Læsetid: 3 min.

Målet med politik er det gode liv – ikke en stærk stat

De nye politiske reformer reducerer danskerne til fodsoldater for konkurrencestaten. Og det er helt forkert, mener formanden for Dansk Psykolog Forening. Politikernes vigtigste opgave er at sikre, at flest muligt har et godt liv
’Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden.’ Sådan lyder det fra Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Jakob Dall

10. november 2015

»Jeg vil have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater.«

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening, og så er hun – som citatet ovenfor fra ’Debatten’ på DR2 viser – træt af, at man i politik har for meget fokus på at skabe en stærk konkurrencestat, i stedet for at skabe et samfund, hvor alle har det godt. Budskabet gav genlyd på sociale – og en række andre – medier, og derudover har hun for nylig fremført det ved flere lejligheder – for politikerne taler om landets borgere på en måde, som Eva Secher Mathiasen ikke længere kan holde ud.

»Det nytter ikke noget, at politikere presser borgerne ned i en konkurrencedagsorden, der handler om, at vi skal arbejde mere og tjene flere penge. Vi kan jo se, at der er mange mennesker, der går og har det skidt, og hvis ikke politikerne formår at tage hånd om dem, ja, så bliver konkurrencestaten ikke spor stærk,« siger Eva Secher Mathiasen til Information.

Hun peger på, at ringe trivsel er et massivt problem og henviser til WHO’s vurdering af, at depression om 30 år vil være den primære årsag til, at mennesker står uden for arbejdsmarkedet.

Meningen med politik

– Hvad er det for en slags politikere, du efterlyser?

»Jeg mangler nogle visionære politikere, som ikke taler dunder til danskerne. Hver gang, politikerne har skabt en ny reform, fortæller de os, at den er blevet til, fordi vi ikke er arbejdsomme nok, hurtige nok eller kvikke nok. Dagpengereformen blev til, fordi vi er dovne og arbejdssky, og fremdriftsreformen blev skabt, fordi vi ikke er beslutsomme og hurtige nok. Med reformerne styrkes konkurrencestaten, siger politikerne, men jeg vil meget hellere have politikere, der interesserer sig for, hvordan vi får skabt et Danmark, hvor flest mulige borgere trives og har det godt.«

– Er politikernes vigtigste opgave at sikre, at borgerne har et godt liv?

»Ja. Jeg kan slet ikke se meningen med politik, hvis ikke det handler om at skabe gode og meningsfulde liv. Det kan da dårligt være meningen, at vi skal blive en slavestat, der ligner Kina for 30 år siden. Når vi laver reformer, der kun handler om at drive konkurrencestaten så hårdt og stærkt som muligt, og slet ikke handler om, hvordan vi har det, mens vi gør det, så synes jeg, det er meget tydeligt, at politikerne ikke prioriterer, at borgerne har det godt.«

– Kan du komme i tanke om nogle politikere, der sætter det gode liv før konkurrencestaten?

»Det her handler ikke om bestemte politikere eller partifarver. Jeg retter en kritik, der går på tværs af et regeringsskifte. Min kritik omfatter både den nuværende og den tidligere regering.«

Fodsoldater

Ifølge Eva Secher Mathiasen er politikerne i gang med at gøre Danmarks borgere til »fodsoldater for konkurrencestaten« og derved at reducere borgerne til kun at have én funktion: at betjene staten, som skal være stærk i en globaliseret sammenhæng.

»Jeg anerkender, at globaliseringen skaber udfordringer. Danske virksomheder skal kunne konkurrere internationalt, og vi har en arbejdsstyrke i forandring samtidig med, at velfærdsopgaverne vokser.«

Det er klart, at vi er nødt til at prioritere, siger Eva Secher Mathiasen, men hvis politikerne kun leder efter løsningen i økonomien og ikke i den menneskelige styrke, overser man ifølge Eva Secher Mathiasen noget helt fundamentalt i forhold til at sikre danskerne en god fremtid.

Det gode liv

»Der er nogle, der synes, det er forkælet og naivt at tro på, at det er nødvendigt at investere i, at vi har det godt. Det er i sig selv et symptom på, at vi er helt på den gale vej,« siger hun.

»Borgerne har ikke længere et formål i sig selv, og det synes jeg er helt forkert. Vores primære opgave er ikke at gøre Danmark økonomisk stærkt. Vores primære mål er at trives og have et godt liv,« siger Eva Secher Mathiasen.

