Læsetid: 3 min.

Målet med politik er det gode liv – ikke en stærk stat

De nye politiske reformer reducerer danskerne til fodsoldater for konkurrencestaten. Og det er helt forkert, mener formanden for Dansk Psykolog Forening. Politikernes vigtigste opgave er at sikre, at flest muligt har et godt liv
’Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden.’ Sådan lyder det fra Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Jakob Dall

10. november 2015

»Jeg vil have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater.«

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening, og så er hun – som citatet ovenfor fra ’Debatten’ på DR2 viser – træt af, at man i politik har for meget fokus på at skabe en stærk konkurrencestat, i stedet for at skabe et samfund, hvor alle har det godt. Budskabet gav genlyd på sociale – og en række andre – medier, og derudover har hun for nylig fremført det ved flere lejligheder – for politikerne taler om landets borgere på en måde, som Eva Secher Mathiasen ikke længere kan holde ud.

»Det nytter ikke noget, at politikere presser borgerne ned i en konkurrencedagsorden, der handler om, at vi skal arbejde mere og tjene flere penge. Vi kan jo se, at der er mange mennesker, der går og har det skidt, og hvis ikke politikerne formår at tage hånd om dem, ja, så bliver konkurrencestaten ikke spor stærk,« siger Eva Secher Mathiasen til Information.

Hun peger på, at ringe trivsel er et massivt problem og henviser til WHO’s vurdering af, at depression om 30 år vil være den primære årsag til, at mennesker står uden for arbejdsmarkedet.

Meningen med politik

– Hvad er det for en slags politikere, du efterlyser?

»Jeg mangler nogle visionære politikere, som ikke taler dunder til danskerne. Hver gang, politikerne har skabt en ny reform, fortæller de os, at den er blevet til, fordi vi ikke er arbejdsomme nok, hurtige nok eller kvikke nok. Dagpengereformen blev til, fordi vi er dovne og arbejdssky, og fremdriftsreformen blev skabt, fordi vi ikke er beslutsomme og hurtige nok. Med reformerne styrkes konkurrencestaten, siger politikerne, men jeg vil meget hellere have politikere, der interesserer sig for, hvordan vi får skabt et Danmark, hvor flest mulige borgere trives og har det godt.«

– Er politikernes vigtigste opgave at sikre, at borgerne har et godt liv?

»Ja. Jeg kan slet ikke se meningen med politik, hvis ikke det handler om at skabe gode og meningsfulde liv. Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden. Når vi laver reformer, der kun handler om at drive konkurrencestaten så hårdt og stærkt som muligt, og slet ikke handler om, hvordan vi har det, mens vi gør det, så synes jeg, det er meget tydeligt, at politikerne ikke prioriterer, at borgerne har det godt.«

– Kan du komme i tanke om nogle politikere, der sætter det gode liv før konkurrencestaten?

»Det her handler ikke om bestemte politikere eller partifarver. Jeg retter en kritik, der går på tværs af et regeringsskifte. Min kritik omfatter både den nuværende og den tidligere regering.«

Fodsoldater

Ifølge Eva Secher Mathiasen er politikerne i gang med at gøre Danmarks borgere til »fodsoldater for konkurrencestaten« og derved at reducere borgerne til kun at have én funktion: at betjene staten, som skal være stærk i en globaliseret sammenhæng.

»Jeg anerkender, at globaliseringen skaber udfordringer. Danske virksomheder skal kunne konkurrere internationalt, og vi har en arbejdsstyrke i forandring samtidig med, at velfærdsopgaverne vokser.«

Det er klart, at vi er nødt til at prioritere, siger Eva Secher Mathiasen, men hvis politikerne kun leder efter løsningen i økonomien og ikke i den menneskelige styrke, overser man ifølge Eva Secher Mathiasen noget helt fundamentalt i forhold til at sikre danskerne en god fremtid.

