Læsetid: 3 min.

Målet med politik er det gode liv – ikke en stærk stat

De nye politiske reformer reducerer danskerne til fodsoldater for konkurrencestaten. Og det er helt forkert, mener formanden for Dansk Psykolog Forening. Politikernes vigtigste opgave er at sikre, at flest muligt har et godt liv
’Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden.’ Sådan lyder det fra Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Jakob Dall

10. november 2015

»Jeg vil have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater.«

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening, og så er hun – som citatet ovenfor fra ’Debatten’ på DR2 viser – træt af, at man i politik har for meget fokus på at skabe en stærk konkurrencestat, i stedet for at skabe et samfund, hvor alle har det godt. Budskabet gav genlyd på sociale – og en række andre – medier, og derudover har hun for nylig fremført det ved flere lejligheder – for politikerne taler om landets borgere på en måde, som Eva Secher Mathiasen ikke længere kan holde ud.

»Det nytter ikke noget, at politikere presser borgerne ned i en konkurrencedagsorden, der handler om, at vi skal arbejde mere og tjene flere penge. Vi kan jo se, at der er mange mennesker, der går og har det skidt, og hvis ikke politikerne formår at tage hånd om dem, ja, så bliver konkurrencestaten ikke spor stærk,« siger Eva Secher Mathiasen til Information.

Hun peger på, at ringe trivsel er et massivt problem og henviser til WHO’s vurdering af, at depression om 30 år vil være den primære årsag til, at mennesker står uden for arbejdsmarkedet.

Meningen med politik

– Hvad er det for en slags politikere, du efterlyser?

»Jeg mangler nogle visionære politikere, som ikke taler dunder til danskerne. Hver gang, politikerne har skabt en ny reform, fortæller de os, at den er blevet til, fordi vi ikke er arbejdsomme nok, hurtige nok eller kvikke nok. Dagpengereformen blev til, fordi vi er dovne og arbejdssky, og fremdriftsreformen blev skabt, fordi vi ikke er beslutsomme og hurtige nok. Med reformerne styrkes konkurrencestaten, siger politikerne, men jeg vil meget hellere have politikere, der interesserer sig for, hvordan vi får skabt et Danmark, hvor flest mulige borgere trives og har det godt.«

– Er politikernes vigtigste opgave at sikre, at borgerne har et godt liv?

»Ja. Jeg kan slet ikke se meningen med politik, hvis ikke det handler om at skabe gode og meningsfulde liv. Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden. Når vi laver reformer, der kun handler om at drive konkurrencestaten så hårdt og stærkt som muligt, og slet ikke handler om, hvordan vi har det, mens vi gør det, så synes jeg, det er meget tydeligt, at politikerne ikke prioriterer, at borgerne har det godt.«

– Kan du komme i tanke om nogle politikere, der sætter det gode liv før konkurrencestaten?

»Det her handler ikke om bestemte politikere eller partifarver. Jeg retter en kritik, der går på tværs af et regeringsskifte. Min kritik omfatter både den nuværende og den tidligere regering.«

Fodsoldater

Ifølge Eva Secher Mathiasen er politikerne i gang med at gøre Danmarks borgere til »fodsoldater for konkurrencestaten« og derved at reducere borgerne til kun at have én funktion: at betjene staten, som skal være stærk i en globaliseret sammenhæng.

»Jeg anerkender, at globaliseringen skaber udfordringer. Danske virksomheder skal kunne konkurrere internationalt, og vi har en arbejdsstyrke i forandring samtidig med, at velfærdsopgaverne vokser.«

Det er klart, at vi er nødt til at prioritere, siger Eva Secher Mathiasen, men hvis politikerne kun leder efter løsningen i økonomien og ikke i den menneskelige styrke, overser man ifølge Eva Secher Mathiasen noget helt fundamentalt i forhold til at sikre danskerne en god fremtid.

Det gode liv

»Der er nogle, der synes, det er forkælet og naivt at tro på, at det er nødvendigt at investere i, at vi har det godt. Det er i sig selv et symptom på, at vi er helt på den gale vej,« siger hun.

»Borgerne har ikke længere et formål i sig selv, og det synes jeg er helt forkert. Vores primære opgave er ikke at gøre Danmark økonomisk stærkt. Vores primære mål er at trives og have et godt liv,« siger Eva Secher Mathiasen.

