Læsetid: 3 min.

Hvad blev der af målsætningen om at hjælpe flygtningene?

Målet for de ledende danske politikere er alene at undgå at tage imod flygtninge. At yde beskyttelse til folk på flugt er forsvundet som et mål for dansk udlændingepolitik, påpeger eksperter
Fra klokken 12 i går tog svensk politi imod passagerer, der ankom til Malmø fra Danmark.

Jacob Ehrbahn

13. november 2015

Da Sverige i går indførte kontrol ved grænsen til Danmark og Tyskland og begyndte at afvise udlændinge, der ikke ville søge asyl i Sverige, understregede den svenske regering samtidigt i al offentlighed, at flygtninge fortsat kan søge asyl i landet, hvis de ønsker det.

Når danske politikere i disse dage – uanset om det var Lars Løkke Rasmussen onsdag eller Mette Frederiksen torsdag – bebuder nye stramninger af asylreglerne eller varsler skrappere regler for familiesammenføring, taler de til gengæld ikke meget om pligten til at hjælpe mennesker på flugt.

»Når man i den danske debat snakker om ting, ’der virker’ i forhold til asylspørgsmål, så er det altid i forhold til, om flygtninge enten rejser videre eller søger til et andet land. Det er aldrig i forhold til beskyttelseshensynet. Det er blevet en etableret præmis også for mediernes dækning. Forpligtelsen til at give asyl er noget, man kun siger ved festlige lejligheder,« siger adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og ekspert i udlændingeret Jesper Lindholm.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • KLAUS-HENRIK JACOBSEN
  • lars abildgaard
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
Jørgen Wassmann, KLAUS-HENRIK JACOBSEN, lars abildgaard, Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selektive beskyttelseshensyn

Måske har politikerne efterhånden registreret, at denne forbløffende og overrumplende folkevandring - hvor de sædvanlige stemmer herhjemme som altid ivrer for deres selvpatenterede humanisme og mistænkeliggørelse af, at en retfærdig human tilgang, også til deres egne medborgere, kunne andre med deres normale forstand og dømmekraft i behold naturligvis også være i besiddelse af - har skabt en fornemmelse og begrundet frygt i befolkningen for, at hele flygtningesituationen har skabt endnu ’en trussel mod det danske (velfærds)samfund’ – udsigt til endnu en voksende begrænsning af den personlige frihed fulgt op af nødvendige økonomiske nedskæringer som betaling for ’hyklerhumanismen’, dette labile politiske lag af moralsk omgang med sine borgere, af suverænen, man på mange andre samfundsområder allerede har set forsvinde som dug for solen med baggrund i politisk bedrageri og efterladt flere og flere uden en solidarisk økonomisk beskyttelse – bare for at spille humane efter selektive principper, som er svært menneskeligt forståelige …

Da nu også de højre-nationale skiderikker stadig buldrer frem, var det måske på tide, at tage vinden ud af deres sejl og drøvle ned på andres naivistiske og for dem gratis beskyttelsesretorik inden det for alvor trækker op til storm – hvem der i den forbindelse er mest ’naive’, turde ikke være så svært at registrere med sin sunde fornuft …

Per Torbensen, Lasse Reinhold og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Anne Sofie Nielsen

Søren Jessen-Petersen, tidligere vicehøjkommissær for FN’s Flygtninge-højkommissariat, siger den 7. september 2015:

"De europæiske lande må genfinde de værdier, som EU blev bygget på i tiden efter Anden Verdenskrig. Det er tid til at mobilisere den nødvendige politiske vilje til at bruge de værktøjer, vi ved virker mod store flygtningekriser."