Det gode liv

»Der er nogle, der synes, det er forkælet og naivt at tro på, at det er nødvendigt at investere i, at vi har det godt. Det er i sig selv et symptom på, at vi er helt på den gale vej,« siger hun.

»Borgerne har ikke længere et formål i sig selv, og det synes jeg er helt forkert. Vores primære opgave er ikke at gøre Danmark økonomisk stærkt. Vores primære mål er at trives og have et godt liv,« siger Eva Secher Mathiasen.

– Hvad er et godt liv?

»Det er op til den enkelte. Der kunne jeg ikke drømme om at bestemme, for det gode liv kan være tusind forskellige ting, og det skal det have lov til at være. Problemet er bare, at lige nu er det ikke alle, der har forudsætningerne for at vælge det liv, de synes er godt for dem. Det er politikerne holdt op med at give plads til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Estermarie Mandelquist
  • Leif Koldkjær
  • peter fonnesbech
  • Henrik Larsen
  • Louise Zastrow
  • Kurt Nielsen
  • Arne Henriksen
  • Vivi Rindom
  • Dennis Berg
  • Carsten Søndergaard
  • Christel Mayland Jensen
  • Michal Bagger
  • Kurt Loftkjær
  • Hans Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Trille Hassager
  • Ole Henriksen
  • Gert Selmer Jensen
  • Flemming Berger
  • Kirsten Askjær
  • Torben K L Jensen
  • Peter Hansen
  • Marianne Rasmussen
  • Charlotte Vestergaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Sofie Nielsen
  • Steen Bahnsen
  • Ole Steensen
  • Morten P. Nielsen
  • Torben Skov
  • morten andersen
  • Herman Hansen
  • Slettet Bruger
  • Jørn Sonny Chabert
  • June Beltoft
  • Tarje Bargheer
  • Christian Mørkeberg
  • Torben Selch
  • Heidi Larsen
  • Jonas Pedersen
  • Lene Houmand Kristensen
  • Carsten Pedersen
  • Torben R. Jensen
  • Anne Eriksen
  • Jørn Andersen
  • Keld Albrektsen
  • Kirsten Mindegaard
  • Dorte Sørensen
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Leif Koldkjær, peter fonnesbech, Henrik Larsen, Louise Zastrow, Kurt Nielsen, Arne Henriksen, Vivi Rindom, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, Christel Mayland Jensen, Michal Bagger, Kurt Loftkjær, Hans Larsen, Jørgen Steen Andersen, Trille Hassager, Ole Henriksen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Kirsten Askjær, Torben K L Jensen, Peter Hansen, Marianne Rasmussen, Charlotte Vestergaard, Niels Duus Nielsen, Anne Sofie Nielsen, Steen Bahnsen, Ole Steensen, Morten P. Nielsen, Torben Skov, morten andersen, Herman Hansen, Slettet Bruger, Jørn Sonny Chabert, June Beltoft, Tarje Bargheer, Christian Mørkeberg, Torben Selch, Heidi Larsen, Jonas Pedersen, Lene Houmand Kristensen, Carsten Pedersen, Torben R. Jensen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Keld Albrektsen, Kirsten Mindegaard, Dorte Sørensen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Leo, 'demokrati' er ikke synonymt med 'parti og folketing', som muligvis kan fungere som demokratiets funktionelle redskaber, men som ikke gør det for nærværende.

Ole Vagn Christensen

Leo skriver til Linda og ikke mindst Randi følgende citat " Du bekræfter jo min konklusion, Randi : "magten udøves ikke gennem parti og folketing",
hvor af følger, at vi, der må tro på demokratiet, er naive. Tak for den klarhed.
Følgelig er det, stadig ifølge dig, nyttesløst at vi - et mindretal - "arbejder med at udvide vores bevidsthed og forståelse".
Lad os slå fast ingen, mener jeg har skrevet at det er nytteløst at arbejde for at udvide bevisthed og forståelse. Leo. Det debatten drejer sig om er kan vi nå til at politik handler om at skabe forståelse med at skabe det gode liv. Hvis vi beholder den stærke stat eller et andet udtryk konkurrence staten. Mit svar er nej, hvem skal stoppe den udvikling det er der kun folket der kan gøre, gør folket det vil det brede sig til politikkerne og til de politiske foreninger som naturligvis ikke vil være i konflikt med deres vælgere som ønsker politikkere som ikke er at sammenligne med ledere af supermarkedet.