– Hvad er et godt liv?

»Det er op til den enkelte. Der kunne jeg ikke drømme om at bestemme, for det gode liv kan være tusind forskellige ting, og det skal det have lov til at være. Problemet er bare, at lige nu er det ikke alle, der har forudsætningerne for at vælge det liv, de synes er godt for dem. Det er politikerne holdt op med at give plads til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Estermarie Mandelquist
  • Leif Koldkjær
  • peter fonnesbech
  • Henrik Larsen
  • Louise Zastrow
  • Kurt Nielsen
  • Arne Henriksen
  • Vivi Rindom
  • Dennis Berg
  • Carsten Søndergaard
  • Christel Mayland Jensen
  • Michal Bagger
  • Kurt Loftkjær
  • Hans Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Trille Hassager
  • Ole Henriksen
  • Gert Selmer Jensen
  • Flemming Berger
  • Kirsten Askjær
  • Torben K L Jensen
  • Peter Hansen
  • Marianne Rasmussen
  • Charlotte Vestergaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Sofie Nielsen
  • Steen Bahnsen
  • Ole Steensen
  • Morten P. Nielsen
  • Torben Skov
  • morten andersen
  • Herman Hansen
  • Slettet Bruger
  • Jørn Sonny Chabert
  • June Beltoft
  • Tarje Bargheer
  • Christian Mørkeberg
  • Torben Selch
  • Heidi Larsen
  • Jonas Pedersen
  • Lene Houmand Kristensen
  • Carsten Pedersen
  • Torben R. Jensen
  • Anne Eriksen
  • Jørn Andersen
  • Leo Nygaard
  • Keld Albrektsen
  • Kirsten Mindegaard
  • Dorte Sørensen
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Leif Koldkjær, peter fonnesbech, Henrik Larsen, Louise Zastrow, Kurt Nielsen, Arne Henriksen, Vivi Rindom, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, Christel Mayland Jensen, Michal Bagger, Kurt Loftkjær, Hans Larsen, Jørgen Steen Andersen, Trille Hassager, Ole Henriksen, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger, Kirsten Askjær, Torben K L Jensen, Peter Hansen, Marianne Rasmussen, Charlotte Vestergaard, Niels Duus Nielsen, Anne Sofie Nielsen, Steen Bahnsen, Ole Steensen, Morten P. Nielsen, Torben Skov, morten andersen, Herman Hansen, Slettet Bruger, Jørn Sonny Chabert, June Beltoft, Tarje Bargheer, Christian Mørkeberg, Torben Selch, Heidi Larsen, Jonas Pedersen, Lene Houmand Kristensen, Carsten Pedersen, Torben R. Jensen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Leo Nygaard, Keld Albrektsen, Kirsten Mindegaard, Dorte Sørensen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu ved jeg ikke hvorfor du specifikt spørger mig, da det oprindeligt var Leo's forslag. Men der er da intet til hinder for at man lavede stemmesedler, hvor kun de opstilledes navne forekom, uden henvisning til hvilket parti den enkelte tilhørte, eller uden at man kunne stemme direkte på et parti, det kunne også betyde, at den enkelte vælger ville være nødt til at sætte sig bedre ind i politik, og ikke bare stemte ud fra nogen formodninger. Praktisk er der ingen hindringer.

Maks 8 år (2 valgperioder) for at undgå at politik bliver en karriere, som det er nu.

Ang. kongehuset, så er jeg modstander af medfødte privilegier.

Nogen der nogensinde har tænkt over hvordan politik mon kunne forme sig, hvis vi i stedet for valg, udpegede folketinget ligesom vi udpeger en 'jury', altså så det repræsenterede befolkningen bredt, og som en pligt, ikke er ret. Og ikke som nu, hvor de fleste politikere, kommer fra de priviligeredes rækker? Nogen nærmest som en arv i en familie? Jeg siger ikke det er en god ide, blot at det er en ide, man måske kunne arbejde med.

Benta Victoria Gunnlögsson, randi christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Steffen - Positivt kommentar :
Det skal vel være muligt at sige nej, når "Gallup" har fundet de "172" medlemmer. Derefter en 2. runde, osv, indtil alle taburetter er besat.
Jakob Haugaard vil nok holde sig væk. Han har jo prøvet det :-)
Næste valg på samme måde, og de valgte vil efter en sandsynlighedsberegning kun få èn periode.
Videre med masser af detailspørgsmål, der skal afklares.
Har du selv tænkt dit forslag igennem.
Det er ikke 1. april.