"Man kunne på en eftermiddag lave et program, der kunne modvirke flygtningekrisen," siger Søren Jessen-Petersen: "De centrale elementer til en mulig løsning er: evakuering, midlertidig fordeling til forskellige lande og derefter tilbage, når forholdene tillader det. I stedet for at bruge disse elementer ser vi en fuldstændig uanstændig, skandaløs og uacceptabel laden stå til fra de fleste lande i EU. Det viser, at det primært er den manglende politiske vilje til at arbejde sammen, som ligger bag den igangværende flygtningekrise."

http://www.information.dk/544380

Bodil Waldstrøm, Erik Pedersen, Karsten Aaen, Flemming Berger, KLAUS-HENRIK JACOBSEN, Steffen Gliese, lars abildgaard, Mads Berg, Sabine Behrmann, Dorte Sørensen, Henriette Bøhne og Ole Frank anbefalede denne kommentar

At labile folkestemninger sammenlignes med sund fornuft er dagens clou

KLAUS-HENRIK JACOBSEN, Henriette Bøhne og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar

Fremragende at en dansk expert fra juridisk institut kan se det. Helt fantastisk.
Hvad vil Flemming Rose, Hedegaard og parnasset gøre når beviserne på USA's planlægning 7 Natokrige på 5 år og strategiske mediekampagner om tørklæder hober sig op ?

Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anne Sofie Nielsen og Shafi M. anbefalede denne kommentar

Der burde foretages nogle fornuftsmæssige afgrænsninger - angive et interval for konventionernes gyldighedsområde, ligesom i matematik og mange andre af livets tildragelser, hvor det ikke er forbudt at tænke sig om - at en situation, som den aktuelle, havde konventionsfædrene vel næppe haft i tankerne dengang og den småstat, som ratificerede, garanteret heller ikke ...

For en lille nation, som den danske, vil det hurtigt, med den pågående folkevandring, hurtigt blive tale om liv eller død, hvis kvantiteten ikke bliver iagttaget - demokratiet er nødt til at finde en øvre grænse, og det behager desværre ikke alle, men må, selv for en venstreorienteret, være åbentlyst nødvendigt, især da mange politikere alt for ofte glemmer deres egne udsatte borgere - ligesom de selverklærede 'humanister', der har for vane at læne sig alt for langt ud af vinduet - noget om forstand, dømmekraft og fornuft ...

René Pedersen, KLAUS-HENRIK JACOBSEN, Per Torbensen, Peter Olesen og Merethe Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Som i Sverige vil det nok også ende i Danmark. Mængden af flygtninge bliver så stor, at det vil blive nødvendigt at fylde dem ind overalt hvor der er en ledig plads. Det vil ret så ekspedit åbne en masse øjne, når det ikke længere er de sædvanlige områder der bliver berørt. Denne gang er det så tilsyneladende mere oplyste folk der ankommer, hvilket hen ad vejen vil gøre det nødvendigt at åbne arbejdsmarkedet for flygtninge på områder, der før er gået fri. Så jo, der vil nok snart blive set lidt mere grundigt på diverse konventioners udløbsdato.

KLAUS-HENRIK JACOBSEN, Per Torbensen, Lasse Reinhold og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er vel vigtigt at huske på at høj etnisk diversitet i sig selv ikke truer et samfunds stabilitet og sammenhæng nævneværdigt; men det gør ulighed. Så det giver sig selv at øget ulighed - og tilstrømning af mennesker som vil komme til at leve i fattigdom under tvangsmæssige forhold (hvilket mig bekendt ofte bliver især flygtninge fra såkaldt tredjeverdenslande til del i Danmark), vil være uønskeligt for alle.

Og naturligvis kunne det rige Vesten hurtigt afhjælpe flygtningestrømmene og begynde at bremse udviklingen, men det er ikke muligt med den gældende globale samfundsorden, hvor forretningsinteresser sætter dagsordenen. Dette er også forklaringen på at politikerne ikke 'genfinder værdierne', som kunne bringe en humanistisk indgang til situationen i centrum; det er ganske enkelt ikke kompatibelt med dén forretning, politikerne mener at de er ledere af. Det er som i det private erhvervsliv; blødhed, ydmyghed og omsorg er svaghedstegn; på ingen måde salgbare eller konkurrencedygtige elementer.