Ole Vagn Christensen, partierne er jo ikke demokratiske, medmindre de repræsenterer de politiske synspunkter, vælgerne ønsker fremmet.

randi christiansen

Alle ved, at bygningens fundament afgør dens funktionalitet. Vi slås om rationer i et system, som er grundlæggende dysfunktionelt, fordi dets fundament - naturens lovmæssigheder - ikke respekteres, og fordi den miljø-og socioøkonomiske referenceramme er den neoliberale, privatkapitaliserende konkurrencestatsøkonomi. Vi er nået til et punkt, hvor lappeløsningerne i stigende grad øger forvirringen og kompleksiteten og forværrer status quo. Hvis man vil forsøge sig med en essentiel udlægning, kunne det være : privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, som er naturressourcerne, skaber konflikt i stedet for det nødvendige samarbejde.

Jens Thaarup Nyberg

"Først med en udbredt mening om, hvad det gode liv er på mange fronter, kan folkets mening slå igennem. Men det er jo ikke nemt, når flertallet mener, at de har det sgu da meget godt."
Det kan næppe være nemmere; meningen om det gode liv deles af flertallet. Problemet opstår med de dårlige liv, det gode liv afstedkommer; dem er folket fjendtlige overfor.

Ole Vagn Christensen

Leo alt handler om at få forståelse for folkets vilje men var det ikke søren kirkegaard der sagde for at få et folk i bevægelse må du sætte dig ind i hvordan de står og forstå dem så du kan få dem i bevægelse. Hvorfor du med supermarkedspolitik ikke skaber bevægelse. Det gør du kun med helhedsbetragtninger hvad er det du vil byde dit folk endnu har jeg ikke set at du har formuleret et sådan budskab der får dit folk til at forstå hvorfor statsmagten ikke tænker på det gode liv i stedet for i populistiske termer om at økonomitænkning.
Når vi ved at ved at tænke besparelser er det kortsigtet det er bedre for økonomien end det er at tænke på at konsekvenserne gør det dyrere.
Her på dialogen håber jeg snart at vi ser forslag fra Leo om hvordan får vi folket med os.

randi christiansen

Nej leo, det er vi ikke, vores disput startede her :

"Leo Nygaard
13. november, 2015 - 20:03
Randi . " Den neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestat har til overflod bevist sin dysfunktionalitet ifht at tilgodese borgernes fundamentale behov. Og at påstå, at det sker på grundlag af en demokratisk beslutning, er stadig tydeligere en løgn. "
Jamen, borgernes deltagelse ER demokratiet ! Derfor ingen løgn. Det er en grundvilkår.
Fornægter du det, fornægter du demokratiet - her i landet og i verden. .... "

Og så kan du selv køre tilbage og finde mit argumenterede forsvar for min påstand om at det er løgn, at vi lever i et demokrati.

Jeg fornemmer en strid om ord, men fordi ord skaber virkelighed, er deres præcision vigtig.