Jeg har læst et par udmærkede bøger, Leo - Øjvind Larsens: "Den etiske tænkemådes tilblivelse i den demokratiske bystat Athen" og det anonyme skrift "Athernernes Statsforfatning", udgivet af Hartvig Frisch. Begge skrifter gør glimrende rede for den samfundsindretning, der er nødvendig, hvis man vil sikre og konsolidere en reelt demokratisk styreform.

Jørgen Malmgren

Den her tråd er interessant på flere måder, ikke alene kører den på 13 dag men den kommer vidt omkring i forståelsen af demokrati. Jeg har også været været forbi Athen i tankerne, men det er for mange år siden jeg har læst op på det. Hvis jeg husker ret, så havde de ikke valg som vi har det, i stedet udpegede man dem som skulle sidde i samfundets organer og det var en borgerpligt at påtage sig den tildelte rolle. Systemet var dermed løsere struktureret men alligevel dueligt, det er meget svært at se et sådant system, med nutidens briller, hvor politikere trænes fra skolealderen til netop at blive politikere.

randi christiansen

Når den overordnede ramme er afklaret : konkurrence-eller samarbejdsøkonomi, indbyrdes og med biotopen - vil resten være formalia.

Præcisering - Mit forslag var at slette afkrydsningsmuligheden for partiet på stemmesedlen - Ikke partiernes grupperinger. Derved bliver alle kryds personlige og samtidig på partier.
Så undgår man, at man kan komme ind med meget få stemmer, som nu.
Det vil også tvinge enkeltpersoner til personlig indsats - og måske brud på partidisciplinen og brud med partiet i perioden, selv om man er enig med partiets hovedlinje.

Ole Vagn Christensen

Liliane når jeg spurgte dig var det fordi du anbefalede Leos forslag og han har hidtil ikke kunne begrunde at de forslag er nyttige for demokratiet og det håb jeg havde var at du kunne fortælle hvad han mener. I Sverrig har de et system med at kunne udstrege kandidater og sætte andre navne på.
Jeg mener ikke det er et bedre demokrati og et afkrydsningssystem som foreslået af Leo har jeg svært ved at se hvad formålet skulle være med.
Hvis vi skulle have et system hvor flere er med til at stille kandidater op skulle vi måske tænke på at vælgerforeningerne kan vælge kandidaterne og så lade opstillingen foregå ved at alle borgere i deres område kunne stemme på kandidaterne de gerne vil have opstillet

Ole, jeg har flere tydelige begrundelser og taler forslagene for sig selv.
Forbedringen vedr. krydset på stemmesedlen har jeg lige berørt.
Flere af forslagene spiller sammen.
Dit sidste forslag er uklart. Vælgerforeninger ER partierne eller hvad. De vælger kandidaterne. Alle borgere vælger mellem kandidaterne i kredsen. Hvad nyt i det ?
Jeg besvarer gerne på konkrete spørgsmål.

@ Ole Vagn Christensen,

Hvordan skulle jeg dog kunne fortælle hvad et andet menneske mener, jeg er enig i nogle få af Leo's synspunkter, hvad jeg selv mener har jeg vist skrevet allerede.

Det vigtigste er dog at vi snakker om demokratiet, ellers ender vi med at tabe det på gulvet.

Benta Victoria Gunnlögsson, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Enig Liliane det er vigtigt at vi både snakker og prøver at finde løsninger der styrker Demokratiet.
Det er en stor udfordring når vi står over for svage politikker som med armslængde principper fralægger sig deres demokratiske magt til at træffe beslutninger og ikke er sene til at fortælle at det ikke er deres ansvar. Hvor tit har vi ikke set det med oprettede fonde med udpegede bestyrelser, og hvor tit har vi ikke hørt det er kommunernes og regionernes ansvar eller allerværst er at EU for ansvaret for manglende handlekraft fra danske politikkere. Den her form for undergravning fra uansvarlige politikkere så vi under enevælden hvor resultatet var at mange valgte på grund af sult og elendighed at flygte fra Danmark. Fordi landet ikke med al den overdragelse af magt til korrumperede lakajer. Ikke kunne brødføde sig selv. Fordi datidens enevældige konge havde udliciteret magten. Til lakajer herremændene.