Carsten Mortensen, Bodil Waldstrøm, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anne Sofie Nielsen, Ulf Johannesson, KLAUS-HENRIK JACOBSEN og Shafi M. anbefalede denne kommentar

@Jan Weiss

Må jeg opfordre dig til, du benytter et punktum i ny og næ. Du skulle jo nødig sættes i bås med en vis figur i ATS..

Hvad er det man frygter? Jo jeg frygter at den fejlslagne integration vi har set i adskillige årtier bliver endnu ringere med den tilstrømning vi står overfor. Jeg kan ikke, med få solstrålehistorier fraregnet, se ret mange gevinster hverken socialt eller økonomisk siden vi forsøgte at integrere "de fremmede". dernæst har du som skrevet i FN´s konventioner krav på beskyttelser og asyl såfremt du opfylder de præmisser der nævnes. ALLE andre kan man med god samvittighed, jf. FN, bede om at forlade landet igen.
Vi har nu millioner og millioner på flygt, men fokus er alene på dem der når hertil - det koster dem der ikke kan kommer hertil meget dyrt.
Hvorfor er det forkert at intensivere indsatsen i nærområderne? Hvad er det vi gør forkert ved at sende flere penge, mere mad og mere personel til disse områder? kan vi hjælpe flere i nærområderne eller kan vi ikke?
Sidste år var fokus på forfrosne flygtninge i lejre hvor de boede i telte og manglede alt. i år fokuserer vi på folk der står i Padborg og Rødby.
Vi har i årtier bevist at det er svært at integrere visse befolkningsgrupper, og nu står vi overfor endnu en opgave med integration som formentlig vil koste uendeligt mange penge og intet bidrage med bortset fra et pizzaria eller to.
Lad os nu overveje midlertidigt ophold. Lade folk underskrive denne aftale og gøre dem det klart at en aftale holder man sig til, og når forholdene tillader det - så skal de hjem igen. Samtidig kan vi, da tilstrømningen nok vil tørre ud på baggrund af denne metode, intensivere hjælpen i Jordan, Libanon og Tyrkiet.
Det handler ikke om hvorvidt vi er nok i os selv, det handler om hvad der skal ske nu i nærområderne og hvad skal der ske når vi er 10 år fremme.
vi er involveret i militære aktioner i området, og bærer naturligvis en del af ansvaret, men så vidt jeg erindrer startede krigen i Syrien uden ISIS, men hvor folk blot ønskede frihed fra Assad - en person som man nu taler om skal have lov til at blive!
Lad os nedkæmpe ISIS med alle forhåndværende midler og støtte Syrien i deres demokratiske anstrengelser - men mon ikke etniske forskelle nok skal holde gryden i kog i mange år endnu.

René Pedersen, Lasse Reinhold og Shafi M. anbefalede denne kommentar

kan man egentlig få underpunkter indført i flygtningekonventionen af 1951?
Er det f.eks. muligt at få indført, at hvis antallet overstiger en vis del af befolkningstallet pr. år, så kan man tage time out for ikke at smadre systemet?
Velfærdsstater vil blive nødt til at afvikle velfærden, hvis sådanne punkter ikke introduceres, eller melde sig ud af konventionen. Udmelding kan så sætte en kædereaktion i gang, hvor alle andre også melder sig ud, så en række underpunkter synes dog smartere....