– Hvad er et godt liv?

»Det er op til den enkelte. Der kunne jeg ikke drømme om at bestemme, for det gode liv kan være tusind forskellige ting, og det skal det have lov til at være. Problemet er bare, at lige nu er det ikke alle, der har forudsætningerne for at vælge det liv, de synes er godt for dem. Det er politikerne holdt op med at give plads til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Estermarie Mandelquist
  • Leif Koldkjær
  • peter fonnesbech
  • Henrik Larsen
  • Louise Zastrow
  • Kurt Nielsen
  • Arne Henriksen
  • Vivi Rindom
  • Dennis Berg
  • Carsten Søndergaard
  • Christel Mayland Jensen
  • Michal Bagger
  • Kurt Loftkjær
  • Hans Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Trille Hassager
  • Ole Henriksen
  • Gert Selmer Jensen
  • Flemming Berger
  • Kirsten Askjær
  • Torben K L Jensen
  • Peter Hansen
  • Marianne Rasmussen
  • Charlotte Vestergaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Sofie Nielsen
  • Steen Bahnsen
  • Ole Steensen
  • Morten P. Nielsen
  • Torben Skov
  • morten andersen
  • Herman Hansen
  • Slettet Bruger
  • Jørn Sonny Chabert
  • June Beltoft
  • Tarje Bargheer
  • Christian Mørkeberg
  • Torben Selch
  • Heidi Larsen
  • Jonas Pedersen
  • Lene Houmand Kristensen
  • Carsten Pedersen
  • Torben R. Jensen
  • Anne Eriksen
  • Jørn Andersen
  • Leo Nygaard
  • Keld Albrektsen
  • Kirsten Mindegaard
  • Dorte Sørensen
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Leif Koldkjær, peter fonnesbech, Henrik Larsen, Louise Zastrow, Kurt Nielsen, Arne Henriksen, Vivi Rindom, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, Christel Mayland Jensen, Michal Bagger, Kurt Loftkjær, Hans Larsen, Jørgen Steen Andersen, Trille Hassager, Ole Henriksen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Kirsten Askjær, Torben K L Jensen, Peter Hansen, Marianne Rasmussen, Charlotte Vestergaard, Niels Duus Nielsen, Anne Sofie Nielsen, Steen Bahnsen, Ole Steensen, Morten P. Nielsen, Torben Skov, morten andersen, Herman Hansen, Slettet Bruger, Jørn Sonny Chabert, June Beltoft, Tarje Bargheer, Christian Mørkeberg, Torben Selch, Heidi Larsen, Jonas Pedersen, Lene Houmand Kristensen, Carsten Pedersen, Torben R. Jensen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Leo Nygaard, Keld Albrektsen, Kirsten Mindegaard, Dorte Sørensen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Leo - enten vil du eller kan du ikke forstå min kritik af den fremtrædelsesform, som den demokratiske ide har i dagens samfund. En ide som daglig og på diverse måder forrådes, hvorfor den eksisterende styreform, som du hævder er demokratisk, må betegnes som værende en parodi på demokrati, som skindemokrati. Og altså en løgn.

Grethe Preisler

"En mængde folk har misforstået
pointen udi livets spil.
Hvis noget ikke er til noget
så er det ikke noget til.

Det er et vildskud af forstanden
at ingenting har eget værd
og alt er midler til hinanden
og målet aldrig nu og her.
For hvad var livet uden lyse nætter
og gøgekuk og balsampoppelduft
og kærlighed ud over alt fornuft
og stjernestøv og tivoliraketter?
(Kumbel)

Randi - Så kan jeg kun sige - I lige måde.

Forvirringen må ligge i begrebsforståelsen. Min forståelse :
Demokrati er en styreform - modsat diktatur.
Udførelsen i praksis kan variere efter masser af forskellige faktorer. Og bliver det i forskellige lande.
Du siger egentlig, at demokratiet ikke er demokrati, så længe du ikke er tilfreds med måden, det udøves på.
Så må jeg jo spørge : Hvad skal der til for, at du vil anerkende, at vi har demokrati ?