Ole Vagn Christensen

Leo hvorfor fremlægger du ikke det du mener skal til for at få folkelig tilslutning som kan få partierne til at bevæge sig.
lad os høre din mening herom. Endnu har du ikke med din argumentation i de mange debatter bevist at du kan sætte dig ind i at du forstår folkets behov som kan få dem i bevægelse så partierne kan få fodfæste i folket,

Ole Vagn Christensen

Leo skriver til mig citat "Politik drives gennem de politiske partier. Selv om man ikke skulle tro det, gør de alle det, de mener er bedst for landets borgere og deres behov. "
Hvor står der noget om partier i grundloven.
For mig har det været en praktisk foranstaltning for at samle interesser for at skabe et samfund der hænger sammen.
Men partiers svaghed er at når politik drives som købmandskab og ikke ud fra sammenhængende interesser for at skabe et sammenhængende samfund hvor det handler om målsætningen det gode liv. Så udfyldes partiernes tomrum af en stærk stat som overtager magten. Det indså grundlovens fædre kunne være svagheden ved demokratiet alle tendenserne havde de set var sket med at enevælden korrumperede.

Trond Meiring, Liliane Murray og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lige så begejstret som nogen er for Basisindkomst, lige så meget bekymrer denne nyliberalistiske tankegang mig.
1) Den mindsker ikke uligheden eller samler Danmark.
2) Dem der er udsatte i Danmark, vil vedblive med at være det, og det vil isolere dem endnu mere fra resten af samfundet, og gøre dem til kasteløse urørlige.

Eller Liliane Murray, trods alt give dem den sikkerhed, der gør dem i stand til at handle i egen interesse - modsat nu, hvor alt hele tiden kan laves om efter politisk vonHörensagen.

Ved indførelse af basisløn, vil førtidspensioner der tager hensyn til at man ikke kán arbejde, forsvinde, det vil folkepensionen også. Herefter vil sygdom og alderdom og hvad det medfører af financielle ekstraudgifter, blive dit eget problem, på en langt mindre ydelse.

Se her er prisen jo i modsætning til nu mindre, for man skal ikke trækkes igennem "rehabilitering" og mistænkeliggørelse. En ubetinget ret til en ydelse giver borgeren magten tilbage.

Det er faktisk ikke helt rigtigt i de forslag, der foreligger - her er pension netop underlagt andre vilkår (især hvad angår førtidspension - for folkepensionen er der tale om, at det netop er den inkl. tillægget, der ca. udgør borgerlønsniveauet).
Men jeg skal nu ikke forsvare det så voldsomt, jeg er tilhænger af den langsomme overtagelse af produktionsmidlerne igennem et reformeret pensionsopsparingssystem, hvor også grupper udenfor arbejdsmarkedet sikres en andel, og hvor kravene er, at der først og fremmest skal investeres nationalt.

randi christiansen

Problemet med borgerløn er, at den ikke er mulig at forhandle realistisk om i nuværende neoliberale, privatkapitaliserende på fællesejet konkurrencestatsøkonomi. Sålænge det er den overordnede ramme, er alt andet kun almisser uddelt af det herskende pengehegemoni - almisser, som til enhver tid vil kunne reguleres efter herskernes forgodtbefindende.

randi christiansen

Leo, det er ikke folketinget, som bestemmer - det er pengene, den ene procent som bliver rigere og rigere på bekostning af fællesejet - og vi er derfor tilbage, hvor vi begyndte : brød(smuler) og skuespil til folket, så det ikke beklager sig for meget over det manglende demokrati, som ikke er en mulighed sålænge fundamentet, som sagt, er direkte kontraproduktivt ifht folkestyre.

Illusionen om demokrati bliver - med mørklægningslove, udhuling af de offentlige institutioner og de fattiges eksistensgrundlag med henvisning til 'den nødvendige politik' - stadig mere åbenbar - for dem der tør se det altså.

randi christiansen

Leo - Ved bail out af danske bank udtaler sass larsen : 'danmarkshistoriens største røveri'. Det har vi ikke hørt mere om.
Det bliver stadig tydeligere, hvilken tvivlsom forretning dong salget er : http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2913953/salget-af-dong-ligner-en-n...
Som nævnt mørklægningslove der yderligere vanskeliggør gennemsigtigheden i folketingets arbejde.
Senest piketty har påvist, hvordan den ene procent bliver rigere - og samtidig udhules de offentlige institutioner og de fattiges eksistensgrundlag.
Hvorfor tror du, at folket - i både global og national sammenhæng - forarmes stadig mere, samtidig med at de få bliver rigere ved at profitere på fællesejet? Vil du påstå, at det er folkets beslutning, og i så fald at det er en velinformeret sådan, som tjener folkets interesser?