Bjarne Falk Rangård

Selvfølgelig er presset stort når vi siden 2003 selv har været med til at sætte dele af verden i brand.
Den idiotiske krig mod Irak som alle undtagen AFR kan se var en fejl, hvis konsekvenser melelmøsten stadig lider under.
Bombningen af Libyen også med dansk indsats og den manglende støtte til det "arabiske forår".
Nu borgerkrigen i Syrien hvor passivitet og manglende konsekvens hart gjort flygtningesituationen uoverskuelig. De flygter også fra Afghanistan på trods af Stormagten Danmarks heroiske indsats.
Fattigdommen breder sig stadig i dele af Afrika og vores nuværende regerings svar på denne flygtningskabende situation består i at reducere U-landsbistanden.
Som man sår så høster man, hvilket et traditionelt landbrugsparti burde vide alt om.
Men forråelsen breder sig, mure og hegn opføres og hver hytter sit eget skind, selv om alle ved at kun et samlet EU kan løse problemerne. Men det skal vi ikke stemme om den 03/12 !!
For at sikre et JA til at fjerne retsforbeholdet, garanterer man den danske befolkning at flygtningesituationen kan vi klare alene !!!
Konsekvenserne af grænsekontrol, mure og hegn er destruktion og sabotage af Schengen samarbejdet, hviket er meget alvorligere for vores velfærd end flygtningene.
Visionære politikere i de første årtier efter 2. verdenskrig der håndterede flygtninge situationen, dannede FN og EF med videre er afsluttet af små selvglade, snæversynede "os nokker" der primært er gået ind i politik for at leve af det og helst godt.

Erik Pedersen, Karsten Aaen, Erik Feenstra, Flemming Berger, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Den omkostningsfrie, opkørte og uengagerede kærlighed til cirka 7 milliarder ukendte, brænder stadig koldt og i bedste velgående. Feel-good-eventyr af enhver art, tillades uantastet at passere gennem de normalt så flammende, kritiske filtre.

Borgerne, der sætter deres lid til at blive korrekt oplyst af journalisterne (som jo er særligt skolede i etik etc., men åbenbart pjækkede kollektivt fra hele faget), efterlades med indtrykket af, at de indledende faser af folkevandringen bringer os primært børn (der har godt nok været mange billeder!) og højt uddannede, direkte ankommet fra krigszonerne. Nærmest med svitset hår og brændte jakkeskøder, fra kanonilden.

Og selvfølgelig kan vi da klare 100.000, 200.000, 300.000 + familiesammenførte, og de skal helst blive, selv efter krigen er slut, for vi har bare SÅ kanon-gode erfaringer i forvejen, med integrationen af tilflyttere fra MENA.

Og så har vi jo også nærmest ubegrænsede ressourcer, og hvis der skulle mangle lidt, hæver vi da bare skatten for De Rige Svin og nationaliserer olien.

Om ganske kort tid begynder tømmermændene. Uden tvivl. Så skal logistikken hænge sammen, regningerne skal betales og de løbende forhandlinger om vores kultur og værdier, fortsætter på en endnu højere klinge.

Det er ret usikkert, om et digt eller tre, på forsiden af Politiken, vil kunne løse situationen.

Omvendt kan vi også lade situationerne i mellemøsten finde sit naturlige leje og vente på at den stærkeste vinder. Så har vi ikke snavs på hænderne mere og vi kan se fremad. Så var Saddam stadig en diktator, Ghadaffi var stadig en diktator, det var Assad også og mange flere.
Den største fejl var at man ikke havde en plan med irak og Afghanistan efter de var blevet befriet for diverse sindssyge idioter. Det er også derfor at man ikke vil blande sig mere i Syrien - man har vel lært et og andet. Læg dertil den vestlige befolknings manglende forståelse for at en militær indsats skal følges til døren og ikke opgives halvvejs. Selvom det koster danske soldater livet.
Vi vil ikke risikere en skid. Men det er helt omkostningsfrit at sige at vi skal slå dørene på vid gab og lade alle komme hertil og ellers bare acceptere det som vores skæbne.
Hvorfor ikke se tilbage på hvordan vi tacklede Jugoslaviens flygtningestrømme og drag en lære deraf.

Vi havde en bataljon på cirka 400 mand, og et par skibe med i Irak i sin tid. Hvis det skulle have sat Mellemøsten i brand, er de danske soldater noget mere kompetente, end hidtil antaget.