Jeg har flere bud på forbedring af demokratiet, som jeg ikke skal komme nærmere ind på. Men det viser muligheden i, at et flertal kan forbedre demokratiets virkemåde ved hjælp af demokratiet.
Det beviser, at vi har demokrati.

Ekstremen er fra indvandredebatten : Demokratiet kan afskaffes ved hjælp af demokratiske beslutninger. Helt rigtigt - i teorien.

Hvis vi vil forbedre det "gode" liv, kan vi gøre det. Men det kræver, at et flertal ønsker det.

Så blywer de` vist æt møj bejer, som vi siger herovre - afslutningsvis.

Nej, Leo, jeg tror ikke det er det Randi siger.

Min grund til at sige at vores demokrati er en farce, en illusion, er at den 'medindflydelse' vi har ved at kunne stemme en gang hvert 4. år, er på det nærmeste negativ, for politikerne gør reklame for en vare, de ikke leverer.

For at jeg kan kalde den styreform vi har for demokrati, skal vi have langt mere direkte demokrati ála Schweiz, hvor borgerne er med til at stemme om lovforslag og reformer. Men det kræver så at befolkningen er meget mere politisk engagerede end hvad der for tiden gør sig gældende.

Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Leo : "Du siger egentlig, at demokratiet ikke er demokrati, så længe du ikke er tilfreds med måden, det udøves på."

På ingen måde. Ikke som jeg er tilfreds med, men som status quo udfra en objektiv vurdering forholder sig til ægte demokrati. Min argumentation er ikke baseret på en personlig idiosynkrasi, men ifht hvad demokrati må defineres som. If hertil mener jeg, at demokratiets grundlæggende spilleregler på en række vitale og basale områder krænkes, og at vi derfor ikke kan siges at leve i et demokrati.

Grader af demokrati? Tjoh, i så fald må vi siges at leve i en temmelig ufærdig udgave heraf (og at vi dermed iøvrigt ingen ret har til at hævde overlegenhed over andre styreformer) men kun retten til at forsvare eget resort. Om angreb i visse tilfælde så kan berettiges som værende forsvar? Som i forsøget på at forsvare de olieinteresser, man i vestligt regi er så afhængige af? Tjoh, døm selv.

randi christiansen

Leo : "Jeg har flere bud på forbedring af demokratiet, som jeg ikke skal komme nærmere ind på. Men det viser muligheden i, at et flertal kan forbedre demokratiets virkemåde ved hjælp af demokratiet."

Og når denne mulighed, for at flertallet får informeret indflydelse, bliver undertrykt vha af diverse og camouflerede miljø-og socioøkonomiske kontrolmekanismer, så er det, at denne falske fortælling om demokrati risikerer at overtage og definere borgernes viden om og forståelse for egen position og dermed forlede til en falsk forestilling om at leve i et demokrati.

Og hvad der skal til, for at jeg vil anerkende, at vi har demokrati? Allerførst må individets grundlæggende rettigheder om adgang til fællesejet, naturressourcerne, respekteres. I den nuværende neoliberale, privatkapitaliserende konkurrencestatsøkonomi er dette ikke tilfældet. Det er således en fundamental fejltagelse ifht en demokratisk styreform, at det samarbejdende folkestyre med respekt for naturens lovmæssigheder ikke respekteres. Denne status quo kan umuligt danne grundlag for demokrati, og sålænge det herskende magt-og penge hierarki ikke vil anerkende ansvaret for og på demokratisk og retfærdig vis iflg ovennævnte præmis korrigere sine afledte effekter, så lever vi i en illusion om demokrati.

Ejendomsrettens 'ukrænkelighed' har eksisteret på papiret i efterhånden mange hundrede år, jeg mener det er tid til at tage både ejendomsretten og ukrænkeligheden op til grundig revision, for der er intet naturgivent der kan retfærdiggøre eksistensen af rettigheder der ikke tilgodeser hele befolkningen. Ejendomsretten repræsenterer kun den stærkestes ret.