Skyggemagt? Det meste af dansk lovgivning er styret fra eu - og der lobbyes kraftigt for, at resten går samme vej.

randi christiansen

Leo, jeg forstår, at du - lige meget hvad jeg anfører - simpelthen ikke ønsker at få rokket din tro på det danske demokrati. Dream on - jeg håber da bestemt, at det vil lykkes at korrigere den overordnede ramme i demokratisk retning, pt syns jeg ikke, det ser lovende ud.

Liliane Murray, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men det bliver jo ikke bedre, Randi, når Ane Cortzen slipper afsted med et program, der gør Schweiz og dets direkte demokrati anekdotisk og konservativt - hvad vi jo nok godt kunne have brugt, så vi ikke havde ladet vore politikere overvælte velfærdsstaten.
Det schweiziske demokrati kan faktisk rykke hurtigt - og vil fremover rykke hurtigt - når det gælder en progressiv udvikling. De har allerede én gang nedstemt et forslag om ubetinget borgerindkomst, hvilket betyder, at det i løbet af et årti vil kunne gå igennem, når jordbunden er gødet. Det er vist bedre udsigter, end vi har.

Og en pensionist der i dag får 17.000 om måneden skal så have sin indkomst sat ned til 10.000, eller en enlig folkepensionist, skal have den sat ned fra 12.000 til 10.000? Lyder det fair?

Mens en familie med 4, ville forbedre deres økonomi betydeligt, om de er i arbejde eller ej.
Tak for oplysningen om EL, som medlem vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at de ikke overtager ny-liberale denne ideologi, der påtænkes som et 'hold-da-så-for-satan-kæft-bolsje'. Som vil sende mange ud i fattigdom og gøre dem der har i forvejen, rigere. Selv de rigeste vil blive rigere, det er at gøre grin med Danmarks udsatte.

randi christiansen

Leo - du har ikke hørt efter : jeg mener, at før fundamentet er på plads, vil alle tiltag være uholdbare lappeløsninger, og vor styreform ikke med rette kunne smykke sig med betegnelsen demokrati.

@ Leo,

Man kan godt erkende at demokratiet ikke er som vi kunne ønske det, uden nødvendigvis at have et bedre alternativ.

Demokratiet har brug for forbedringer, det tror jeg vi alle er enige om.

randi christiansen

Leo - skal man løse et problem, må man først beskrive det. I min optik er ondets ophav den indbyrdes konkurrence om og privatkapitalisering på fællesejet (og det tilmed udfra den herskende udbredte ignorance af naturens lovmæssigheder - vel nærmest en forudsætning for at kunne berettige herskende destruktive adfærd i form af den neoliberale, privatkapitaliserende konkurrencestatsøkonomi).

I et demokrati kan man ikke have ulige adgang til fællesejet, til natur-og overlevelsesressourcer, så hvis fundamentet skal forandres, må den del forandres. Det må parterne være enige om, det er de ikke - og derfor har vi ikke demokrati men den stærkes ret i junglen - en status de stærke søger at legitimere og fastholde med diverse camouflage som fx fejl-og underinformering. Disse forhold udgør et udemokratisk beslutningsgrundlag for vælgerne.