Og i øvrigt var ganske mange irakere ganske glade, for at slippe for Saddam Hussein. FN-sanktioneret indsats eller ej.

De etniske og religiøse spændinger som har været medvirkende til implosionen af den irakiske statsdannelse, er ikke nye, og ville uundgåeligt være brudt ud i lys lue, før eller siden. Nu blev det så før.

Hvad angår Syrien, er der også tale om et internt opgør, hvor Danmark ingen indflydelse har haft overhovedet. Bombningerne er sat ind for at bekæmpe IS.

Som i adskillige elendigt regerede nationer i MENA, havde utilfredsheden længe ulmet i Syrien. Ind på scenen, med masser af "showmanship", er så kommet opportunisterne og psykopaterne i Islamisk Stat, og har forværret situationen:

http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2643302/ny-bog-afsloere...

At Danmark skulle bære skylden eller ansvar for noget af ovennævnte udvikling, er endog meget svært at få øje på.

René Pedersen, Peter Nielsen og Bent Hansen anbefalede denne kommentar

Snyderiet fortsætter

Nu er danskerne blevet snydt én gang for 30-40 år siden, og har til fulde siden opnået et objektivt erfaringsgrundlag, selvom der stadig ihærdigt arbejdes på, at bringe glansbilleder og fordummende spredte meldinger fra særligt ’naive’ kredse – men dén går ikke én gang til og slet ikke med de omkostninger, som nu hober sig op, og uønskede samfundsændringer påtvunget os uden demokratisk legitimation og fremtidsudsigter overhovedet …

Nogen gange kunne man få den opfattelse, at det er danskerne, der skal lade sig integrere, med al dette ’muslimeri’ i medierne, som fylder forholdsvis alt for meget med en masse banale fortællinger som var de hentet ud af ’50-erne – alt sammen efterhånden en dårlig vittighed – så det er på tide, at flere på venstrefløjen begynder at melde sig på banen, og ikke overlader politikfeltet til ’skiderikkerne’ (Rifbjerg) med det resultat, at venstrefløjens humanister og antifascister i længden bliver ’kørt over’ af de voksende ’fascistiske’ tendenser …

Nogle hævder at FNs flygtningekonvention fra 1951 ikke er bygget til situationer med et meget stort antal flygtninge i Europa. Men det er den lige netop. Efter 2. verdenskrig var der 17 millioner tyskere, som flygtede fra bl.a. Østpreussen og Schlesien til Tyskland. Og det var langt fra de eneste flygtninge i den periode. Under den spanske borgerkrig flygtede over en halv million spaniere til andre europæiske lande. Alene i vinteren 1936-1937 krydsede 465.000 mennesker grænsen fra Spanien til Frankrig. Konventionen er skrevet med alt dette i frisk erindring.

Jeg kan ikke se noget som helst positivt perspektiv i de opfordringer, der nu lyder i dette kommentarspor om at være "realistiske" og bekæmpe flygtninge. Der er alt for mange, der tror at vi skal bekæmpe arbejdsløse og flygtninge, når det vi faktisk skal bekæmpe, er arbejdsløshed og årsagerne til at mennesker flygter.

Karsten Aaen, Erik Feenstra, Flemming Berger, Anders Graae, Henriette Bøhne, Peter Jensen, Ole Frank, Steffen Gliese og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar

@Hans Hüttel FN's originale flygtningekonvention sagde, at man skulle søge asyl i første sikre land, dvs. typisk nabolandet.

Jeg går fuldt ind for, at vi følger FN's originale flygtningekonvention.

Dorte Sørensen

Ja hvad blev der af målsætningen om at hjælpe flygtningene?
Hørte lige Løkke Rasmussen nu også forslår at tiggeri skal straffes med 14 dages fængsel og senere udvisning.