Randi , jeg vil gerne forstå din fremstilling, men kan ikke.
Rammerne er tilstede. Det er op til folket at fylde dem ud. Folket har magten, hvis det vil tage den.
Det kræver evner, lyst og en drivkraft. Når du kritiserer demokratiet, kritiserer du folket.
Skide ærgerligt, at folket ikke er så oplyst og idealistisk som dig (og mig), og så dumme, at det kan se, at vi har ret. Hævder du det som værende ikke demokrati, foragter du folket.
Derfor igen : Hvad er alternativet.
Det undrer mig egentlig, at du ikke som sædvanlig trækker socialisme-kortet ?

Jørgen Malmgren

Måske man kan med god ret sige, at vi ikke har demokrati. Jeg kender flere mennesker der er aktive som menige medlemmer i S og SF og de har reelt ingen indflydelse på den førte politik hverken i folketing eller byråd. For partiorganisationer er hierarkisk opbygget og kun nogle få kan få politikerne i tale, men de kan ikke irettesætte dem eller at pålægge dem noget. Når først politikerne er valgt, så er de selvkørende og uafhængige. Det virker ikke demokratisk på mig og det fratager mig lysten til at engagere mig direkte i politik, for hvis jeg skal være med, så forlanger jeg sgu indflydelse og muligheden for, at sige fra over for politiske studehandler.

JWR - Man kan udfordre ledelsen i et parti for at forbedre medlemsindflydelsen, men det kræver personlig styrke. Modstanden udgøres af politikerspirer, der følger strømmen til magtens korridorer.
Men det gælder om at udnytte partivedtægterne og bringe forslag til åben afstemning - herunder forbedringer i vedtægterne i retning af bedre medlemsdemokrati.
Men det kræver lyst og personligt mod.
Demokratiet er besværligt og langsommeligt.
Undskyld, hvis jeg lyder belærende, men jeg har prøvet det et par gange.

Ole Vagn Christensen

Problemet med vort demokrati er at borgerne ved deres valg ikke er båret af at tænke i helheder hvorfor valgløfter bliver til supermarkedstilbud. Ikke helheder.
Lad os tage et eksempel flygtningesituationen. Her er der politikkere som siger vort samfund kan ikke bære flere flygtninge. En anden gruppe som siger vi kan bære mange flere flygtninge. En tredje gruppe siger at i Gentofte har vi så mange auairpiger at vi ikke har plads til flygtninge. Her får du i det politiske supermarked fire tilbud ikke et helhedstilbud om hvordan vi kan tænke i helheder for at løse problemet. Til gavn for os alle Nej vi grupperer os om at tænk hvordan får jeg det bedste tilbud i supermarkedet uanset hvilke konsekvnser det medfører.
Supermarkedsdemokratiet er det danske demokrati. Et føllelsesladet demokrati uden helheder.
Jeg har tidligere nævnt arbejdsmiljøet hvor vi kender konsekvenserne ud over menneskerne der bliver ramt vil det belaste sundhedsvæsnet med øgede udgifter overbelægninger , øgede medicinudgifter. Vil det belaste velfærdssamfundets økonomi. Forringet offentlig service.
Er der nogen af de partier som vil forringe at det er prise for alle danskere.
Sådan kan vi tage område for område hvor politikkerne svigter deres befolkning og ikke mindst et levedygtigt demokrati som bliver mere og mere til pseudo demokrati hvor du er bærer af prisen for at dårlige arbejdsgiver kan score profit ved at forringe arbejdsmiljøet.

randi christiansen

Leo, undertrykkelse foregår vha forskellige metoder, vha forskellige mere eller mindre åbenlyse magtstrategier. Det er naivt at tro, at lyst og personligt mod er nok til at vinde demokratisk indflydelse.

At antage folket som en samlet, operationel enhed som eneste forudsætning for demokrati ligeså naivt. Det er netop den herskende magts evne til at dele folkets enhed og dermed herske, som gør forskellen her.

Så hvordan opnå den nødvendige enighed er det gode spørgsmål. Lyst og personligt mod? Hvis det er alt, folket har at komme med i kampen for demokratisk indflydelse, risikerer det at ende som kannibalens natmad. Som det ses rundt omkring i disse tider. Bon appetit.

randi christiansen

Jeg må hellere præcisere, at jeg er pacifist, jeg tror på dialog og det gode argument. Altså må vi arbejde for personlig og global bevidstgørelse af ret handlen ifht naturens lovmæssigheder. Før de er forstået og respekteret, kommer vi ikke langt med lyst og personligt mod og folkets operationelle enhed.