Et problem har altid en løsning. Første skridt til forandring er erkendelse af problemet - det er den svære del. Resten er - menneskehedens hidtidige opfindsomhed taget i betragtning - absolut løsbart, men det er klart, at jo længere vi venter, jo mere nedgroet blir problemet.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Leo - Hver gang vi er i nærheden af et folkeligt ønske i den retning, bliver det vha de nævnte herskerteknikker forhindret af magten : dong salget med lyssky og udemokratisk manipulering og hvor 200.000 protester blev overhørt, ød, eu afstemninger og den daglige miljø-og socioøkonomiske undertrykkelse, som underminerer evnen til aktiv kritik - alt på under-og fejlinformeret grundlag.

randi christiansen

Leo - Det, som du påstår, er demokrati, er derfor, som jeg har forklaret senest 18/11-23.32 og 19/11-12.22, kun skindemokrati. Det demokratiske fundament, som du mener, at flertalsbeslutninger kan tages på, eksisterer af de nævnte årsager ikke.

Torben Skov, Bill Atkins og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

I den liberalistiske etpartistat Danmark (etableret i 1983 under Poul Schlüter) er demokratiet begrænset til, at det Rød politik, der vinder valgene, mens det er Blå politik der føres...

...begrænsningen er bl.a. et resultat af den store statsstøtte til eget og det kapitalistiske mediemonopol (5 mia. kr.), samt den kendsgerning at danske lønmodtagere i stor udstrækning placerer al deres økonomiske overskud i lånefinancierede boliger og pensionsordninger, der gør dem sårbare overfor de kriser kapitalisterne og deres økonomer truer med hvis ikke den liberalistiske politik følges...

Slaver uden lænker.

randi christiansen

Som altid for de sande frihedselskere, socialister (som i evnen til at være social) og pacifister : oplysning, dialog og det gode argument - som i sidste ende og den er fanme lang - handler om at præsentere og få alle parter til at erkende den iboende win win. Selv den ene procent må sq da efterhånden fatte, at deres politik sejler skuden i sænk - også for dem selv i denne sidste ende, som for gud ved hvilken gang atter synes at nærme sig - sku man synes. Men der er jo kun den ene vej - med mindre man vil i krig eller flygte, og det er jo sidste udvej. Der er vi trods alt endnu ikke i dk, men det strammer til omkring os ....

Ja, jeg overvejer helt at forlade europa, inden europa kommer til at stå i flammer, fejt, det kan godt være, men nu har jeg selv stået i modtage-enden af fejt i mange år.

Ole Vagn Christensen

Bill Aikins du har helt ret i de Nordiske Myter kan du læse om slaver i lænker, eller om du vil borgere i guldlænker.
Jeg har selv skrevet om dem i en pamflet jeg har kaldt Sossernes historie.
Da jeg kom til Thisted og blev ansat som slagteriarbejder i Thisted.
Kunne jeg ikke forstå så mange slagteriarbejdere der kom på værthusene indtil jeg fik forklaringen på en ret så barsk måde.
Jeg blev inviteret hjem til en slagteriarbejder. For at opleve hvorfor faderen gik på værtshus. Vi kravlede op af det som i dag vil blive betegnet som en hønsestige for at komme til den to værelses lejlighed. Hvor 2 forældre og 6 børn havde deres bolig ovenpå hos et af de liberale erhverv som der var mange af i gaden.
Faderen fortalte mig at når de alle havde spist skulle der være ro og plads til at børnene kunne lave deres lektier. Derfor gik han på værtshus så han ikke forstyrrede familien.
Når han kom tilbage var der gjort plads til på gulvet at han kunne lægge sig på en madras fordi han skulle først op. Så sådan havde familien indrettet sig.
Bill du må da kunne forstå at uanset hvor mange guldhalsbånd(blev belagt med kreditforeninger, banklån mm) slagteriarbejderen blev belagt med så gav det en bedre tilværelse at det også gjorde familie tilværelsen bedre gjorde ikke det hele ringere da jeg i 1984 forlod slagteriet var der blevet 200 flere ansatte end de 76 der var da jeg kom til slagteriet ud af de 276 var der en familie der boede i lejebolig resten af familierne havde foden under eget bord. Selvfølgelig kan du godt sige at med de forpligtelser det gir Bill at de så var belagt med halsbånd og kæder også over for at fastholde deres arbejde. Kæmpe for arbejdspladsen kunne fastholdes. Indtil jeg begyndte at tænke på hvordan blev vi så mange børn i en 2 værelses lejlighed. Selv kommer jeg fra en 2 værelses lejlighed. Jeg var sammen med mine søskende som blev flere og flere til 4 forestilling i biografen eller i Kino og vi stod i kø i flere timer. Her var forklaringen at det gav forældrene ro til at vi kunne blive flere og flere i den 2 værelses lejlighed med lokum i gården.
Da jeg som sagt stoppede på slagteriet og næsten alle familierne havde fået eget parcelhus i kraft af de havde fået sig belagt med slave guldlænker. Ja så var der plads til at forældrene havde fået eget soveværelse. Det kunne de ikke have i en 2 værelseslejlighed.