Anne Sofie Nielsen

Som anført af Hans Hüttel ovenfor har Flygtninge jf. FN's Flygftningekonvention ikke pligt til at søge asyl i det land, de ankommer til først, på deres flugt. Flygtninge må ikke straffes og tilbageholdes og hindres i bevægelsesfrihed i et gennemrejseland på vej mod et andet land for at opnå sikkerhed og beskyttelse: Læs herom i FN's Flygtningekonventions artikel 31:

1. Flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning, og uden tilladelse indrejser til eller befinder sig indenfor de kontraherende staters område, skal ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.
2. De kontraherende stater skal ikke oplægge sådanne flygtninge andre begrænsninger i deres bevægelsesfrihed end dem, der er nødvendige, og sådanne begrænsninger skal alene anvendes, indtil flygtningenes forhold i landet er blevet ordnet, eller indtil de opnår adgang til et andet land. De kontraherende stater skal indrømme sådanne flygtninge en rimelig frist og alle nødvendige lettelser for at opnå adgang til et andet land.

Historisk kendsgerning

At de såkaldte ’Ostvertriebene’ i 1945 fra de tidligere tyske provinser i øst flygtede til den vestlige del af landet p.g.a. den russiske fremrykning skete inden for de oprindelige rigsgrænser, hvor landet klarede flygtningestrømmen selv inden for egne rammer, for hvor skulle de for øvrigt ellers tage hen? - så det kan næppe sammenlignes med dagens situation, hvor flygtninge fra flere kontinenter vandrer til Europa og ender spredte i flere lande, men indtil videre ganske få eller tages til indtægt for grunden til etableringen af de senere konventioner – det var næppe de tyske flygtninge, der havde den største sympati i efterkrigen …

Hvis man ikke har noget imod, at samfundet gradvist bliver forandret imod flertallets ønsker, med baggrund i kræfter uden for demokratisk kontrol, er det da en ærlig sag, men næppe opbyggelig i længden …

Vi har altså til gode at se, hvordan muslimsk indvandring på nogen måde har ændret danskernes liv. Derimod er det tydeligt, at vi i alt for høj grad påvirkes af den letbenede amerikanske indholdsløshed og sundhedsfarlige "køkken". Det eneste gode, man kan sige, er, at de fleste amerikanere også afholder sig fra at spise det lort, det er forbeholdt de alt for begejstrede liberalister i udlandet.

Karsten Aaen, Flemming Berger og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er faktisk én ændring, i øvrigt, jeg kan få øje på: indtil for 10-15 år siden ville ingen dansk tegner drømme om at tegne Muhammed.

Heraf var mange igen blevet tvangsforflyttede af nazisterne, typisk som slavearbejdere o.l., men de fandt nok hurtigt tilbage til deres oprindelige lande - de senere russiske tvangsforflyttelser og jødernes særlige tragedie er andre historier ...

Anne Sofie Nielsen

FN's Flygtningekonvention modarbejder ikke de enkelte landes demokrati. De enkelte lande, som har ratificeret FN's Flygtningekonvention, har kun tilsluttet sig konventionen jf. de enkelte landes grundlov.

FN's Flygtningekonvention er videre indarbejdet i de enkelte landes lovgivning på flygtninge- og asylområdet efter demokratisk debat og vedtagelse i de enkelte landes parlamenter, også i Danmark.

Først gjaldt FN's Flygtningekonvention interne flygtninge i Europa. Fra 1967 kom FN's Flygtningekonvention til at gælde for flygtninge på tværs af lande i hele verden.

Ole Frank, Karsten Aaen og Hans Hüttel anbefalede denne kommentar

Epilog

@Hans Hüttel – ser nu tilfældigt, at du 13:59 mere end insinuerer, at nogen her i kommentarsporet skulle plædere for at ’bekæmpe flygtninge’ – hvor præcist finder du belæg for dette? – mener det må være udtryk for en banal misforståelse, også i samme åndedræt, at påstå nogen her giver sig af med at ’bekæmpe arbejdsløse’ …

Regner med, du kan opklare 'mysteriet' ... ;-)