Ole Vagn Christensen

Randi hvor er jeg enig med dig i. dette citat
"Altså må vi arbejde for personlig og global bevidstgørelse af ret handlen ifht naturens lovmæssigheder. Før de er forstået og respekteret, kommer vi ikke langt med lyst og personligt mod og folkets operationelle enhed."
Når jeg er enig med dig, er det fordi du gør naturen til det som natur er, nemlig vores resource, som vi alle er ejere af, og i naturen findes mange løsninger, mere og mere er vi ved at vågne, at vi kun har en planet, hvorfor det er den planets natur og ressourcer vi alle er afhæng af.
Igen tænker pengemagtens ejere og de såkaldte naturbeskyttere, på hver sin måde den ene part på, hvordan får jeg i nuet mest mulig ud af de ressourcer jeg har tilegnet mig, Den anden gruppe kæmper for det samme, at de som har fået ejendomsret til naturen, har gjort nok skade, hvorfor nye skal bremses, hvad enten det er opstilling af vindmøller, eller solceller, som er to måder at skaffe energi på.
I naturen er der altid, af den selv fundet løsninger, se blot på hvordan er olie og kul blevet skabt. Nu er jeg ikke nutidig forsker eller fremtidsforsker, men er helt sikker på, at tænker vi i helheder, kan vi skabe et fossilfri samfund, det har nutidens forskere vist os kan lade sig gøre.
Men jeg er helt sikker på, at ligesom organisk affald kan skabe biogas mm. Så kan vi også ved at studere naturens mange ejendommeligheder, skabe nye energi frigørelser. Men for at komme hertil er det nødvendigt at vi tænker i helheder.
Al renovation har tilhørt kommunerne, da ingen ville kendes ved det altså har kommunerne siddet på alle de hidtil kendte ressourcer som vi når de var brugt kommunen skaffede os af med.
I dag foregår der en anden diskussion hvor de er blevet til ressourcer som er nyttige for os alle. Er de som vind og sol blevet kapitaliseret fordi kommunerne har måttet kapitulere for at fastholde ressourcerne som deres.
Endnu en undergravning af det, som er vores fællesværdier. Fordi vi ikke tænker i fællesskaber, men lader os købe enten af Pengemagtens ejere, eller af de bagstræberiske, hvor ingen tænker i helheder.
Selv om værdierne til at tænke i helheder, ligger foran vores små næsetippe, er det pengemagtens ejere eller de bagstræberiske naturejere eller lakajerne, som sætter vores dagsorden i supermarkedsdemokratiet.

Randi : " Lyst og personligt mod? Hvis det er alt, folket har at komme med i kampen for demokratisk indflydelse,...."
Mit sidste indlæg var rettet mod partiarbejde (JWR), ikke mod vælgerbefolkningen. Selvfølgelig fordi magten udøves gennem partier og folketing.

Essensen af dit indlæg 01.23 er, at det er "dybt naivt" at tro på demokratiet - og at arbejde personligt gennem diverse fora for at forbedre det. Du opgiver altså ?
Du svarer ikke på - hvad er alternativet.

Jørgen Malmgren

Leo jeg er enig i, at politik er benhårdt arbejde og det meste af tiden op af bakke. Jeg beskæftigede mig med politik fra slut halvfjerdserne til midt halvfemserne, men dengang var det betydeligt nemmere at blive hørt og et nøgleord var, at en aftale var en aftale, hvis man ikke kunne finde ud af det, så røg man lynhurtigt ud. Det kan man godt savne i dag.

Johnny - Nu ved jeg ikke, hvad du mener med "røg ud". Det skal være slemt, hvis man ekskluderes, men man kan jo vælge selv at gå sin vej. Det var måske værd at undersøge i diverse vedtægter, hvem der kan ekskludere, og hvordan. DF er kendt for den hårde linje over for "landsbytosserne".

randi christiansen

Leo - først : magten udøves ikke gennem parti og folketing. Her har man mere eller mindre kastet håndklædet, se blot på dong sagen, som bliver stadig mere suspekt. Følg pengene - find magten.
Dernæst : du uddrager den forkerte essens. Jeg er netop demokrat, jeg mener blot ikke at vi - af de nævnte årsager - lever i et demokrati. Selvfølgelig skal vi, hvis vi kan, deltage i den fælles samtale og det fælles arbejde mens vi arbejder med at udvide vores bevidsthed og forståelse for det rum, vi opererer i. Det er vel derfor, vi deltager her.

