløb, inkl. børn (det bliver ikke sjovt at være enlig, det koster allerede 40% mere for en enlig (p.p.) at leve/følge med, end det gør for et ægtepar (p.p)). Sociale ydelser afskaffes, tilskudsordninger med mere, da de efter indførelse betragtes som overflødige, bureaukratiet skal afskaffes, ingen hensyn til individets behov.

Hvis man går ud fra de argumenter der bruges for en basisindkomst, så kan man godt sige noget om det. Spørgsmålet er hvor mange af dem der heiler basisindkomst, der også helt har forstået, hvad det i sandhed indebærer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Hvidt-Pedersen

I udgangs punktet lyder det jo meget godt: Ved konkurrence producer vi flere og bedre produkter og tjenester! Så vi får et rigere samfund.
Men!!! En konkurrence er jo kendetegnet ved at der er en eller nogle enkelte vindere og mange (de fleste) tabere.
Ved at indføre et konkurrence-samfund får vi et taber-samfund!

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Lærke skriver
De nye politiske reformer reducerer danskerne til fodsoldater for konkurrencestaten. Og det er helt forkert, mener formanden for Dansk Psykolog Forening. Politikernes vigtigste opgave er at sikre, at flest muligt har et godt liv.
Heri kan jeg kun være enig den måde at håndtere de politiske udfordringer med en grådig konkurrencestat æder det gode liv op.
Den konservative samfundsmodel hvor der for at få den til at fungere måtte de små som store tandhjul arbejde sammen er nu næsten udraderet, og aflyst af grådigheden hvor mere skal gives til de besiddende, Bedre står det ikke til hos venstrefløjen som har lullet sig selv i søvn med det går nok eller også kommer revolutionen og redder os. Vi skal bare tale om omfordeling af de skabte værdier.
Kampen for det gode liv er gået tabt med indførelsen af den liberalistiske grundlov med den stærkestes ret til at æde den svageste.
Arbejdsmiljøet er her et godt eksempel. Liberalisterne vil give virksomhedsejerne ret til at forringe arbejdsmiljøet, så endnu flere kan blive syge og belaste sundhedsudgifterne, sygehuse vil få overbelægninger, medicinudgifterne vil komme på himmelflugt.
Stil jer selv det spørgsmål hvem ud over de ramte syge, må betale for et forringet arbejdsmiljø.
Ikke den tvivlsomme liberalistiske konkurrence stat nej det må det danske velfærdssamfund.
Ja sådan kan vi tage eksempel efter eksempel.
Her savner vi en røst fra den konservative/socialdemokratiske samfundsmodel men også fra den progressive venstrefløj.
Hvornår siger de fra og står sammen de to samfundsmodeller om at kistelægge konkurrence samfundets lyksaligheder som er lykken for magthaverne i enhver form. Erstatter det med at flets mulige skal have det gode liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Poul Schou Målet med politik er det gode liv – ikke en stærk stat.

Poul Schou du skriver:
Fra link:
"Kapitel III: Den økonomiske vækst og miljøet"

"I kapitlet præsenteres beregninger, viser at det med standardudgaven af DICE vil det være optimalt at føre en klimapolitik, der fører til en temperaturstigning på 3½ grad. Dette resultat afhænger dog blandt andet af afvejningen mellem nutidige og fremtidige generationer. Alternative beregninger viser, at det med en højere vægt på fremtidige generationers velfærd kan være optimalt at sigte efter en maksimal temperaturstigning på 2 grader."

Link: http://www.dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2015/kapitel-iii-oe...

Jeg håber du kan forstå, at økonomer med dit syn, på den verden mine børn skal kunne overleve i, må betragtes som udenfor pædagogik rækkevidde, med dine anbefalinger til vores folkevalgte politikkere og med din besynderlige tilgang til 'det gode liv' i den af dig påståede 'økonomiske videnskabs navn'.

anbefalede denne kommentar

Sider