Jens Thaarup Nyberg og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Leo svarer på Randis indlæg med et spørgsmål citat" Så må jeg spørge : Når folket ikke kan bruges, partier ikke er demokratiske og politikerne er magtsyge og i lommen på mørke herskere - Hvad vi I så foreslå - Indsætte gadens parlament, samles og råbe protest på slotspladsen, overtale militæret til at indføre idealistisk diktatur, indtage DR-byen, eller hvad ?" Citat slut
Tænk lige over Leo i det spørgsmål udstiller du din magtesløshed. Det danske demokrati hviler på den lovgivende magt(folketinget) den udøvende magt( den danske regering) samt den lovgivende magt(domstolene)
Folketinget hvis betydning vi kender er den bedste form.
Men den udøvende magt er en administrativ funktion her er der mulighed for at regeringens tomrum udøves af statsadministrationen som tager magten særlig når regeringen udøver sin administration efter det princip som hedder armslængde princippet så er det næste led i kæden som får magten hvad enten det er i fondsbestyrelse eller lignende. Her kan udvælgelsen være ensbetydende for hvem der får magten til at udføre folketingets beslutninger og regeringens administration.
Et lignende system omkring regering og administration gjorde at enevælden faldt på grund af at landet standede i våde og ikke kunne brødføde sin befolkning.

Lige nu hedder det Spanien, men hvor sikker er EU lige nu? Så jeg overvejer måske, at vende tilbage til Brasilien, hvis det kunne lade sig gøre, jeg har rigtig mange af mine venner derude.

Det skal være et sted hvor jeg kan få min medicin uden bøvl med politiet, og hvor det er varmt mere eller mindre året rundt, grundet helbredet.

randi christiansen

Leo - hvilken busk? må være en du selv er faret vild i, nogen gange kan man ikke se skoven for bare træer

Liliane, brasilien - lyder dejlig eksotisk, hvad kan man leve af der ? enig om spain og eu

Michael Kongstad Nielsen

Det bedste fristed udenfor EU lige nu er nok Norge, der mangler dog noget subtropisk klima. Til gengæld varmer de op med el overalt, og hvis det bliver for varmt, skruer man ned ved at lukke vinduerne op. Om vinteren skovler man ikke sne i privaten, man holder sneen væk med el-kabler i indkørslen. Ikke velkomment i Paris, men i Oslo.

Ole Vagn Christensen

Michael forstår ikke dit budskab.
Jeg har set strømpriser i Norge som du vil korse dig over hvis de skulle betales i Danmark. Når deres vandkraft ikke kan levere strøm. Er det særlig udbredt.