Du bekræfter jo min konklusion, Randi : "magten udøves ikke gennem parti og folketing",
hvor af følger, at vi, der må tro på demokratiet, er naive. Tak for den klarhed.
Følgelig er det, stadig ifølge dig, nyttesløst at vi - et mindretal - "arbejder med at udvide vores bevidsthed og forståelse".

randi christiansen

Leo, 'demokrati' er ikke synonymt med 'parti og folketing', som muligvis kan fungere som demokratiets funktionelle redskaber, men som ikke gør det for nærværende.

Ole Vagn Christensen

Leo skriver til Linda og ikke mindst Randi følgende citat " Du bekræfter jo min konklusion, Randi : "magten udøves ikke gennem parti og folketing",
hvor af følger, at vi, der må tro på demokratiet, er naive. Tak for den klarhed.
Følgelig er det, stadig ifølge dig, nyttesløst at vi - et mindretal - "arbejder med at udvide vores bevidsthed og forståelse".
Lad os slå fast ingen, mener jeg har skrevet at det er nytteløst at arbejde for at udvide bevisthed og forståelse. Leo. Det debatten drejer sig om er kan vi nå til at politik handler om at skabe forståelse med at skabe det gode liv. Hvis vi beholder den stærke stat eller et andet udtryk konkurrence staten. Mit svar er nej, hvem skal stoppe den udvikling det er der kun folket der kan gøre, gør folket det vil det brede sig til politikkerne og til de politiske foreninger som naturligvis ikke vil være i konflikt med deres vælgere som ønsker politikkere som ikke er at sammenligne med ledere af supermarkedet.

Ole Vagn Christensen, partierne er jo ikke demokratiske, medmindre de repræsenterer de politiske synspunkter, vælgerne ønsker fremmet.

randi christiansen

Alle ved, at bygningens fundament afgør dens funktionalitet. Vi slås om rationer i et system, som er grundlæggende dysfunktionelt, fordi dets fundament - naturens lovmæssigheder - ikke respekteres, og fordi den miljø-og socioøkonomiske referenceramme er den neoliberale, privatkapitaliserende konkurrencestatsøkonomi. Vi er nået til et punkt, hvor lappeløsningerne i stigende grad øger forvirringen og kompleksiteten og forværrer status quo. Hvis man vil forsøge sig med en essentiel udlægning, kunne det være : privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, som er naturressourcerne, skaber konflikt i stedet for det nødvendige samarbejde.

Selvfølgelig, Ole.
Er folket ligeglad (og trætte af politikerne), overlades arbejdet til levebrødspolitikerne, som opstiller en rød / blå modsætning at krydse af - efter et par ugers reklame tv med underholdende X-faktor i retorik.
Først med en udbredt mening om, hvad det gode liv er på mange fronter, kan folkets mening slå igennem. Men det er jo ikke nemt, når flertallet mener, at de har det sgu da meget godt.
Demokratiets svaghed. Derfor igen - brød og skuespil ......................

Randi - jeg kan kun være enig - i princippet. Naturresurserne - på og under jorden - skal anerkendes at være fælleseje og kapitalismens griske banditter skal reguleres.
Men det kræver folkets bevidsthed og vilje - og så er vi tilbage hvor vi startede denne debat.

Steffen - Det gør partierne jo også - stort set. Deres handlinger straffes eller belønnes ved valgene, i det omfang deres indflydelse kan spores i de mange forlig og lovpakker.

Jens Thaarup Nyberg

"Først med en udbredt mening om, hvad det gode liv er på mange fronter, kan folkets mening slå igennem. Men det er jo ikke nemt, når flertallet mener, at de har det sgu da meget godt."
Det kan næppe være nemmere; meningen om det gode liv deles af flertallet. Problemet opstår med de dårlige liv, det gode liv afstedkommer; dem er folket fjendtlige overfor.