Benta Victoria Gunnlögsson og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Leo fortæl lige hvad er forbedringen ved at kunne fjerne et navn fra stemmesedlen mener det princip har de i Sverige.
Angående vælgerforeninger som kan være politiske partier. Har de retten til at opstille listens kandidater. Men hvem der skal på den endelige valgliste kan man lade valgkredsens vælgere afgøre.
Ved en urafstemning af de afstemnings beredte.
Når denne procedure er klarlagt kan de af borgerne valgte kandidater til valglisten afholde det egentlige valg til enten Region, kommune, EU og Folketing.

Ole - Jeg vil ikke "fjerne et navn fra stemmesedlen", men afkrydsningsmuligheden for partiet. Læs det igen.
Partierne kan selv afgøre deres valgmetoder, herunder om de vil opstille kandidater pr afstemning for alle partimedlemmer - urafstemning - modsat at det kun er de fremmødte der vælger.
Det er måske en god ide - mere demokratisk.
Din sidste bemærkning forstår jeg ikke.

Bliver det ikke et dobbelt valg hvis valgkredsen skal vælge hvem der skal på stemmesedlen, for derefter at skulle stemme på dem de allerede har valgt?

Ole Vagn Christensen

Liliane jeg skylder dig et svar. Jeg forudsætter der er en gruppe vælgere, det kan også være en vælgerforening som opstiller en liste med navnene.
Listerne kan de valgberettigede så stemme om hvem som skal stille op til det egentlige valg.
Det kan godt lyde som dobbeltvalg.
Men for mig betyder den form at for at blive kandidat til det endelige valg er man nød til at overbevise de valgberettigede, at man har visioner inden for sit parti eller interessegruppe, og man er villige til at aktivere de stemmeberettigede herom. Så man er værdig til at have sit navn på den endelige stemmeseddel.
Demokratiet er efter min mening for vigtig en sag til at partierne eller interessegrupperne alene kan afgøre med en skrantende til slutning som er udviklingen, at få kandidater på stemmesedlen.

Ole Vagn Christensen

Leo skal prøve at give dig lidt forståelse på det du ikke forstår.
Mener det er det her du mener citat "Når denne procedure er klarlagt kan de af borgerne valgte kandidater til valglisten afholde det egentlige valg til enten Region, kommune, EU og Folketing."
Jeg har prøvet på i et svar til Lillian at redegøre for det.
Mit forslag går ud på at partiernes medlemmer favner ikke når det gælder at have ansvar for det respektive demokrati. Face bruger grupper kan derfor meget nemt blive bestemmende for udfaldet for hvorledes vi kan sikre os demokratiets overlevelse.
Mit forslag går ud på at partierne laver en opstillingsliste disse opstillingslister er det nu de stemmeberettigede der bestemmer hvem skal opstilles på den endelige stemmeseddel.
Proceduren kan være at nu er det de opstillede på opstillingslisten at forklare de valgberettigede hvorfor de skal på valg listen. Alt dette kan godt ske ved elektronisk formidling, Når den valgberettigede er klar på fra hvilken opstillingsliste man vil stemme er det bare et tryk på nu er jeg klar til at stemme hvorefter den opstillingsliste kommer frem eller man eventuelt har taget på valgstedet hvis ikke man vil bruge den mulighed man har fået for at kunne bruge elektronisk afstemning, for at afgive sin stemme til hvem man mener skal på den endelige stemmeseddel.

Ole - stadig uklart. Er det opstillingsmetoden i det enkelte parti du beskriver ? Hvis ja, er svaret, at det beslutter det enkelte parti selv, og de kan sagtens være forskellige fra parti til parti.
Jeg ved ikke om, der er nugældende regler for hvor mange opstillede, der må være på stemmesedlen.

Dette vedkommer ikke metoden for folketingsvalget, som er det jeg har beskæftiget mig med.
Det med afkrydsningsmuligheden for partier, har du vist ikke forholdt dig til ?

Ole Vagn Christensen

Leo det jeg beskriver er at få de stemme berettigede til at bakke op om det repræsentive demokrati.
Tilbage til folkestyret, så vort demokrati ikke undergraves af en stærk stat som overtager magten, og undergraver den stærke stat.
I dag er det vælgerforeningerne som udarbejder opstillingslisten og valget fra listen foregår som afstemning hos medlemmerne af partiet der skal på valglisten. Med partier der har færre og færre medlemmer er det alt for let at få skabt politikerlede.
Jeg håber ved at lade den afstemning om hvem der skal på valglisten afgøre blandt partiernes vælger eller for interessegruppernes vælgere.

Sider