Ole Vagn Christensen

Leo angående din busk diskussion med Randi må du selv klare dig ud af. Foreløbig har du ikke gjort det med dit ironiske svar. Angående dit forslag som du har sendt 22:49 Citat "Til ære for min fjendtlige veninde, Randi, vil jeg beskrive ønskelige forbedringer af folkestyret :

- Magistratsregering med ministre efter valgresultatet. Synes du det er velfungerende sådan et har du i Københavns kommune
- En valgt person, der bliver minister, udtræder af folketinget - lovgivende og udøvende magt. Her kan jeg ikke se at det ikke bør være reglen men har svært ved at se at det kan ændre noget ved den måde Danmark forvaltes på.
- Flere folkeafstemninger, både besluttende og velledende. Ja i det supermarkedsdemokrati vi har opbygget i partierne vil det betyde at de konservative negative vil få let spil.
- Nemmere adgang til partiopstilling - digital opstillingsmetode og lavere minimumsgrænse. Der findes ingen nemmere vej end den der er i dag hvor du kan melde dig ind i et parti og med forholdsvis få proselytter kan sætte dig på partiet. Det digitale at stemme hjemme fra sofaen fjerner demokratiet at folk i anonymitet kan stemme. Hvordan skulle det styrke demokratiet. Lavere minimumsgrænse end de 2 % kan vel ikke fås. I øvrigt kan man med 10.000 stemmer mange steder få et kredsmandat.
Så alt i alt er det godt du tænker Leo men det er efter min mening en ommer hvis du vil redde demokratiet
- Fast 4-årig regeringstid mellem valgene.
- Beskyttelse af den enkelte MF`er mod partidisciplinen.
- Udtræder en MF´er af et parti, overlades pladsen til en suppleant.

Og så ud af EU.

så har jeg ikke modtaget det på denne tråd. Ved derfor ikke hvad du foreslår.

Ole Vagn Christensen

Leo fik ikke svaret på faste valgperioder det har de i Norge og Sverige. Men jeg kan ikke se en fordel heri vi har det også i kommunerne og Regionerne mener ikke demokratiet fungerer bedre med det.
Den enkelte er beskyttet mod parti disciplinen med grundloven. I øvrigt er det bedste værn at ved udtræden af partiet hvis ikke man vil affinde sig med parti disciplinen at man ikke skal udtræde af folketinget.
Angående at fordi ministrene undskylder sig med at det må de ikke for EU at de så må mere ved at være uden for EU. Er en stor fejl spørg nordmændene.
En anden undskyldning ministrene har er at give kommunerne skyld for det går som det går det er ikke regeringens skyld.
Som sagt efter jeg fandt dine forslag giver det mig ikke troen på at de styrker demokratiet.

Jørgen Malmgren

"Partierne skal slettes som afkrydsnings mulighed på stamme sedlen. Derved flyttes fokus til personer - helt i grundlovens ånd."

Det kan jeg kun erklære mig fuldstændig enig i, partidisciplin har intet med demokrati at gøre.

Ole Vagn Christensen

Leo når du skriver at valg i løbet af ikke fastlagte perioder er forstyrrende for demokratiet er det fordi du akcepterer at politikkere er købmænd i supermarkedet.
Politik er for mig mere væsentlig end en vare i supermarkedet.
hvorfor politikkerne bør påtage sig ansvaret og ikke lade adminstrative organer fastlægge et skindemokrati som det sker i dag med en lov som er dækkende for et år som eksempelvis finansloven som lige er oplevet.
Hvor en eller flere mia. kr bliver erstattet med 1 mia.
et andet eksempel er at pålægge dyre biler en grønafgift, samtidig med at man letter dyre fossilbiler for afgift jo dyrere jo mere.
Et tredje eksempel er at sætte grundskylden fast fordi den er urimelig ved at stoppe den og give mest i forletning til jo dyrere boligen er.
Er alle eksempler fra det politiske supermarked.

Ole Vagn Christensen

statsministeren har retten til at tænke meget kort også hvis du taler om 4år fordi der skal være valg
med de 4 år kan der køres tomgang i supermarkedspolitikken i en periode det er set sket.

Sider