Et andet alvorligt emne for folkets stillingtagen : Klodens klimatiske velbefindende.
Eller, hvad med retfærdigheden i alle de sociale ydelser, contra mindstelønnen og bureaukratiet.
Nej, det er ikke nemt !

Ole Vagn Christensen

Leo alt handler om at få forståelse for folkets vilje men var det ikke søren kirkegaard der sagde for at få et folk i bevægelse må du sætte dig ind i hvordan de står og forstå dem så du kan få dem i bevægelse. Hvorfor du med supermarkedspolitik ikke skaber bevægelse. Det gør du kun med helhedsbetragtninger hvad er det du vil byde dit folk endnu har jeg ikke set at du har formuleret et sådan budskab der får dit folk til at forstå hvorfor statsmagten ikke tænker på det gode liv i stedet for i populistiske termer om at økonomitænkning.
Når vi ved at ved at tænke besparelser er det kortsigtet det er bedre for økonomien end det er at tænke på at konsekvenserne gør det dyrere.
Her på dialogen håber jeg snart at vi ser forslag fra Leo om hvordan får vi folket med os.

Jamen, jeg kan da ikke her fremlægge et helt politisk program med udgangspunkt i, hvad jeg mener er et bedre liv. Men i 5 år nu har jeg fremlagt mange synspunkter i den retning.
Bare nævne èn : Den frihedsskabende UBI - Basisindkomst, som ingen partier vover at programsætte.
De foretrækker at tyrannisere de ledige med et virvar af regler.

randi christiansen

Nej leo, det er vi ikke, vores disput startede her :

"Leo Nygaard
13. november, 2015 - 20:03
Randi . " Den neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestat har til overflod bevist sin dysfunktionalitet ifht at tilgodese borgernes fundamentale behov. Og at påstå, at det sker på grundlag af en demokratisk beslutning, er stadig tydeligere en løgn. "
Jamen, borgernes deltagelse ER demokratiet ! Derfor ingen løgn. Det er en grundvilkår.
Fornægter du det, fornægter du demokratiet - her i landet og i verden. .... "

Og så kan du selv køre tilbage og finde mit argumenterede forsvar for min påstand om at det er løgn, at vi lever i et demokrati.

Jeg fornemmer en strid om ord, men fordi ord skaber virkelighed, er deres præcision vigtig.

Ole Vagn Christensen

Leo hvorfor fremlægger du ikke det du mener skal til for at få folkelig tilslutning som kan få partierne til at bevæge sig.
lad os høre din mening herom. Endnu har du ikke med din argumentation i de mange debatter bevist at du kan sætte dig ind i at du forstår folkets behov som kan få dem i bevægelse så partierne kan få fodfæste i folket,

Ole - Det nytter ikke du gentager. Politik drives gennem de politiske partier. Selv om man ikke skulle tro det, gør de alle det, de mener er bedst for landets borgere og deres behov. Man kan så være imod eller for og placere sin indsats og sin stemme.
Tror du virkelig, at mine ideer om samfundsindretningen dannes for at forringe forholdende for dem, der har det svært. Jeg gav dig et eksempel - et eksempel, der ved sin gennemførelse vil hjælpe mange mennesker til et bedre liv og en mindre stat.
Som er artiklens budskab.

Ole Vagn Christensen

Leo skriver til mig citat "Politik drives gennem de politiske partier. Selv om man ikke skulle tro det, gør de alle det, de mener er bedst for landets borgere og deres behov. "
Hvor står der noget om partier i grundloven.
For mig har det været en praktisk foranstaltning for at samle interesser for at skabe et samfund der hænger sammen.
Men partiers svaghed er at når politik drives som købmandskab og ikke ud fra sammenhængende interesser for at skabe et sammenhængende samfund hvor det handler om målsætningen det gode liv. Så udfyldes partiernes tomrum af en stærk stat som overtager magten. Det indså grundlovens fædre kunne være svagheden ved demokratiet alle tendenserne havde de set var sket med at enevælden korrumperede.

Trond Meiring, Liliane Murray, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lige så begejstret som nogen er for Basisindkomst, lige så meget bekymrer denne nyliberalistiske tankegang mig.
1) Den mindsker ikke uligheden eller samler Danmark.
2) Dem der er udsatte i Danmark, vil vedblive med at være det, og det vil isolere dem endnu mere fra resten af samfundet, og gøre dem til kasteløse urørlige.

Du har ret i at rette søgelyset mod grundloven og partidannelsen. Partidisciplinen er grundlovsstridig, efter min mening. Det er bare vanskeligt at afgøre, hvornår et MF stemmer efter egen overbevisning. Husk også - Folketingsmedlemmerne er ikke bundet af "nogen forskrift fra deres vælgere".
At DJØFiseringen (statsmagten) yderligere forringer folkestyret er symptom på svagheden.

Eller Liliane Murray, trods alt give dem den sikkerhed, der gør dem i stand til at handle i egen interesse - modsat nu, hvor alt hele tiden kan laves om efter politisk vonHörensagen.

Ved indførelse af basisløn, vil førtidspensioner der tager hensyn til at man ikke kán arbejde, forsvinde, det vil folkepensionen også. Herefter vil sygdom og alderdom og hvad det medfører af financielle ekstraudgifter, blive dit eget problem, på en langt mindre ydelse.

Se her er prisen jo i modsætning til nu mindre, for man skal ikke trækkes igennem "rehabilitering" og mistænkeliggørelse. En ubetinget ret til en ydelse giver borgeren magten tilbage.

Det er faktisk ikke helt rigtigt i de forslag, der foreligger - her er pension netop underlagt andre vilkår (især hvad angår førtidspension - for folkepensionen er der tale om, at det netop er den inkl. tillægget, der ca. udgør borgerlønsniveauet).
Men jeg skal nu ikke forsvare det så voldsomt, jeg er tilhænger af den langsomme overtagelse af produktionsmidlerne igennem et reformeret pensionsopsparingssystem, hvor også grupper udenfor arbejdsmarkedet sikres en andel, og hvor kravene er, at der først og fremmest skal investeres nationalt.

Folkepensionen er faktisk næsten Basisindkomst, fordi alle over pensionsalderen har retten.
Ligheden stopper ved reguleringsreglerne for tillægspensionens størrelse.
Ift B. skal man tage stilling begreberne indtægt, formue og formueafkast. Det gør man allerede nu ift pensionstillægget.
Generelt skal detaljerne i B. tilrettelægges. Der er flere meninger om modellen, f.eks for børn.
Det er i øvrigt nødvendigt at kunne abstrahere fra ekst. begreber, som helt udgår af sproget, f.eks folkepension og folkepensionist.

randi christiansen

Problemet med borgerløn er, at den ikke er mulig at forhandle realistisk om i nuværende neoliberale, privatkapitaliserende på fællesejet konkurrencestatsøkonomi. Sålænge det er den overordnede ramme, er alt andet kun almisser uddelt af det herskende pengehegemoni - almisser, som til enhver tid vil kunne reguleres efter herskernes forgodtbefindende.

randi christiansen

Leo, det er ikke folketinget, som bestemmer - det er pengene, den ene procent som bliver rigere og rigere på bekostning af fællesejet - og vi er derfor tilbage, hvor vi begyndte : brød(smuler) og skuespil til folket, så det ikke beklager sig for meget over det manglende demokrati, som ikke er en mulighed sålænge fundamentet, som sagt, er direkte kontraproduktivt ifht folkestyre.

Illusionen om demokrati bliver - med mørklægningslove, udhuling af de offentlige institutioner og de fattiges eksistensgrundlag med henvisning til 'den nødvendige politik' - stadig mere åbenbar - for dem der tør se det altså.

Angiveligt skal EL i 2016 tage stilling til Basisindkomsten. Spændende.
Alternativet har taget det første lille skridt.
Når jeg siger at det er det samme nu, mener jeg, som illustration :
En kontanthjælp på 10.000 nu er det samme som en Basisindkomst på 10.000.
Forskellen er det betingelsesløse - friheden og næsten nul administration.
Kontanthjælpen har folketinget bestemt og folketinget kan indføre Basisindkomsten, hvis man vil.
At der skulle sidde en skyggemagt og overstyre folketinget er absurd paranoia.
Kan du dokumentere dine påstande.

Sider